Gay Pride for begyndere - hilsen fra Australien

To do liste

Kære venner - hvis I savner nogen at blokere på  Facebook: 

Kære PET - hvis I savner nogen af aflytte:

Kære Gud - hvis du føler trang til at skrive en liste over "projekter jeg burde have kvalt i fødslen":

Kære børn - har I lyst til at se hvordan en lort på to ben ser ud? Så er her nogle stykker af slagsen:

Kære Facebook - tag demokratiet alvorligt og afvis dem som forsøger at undergrave det:

De uanstændige

Ombudsmand Hans Gammeltoft-Hansen er blevet afsløret som en væsentlig kilde bag Tamil-sagen som fældede ikke bare en konservativ justitsminister, men en hel regering.

Og Pia Kjærsgaard finder det "uanstændigt" og går ud i et argumentløst, men så meget desto voldsommere  personangreb på budbringeren. For Kjærsgaards følelse af uanstændighed gælder ikke det faktum, at ombudsmanden som whistleblower afslørede en borgerlig minister og hans regerings lovbrud og at Erik Ninn-Hansen fik en fængselsdom ved Rigsretten. Nej, som altid når en borgerlig politiker er på afveje, finder Pia Kjærsgaard det uanstændigt, hvis nogen har den frækhed at afsløre forbryderen. 

Kjærsgaard er nemlig ikke så meget politiker som en slags politisk hæler: hun holder lovbrydere ved magten mod at få pant i deres holdninger. 

Jo mere klodset og amatøragtig regeringen opfører sig, jo flere ulovligheder dens ministre begår, jo mere fremmedfjendskhed bliver der knæsat i dansk lovgivning, så længe Kjærsgaards beskidte tunge ligger på vægtskålen. 

Med en gysen må man spørge sig selv: Pia Kjærsgaard har i disse dage vist sig i stand til at vende vores to yderst EU-venlige regeringspartier imod EU - så hvilken klemme har mon Kjærsgaard på dem? 


Historien gentager sig selv. Hvem kigger under gulvtæppet denne gang? Og hvem er de virkelig uanstændige? 

Nydt for orblinne

IØFLGE EN UDNERØSGLESE PÅ ET EGNESLK UINVRESIET BTEYEDR RKÆKEFLØEGN VI SRKIEVR BGOSATVRENE I IGENNTNIG. 


DET EENSTE VGITGIE MAN SAKL SRØGE FOR ER AT DET FRØTSE OG DET SDITSE BGOSATV ER PALDSREET KRORKET.

RSETEN KAN STÅ FLUDTSÆNIDG FROKRET OG AILLGVEEL KAN DU LSÆE DET UEDN PORBELEEMR... ! 


DET ER FRODI VI IKKE LSÆER HEVRT BGSOTAV FOR SIG, MEN HLEE ODRET I ET.

FOR MIG FROEKMMOER DET HLET URTOLGIT.

ALLE DSSIE ÅR MED HRÅDE SUTDEIR... OG TIL HIVLEKN NTTYE? 

For lidt, for sent, forgæves

Kirkeminister Per Stig Møller bebuder, at han i næste folketingssamling vil stille forslag om et ritual til brug for homoseksuelle i Folkekirken. Ikke en vielse, understreger ministeren, mens han slår syv kors for sig, men en velsignelseshandling af en ikke nærmere defineret slags. 


Men ministerens løfter er tomme. 


Efter al sandsynlig er regeringen Løkke Rasmussen en saga blot efter det snarlige valg, og en ny, rød regering vil gå anderledes radikalt til værks: Samtlige partier i oppositionen går ind for total ligestilling af homoseksuelle i forbindelse med ægteskabs indgåelse og ser ingen grund til fortsat sondring mellem heteroseksuelle og homo'er. Hermed er de på linje med halvdelen af Danmarks biskopper, et flertal af landets præster og to tredjedele af befolkningen. 


Så de borgerlige kan ånde lettet op: ved hjælp af mange års forhalingstaktik som står i stærk kontrast til det lovjaskeri, som har præget VKO i de senere måneder, slipper de for at bryde den årtier lange tradition, de har for at stemme imod ethvert tiltag til fremme af homoseksuelles ligestilling.


Ikke mindre end 36 gange er borgerlige partier i Folketinget gået imod ligestilling af homoer. Otte gange har de samme partier aktivt stillet forslag om forringelser af homoseksuelles rettigheder i forhold til heteroseksuelle. Og regeringens støtteparti truede for et par år siden ligefrem med at vælte regeringen, hvis den stemte ja til mere ligestilling i spørgsmålet om adoptionsret til homoseksuelle. "Folketingsgruppen og ledelsen i Dansk Folkeparti er rasende over at blive ydmyget på den her måde" udtalte Søren Espersen, da det viste sig, at et par borgerlige politikere var rede til at bryde partilinjen og stemme ja. "Hvis regeringen ikke får orden i egne rækker, kan den ikke i længden regne med, at vi bakker den op", fortsatte han.


Når det gælder homoægteskaber har partiets fører ikke været mindre skarp. "Den socialistiske fløjs kamp for at give homoseksuelle retten til at blive gift i kirke er ikke en kamp for ligeværd, men en kamp imod ægteskabet", skrev Pia Kjærsgaard i sit nyhedsbrev sidste år. Hun undlod dog at redegøre for, præcist hvordan hendes parforhold med ægtemanden Henrik Thorup trues, blot fordi to forelskede fyre eller piger gifter sig. Måske fordi truslen er ligeså imaginær som den Fru Kjærsgaard ser i en indvandrerpige med et tørklæde?


Spørgsmålet om homoerne og Folkekirken har skabt voldsom uro på kirkens højrefløj. Så meget at der har været talt om en opsplitning af kirken. Samme højrefløj har i talløse læserbreve tordnet om, hvor syndigt det er at følges ad for to som gerne vil samme være - i hvert fald hvis det er to af samme køn. Alene i Kristeligt Dagblad har der været flere hundrede tilkendegivelser om emnet. Omkring 90% af fordømmende karakter. 


I mellemtiden har vi set dybt katolske lande som Spanien, Brasilien og Argentina indføre ligestilling for homoseksuelle i deres kirker. Det samme er sket i fx Holland, Norge, Sverige og Sydafrika samt i flere amerikanske stater. 

Herhjemme har mange homoer for længst resigneret og tilsluttet sig de andre tusinder, som i de senere år har meldt sig ud af Folkekirken, fordi de ikke længere følte noget tilknytningsforhold til den.

For andre har debatten givet anledning til dybe overvejelser: 


- Kan man ikke være en god kristen uden at være medlem af den Folkekirke, som trods mange gode intentioner hos et stort antal præster, biskopper og menighedsråd ikke har evnet at lægge låg på den frådende anti-homo-retorik som Indre Mission og præster som Søren Krarup og Jesper Langballe har benyttet sig af?


- Hvorfor har al tale om vigtigheden af den såkaldt rummelige folkekirke fokuseret på at give plads til den kirkelige højrefløjs holdninger og slet ikke de homoseksuelles?


- Og helt fundamentalt: er det i virkeligheden ikke på tide, at den juridiske del af et ægteskabs indgåelse flyttes til rådhuset for alle par, uanset deres seksualitet, hvorefter de som måtte ønske det så kunne søge kirkens velsignelse over deres forhold? Sådan fungerer det i forvejen jo i langt de fleste lande. 


Per Stig Møller har skullet gå den vanskelige balancegang mellem ikke at tirre sit eget bagland og at vise en eller anden form for imødekommenhed overfor homoseksuelle på grund af det politiske og folkelige pres, han udsættes for. Det ser ud til at være mislykkedes helt og aldeles. "I den folkekirkelige rummeligheds navn" opretholdes retten for præster til at diskriminere, og forelskede homo-par vil være tvunget til at rende spidsrod for at finde en præst som vil vie dem. Implicit forventes der en taknemmelighed fra det homoseksuelle pars side. Ikke imod Gud for livet og kærligheden, men imod den præst og den kirke som er villig til at yde dem tålt ophold for en stund. Er det en værdig start på et mangeårigt samliv i kærlighed? Gu' er det ej.


Jeg har skrevet det før og gør det igen: 


Det er et ubestrideligt faktum, at INTET fremskridt for homoseksuelle nogen sinde er opnået med de borgerlige partiers hjælp. Ikke ét. 


Med Per Stig Møller i uhellig alliance med de mest forbenede mørkemænd og -kvinder, som Danmark kan opvise, opretholdes den tradition også frem over. Godt deres tid snart er forbi. 

Vi mordere

"Med sådan vammel snak vil man myrde et bærende fundament i Vesterlandets tusindårige kultur og historie." 

Noget af en svada, hva'? 

Ordene er Søren Krarups fra DF og han sagde dem, da en kvindelig præst i Deadline på DR for nyligt tillod sig at mene, at homoseksuelle burde ligestilles - bl.a. med hensyn til ægteskaber. 

Så, kære mordere: der er givetvis mange for hvem det er spildte Guds ord på Ballelars, men i håb om at bare én bliver lidt klogere og i anledning af det nært forestående valg: 


Dansk Folkeparti er for homoseksuelle hvad dræbersnegle er for en prydhave: ALTØDELÆGGENDE OG DEN SIKRE VEJ TIL GRÅD OG TÆNDERS GNIDSEL.   

Fuck dem! Før de fucker dig!

Oink-oink

 

Trykkefrihedsselskabets formand Lars Hedegaard kalder det skandaløst, at Landsretten har dømt ham som racist.

Kan det undre? 

Hele konceptet bag det at være et racistisk svin er jo, at man anser sig selv for at være bedre end andre.

