Søg i denne blog

søndag den 17. august 2014

Løkke-kataloget

Jeg havde ikke set det komme, men i dag skete det:

Jeg læste en Ekstrablads artikel om endnu en af Lars Løkkes luksus-excesser, som knapt længere kan hidse nogen op, for man ved jo, at manden har et lemfældigt forhold til penge, og især når det er andres, da jeg blev fanget af en klog, velunderbygget kommentar fra en af avisens læsere under artiklen.

Nazionen taler med fornuft - for en gangs skyld. Jeg er lammet.

Kommentaren fra "Jens P" er en lang opregning af Lars Løkkes skandaler gennem årene - velunderbygget med links hele vejen.

For forståelighedens skyld har jeg tilladt mig at redigere en smule i tegnsætningen og rette nogle stavefejl. Desuden har jeg indlejret links i teksten - klik på hver enkelt punkt herunder for dokumentation - men intet er ændret, som kunne forandre budskabet.

Herefter er ordet Jens P.'s:

Jeg fatter ikke Løkkerideren kan få en eneste stemme....

Her er et udvalg af skandaler med Lars Løkke som hovedpersonen:

Gør grin med folk som 2.000 kr. om måneden betyder noget for

Får venstre til at betale for sit dyre tøj

Snød som 17 årig Hanne boel for 30.000

Bilagssagen, hvor hvor staten betalte for hans øl og pornofilm og mere til på et hotel

Fik som amtsborgmester en næse i 2001 af Justitsministeriet for at et budgetteret underskud på 10 millioner voksede til 150 milioner

Overbetaling på en milliard til private sygehuse

En rygekabine som først staten skulle betale. Senere udtalte han, at han nok selv skulle betale den, men det endte med, at Venstre kom til at hænge på regningen

Gav apotekerbevilling mod anbefaling til ven af partiet

Skattesagen hvor det lyser ud af ham at han lyver

Bil med privat chauffør betalt af Venstre

Løkke prøver at forklare, at man godt kan have en holdning, som er helt forskellig fra ens standpunkt

Lars Løkke sviner Jes Dorph til i Tivoli

Liste med fem situationer, hvor Løkke er gået amok, har væltet stole i raseri m.m.

Løkke OG hans spindoktor amok på DR-vært, som vovede at spørge om noget, der ikke var aftalt på forhånd

GGGI-sagen - Løkke i kolossalt overforbrug

Har ikke været på Folketingets talerstol i over TO år (Efter denne artikel skyndte han sig på talerstolen, men derefter fulgte endnu et års fravær)

------

Den samme Ekstrabladslæser har også gennemskuet, hvordan Løkke håndterer det, når han gribes i endnu en skandale:

1 Først går han under jorden og nægter at svare på spørgsmål om det, han er blevet taget i.

2 Så kommer diverse partisoldater på banen og kæmper hans kamp.

3 Løkke dukker op og giver et par korte svar omkring sagen.

4 Med brug af en masse verbale krumspring får Løkke sagt undskyld og lover, at det aldrig sker mere.

5 Noget tid efter begynder han at gøre grin med sagen.

6 Tre måneder efter følger endnu en skandale.
Ekstrabladslæseren sætter til sidst trumf på med et link til en artikel fra Ugebrevet Mandag Morgen, som dokumenterer, at Venstres årelange snak om den nuværende regerings "løftebrud" slet og ret er løgn.

Faktisk har den nuværende regering gennemført flere af sine løfter end Løkkes regering gjorde.

----

Jeg kan kun takke Jens P for dokumentation over Løkkes rådne moral, hans hidsige temperament og hans ubegribeligt ringe evne til at håndtere økonomiske spørgsmål.

Herefter mangler vi kun svaret på det største spørgsmål af alle:

Hvordan fanden kan nogen støtte det menneske som leder af noget som helst?

Papes dilemma

Søren Pape udtaler til Politiken i dag, at han bestemt ikke er sprunget ud som homoseksuel. Han blev tvunget ud. Stakkels mand. 42 år gammel og så umoden, at han kun er i stand til at se sine omgivelser i øjnene, som den han er, når andre tvinger ham til det.

Og Sørine Gotfredsen - bjørnekloen i paradisets have - skriver på sin blog i Kristeligt Dagblad om Pape: ”Der er mennesker i Danmark, som opfatter en skabelsesorden som så vigtig og så grundlæggende for samfundets struktur og udvikling, at det her med de homoseksuelle kommer så meget på tværs af deres opfattelse af, hvad der er naturligt og rigtig og vigtigt at bygge på, at det i det her tilfælde vil have en betydning, Dette vil skade De Konservative."

Tilsammen udtrykker de to ret præcist det borgerlige Danmarks opfattelse af homoseksuelle: her er tale om en afvigelse, som bør gemmes af vejen. Den strider nemlig mod naturens orden og er i bund og grund til hinder for samfundsudviklingen eller direkte samfundsnedbrydende.

Det klinger direkte latterligt i mine ører, når de borgerlige taler om deres værdi- eller kulturkamp, for det er jo ikke forbedringer, de kæmper for. De kæmper for en samfundsorden, som vi skal tilbage til de tidligere tressere for at genfinde. Den gang da kvinderne passede hjemmet, og en bøsse kun var et våben til jagtbrug. Den gang hvor homoer var usynlige - eller fejet ind under gulvtæppet, som man siger i de kredse.

Jeg ynker Søren Pape, og jeg ynker de forbløffende mange homoseksuelle, som stemmer K, V eller DF. "Jeg definerer ikke mit politiske standpunkt ud fra min sexualitet" er deres svar ofte, når konfronteres med det selvmodsigende i at bakke op om partier, som helst ser dem gå i et med kernefamiliesamfundets grå tapet. Men de glemmer bekvemt, at når de overhovedet har ret til at elske den de vil og trods alt blive mødt med respekt fra de fleste, skyldes det kun tapre homo-aktivister, som tog springet og konfrontationerne på deres vegne i håb om at skabe en bedre verden - ikke bare for sig selv, men for alle andre med samme sexualitet.

Hvert år deltager V og K i Gay Pride. Fra partiernes kampagne-vogne kan man se glade unge, borgerlige homosexuelle stå og vinke og fejre en mangfoldighed, som helt enkelt ikke er tilstede i deres egne partier. De står der ikke på grund af deres partis indsats for homo-sagen, men på trods af den, og de lader som om, de ikke ved det. De befinder sig på en ladvogn, men de står på skuldrene af tusinder af ligeretsforkæmpere, hvis agenda deres eget parti har forsøgt at bekæmpe af al magt gennem årtier.

Skal ordet værdikamp overhovedet have nogen betydning i homo-politisk kontekst må man også forlange et minimum af selvindsigt hos de kæmpende. Pride betyder stolthed, men i homo-sammenhæng handler det ikke om at være stolt over noget, man er født som. Det handler om at være stolt over at turde stå ved sig selv - uden at være "tvunget" til det af ydre omstændigheder. Om at tone rent flag med andre ord. I så henseende er Pape milevidt fra at være i mål.