Søg i denne blog

mandag den 30. juni 2014

De omskårne piger i Sverige og anden som kom vidt omkring

For en uge siden kunne dagbladene fortælle, at i en svensk skole er 28 ud af 30 piger af somalisk afstamning omskårne, men i dag fortæller aviserne, at nyheden var en and.

I den anledning har jeg postet denne kommentar på min Facebook:

Nå, for fanden! Det vil altså sige, at den nyhed, som er gået "verden rundt" takket være det enestående, altid objektive og talentfulde Ritzaus Bureau var forkert? Og at det amokløb om parallelsamfund og indvandrere som ikke er i stand til at tilpasse sig deres nye omgivelser, som har bragt Jyllands-Posten og alle landets førende racister inklusive Snaphanen, Uriasposten, Ekstrabladets Nazionen og Marie Krarup til nærmest orgasmisk extase af lutter begejstring over at få en ny vinkel på deres fremmedhad - at det var ubegrundet? At det var usandt? Eller skal vi kalde en spade en spade: at det var baseret på den sorteste løgn?

Jamen, nu står verden da ikke længere. Kan en ærlig racist snart ikke få lov til at lufte sine holdninger i fred, uden at en eller anden skide journalist med talent for kildekritik graver i historien og afslører den som et falsum? Personligt tror jeg, at det hele må have været en konspiration udtænkt af en svensk-dansk, islam-apologetisk, rosenkindet, radigal-soclalistisk gruppe med støtte fra Qatar og Anna Mee Allerslev og med udspring i den stormoske i Store Væmmelse, som helt sikkert kommer indenfor et år, hvis ikke vi sætter nogle grænsebomme op omkring landet og placerer nogle maskingevær-reder omkring vores slagtere, før de tvinges til at sælge halal-slagtet flæskesteg, som en ekstremistisk imam, netop hjemvendt fra Syrien, har savlet henover, mens han bad til ham de der stenalder-ghetto-beboeres voldelige gud, der som bekendt voldtager sine døtre med en bombe siddende i sin turban. Og hvad skal der nu blive af den kampagne med tegninger af burka-klædte småpiger, blødende fra skrævet, som Søren Espersens dygtige kone, den sympatiske Fru Yvette, allerede havde sat i produktion i håb om et snarligt valg?

- For det er da helt utænkeligt, at det var slet skjult racisme, som fik en svensk journalist med iboende fremmedfjendsk holdning til at fordreje en ikke-nyhed i en bette nord-svensk las med et mindre oplag end Bagsværd-Søborg lokalavis, ikke sandt? Og hvem kan for alvor tro, at Ritzau - højrefløjens tro væbner - straks og uden skyggen af kildekritik greb ikke-historien og placerede den i deres news-feed, som 90% af alle danske medier abonnerer på og bringer historier fra uden nogen form for journalistisk bearbejdelse? Og hvem kan i sin vildeste fantasi forestille sig, at Pia Kjærsgaard - den kære, lille kvinde - som speed-bloggede om emnet fra sin gratis propaganda-platform hos Berlingske er fuld af løgn, fordi sandheden som bekendt er enhver krigs første offer - også i hendes egen værdi-krig?

Jeg kan.

Den sørgelige sandhed er, at 40% af danskernes nyheder kommer fra den samme kilde: Ritzau. Ubearbejdet sættes historier i omløb. Ordret fortælles den samme nyhed i 90% af de store medier. Ingen stiller spørgsmålstegn ved det sunde i disse monopol-lignende tilstande - og da slet ikke de politikere, som forlængst har afluret, hvordan man fordrejer samfundsdebatten: man udsender sit seneste propaganda-opus som pressemeddelelse lidt efter kl 22, hvor de har store aviser har deadline, og hvor selv døgnbrænderen TV2 News er gået i repeat-mode for natten. Kun to journalister er vågne i begge ordets betydninger på det tidspunkt. Den ene er DR's bagvagt, men han skal kun læse indkomne telegrammer op til det bliver morgen, og de kommer fra den anden vågne journalist, der sidder hos Ritzau. Ritzau-journalisten kigger på pressemeddelelsen, som meget ofte vil komme fra DF, og beslutter sig ALTID til at sende den ud med selskabets news-feed. Hans journalistiske indsats består i at tilføje et "Ifølge den og den" foran pressemeddelelsen. Der sker ingen - absolut ingen - kritisk vurdering af selve indholdet. I det øjeblik han trykker "enter", spredes nyheden automatisk som ringe i et beskidt vand til alle de abonnerende avis-redaktioner, hvor den ligeså automatisk ryger på forsiden som "sidste nyt". Og således kan den nattevågne nyheds-hungrende dansker opleve den samme historie "breaked" på samme tidspunkt af Jyllands-Posten, Politiken, Information, Kristeligt Dagblad og Vendsyssel Tidende med mange flere.