Tilmed forstærkes Hedegaard og hans venner i deres vrangforestillinger af en flok lallende danske medier som velvilligt stiller sig til rådighed for ekstremister som Hedegaard og som medvirker til at legitimere deres ytringer ved at sidestille dem med almindelige politiske betragtninger.

Blandt højrefløjens racister taler man ofte om "de fremmedes" manglende evne til at tilpasse sig "den vestlige verden".

Endnu en påstand som langt for ofte får lov til at stå uimodsagt, selv om virkeligheden er en anden:

I USA var disse racistiske svin blevet drevet ud af en hvilken som helst by.

Kun i Danmark blåstemples den slags helt op på regeringsniveau.

Tak til Landsretten som i dag trådte i karakter som fornuftens sidste bastion.

Med Gud i den ene hånd og sværdet i den anden

I lilleputstaten Liechtenstein bor der 35.000 mennesker. Landet har en meget nær tilknytning til naboen Schweiz, som man bl.a. deler valuta med. Det er også Schweiz som gennem sine ambassader repræsenterer Liechtenstein i udlandet.

Derfor tilstræber Liechtenstein at have en lovgivning som følger Schweiz på en lang række områder. Det var ikke mindst derfor, at det lille lands parlament for nyligt besluttede at tillade registrerede partnerskaber mellem homoseksuelle, så homo-par fx kunne sikre hinanden i tilfælde af død eller ulykke. 

Samtlige Liechtensteins parlamentsmedlemmer stemte for den nye lov, som således blev enstemmigt vedtaget.

Loven om registreret partnerskab i Liechtenstein gavner kun et par håndfulde par, men signalværdien var stor.

Men landets homoseksuelle og parlamentet havde ikke taget de troende i ed!

Næppe var loven vedtaget, før "et borgerinitiativ" blev dannet med henblik på at indsamle underskrifter, så den nye lov kunne blive afskaffet. I Liechtenstein skal der blot 1000 underskrifter til - så skal en ny lov sendes til folkeafstemning.

Lederen af Vox Populi, som initiativet kalder sig, understreger, at hans forening sandelig hverken har til hensigt at støde bestemte befolkningsgrupper eller enkeltpersoner. Han har dog svært ved at forklare, hvordan det lille lands homoseksuelle befolkning ellers skal opfatte hans forening.

Liechtenstein katolske ærkebiskop har udtalt sin uforbeholdne støtte til Vox Populi. "Homoseksualitet er en dødssynd", siger han og anbefaler befolkningen at stemme nej til ligestilling af homoseksuelle ved den folkeafstemning som helt klart bliver følgen af Vox Populis underskriftsindsamling.

3/4 af landets befolkning er stærkt troende katolikker.

Og fra Rom sender Paven sine varmeste hilsener til Liechtensteins ærkebiskop og lykønsker ham på forhånd med sejren over homoerne og deres venner i parlamentet. 

Igen må man undre sig over den ulyksalige trang som mange religiøse mennesker har til at pålægge andre deres livsstil og standarder. 

Der er ikke en skid forskel på, om vi taler kristne højborge som Liechtenstein, Italien eller Uganda, hvor såkaldt ultrareligiøse kristne gerne myrder homoseksuelle i Herrens navn, eller om du tager til Mellemøsten, til Afrika eller til USA: fra mormonerne i Salt Lake City over Rom til Riyadh sker det på daglig basis: med en imaginær gud og hans imaginære vilje som skalkeskjul for deres fordomme spreder religiøse fanatikere deres hørm af homohad mod en lille minoritet som aldrig kan udgøre nogen trussel mod dem. Ja, de viger endda ikke tilbage for henrettelser og mord i bestræbelserne på at lave om på det, som ikke kan ændres. 

Krige udkæmpes i Herrens navn. Millioner er døde, fordi selvretfærdige, troende mennesker ikke har nok i religiøs selvransagelse og ikke kan nøjes med at bruge religionen til at forbedre sig selv i tanker og gerning. Nej, andre skal pinedød underkastes deres fortolkninger af troen og deres standarder. Om det så koster dem livet. 

Fundamentalistisk tro på Gud og Allah har kostet alt for mange livet og endnu flere livsglæden. I den henseende har kristendommen ikke noget at lade islam høre. Religiøs fundamentalisme er terror - uanset dens udspring. 

Hovmod står for fald

På dagen hvor arrogante Birthe Rønn Hornbech må forlade sit ministerium i vanære, vælger partifællen Britta Schall Holberg at gå i forbøn for hende hos statsministeren. 

Schall Holberg minder Lars Løkke om, at Anders Fogh jo var så venlig at holde hånden over Løkke i bilagssagen. Hun mener, at den tidligere statsministers styrke var, at han holdt fast i sine ministre. 

