Danmarks skyggejustitsminister

Mange typer kriminalitet er grænseoverskridende. Jo værre kriminaliteten er, jo oftere krydser den nationale grænser.

Det giver derfor god mening, når EU ønsker at foretage en fælles indsats mod terrorisme, børneporno, kvindehandel og mafia-relateret kriminalitet.

Desværre har Danmark ikke mulighed for at deltage i indsatsen, da vi jo har vores retsforbehold.

Den stigende og stadigt grovere kriminalitet gør det imidlertid mere og mere påtrængende, at vi dropper forbeholdet, som vi indførte ved afstemningen i 1993. Danmark er ikke isoleret fra resten af verden (selv om visse politikere gerne så det være tilfældet); både af praktiske, økonomiske og moralske grunde bør vi tilslutte os de øvrige EU-landes bestræbelser på at bekæmpe terrorisme, trafficking og børneporno i stedet for at stå på sidelinjen og se passivt til.

Desværre kommer den danske befolkning ikke til at tage stilling til det retslige forbehold, så længe VKO er ved magten. De regeringsbærende partier V og K er ganske vist glødende EU-tilhængere og så gerne forbeholdet afskaffet, men støttehjulet DF er imod.

I dagens avis kan man således læse Morten Messerschmidts argument for at forblive udenfor den fælleseuropæiske kriminalitetsbekæmpelse: en afskaffelse af retsforbeholdet ville true DF's menneskefjendske udlændingepolitik, som partiet omhyggeligt har krænget ned over V og K, ja hele Danmark, gennem de sidste ti år. En politik, som resten af Europa ryster på hovedet af. En adfærd i forhold til flygtninge og udlændinge, som hører til de mest kyniske i verden.

Så vigtig er denne xenofobi for DF, at de giver fanden i, at børn udnyttes som pornomodeller og at kvinder sælges som slaver - bare de kan få lov til at opretholde deres udlændingehad med Venstre og Konservative som det villige stemmekvæg, der gerne sælger flygtninges skæbner for adgangen til magten.

Vi lader billedet stå et øjeblik:

Messerschmidt og DF - den usolidariske hæmsko for det europæiske samarbejde.
Morten Messerschmidt - ekstremisten, som er Danmarks skyggejustitsminister.

Velkommen til VKO.

Der burde følge brækposer med!

Krig på kniven

Forsvarsminister Gade er rasende på den tyske udenrigsminister Westerwelle, som ønsker sig en fælles EU-hær, der kan agere under fuld parlamentarisk kontrol i kampen mod terror.

"Den slags udtalelser underminerer de danske bestræbelser på at få forsvarsforbeholdet ophævet", siger Gade.

Men næppe havde Gade udtalt sig, før han blev sat på plads af Prof. Ole Wæver fra Københavns Universitet, som - pinligt for Gade - viser sig at have betydeligt bedre forstand på de dele end forsvarsministeren.

"Gades frygt for at danske soldater bliver sat i aktion i en sammenhæng, som Danmark ikke ønsker, er totalt ubegrundet", siger Wæver.

Tilbage står - igen - Søren Gade på sidelinjen, som en sympatisk mand, der lader til fuldstændigt at have mistet kontrollen over sit resortområde.

Værre er det dog, at Ole Wævers afslutningssalut rammer direkte ned i en betydeligt mere påtrængende problemstilling, som burde gøre dybt indtryk på enhver borgerlig sjæl - og på ministeren:

"Desuden undrer Søren Gades forbehold mig. Der var engang, hvor den slags var god borgerlig politik."

Wæver har ret, igen. Søren Gade og resten af regeringen har gennemført en gigantisk fortrængningsmanøvre i kampen for at blive ved magten. På den måde forsøger man at holde EU-skeptikerne i støttepartiet stangen uden at miste opbakningen fra de glødende EU-tilhængere i egne rækker.

Hvis vi skal ophæve forsvarsforbeholdet (hvilket der er flere gode grunde til at sige ja til, end der er til at opretholde det), betyder det naturligvis et mere intensivt samarbejde med de andre EU-landes hære og løbende diskussioner om, hvad EU-styrken skal beskæftige sig med.
Hvad galt er der i det? Med den danske hærs milliardfiaskoer omkring investeringer i fejlbehæftet materiel in mente kan det da kun blive bedre. Og er det virkelig værre at arbejde sammen med vores venner i EU end at befinde sig i lommen på George Bush, hvor Anders Fogh anbragte os?

Vel er det ej.

Det ville klæde regeringen at droppe denne berøringsangst overfor EU og tage afstemningerne om forbeholdene nu, hvor vi alligevel er på røven og hverken har råd til at ryge eller rejse. Den danske regerings samlede indsats taget i betragtning, er EU nemlig vores mindste bekymring. Drop forbeholdene. Kom og frels os fru Merkl.