Vores medieverden er for en stor dels vedkommende en sammenspist landsby, befolket af konforme og magelige mennesker, som hellere bruger copy and paste end de selv graver nyheder frem og forholder sig kritisk til kilden. Stammer nyheden fra udlandet, får den tillige en tur gennem Google-translate med groteske stavefejl og fejltolkninger til følge, for "journalisten" foretager sig intet selvstændigt, når han viderebringer den. Handlemåden understøttes af redaktionschefer og ansvarshavende redaktører, som skal producere, producere, producere nyheder for stadigt færre penge, da færre og færre gider betale for nyheder.

Et sådant system er ikke bare udtryk for talentløshed og manglende engagement. I sin yderste konsekvens er det samfundsundergravende. Det kan misbruges så nemt som ingenting af kyniske manipulatorer, spin-doktorer og politikere. Det kan piske en stemning op uden grund. Det kan fratage befolkningen troen på hinanden. Det kan gøre os til mistroiske, vrede individer, som løber med en halv vind i jagten på syndebukke. Det kan æde vores demokrati op i ganske få mundfulde og er i gang med det.

Dementier af de falske historier, lytter kun få til. Erindringen om sensationen fylder mere i folks bevidsthed end dementiet af den - også denne gang. Og hvem kan i øvrigt tage afsløringen af en løgn alvorligt, når afsløringen kommer fra det samme Ritzau, som kolporterede historien i første omgang? Og da slet ikke når den ikke indeholder skyggen af beklagelse, endsige brug af ordet dementi, men blot består af en ny "nyhed", som fortæller, at den første nyhed var en and?

Afstanden fra hyggeligt provinshul til bananrepublik kan være ganske kort.

I dag så vi det igen.

torsdag den 12. juni 2014

Lov nr L 182 2013-14 - eller "var det også godt for dig, skat?"

For en uge siden vedtog Folketinget en lov, som gør det muligt for transkønnede at få et CPR-nummer, som svarer til det køn, de føler de tilhører.

Hidtil har den proces været forbundet med tvangs-kastrering, en diagnose som psykisk handicappet og et årelangt og ydmygende psykolog-forløb.

Det er ikke nogen spøg at være transkønnet noget sted på kloden, og heller ikke i Danmark, hvor vi så ofte roser os selv for vores store tolerance.

Skulle nogen være i tvivl, behøver man blot at se på debatten i og udenfor Folketinget om denne lov.

Det har regnet nedover denne lille minoritet med nedladende og hånende bemærkninger i et omfang, som stiller alvorligt spørgsmålstegn ved, om lovgiverne overhovedet forstår, hvad de taler om. En hurtig gennemgang viser, at i hvert fald når det gælder størstedelen af det borgerlige Danmark, fatter de ikke en bjælde – hverken af problemets alvor eller af konsekvenserne af deres egne slet skjulte fordomme.

Et par eksempler fra debatten:

Rasmus Jarlov - bredkæbet medlem af De Konservative:

Det giver forvirring i paskontrollen, hvis folk har brede skuldre og en bred kæbe, og der så står i passet, at der er tale om en kvinde. Dette er et værdiskred.

Mai Mercado - sundhedsordfører for De Konservative:

Man er nødt til at være enten det ene eller det andet. Man kan ikke være både og eller midtimellem.

Liselott Blixt - sundhedsordfører for Dansk Folkeparti:

Det vil jo blive sådan, at man kan skifte køn, fordi man for eksempel ønsker at få et arbejde, hvor det er en fordel, at du har et andet køn. Det vil skabe stor forvirring og mange større problemer i dagligdagen.

Sophie Løhde - sundhedsordfører for Venstre:

Hvor mange gange skal man så have lov til at skifte køn efter forgodtbefindende?

Per Ørum - formand for Kristendemokraterne:

Fremsættelsen af dette lovforslag gør De Radikale til Danmarks farligste parti. Det er unaturligt og kunstigt. Dette er galskab.

Christopher Azrouni - Redaktør på Børsen og medlem af Etisk Råd:

En lempelig adgang til at skifte køn juridisk – uden at gøre det biologisk – vil åbne for, at man kan spekulere i juridisk kønsskifte. Det gælder f.eks. i forhold til kønsopdelte fængsler, værnepligt m.m. Men også i forhold til kønsopdelte sportsgrene, omklædningsfaciliteter m.m.
Hvor vover de! Hvordan kan man som folkevalgt eller kendt borgerlig debattør tillade sig at lukke så meget uunderbygget pladder ud uden at have sat sig det mindste ind i stoffet?

Transkønnede kan fortælle om svære psykologiske kriser, årelange forløb i terapi, udstødelse fra familie og venner, selvmordsforsøg, ulykkelige liv, en aldrig ophørende kamp for at finde sig selv, utilsløret had fra folk på gaden og en næsten altomfattende mangel på forståelse fra det velfærdssystem, som også er til for deres skyld.

De kan fortælle om ydmygende oplevelser, som når læreren i aftenskolen højlydt gør opmærksom på, at det da vist ikke kan passe, at Hans har en kvindes cpr-nummer; eller hvordan det er nærmest umuligt at søge sig et nyt job, fordi jobnet insisterer på, at markere dig som kvinde, selv om du lever som en mand. Eller om pinlige episoder i lufthavnen, når man bliver trukket til side til forhør, fordi kønnet i passet ikke passer med den rejsendes fremtoning.