Hvilket bizart argument. Den slags skal man høre fra det menneske, som i sin ministertid i 1990'erne var ene-ansvarlig for, at 90 mennesker med blødersygdom blev smittet med HIV. Da blødersagen oprulledes, endte det med, at Britta Schall Holberg måtte gå af i vanære. 64 personer døde, fordi Schall Holberg tøvede med at indføre screening af det donorblod, som blødere er så dybt afhængige af. Da hun endelig bøjede sig for presset, tillod hun af hensyn til medicinal-industrien en overgangsordning på et halvt år - seks måneder, hvor endnu flere nåede at blive smittet. 

Schall Holberg burde sidde i fængsel for sin forbrydelse, men ligesom så mange andre politikere med blod på hænderne kunne hun nøjes med at trække sig tilbage fra politik med halen mellem benene. For hendes vedkommende til en tilværelse som godsejer og hofjægermester på Fyn.

Og nu minder Schall Holberg venligst Lars Løkke om, at der jo er en stolt tradition for i Venstre, at man dækker over hinandens forbrydelser. 

Så sandt. I 2009 afdækkede Danmarks Radio i en hel udsendelsesrække, at Claus Hjort Frederiksen stod bag en lang række lovbrud - blandt andet at have givet Folketinget usande oplysninger, at have afskaffet kravene til sikkerhed for udlændinge i farlige jobs uden om Folketinget, at have forlangt at kommunerne skulle administrere den såkaldte 300 timers regel efter ulovlige retningslinjer, at have bestilt misvisende tal fra Arbejdsmarkedsstyrelsen for at kunne dreje den offentlige debat til sin egen fordel og ikke mindst for at have sat sine embedsmænd til at slette belastende dokumenter fra sit ministeriums arkiver. 

Den eneste konsekvens Claus Hjort oplevede efter disse horrible afsløringer var en forfremmelse - fra beskæftigelsesminister til finansminister. 

I 2002 måtte daværende finansminister Thor Pedersen gå til bekendelse og tilstå, at han havde begået lovbrud og overtrådt reglerne om bopælspligt vedrørende sin gård syd for Rørvig. Ministeren lovede bod og bedring. Flertallet i Folketinget honorerede Thor Pedersens forbrydelse ved at ændre loven om bopælspligt, men kun for folketingsmedlemmer. Få år efter blev han udnævnt til Folketingets formand - landets højeste embede.

Samme hæder blev også i sin tid tildelt Erik Ninn-Hansen, da han blev fældet af tamilsagen. For mange borgerlige politikere har lovbrud været den sikre vej til kors og bånd og stjerner.

Anders Fogh vildledte Folketinget og var ansvarlig for kreativ bogføring i sit skatteministerium, men endte som landets statsminister. 

I 1908 meldte Venstremand og justitsminister Peter Adler Alberti sig selv til politiet for bedrageri, underslæb og dokumentfalsk for 15 millioner. Et svimlende beløb, som svarer til 900 millioner i nutidskroner. I modsætning til senere lovbrydende Venstre-ministre slap Alberti ikke for straf. Otte år i tugthus blev det til. 

Jægerbogsskandalen fik ingen juridiske konsekvenser for sagens øverste ansvarlige: Venstre-forsvarsminister Søren Gade. 

Statsminister Lars Løkke forærede som sundhedsminister privathospitalerne knapt en milliard i overbetaling. Kort tid efter blev han statsminister.

Den største skandale af den alle: løgnen om Irak fik heller ingen konsekvenser. Man kan næsten sige tvært imod: Løgneren Anders Fogh sidder i dag som generalsekretær i NATO. 

Jo, Britta Schall Holberg har ret: Der er en lang tradition for, at en ganske bestemt gruppe af  lovbrydere ustraffet slipper afsted med stort set hvad som helst i lille Danmark. De skal blot opfylde to betingelser: de skal være ministre og medlem af Venstre. Men er det et godt argument for at skåne Birthe Rønn Hornbech? Vel kun kun hvis man er så magtkorrumperet, at man ikke længere evner at skelne mellem ret og vrang.

Venstre roser sig af at være et strammer-parti, når det gælder retspolitikken. Dusinvis af stramninger af straffeloven er det blevet til i denne regerings embedsperiode. Men når det gælder regeringsmedlemmernes egne lovbrud har man i Danmarks liberale parti en blind plet som dækker hele synsfeltet. Sådan opstår en plumrådden kultur. Sådan skabes politikerlede. Og sådan falder korrumperede, løgnagtige politikere som Birthe Rønn Hornbech. 

Hovmod står for fald.  

 

 

  

  

Dødelige svindelnumre

Tysk politi efterforsker i disse dage sammen med kolleger i Belgien og Schweiz en sag som vedrører svindel for ’et to-cifret millionbeløb i Euro’, meddeler tyske medier.

Det handler om HIV-medicin som var tiltænkt Sydafrika, men som pludselig er dukket op på det tyske marked.

Sagen startede, da en tysk patient opdagede, at han havde fået udleveret en æske med piller som var tom, bortset fra en ilægningsseddel der tydede på, at æskens indhold var tiltænkt det sydafrikanske marked. Patienten henvendte sig til det lokale apotek, hvor man med det samme forstod, at noget var helt galt.

I u-landene sælges medicin mod den dødelige sygdom til betydeligt lavere priser end i Vesten. Det kan lade sig gøre på grund af programmer som den amerikanske regerings PEPFAR-projekt. Alene PEPFAR’s budget til støtte til HIV-medicin i u-landene er på 5,6 milliarder dollars i år. Pengene fordeles via Den Globale Fond, som også modtager den del af den danske U-landsstøtte, som er målrettet kampen mod HIV.

Den Globale Fond koordinerer på verdensplan kampen mod verdens-epidemier som HIV og malaria.

I tillæg til de milliard-summer som kommer ind ad den vej, har medicinalfirmaerne valgt at sænke prisen på deres produkter betydeligt i klodens fattigste lande.

Alt sammen til gavn for de mange millioner HIV-positive som står uden midler til at sikre deres egen overlevelse.

Det var indpakningen til en flaske af denne støttede HIV-medicin, den tyske patient pludselig sad med i hånden.

De tyske myndigheder opdagede hurtigt, at enorme mængder sydafrikansk, støttet medicin befandt sig på det tyske marked. Sporene pegede mod et import-firma på den tyske ø Sylt, og her viste efterforskningen, at der også var sket videresalg af den afrikanske medicin til Belgien og og Schweiz.

Sagen er langt fra opklaret. Foreløbig ved man blot, at nogen har fået kløerne i enorme mængder sydafrikanske HIV-piller. Derefter har man ompakket pillerne til forfalskede tyske æsker og solgt dem til tyske, belgiske og schweiziske sundhedsmyndigheder og læger og apoteker med en astronomisk fortjeneste.

Men hvem er bagmændene til dette enorme svindelnummer? Hvem har faciliteter, som gør det muligt at trykke tusinder af falske æsker og derefter ompakke titusindvis af piller? Hvordan er det lykkedes at smugle så enorme mængder piller ind i Tyskland? Og vigtigst: hvilken behandling har de sydafrikanske patienter fået i stedet for de piller, som endte i Europa? Kalktabletter? Kopi-produkter fra Indien? Ingenting?

Specialister med forstand på denne form for kriminalitet fortæller, at fortjenesten ved medicin-svindel langt overstiger det, som kan tjenes på narko-handel. Gevinsten er enorm, men kynismen som gerningsmændene lægger for dagen er større. Tusinder af patienters liv er truet her.

De nærmeste måneder bringer os forhåbentlig nærmere svarene på de mange spørgsmål som historien rejser.

Jeg vil følge sagen på min blog og håber ligesom klodens millioner af HIV-positive på en retfærdig, om ikke happy end. 

Good times and Bum Times

One of the reasons why the song I Am What I Am from La Cage aux Folles is a gay anthem is the fact that it helped give us a sense of pride in the eighties at a time when thousands and thousands of friends and lovers were wiped out by AIDS. Half of the original Broadway cast of the show had died before the show ended its run in 1987. Even the composer Jerry Herman himself found out that he was infected.  

The 18th international medical conference to combat HIV opens in Boston this week-end. Huge progress has been made in the fight against this horrible disease since those days when yours truly and friends lived in constant fear, desperately hoping to survive until something - a cure, or at least  medication to help prolong life - had been invented. 

Today, well-medicated HIV-positive people's expected life-span is practically as long as that of uninfected people. We do not have a cure yet, but the next best thing which is not so bad at all. We dared not hope for that back in the eighties for fear that our hopes would be crushed along with the many souls that fell victim to the disease around us.

That is why this song always stirs up mixed emotions of deep gratitude and melancholy in me.  

I am honoured to be travelling to Boston and so damn grateful every day for still being around. 

And I will never, never forget you guys. This one's for you. 

Om manglende selvindsigt

Til Berlingske udtaler Malmös borgmester, at Danmarks ry som fremmedfjendsk skader hele Øresundsregionens vækst. Stof til alvorlig eftertanke som bakkes op af en prominent arbejdsmarkedsforsker. 

Og i Jyllands-Posten har man en blogger - Morten Uhrskov* - som for nyligt forlod Dansk Folkeparti, fordi han ikke fandt det fremmedfjendsk nok - skrevet en forarget klumme, fordi en svensk fagforening har valgt at ekskludere et fremtrædende medlem af Sverigedemokraterne, fordi han har udtrykt klare nazistiske synspunkter. 

Forargelsen og chokket er stort blandt racisterne herhjemme, hver gang det går op for dem, at deres holdninger har konsekvenser - ikke bare for de fremmede, men også for dem selv. De pisker et had op som kan høres kloden over, men når så nogen vender dem ryggen eller ikke vil være i stue med dem på grund af deres himmelråbende intolerance, står de og flæber over det manglende frisind, de selv mødes med. Så patetiske, så enøjede er de, disse underfrankerede minimalhjerner. De ligger som de har redt. 




*tilgiv - jeg linker ikke til racister

Til salg for en taburet

Det forekommer sikkert mange ubegribeligt, at Liberal Alliance har valgt at levere de mandater som sikrer, at Birthe Rønn slipper for den undersøgelse af hendes embedsførelse, som i den grad forekommer påkrævet efter afsløringen af ti års lovbrud i Integrationsministeriet, koblet med ministeren uhørte arrogance i forhold til den demokratiske proces.

Liberal Alliance har jo i høj grad ført sig frem på at stå som garanter for en anstændig udlændingepolitik.

Men hvorfor undre sig?

Liberal Alliance har ført solgt ud af partiets mærkesager. Mon ikke det kom som et chok for mange homoseksuelle, da Anders Samuelsen meddelte, at partiet prioriterer en VK-regering højere end at arbejde for homoseksuelle vielser i Folkekirken? Homo-rettigheder er jo ellers et bærende element i LA's politik - siger de. Men nej. Hvis VKO havde brug for parlamentarisk opbakning til at tryne homoerne skulle det ikke skorte på hjælp fra LA.

Afskaffelse af start-hjælpen er et andet Liberal Alliance programpunkt. Men heller ikke her kan man regne med partiet: kommer det til en afstemning i Folketinget, hvor regeringen gør bevarelsen af starthjælpen til et kabinetsspørgsmål, vender Liberal Alliance gerne 180 grader i forhold til sine valgløfter for at holde Løkke ved magten, har Anders Samuelsen udtalt.

Ordflommen fra Liberal Alliance kan forekomme nærmest endeløs, når man ser på mængden af partiets reklamer i snart sagt alle medier. At partiet er Saxo Banks politiske arm fremgår tydeligt - om ikke andet af de enorme midler som det lille parti er i stand til at ofre på PR. Men holder løfterne og de dyre principper i praksis? På helt essentielle politikområder er svaret et klart "nej". Liberal Alliance er borgerligt til benet. Og ligesom V og K har solgt sig selv til Dansk Folkeparti og banet vejen for den ækle udlændingepolitik, som vi har set i nu ti år, sælger Liberal Alliance gerne sig selv til VKO i håb om ministertaburetter efter næste valg. Så blæse være med hvad man så flot lovede danskerne i valgkampen.

Nogle kalder det "at opføre sig ansvarligt". Mere nøgterne iagttagere vil nok snarere kalde det vælgerbedrag.

Racisme á la Langballe

DF's Jesper Langballe underholdt i går radiolytterne med, at han fandt  det sjovt, at et - på daværende tidspunkt - ukendt antal statsløse personer er blevet snydt for det danske statsborgerskab, som de har krav på ifølge loven.

»Det er simpelthen komisk at græde over, at de mennesker ikke kan stemme ved folketingsvalg. De vil ikke engang være i stand til det. De fleste af dem taler ikke engang dansk. Det er folk med en – eller flere af dem – med en lang plettet straffeattest«, sagde Langballe.

I dag blev der sat tal på komikkens omfang: udover de dusinvis af unge palestinensere som Birthe Rønn Hornhechs Udlændingestyrelse har givet et ukorrekt afslag, findes der yderligere 460 unge mennesker her i landet som er blevet holdt i uvidenhed om deres ret til at få et dansk statsborgerskab.

Det er personer som aldrig har kendt noget andet fædreland end Danmark. De er født her. De er vokset op her. Og de er med Birthe Rønns styrelse som redskab blevet afskåret fra deres fundamentale rettigheder.

Politikere som Jesper Langballe hyler ofte op om, hvor svært det er at integrere udlændinge i Danmark, mens de selv gør hvad de kan for at lægge hindringer i vejen for ethvert positivt tiltag i den rigtige retning.

Men ikke nok med det: Jesper Langballe – en folkevalgt politiker med et særligt ansvar for overholdelse af landets love – ligefrem klapper i sine hænder, når myndighederne begår lovbrud og folks rettigheder trædes for fode. Vel og mærke så længe lovbrudene rammer de rigtige: de mørkhudede, muslimerne.

Man kan vælge at imødegå Jesper Langballes holdninger ved at kaste sig ud i en ordflom, svarende til den han selv lukker ud, så snart der er en åben mikrofon i nærheden.

Eller man kan gøre det eneste fornuftige: at vende ryggen til racismen i alle dens afskygninger og nægte af debattere med afstumpede personer som Langballe & Co.

I DF drømmer man om stuerenhed og ministerbiler, men hvad nytter det, når partiets førende skikkelser er nogle racistiske svin som lukker lort ud, stort set hver gang de åbner munden?

Uden DF var Danmark et bedre og mere velduftende sted.

Blærelatin

 

Aeternum vale - Farvel for evigt 

Domino vobiscum - Pizzabudet er her 

Sharpei diem - Fang den rynkede hund!

Amare et sapere vix deo conceditur - Selv en gud finder det svært at elske og være vis på samme tid 

Auda similarum ad seattles - De lyder allesammen som Pearl Jam 

Bodicus mutilatimus, unemploymi ad infinitum - Fjern næseringen før jobsamtalen 

Bonitas non est pessimis esse meliorem - At være god er ikke kun at være bedre end den dårligste 

Canis meus id comedit - Min hund åd det 

Catapultam habeo. Nisi pecuniam omnem mihi dabis, ad caput tuum saxum immane mittam - 
Jeg har en slangebøsse. Giv mig alle pengene, eller jeg slynger en enorm sten mod dit hoved 

Cavaeat humanus sic tofu burritus e toga - Pas på manden med en tofu-burrito i hans toga 

Credo nos in fluctu eodem esse - Jeg tror, vi er på bølgelængde 

Cum tacent, clamant - Da de er tavse, råber de.

Di! Ecce hora! Uxor mea me necabit! - Guuuud, se på klokken! Min kone slår mig ihjel! 

Diem perdidi! - Endnu en dag er spildt! 

Dixi! - Jeg har talt! 

Dum vivimus vivamus - Lad os leve, mens vi er i live 

Ex nihilo nihil fit - Ingenting kommer af ingenting

Fac ut gaudeam - "Make my day" 

Fac ut vivas! - Få dig et liv! 

Festina lente - Skynd dig langsomt 

Fiat lux! - Lad der blive lys!

Flamma fumo est proxima - Hvor der er røg, er der ild 

Hocine bibo aut in eum digitos insero? - Skal jeg drikke dette eller stikke fingrene i det? 

Hominem te memento - Husk, du er kun et menneske

Humanius est deridere vitam quam deplorare - Det er mere civiliseret at le ad livet end at græde over det 

In vino veritas - I vinen er sandheden 

Lege atque lacrima - Læs det og græd 

Magister Mundi sum - Jeg er "the Master of the Universe" 

Mendacem memorem esse oportere - En løgner må have en god hukommelse 

Motorolus interruptus - Øjeblik. Jeg er på vej ind i en tunnel 

Nec scire fas est omnia - Man kan ikke vide alt 

Nihil est! In vita priore ego imperator Romanus fui - Det er ingenting! I mit tidligere liv var jeg romersk kejser 

Non semper ea sunt quae videntur - Ting er ikke altid, hvad de ser ud til at være 

Non teneas aurum totum quod splendet ut aurum - Ikke alt, der skinner, er guld 

Nosce te ipsum - Kend dig selv 

Nucn bibendum est - Nu skal der drikkes 

Nunc Tutus Exitus Computarus - Du kan nu slukke for din computer 

Pagina quam tu quaeris abest - Siden kan ikke findes 

Quid novi? - Hva' så?/Noget nyt?

Quomodo cogis comas tuas sic videri? - Hvordan fik du dit hår til at gøre sådan? 

Res est magna tacere - Det er godt at kunne holde sin mund lukket 

Revelare Pecunia! - Vis mig pengene!

Henne om hjørnet, nede i kælderen

Jeg troede i min naivitet, at hvis en københavnsk næringsdrivende blev taget på fersk gerning med ansatte arbejdende under slavelignende vilkår i en mørk kælder til 15 kroner i timen, ja, så ville der rejse sig et ramaskrig. 

Jeg tog fejl.  

Jeg var også så dum at tro, at når ikke en, men adskillige pizza-ejere afsløres som arbejdsgivere for fattig arbejdskraft som ”får lov til” at knokle til 10 kroner i timen, så ville der opstå vild opstandelse over deres skrupelløse adfærd. Jeg havde heller ikke fantasi til at tro andet end at deres ret til at drive forretning ville blive dem frataget på stedet.

Fejl igen!

For nok er der både ramaskrig, forargelse, opstandelse og vrede i luften og ikke mindst hos regeringen, men forargelsen retter sig ikke mod de udnytterne, men mod de udnyttede. De ansatte er nemlig endnu ikke officielt anerkendt som rigtige mennesker. De er asylansøgere som efter dansk lov ikke har lov til at tage sig et arbejde, mens Birthe Rønn Hornbechs folk gør sig til herrer over deres liv og død.

Beskæftigelsesminister Inger Støjberg gik derfor i TV-Avisen i aften og teede sig var hun netop hjemkommet fra en uges hjernevask hos Dansk Folkeparti: "asylansøgerne udnytter Danmark og danskerne groft", "jeg er rystet over dette tillidsbrud" og "det skal have øjeblikkelige og alvorlige konsekvenser for dem", lød det fra ministeren. 

Ikke et sekund brugte hun på at reflektere over, om mon ikke der burde skrides ind over de svin som kalder sig danske arbejdsgivere, men som ter sig som var de plantage-ejere i 1800-tallets amerikanske Syden med en hoben sorte slaver.

Ikke et øjeblik blev brugt på selvransagelse: er det i grunden rimelige forhold, vi byder folk på flugt fra krig i et land, som vi selv har invaderet? Har vi mon - er det muligt? - opført os som nogle kyniske svin i de senere år og ser nu konsekvenserne?

TV-Avisen valgte at agere mikrofonholder for ministeren i aften. Derfor manglede også svar på de spørgsmål som vel ligger mest lige for:

- Hvor desperat skulle Inger Støjberg selv være, før hun påtog sig et job til lidt over en tier i timen i en mørk kælder?

og af allerstørst 'human interest':

- Har ministeren overvejet, om ikke personer som accepterer at knokle under så rædselsfulde omstændigheder netop demonstrerer den ansvarlighed overfor deres familie og den vilje til at arbejde for føden som burde gøre dem selvskrevne som nye, værdifulde og velkomne borgere i vores samfund?

Barfoed med den tunge ende nedad

Næppe har Lars Barfoed sat sig for enden af De konservatives bord, før han er klar med sit første udspil:

Når der nu pt. ikke er stemning for endnu flere skattelettelser til landets bedst lønnede, findes der heldigvis andre måder hvorpå samme gruppe kan forøge deres forspring til resten af samfundet:

Der skal indføres en højere grad af brugerbetaling på sundhedsområdet, foreslår Barfoed.

Det er et forslag som i høj grad lever op til VKO's mangeårige tradition for at ramme de ringest stillede dobbelt hårdt i ét hug:

Dels siger det jo sig selv, at det er lettere at afse 1000 kroner til et lægebesøg ud af en millionindtægt end ud af en bistandshjælp.

Dels er det velkendt, at jo lavere indkomst folk har, jo højere er deres sygdomsfrekvens.

Så bravo, Barfoed, for at melde klart ud fra første dag. Lad os håbe for dig, at alle millionærerne som var søgt over i Liberal Alliance nu vil strømme tilbage til liste C for at støtte jer i jeres "værdikamp".

For resten af befolkningen står det til gengæld pinagtigt tydeligere dag for dag, at al bragesnakken om "borgerlige værdier" bare dækker over en floromvunden hjemmefilosofi med den simple vision:


- At rage så meget som muligt til sig på bekostning af dem som befinder sig længere nede af den sociale rangstige er selve meningen med livet. 


Mange borgerlige og ikke mindst regeringens støttestrømpe Pia Kjærsgaard har ved flere lejligheder efterlyst modspil fra "rød blok" i "værdikampen".

Det er ikke værd at bruge tid på.

Så længe værdikampen bare handler om at jokke på andre uden skyggen af social ansvarlighed, endsige solidaritet med de svageste kan de borgerlige beholde deres kamp for sig selv. Vi andre kan så blot undre os over det værdiskred som er sket i lille Danmark gennem de senere år og spørge:

Hvornår blev det i grunden OK at rose sig af at være et dumt svin?

De konservatives svanesang

Hos De Konservative er det blevet et mantra, at efterlønnen skal afskaffes - bl.a. for at give plads til flere topskattelettelser. 

I vicestatsministerens parti ses undergravning af folks eksistensgrundlag nemlig som et næsten bibelsk middel mod både arbejdsløshed og sygdom. 

Snup deres penge og invalide helbredes, manglende lemmer vokser ud igen og svære psykiske lidelser forsvinder som dug for solen.

Det er nemlig alt sammen bare hypokondri og dovenskab.

Pisk og tvang er den konservative universalbehandling mod alt ondt.

Så det naturlige spørgsmål melder sig:

Stopper fattigdommen i Afrika mon ikke, hvis vi helt stopper med at give u-landshjælp? De er jo alligevel bare nogle dovne svin alle sammen, ikke sandt?

Og gad vide om ikke der kommer en stueren politiker ud af Pia Kjærsgaard, hvis hun får en muslimsk livvagt og bliver tvangsfodret med halalkød på daglig basis?

Hvis dog blot De Konservative ville holde op med at styrte rundt og lede efter en “sag” i jagten på øget popularitet.

Det er ikke en vindersag, partiet mangler. Konservatisme fejler såmænd ikke noget, hvis man ellers er borgerlig af sind. Nej, det er talent og selverkendelse, som partiet så desperat savner. Partiets hold er helt enkelt for ringe og fejler både når det gælder lederskab, visioner, samarbejdsevne og fornemmelsen for befolkningens ønsker og behov.

Mange konservative har gjort nogle berømte ord fra en socialistisk arbejdersang til deres egne i tidens løb. Karakteristisk nok som regel uden at ane, hvor ordene stammer fra. Ordene trænger sig på igen i disse måneder, mens liste C støt nærmer sig spærregrænsen:

“Lad falde hvad ikke kan stå.”