Søg i denne blog

mandag den 22. marts 2010

Brev til Stig Elling

Kære Stig Elling,

Du, den dygtige direktør, den karismatiske konservative, vores alle sammens sent udsprungne bøsse meddeler i dag, at du forlader den katolske kirke til fordel for et medlemskab af Folkekirken.

Der er to årsager, fortæller du. For det første den katolske kirkes rædselsfulde håndtering af de tusindvis af pædofilisager, og så er der jo også lige det der med Paven og bøsserne. Paven kan ikke fordrage folk som dig og din Steen, så da Hans Selvfedhed igen i 2009 udsendte det samme glade julebudskab som tidligere år: "homoer en nogle ækle syndere som aldrig kommer i himlen", blev du selvfølgelig ked af det.

(Paven siger ganske vist den slags på latin og pakket ind i en masse udenomsvrøvl, men for en god katolik som dig er bundlinjen jo lysende klar: skrid af helvede til homosvin!)

"Da gik det pludselig op for mig, at jeg i virkeligheden ikke er rigtig velkommen i den kirke, som jeg altid har været medlem af", siger du.

Jeg har stor respekt for dig, Stig. Du er en fænomenal erhvervssucces og en sympatisk kommunikator; og ofte ser min mand og jeg dig og din mand med jeres ligeså sympatiske gravhund, Louie i vores kvarter. Den inkarnerede venlighed på gåtur. Med hundelorte-opsamlingspose.

Men jeg forstår dig ikke.

Du er 63 og har skrevet en bog om dit sene udspring som bøsse og de sjælekvaler, du led under i den forbindelse. Men du er også en storartet business-strateg og vant til at gennemskue komplekse problemstillinger.

Hvordan dælen kan du så finde på en så tom, symbolsk udmelding som denne... udmelding?

Vil du virkelig bilde mig og resten af landet ind, at det er gået henover hovedet på dig, at store dele af Folkekirken med kirkeministeren i spidsen heller ikke synes, at dit parforhold er værdigt til at blive behandlet på lige fod med de heteroseksuelles?

Og vil du i fuldt alvor bilde mig ind, at du ikke føler dig bare en anelse splittet som fremtrædende konservativ over, at dit eget parti konstant og konsekvent bekæmper ethvert skridt på vejen til ligeret for homoseksuelle?

Det er let at sende en fuckfinger til den katolske kirke i disse år. Faktisk så let, at enhver med et demokratisk samfundssind og omsorg for børn burde gøre det.

Men når du, Stig, gør det, og begrunder handlingen i din egen seksualitet klinger det forfærdeligt hult.

For sandheden er jo den enkle, at hvis du ønsker dig et trosfællesskab, hvor du er helt og aldeles velkommen, uden slinger i valsen og uden homofobe oldinge eller bitre stridskvinder til at disse dig og dit parforhold, ja, så er du nødt til at lægge de etablerede kristne fællesskaber bag dig og samtidig også finde dig et andet politisk ståsted - ik'?

Kære Stig,

Danmark elsker dig. Til lykke med dit farvel til en af verdens mest homofobe religioner, MEN:

Det er aldrig for sent at nå til ny selvindsigt. Det er afgjort ikke noget, man skal skamme sig over. Tvært i mod.

Og somme tider kan selvransagelse få en uventet happy-end.

Så jeg siger det, som alle tænker:

Danmark holder vejret, mens du bliver stadigt klogere:

Så er du rød til næste år, Stig?

De bedste hilsener,

Peer+

Ingen kommentarer: