Søg i denne blog

Viser opslag med etiketten Undervisning. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Undervisning. Vis alle opslag

fredag den 3. juni 2011

Nydt for orblinne

IØFLGE EN UDNERØSGLESE PÅ ET EGNESLK UINVRESIET BTEYEDR RKÆKEFLØEGN VI SRKIEVR BGOSATVRENE I IGENNTNIG. 


DET EENSTE VGITGIE MAN SAKL SRØGE FOR ER AT DET FRØTSE OG DET SDITSE BGOSATV ER PALDSREET KRORKET.

RSETEN KAN STÅ FLUDTSÆNIDG FROKRET OG AILLGVEEL KAN DU LSÆE DET UEDN PORBELEEMR... ! 


DET ER FRODI VI IKKE LSÆER HEVRT BGSOTAV FOR SIG, MEN HLEE ODRET I ET.

FOR MIG FROEKMMOER DET HLET URTOLGIT.

ALLE DSSIE ÅR MED HRÅDE SUTDEIR... OG TIL HIVLEKN NTTYE? 



fredag den 10. december 2010

Borgerlige ord


 Kors, hvor er det patetisk i 2010 at høre borgerlige som bebrejder Ritt Bjerregaard, at deres møgunger ikke kan stave til ko og ikke magter at lægge to og to sammen.
Ritt B var undervisningsminister i HALVFJERDSERNE, venner! Efter hendes tid kom en lang årrække under Poul Schlütter som var borgerlig, og vi nærmer os nu afslutningen af endnu et årti under endnu en borgerlig regering med ministre med en flosset moral.
Nej, sandheden er, at når borgerlige er ved magten i Danmark har de kun én agenda: at rage så meget som muligt til sig selv. Blæse være med resten af samfundet og skolen med for den sags skyld. 
Vi - og det indbefatter Danmarks børn - ligger som I har redt, og I skulle skamme jer noget så læsterligt.


tirsdag den 16. november 2010

Spis kage I

Danmarks Radio tirsdag d. 16 november 2010, kl 21:00:
Ungdomsarbejdsløsheden stiger dramatisk i Danmark. På to år er antallet af ledige unge blevet fordoblet. 39.000 unge er nu uden arbejde. LO frygter, at det kommer til at gå dem ligesom firsernes unge. Mange af dem endte i langtidsledighed. Beskæftigelsesminister Inger Støjbjerg foreslår de mange ledige at tage en uddannelse. Så er de jo også ude af hendes statistikker.

Danmarks Radio tirsdag d. 16 november 2010, kl 22:00:
Regeringen varsler dramatiske nedskæringer i Statens Uddannelsesstøtten. Et tiltag som klart "vender den tunge ende nedad" og som vil afholde mange fra dårligt stillede hjem fra at tage en videregående uddannelse. Det levner samtidig naturligvis mere plads til flere af de riges børn.
-------------

At høre regeringens ministre tale om de tragiske følger af den økonomiske krise er som at høre Marie-Antoinette sige til det sultende franske folk, som skreg på mad, at de da bare kunne spise kage i stedet.

Det er svært at afgøre, hvem som er mest virkelighedsfjern, men Inger Støjbjerg må klart henregnes til regeringens elite, når det gælder evnen til at lukke øjnene for de meget jordnære og påtrængende problemer, hun er sat til at løse.

Marie-Antoinette endte med at miste hovedet i en guillotine under den franske revolution. Inger Støjbjerg slipper lettere: hun får sin livsvarige ministerpension og beholder alle legemsdele intakt. Lad det være et håb, at hun i det mindste oplever at stå som et nummer i den alenlange arbejdsløshedskø, som hun selv har sin store del af ansvaret for. For hvem skulle dog ville ansætte et så virkelighedsfjernt fruentimmer?

mandag den 7. juni 2010

Flydende perkisk

I Dansk Folkeparti går man gerne forrest med et dårligt eksempel. Ingen er fx så fordømmende over for andre som netop det parti:

- udlændinge skal opføre sig mindre udenlandsk,
- homo'er skal være mere hetero-agtige,
- kritikere skal holde kæft, eller de bliver smidt ud af partiet

- og "danskerne" står sig iflg DF bedst ved at vende ryggen til resten af verden, begyndende med EU, FN, Grønland og Christiania.

Samtidig insisterer partiet på, at enhver nytilkommen til Danmark skal bestå en prøve, som en tredjedel af partiets egne vælgere ikke evner at bestå. Det samme må formodes om partiets uddannelsesordfører, Marlene Harpsøe, hvis udmeldinger ofte dokumenterer en seriøs mangel på flytbare brikker.

Unge Harpsøe er netop blevet sendt i byen af partiledelsen med et forsøg på en afledningsmanøvre, efter at DF er styrtdykket i de seneste meningsmålinger. Den store tilbagegang skyldes partiets meget aktive andel i, at dagpengereglerne for langtidsledige nu forriges drastisk, samtidig med at børnefamilier med mange børn også udsættes for voldsomme nedskæringer.

Besynderligt nok glemte DF's partiledelse i farten, at deres egne tilhængere er stærkt overrepræsenteret i begge grupper: Det er ikke længere udenlandske familier som føder de mange børn her i landet. Det er etniske danskere i de laveste social-grupper: DF's kernevælgere.

Harpsøe forsøger nu at føre de tabte vælgere tilbage i DF-folden med en værdipolitisk udmelding af dem, som DF's hel- og halvracistiske vælgerkorps elsker: det skal være slut med undervisning i "indvandrersprog" i folkeskolen.

Allerede her hopper kæden af.

Vi har som bekendt en del engelske og amerikanske indvandrere her i landet. Tusindvis faktisk. Det samme gælder tyskere og franskmænd. Hver og en af dem taler "indvandrersprog" som modersmål, men det er ikke disse personer, Harpsøe taler om. Det er nogle andre. "De vanskeligt integrerbare", som hun kalder dem. Perkerne.

Marlene Harpsøe kræver et stop for undervisning i "perkisk" i danske skoler. Hun vælger at se bort fra, at enhver med faglig forstand på undervisning af to-sprogede elever ved, at vellykket indlæring af sprog nummer to først kan ske, når sprog nummer et sidder på rygmarven.

(Den formidable evne til at fortrænge fakta er i øvrigt et gennemgående tema hos DF. I sidste uge fik partiet gennemført, at den kriminelle lavalder nu er sat ned til 14 år og 12-årige børn kan nu forsynes med en elektronisk fodlænke. Begge dele vil ifølge fagkundskaben føre til øget ungdomskriminalitet, men så er den indre svinehund da mættet).

Harpsøes argumentation for DF's nye krav til folkeskolen er en række sproglige perler:

"Hvis børnene lærer indvandrersprog, opmuntrer man dem til at tale indvandrersprog", lyder fx hendes begrundelse for at forlange, at forældre holder op med at tale til deres børn på deres eget modersmål.

Følgende den logik er det svært at lade være med at tænke på, om Harpsøe mon bor op ad en gylletank med al det lort, hun lukker ud?

Harpsøe er en mønster-DF-er. Hun er godt nok uddannelsesordfører, men hendes erhvervsmæssige karriere nåede sit zenit, da hun i nogle måneder arbejdede om uuddannet sosu-hjælper. Siden da har hun været på overførselsindkomst - som skatteyderlønnet folketingsmedlem.

Og nu spreder hun gylle og sort snak, mens hun desperat prøver at dække over Pia Kjærsgaards og Kristian Thulesen Dahls forræderi mod deres egne vælgere.

Til al overflod har Harpsøe "overset", at der ikke findes en eneste skole i hele Kongeriget som rent faktisk underviser i perkisk. Hun kæmper mod spøgelser, men forsømmer ingen lejlighed til at forsøge at piske en udlændingefjendsk stemning op. Lidt som partiets propaganda-chef Yvette Espersen, som påstår, at hun har set en UFO.

Harpsøe er selve personificeringen af ethvert skolesystems deroute. Et enestående spild af en dyr plads i Folketinget. Og fuld af løgn.