20% af alle transkønnede har forsøgt selvmord før de fylder 20 år. Et internationalt studie viste for få år siden, at 44,1% af transkønnede lider af en klinisk depression, men ikke som følge at deres transkønnethed, men som et resultat af livslang forfølgelse, fejlbehandling og diskrimination.

Og så tillader disse imbecile røvhuller – det borgerlige Danmarks fremmeste repræsentanter – sig at stille sig bedrevidende op og svine de transsexuelle til, mens de forsøger at gøre det hele til en leg. Tror de virkelig, at Lars, der føler sig som Lone, tager sit kvindetøj og make-up på, fordi han er så vild med karneval og fest i gaden, at han gerne lever med omgivelsernes hån?

Tror de i fuldt alvor, at Kirsten, som hellere vil være Klaus, bare er ude på at drive lidt gæk med borgermusikken og finder det sjovt at lade sig ydmyge foran alle andre rejsende i lufthavnen? Mener de i ramme alvor, at transkønnede lever som de gør for provokationens skyld? Eller for at fornærme Gud?

Eller siger de det bare, fordi det nu en gang altid har været sjovt at give den indre svinehund frit løb – og især når det sker uden konsekvenser, fordi de forurettede er så få og spage i mælet, at ingen hører deres fortvivlede protester?

Det er så fortvivlende at lytte til disse heterofile åndsamøber, når de ruller sig ud. Så ynkeligt selvfede er de i deres egen sexualitet, at de har rigeligt med overskud til at håne enhver, der ikke lever som de selv. Så kvælende, omklamrende, tanketomme er de i deres småtskårne, småborgerlige, hetero-normative, brækfremkaldende bedste-borgerlighed, at de helt glemmer deres egne paroler om frihed og tolerance og frie valg.

Så snotdumme er de, at de forestiller sig, at det eneste som ligger en transkønnet person på sinde er at tiltvinge sig adgang til det forkerte omklædningsrum for at få sig en lummer hø-hø oplevelse og et glimt af en borgerlig, bar hetero-røv eller Liselott Blixts slaskende mælkekirtler. Så lille er Rasmus Jarlovs selvtillid, at han frygter, at en pas-kontrollør en dag stiller spørgsmålstegn ved hans køn.

Man spørger sig selv hvem der er den syge i dette spil? Den transkønnede person som forsøger at skabe sig en tålelig tilværelse i en verden fyldt med modgang, eller den forstokkede debattør, som er så usikker på sig selv, at hun ser enhver afvigelse fra sit eget livsmønster som en trussel - ikke bare mod sig selv, men mod samfundet?

Transkønnede kan ikke gøre for, at de føler som de gør. Det samme kan ikke siges om det borgerlige Danmarks koryfæer. De opkaster sig selv som dommere over andre, men undlader omhyggeligt at skaffe sig forudsætningerne for at gøre det. De taler mod bedre vidende. De burde søge professionel hjælp.

Længe leve mangfoldigheden. Pas godt på den.

søndag den 1. juni 2014

Fra annonce-avisen Blå & Gratis!













Kan afhentes
!


10 jakkesæt - alle med mindre brandhuller

12 par skræddersyede boksershorts i silke (et par til hver måned) - ligeledes med brandhuller

2 sæt spandex-cykeltøj i rødt og hvidt (udvider sig i takt med bærerens øl-indtag)

52 små kollonnebøger til personlig regnskabsføring (aldrig brugt)

24 sæt "amenity kits" med toiletsager til førsteklasses passagerer fra Singapore Airlines, Lufthansa, British Airways, Emirates og Græsted Air (aldrig åbnet, men man skulle jo nødigt gå glip af noget)

12 sæt laksko (trænger alle til hæleforsåling - slidt i højre side)

2 små pakker med visitkort udstedt til "L. Jensen, København"

1 sæt skyklapper (uundværlige såvel under rejser som ved færden på jorden)

2 bøger:
"Leif Panduro: De uanstændige" (bærer præg af stærkt brug - med notater i margenen)                                     
"Christian Winther: Hjortens Flugt" (med en personlig dedikation fra Hjorten selv)

1 æresmedlemskort til "Grand Luxury Hotels of the World"

1 partisekretær

1 støjsender (fremragende ydeevne - ikke til at stoppe)

1 pind (anvendelse ukendt. Kan ikke umiddelbart bruges til noget)

1 diplom (Danske Privathospitalers Festfond)

1 takkekort fra Pia Kjærsgaard (tekst: "Uden dig var vi aldrig blevet til det vi er i dag")

1 firmabil (Kun anvendt til smutture til lufthavnen - trænger dog stærkt til indvendig rens og en ozon-behandling)

1 hængekøje (enkelt brandhuller, en del ølpletter, slidte ophæng)

Effekterne kan afhentes fra onsdag d. 4 juni.

Bemærk: kontoret vil ikke være bemandet. Vi er skredet. Betragt det hele som et stort tag-selv-bord. Det gør vi selv i forvejen.