Søg i denne blog

lørdag den 13. marts 2010

I bagklogskabens lys

For tiden diskuteres vielser i kirken af homoseksuelle intenst - ikke mindst i kirken.

Debatten er måske lidt mere dæmpet i homo-miljøet, men når man i dag hører DF's socialordfører Martin Henriksen TRYGLE Venstre og Konservative om at sikre, at homo'er ikke får lov til en kirkevielse, kalder det på et tilbageblik.

Siden 1989 har Folketinget skulle forholde sig til 47 forskellige lovforslag vedrørende homoseksuelles rettigheder eller mangel på samme.

Vi taler om et bredt spektrum af emner som insemination af lesbiske, sikring mod diskrimination på arbejdsmarkedet, stedbørnsadoption, almindelig adoption, forældreskab, registrerede partnerskaber, vielser, klageadgang ved diskrimination, indsatsen mod hate-crimes og så videre.

Folk med en smule homo-historisk indsigt vil have svært ved at forstå, hvorfor Martin Henriksens har så hårdt brug for sit usle lille stykke signalpolitik.

De ved nemlig, at Henriksens borgerlige venner i V og K ikke een eneste gang har stemt for noget forslag, der kunne fremme ligestilling af homoseksuelle. Tvært i mod har man ved flere lejligheder aktivt stillet forslag til fremme af diskriminationen.

Hvor Dansk Folkeparti selv og partiets forgængere i Fremskridtpartiet har befundet sig i det samme game er næsten overflødigt at nævne, men lad os for en sikkerheds skyld skære det ud i pap, såfremt en enkelt homo med DF-tilbøjeligheder skulle læse med:

Dansk Folkeparti er ikke kun imod muslimerne. Dansk Folkeparti bekæmper aktivt ethvert mindretal i ord og gerning fra morgen til aften.


Det eneste homoseksuelle kan bruges til i DF-sammenhæng er som skjold for partiets muslimhad: "se selv hvor hadefulde islamisterne er mod jer", siger Pia Kjærsgaard, mens hun ved enhver tænkelig lejlighed bakker op om præcis den samme diskriminerende agenda.

Så hvad går der af danske homoseksuelle? Hvorfor stemmer så mange af os borgerligt - eller ligefrem på DF?

Spørgsmålet er måske snarere, om de pågældende er klar over, hvad de har gang i? Et ofte brugt argument, som homoseksuelle med lyst til en kirkevielse hører i disse dage er: "hvorfor insistere på at være medlem i en forening, som dybest set ikke ønsker dig som medlem?"

Måske var det på tide, at borgerlige homoer i Danmark begyndte at stille sig selv det samme spørgsmål: hvad fanden laver jeg i et selskab, hvor man nok siger, man "tolererer" mig, men hvor man hellere vil se min hæl end min tå?

Under 2. Verdenskrig blev tusinder af bøsser interneret i kz-lejren Ausschwitz. Mange af dem havde støttet nazi-regimet i håb om at vinde accept - trods alt. Senere gravede mange af dem villigt deres egen grav i en naiv tro på det bedste i mennesket og i håb om at tilkæmpe sig deres vogteres gunst. Få timer efter lå de døde i hullet, de selv havde gravet.

I dag kan du finde homoseksuelle som bakker minoritetsfjendtlige partier som DF op, og andre som gang på gang stemmer på V og K - partier, som helt enkelt ikke ønsker dem det bedste.

Hvorfor? Svaret blæser i vinden, som salig Marlene Dietriech sang. Man græmmes.

Die Marlene sang for resten også andre ord, som ligeså godt kunne have stået med flammeskrift over dansk homo-historie ved starten af det 21. århundrede:

When will they ever learn?


Ingen kommentarer: