Reality check

Liselott Blixt - den ene af de to tilmeldte DF'ere til årets Priden-parade - har nu meldt afbud. Hun er vred over, at Priden ikke har gjort mere for officielt at bakke hende op.

Øjensynligt havde Blixt regnet med en homo-sponsoreret guldkaret, en æresport og konfetti regnende ned over sig, mens hun spredte DF's homofjendske budskab i vores parade.

Hvor virkelighedsfjern kan man være?

DF vil herefter være officielt repræsenteret i Priden i form af et optog på en person: Pia Adelsteen.

Sidste år måtte Københavns Metro droppe deres censur af et uskyldigt kys mellem to fyre i en lille kortfilm. Det skete først, da Facebook-gruppen, oprettet til formålet, fik henledt offentlighedens fokus på den slet skjulte homofobi, som Metroselskabet udviste.

I år er det gennem en Facebook-gruppe lykkedes at henledes offentlighedens opmærksomhed på DFs homofjendske holdninger og at afmontere den PR-triumf, partiet havde regnet med at få gennem deltagelse i Gay Pride.

Internet-aktivisme virker. Tak til alle som fulgte og bar.

Om jøder, ufrivillig vandladning og bøsser

Dansk Folkepartis Pia Kjærsgaard går i dag til kamp for jøderne på Nørrebro efter at Jyllands-Posten har fortalt, at de bliver overfaldet og truet af unge muslimer, når de bevæger sig ind i bydelen.

Det er helt i orden at jage jøder. Ingen går i brechen for dem - heller ikke den danske venstrefløj, som hader Israels eksistens. Venstrefløjens tavshed er sigende, fordi det normalt er herfra, at anklager om racisme og fremmedhad fyger gennem luften,

skriver Kjærsgaard i sit nyhedsbrev (som denne blogger af princip ikke linker til).

Hvor smukt. Hvor hyklerisk!

For nu at få det på plads med det samme: nej, det er ikke på sin plads at overfalde nogen som helst minoriteter - eller majoriteter for den sags skyld. Ikke jøder, ikke muslimer, ikke DF'ere, ikke bøsser, ikke rødhårede - ingen.

Men det er omvendt afsindig frækt, hyklerisk, ja, ækelt at opleve, når DF gang på gang tager én minoritet i forsvar med det formål at hetze mod en anden - og det gør Pia Kjærsgaard og hendes parti pr rutine.

I disse dage skal vi overbevises om, at DF skal ikke har noget imod homoseksuelle. Faktum er, imidlertid, at homoseksuelle kun er interessante for Dansk Folkeparti, når vi kan bruges i partiets kamp mod muslimer: Derfor står homo-sagen DF's hjerte nær, når en dansk, homoseksuel præst i Tingbjerg chikaneres fuldkommen utilstedeligt af nogle lokale indvandrer-unge, mens partiets tavshed er tåkrummende pinlig, hver gang der sker et nyt overfald på en ung bøsse i det indre København. Det sker faktisk i gennemsnit en gang om ugen, men emnet blev med ét slag bemærkelsesværdigt uinteressant for Dansk Folkeparti, da både en polititalsmand og ditto for LGBT-Danmark samstemmende udtalte til Politiken, at de fleste af disse hate crimes skyldes etniske danskere, tilsyneladende endda ofte fra det højre-ekstreme miljø. Det eneste overfald under Outgames sidste år, blev da også begået "hvide" danskere.

Ikke en gang minoriteten af "ægte danskere" i udkantsdanmark - Pia Kjærsgaards kernevælgere - betyder i virkeligheden noget for DF, sålænge partiet bare opnår endnu en "muslimstramning". Vi så det, da DF stemte for regeringens genopretningspakke og for regeringens ønske til placering af et nyt sygehus i Nordvestjylland for nyligt. Stik mod partiets egne vælgeres ønske lagde DF igen alle sine æg i regeringens kurv. I går kom kravet om "betaling" så: "vi stemte for mere skævvridning af Danmark til fordel for de bedst stillede. Nu skal I stemme for endnu en udlændinge-stramning, denne gang garneret med lidt grundlovsstridig etnisk udrensning."

I DF kalder man sig dyrenes parti, men det handler ikke ikke om at støtte Kattens Værn eller uddele hamstere til børnehavebørn. Det handler kun om at forbyde Halal-slagtning. Igen: den virkelige, udlændingefjendtlige agenda skjules bag et slør af tilsyneladende velvilje.

Europæiske jøder har tidligere i skarpe vendinger kritiseret Dansk Folkeparti for deres rablende nationalisme, så mon ikke flertallet af danske jøder meget vil have sig frabedt den omklaring fra DF, som Pia Kjærsgaard i dag lægger op til? Dertil minder DF's retorik overfor muslimer trods alt for meget om tilsvarende ord, brugt mod jøderne i forrige århundrede. Det er for gennemskueligt.

Kald det kulturkamp, kald det nationalisme, kald det værdipolitik, kald det hvad du vil:

Der, hvor det gælder - i Folketingssalen - handler DF stik modsat alle de smukke ord. Man har kun ét politisk leitmotif: Ned med alt anderledes.

I dag fik DF's Liselotte Blixt for resten en del gratis DF-sendetid på TV2 News, fordi hendes parti nu pludselig er glødende fortalere for en plan mod inkontinens. Det var de godt nok ikke i morges, men siden har en overlæge sagt, at ufrivillig vandladning koster Danmark en formue. Blixt oplyste desværre intet om, hvorvidt partiets vandladningsindgreb vil medføre et ophør af deres uafladelige pissen på Danmarks minoriteter. Men næppe.

Samme Liselotte Blixt vil gerne deltage i årets Gay Pride. Hun kunne have valgt at vise os sin opbakning sidste år under Outgames. Det havde garanteret hende og hendes parti internationalt fokus og stor respekt. I stedet valgte Blixt og hendes partikammerater demonstrativ at vende os ryggen, selv om udenlandske politikere strømmede hertil for at diskutere homorettigheder. Det var vi en del, som var dybt skuffede over - men ikke forundrede.

I år er det anderledes: i år er der en parade og den går ned gennem Nørrebrogade! Hvilken gylden mulighed for Dansk Folkeparti for i ly af et akut opstået anfald af phony homo-tolerance at tiltvinge sig mulighed for at marchere Muslimland. Og hvem ved: måske er der oven i købet en galning som råber noget grimt efter de to DF'ere, så offerrollen kan køres i stilling igen?

Alt er som det plejer: intet kan tages for pålydende, når DF's spinmaskine kører.

Bare en hjemmehjælper

Der er sagt og skrevet mange ord i de senere dage om Dansk Folkepartis deltagelse i årets Gay Pride.

Mest af alt er jeg glad for, at det lykkedes at dokumentere for den brede offentlighed, at partiets minoritetsfjendtlige holdning rækker betydeligt længere end til muslimer. Den omfatter også mennesker, som har den frækhed at forvente ligeret, selv om de født med en anderledes seksualitet. Og den omfatter dobbeltmoral i en klasse for sig:

Mere end fyrre gange har Dansk Folkeparti forsøgte at knægte homo'ers ligestilling ved afstemninger i Folketinget. Ofte har de på eget initiativ forsøgt at begrænse den gennem forslag, som skulle fjerne allerede givne rettigheder. Og i denne uge kunne man høre partiets ligestillingsordfører i TV fastholde de kendte synspunkter, mens hun bakkede op om Søren Krarups ord:

homoseksuelle er handicappede.

Alligevel forventer den samme ligestillingsordfører at blive godt modtaget, når hun løfter DF-fanen og går med i vores parade.

Blandt os homoseksuelle findes der personer som stemmer på DF, eller som bare ikke kan se problemet i at lade DF deltage Pride paraden. Jeg forstår dem ikke. Skygger deres modvilje mod indvandrere for evnen til at gennemskue, at de selv står næst i rækken som ofre for DF's organiserede had? Eller er de - med den fremragende blogger Karen M. Larsens ord - blot selvforagtende homoseksuelle, som ubevidst kryber ind i en offerrolle?

Disse borgerlige bøsser og lesbiske (for borgerlige er de alle), der påberåber sig deres eget frisind og som beder os andre om at opvise en tolerance, som står i skærende kontrast til den intolerance, DF møder os med, har efter min mening misforstået ikke så lidt. Med dialog kommer man ingen vegne med DF. DF ekskluderer dissidenter. Hvornår har man nogen sinde hørt en DF'er sige: jeg tog fejl?

Er det virkelig så svært at gennemskue, hvorfor DF pludselig har denne ubændige trang til at fremstå homo-venlige, selv om de i et og alt arbejder modarbejder os og kalder os frastødende?

Husk at intolerance er selve Dansk Folkepartis eksistensberettigelse. Den siger de ikke farvel til. Tværtimod: som en gøgeunge i reden forsøger de nu at kapre vores parade med et reklame-stunt, som skal overbevise 'danskerne' om, at så slemme er de heller ikke. Kan paradens arrangører og deltagere ikke gennemskue det, har Gay Pride mistet sit sidste skin af politisk manifestation. DF har brug for (nogle af) os - men ikke som venner; højst som personer som kan give partiet det skær af legitimitet, som kræves for at begå sig som støtteparti og blandt den del af borgerskabet, som måske selv har en søn eller en datter, som er 'til den forkerte side'.

Stand-upperen Omar Marzouk sagde i dag i radioen:

Uden indvandrerne og bøsserne var Pia Kjærsgaard bare en sur hjemmehjælper.

Han har ret. Så spørgsmålet er: vil vi være et redskab for DF's minoritetsfjendtlige holdninger, eller er vi i stand til - bare denne ene dag året - at leve op til vores egen parades navn og vise lidt stolthed og nægte at vrikke røven i takt til DF's pibe?

Ballon-dans

I DF er man rasende over at have brugt to dage på forgæves at diskutere den unge Venstre-løve Karsten Lauritzens racistiske prøveballon om at arbejdsgivere skal have lov til at aflønne "utilpassede" udlændinge med mindre end halvdelen af minimumslønnen.

Forslaget viste sig hverken at være afstemt med Birthe Rønn Hornbech - Venstres integrationsminister - eller internt i regeringen, endsige med støttepartiet. Dansk Arbejdsgiverforening og LO kunne heller ikke lide det.

DF's Søren Espersens reagerer med et raseri af Egon Olsenske dimensioner. Ord som "uhørt", "amatøragtigt", "rystende" og - hold fast! - "diskriminerende mod udlændinge", vælter ud af ham, blandet med forbandelser om, at "regeringen er uden ledelse", og at Lauritzens forslag er et "blålys".

Blandt alle ederne er der kun et enkelt argument: forslaget er "diskriminerende mod udlændinge".

Det var imidlertid ikke det, som var Dansk Folkepartis hovedbekymring, da Karsten Lauritzen præsenterede forslaget. Tvært imod. Den dag udtalte partiets næstformand, Peter Skaarup:

"Jeg er bekymret for, at danske ledige dermed ikke kommer ud på arbejdsmarkedet, når det bliver billigere for arbejdsgiverne at ansætte nydanskere. Dermed risikerer vi at tabe danske ledige på gulvet."

Bekymring for at diskriminere udlændinge præger da heller ikke Dansk Folkeparti til daglig. Det er kun knapt to måneder siden, at diskussionen om indvandreres manglende beskæftigelse sidst fyldte aviserne. Da sendte DF en ballon op, hvis indhold gik på, at alle en families medlemmer skal bøde og trækkes i deres offentlige ydelser, hvis blot et enkelt familiemedlem ikke er erhvervsaktivt.

Samme Peter Skaarup, som nu siger, at han ikke vil diskriminere udlændinge, var den gang mere klar i spyttet og sit vante racistiske jeg: DF's forslag skulle kun gælde "borgere af ikke-vestlige efterkommere", hed det.

Der er lande, hvor man ryger bag tremmer for at ytre sig som DF ofte gør. Men her i Danmark mødes DF's utallige lorte-lugtende prøveballoner kun af et skuldertræk. Danskerne er blevet forråede af mange års statsautoriseret fremmedhad fra DF's side, men racisme er det - hvad enten partiets tilhængere vedstår sig det eller ej.

Hvorfor så denne frygt for at stå ved sine holdninger denne gang? Og hvorfor denne pukken på DF's venner i V og K, som vi har set i stigende grad gennem de seneste måneder?

Der er tre grunde:

- DF forsøger at fremtræde som et troværdigt alternativ for de borgerlige vælgere, som er trætte af Venstres og De Konservatives talentløse jokken rundt i spinaten.

- Der er brug for så mange afledningsmanøvrer som muligt fra den krisepakke, som DF netop har lagt stemmer til sammen med V og K. Pakken barberer som bekendt store stykker af den velfærd, som mange af DF's egne vælgere lever af, og den forringer også hjælpen til de pensionister, som Pia Kjærsgaard ellers siger, hun er så ivrig for at hjælpe - mens hun stemmer for den ene nedskæringspakke efter den anden.

- DF har indset, at næste valg allerede er tabt. VKO er snart en saga blot. Skal partiet gøre sig håb om indflydelse fra næste efterår, kan det kun ske gennem den kommende S-SF-regering, som måske/måske-ikke bliver nødt til at samarbejde med borgerlige fløj i de sager, hvor Enhedslisten siger nej til at bakke op.

Det sidste punkt er vigtigst for mesterstrategerne i DF. Man kan derfor også meget vel forestille sig, at det bliver Dansk Folkeparti og ikke statsministeren som udskriver det næste valg. Med det formål at profilere DF yderligere kan Dansk Folkeparti sagtens finde på at vælge at gøre de kommende finanslovsforhandlinger vanskeligere for regeringen, end finansminister Hjorth Frederiksen forestiller sig i sit værste mareridt. Så vanskelige faktisk, at regeringen mister sit flertal på grund af endnu en politisk markering; endnu en DF-ballon, fuld af varm luft.

Trist blot, at DFs vælgere ikke magter at gennemskue det løgnagtige rænkespil, de lægger stemmer til.

Udansk og usympatisk

Folketingsmedlemmet Per Ørum Jørgensen forlod for nyligt De Konservative efter at være blevet afsløret som spritbilist.

I går meddelte han, at han indtræder i Kristendemokraterne, som dermed igen er repræsenteret i Folketinget.

- Danmark har brug for et værdifuldt parti som Kristendemokraterne til at genrejse værdidebatten i Danmark, så det intolerante og overfladiske bliver udfordret af ægte danske værdier som næstekærlighed, ansvar og respekt for mennesker, naturen og fællesskabet, lød Ørum Jørgensens begrundelse for partiskiftet til Kristeligt Dagblad.

Samtidig meddelte han, at stemte for VKO's destruktive og asociale "genopretningspakke" og at han i det hele taget ikke ville vælte regeringen.

Kort tid efter moderede han dog sine udtalelser. Han vil stadig ikke vælte regeringen, men vil have ændret genopretningspakkens del om tolkebistand til udlændinge og nedskæringen i u-landshjælpen. Hans begrundelse herfor er interessant:

-Vi mener, det er udansk og usympatisk at designe politik til at ramme en bestemt befolkningsgruppe, lyder det.

Samme dag kan man i Kristeligt Dagblad læse et debatindlæg (et af mange i øvrigt) fra en af de ledende Kristendemokrater Bjarne Nederby Jessen som er MF-kandidat for partiet til næste valg. Heri hedder det:

- I Kristendemokraterne er vi klart modstandere af et vielsesritual i kirken for homosexuelle og vi håber, at et flertal i folketinget stemmer imod.

Spørgsmålet er herefter, om Kristendemokraterne anser landets homoseksuelle befolkning for at være udanske og usympatiske - eller om de kristelige bare er fulde af løgn?

Uanset hvad kan reaktionen på Ørum Jørgensens partiskift herfra kun være:

Rend mig noget så grusomt - hykler!

Kernefamilieværdier

Det er kun få uger siden V, K og O stemte imod homoseksuelles ret til adoption. Det skete under henvisning til kernefamilieværdierne; det gode i at have en mor og far i et stabilt parhold som kulisse for barnets opvækst.

I går annoncerede de samme partier så en ny sidste-øjebliks ændring vedrørende børnechecken: Frem over gives der mere i børnecheck til par som er blevet skilt end til ægtepar, som holder sammen. Har du børn nok, kan du score 35.000 på en skilsmisse.

Særligt DF-præsterne Krarup og Langballe må døje voldsomt under hyklerens bondeanger. Hvordan kan de bakke op om sådan et lovforslag? Er deres had mod bøsserne og de lesbiske virkelig så stort, at det er vigtigere for dem at diskriminere mod homoer end at holde sammen på ægteviede hetero-par?

Børnecheck eller ej: Hvis skilsmisse nu er en borgerlig kernefamilieværdi, er jeg glad for, at jeg er socialist.

De nye smagsdommere

Kulturminister Per Stig Møller begrunder sin glæde over det nye smalle medieforlig med, at der nu kommer mangfoldighed i æteren.

Det er et røgslør. Forliget har intet med mangfoldighed at gøre. V, K, og især O hader mangfoldighed. Nej, dette forlig er blot endnu et led i VKO-vendettaen mod alt, som ikke er ubetinget borgerligt.

Vi befinder os nærmest på børnehave-niveau, men baggrunden for forligets massakre mod Danmarks Radio skal blandt andet findes i Dansk Folkeparti's raseri over at være blevet hængt ud i serien "Forbrydelsen", og regeringens berettigede paranoia over DR-programmer som "Orientering".

Det er allerede næsten glemt, men det var Orienterings medarbejder Jesper Tynell, som sidste år modtog Cavling-prisen for en hel serie af programmer, som afslørede "hvordan daværende beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen og hans ministerium brød loven, bestilte misvisende tal, slettede belastende dokumenter og vildledte Folketinget", som det hed i begrundelsen for prisen.

Kun i Danmark i disse fortvivlende år kan en minister slippe afsted med direkte kriminel adfærd uden at det får følger - andet end for den, som afslører forbrydelserne.

Det siger alt som det nye forligs lammende effekt på DR, at TV-avisens vært ikke en gang turde spørge ind til den hævngerrighed, som i de senere år har præget VKO's adfærd i forhold til Danmarks Radio og som nu igen slår ud i fuldt flor.

Igen og igen lukker VKO bevidst kæften på alle, som forholder sig bare det mindste kritisk til dem. Eksperter kalder dagens forlig et blodbad, som vil koste op mod 250 DR-medarbejdere jobbet.

I dag blev Per Stig Møller Danmarks Berlusconi og Dansk Folkeparti officielt vores nye smagsdommere - desværre med en elendig smag. Ytringsfrihed, my ass.

Den omvandrende karikatur

Pia Kjærsgaard er rasende over at blive "hængt ud" som nazist af gruppen Danmarks Løver, som undertegnede er medlem af.

"Udhængningen" sker i form af en karikatur med Kjærsgaard i nazi-uniform - sådan lidt i "Hunulven Ilse"-stil.

"Det her er så ondsindet og usmageligt", siger Kjærsgaard, som benytter lejligheden til at kritisere et par fremtrædende SF'ere, som er medlemmer af Løverne.

SF'erne Kamahl Quereshi og Steen Gade siger, at de nu vil forlade Facebook-gruppen, og at deres medlemskab var en fejl.

Hvor nosseløst.

Pia Kjærsgaard burde i stedet angribes for, at hendes skinhellige kamp for ytringsfriheden alene omfatter kampen for retten til at svine muslimer til. Når ondsindede tegninger derimod træffer hende selv lige på kornet, er få så fordømmende som hun. Også dét er et af de mange totalitære træk, som præger Dansk Folkeparti, og som gør billedet af hende med nazi-armbind til et nærliggende motiv.

Dansk Folkeparti er et topstyret parti, hvor kritiske røster omgående ekskluderes, og hvor kun Pia Kjærsgaards ord gælder, men i dag gik fru Kjærsgaard i sin egen fælde: hun demonstrerede med sit udfald præcist, hvor hyklerisk, dobbeltmoralsk og farlig, hun selv er: den ytringsfrihed, hun og DF bestandigt hævder at forsvare, gælder kun én vej. Rettes den derimod mod Dansk Folkeparti, bryder helvede løs.

Ingen tegner behøver i virkeligheden spilde tid på at karikere fru Kjærsgaard. Hun er karikatur i sig selv.

Limpinden

Foranlediget af en historie i medierne om en voldelig psykisk syg mand, som er meget dyr i pleje, er Dansk Folkeparti nu klar til at lovgive:

Psykisk syge, som ikke kan styre sig, skal spærres inde under fængselslignende omstændigheder. Så ka' de lære det, ka' de!

For disse handicappede skal tiden med andre ord rulles tilbage til Åndsvageforsorgens tid. Tilbage før den noget venligere lovgivning om psykisk syge kom i juni 1959.

Tilbage til den gang, da det stadig var gode tone at holde de psykisk syg på milevid afstand af "normale mennesker".

Tilbage til stenalderen.

Dette forslag er så himmelråbende Dansk Folkeparti-agtigt af alle de sædvanlige grunde:

1) Det er en hurtig, ikke gennemtænkt reaktion på en medie-historie

2) Det lefler for laveste fællesnævner og intelligens

3) Forslaget foregiver at yde borgerne tryghed, men trygheden er falsk og de menneskelige omkostninger enorme

4) Man er stensikker på, at det ikke bliver gennemført, men siger det alligevel - bare for markeringens skyld. Alle dage SKAL nemlig være en DF-dag i medierne, uanset om man har noget fornuftigt at sige eller ej

5) Vigtigst: endnu en gang afsporer DF den vigtige debat med en af disse evindelige, ligegyldige udmeldinger. Eksperter og andre med aktier i behandlingen af psykisk syge vil nu kaste sig ud i lange diskussioner, mens de vigtige spørgsmål - helt efter planen - glider i baggrunden:

DF er medansvarlig for de kommende, dramatiske nedskæringer i ældreplejen i kommunerne. Hvad vil DF gøre for at forhindre det?

DF er medansvarlig for afskedigelserne på vores hospitaler af tusindvis af ansatte, og DF holdt hånden over Lars Løkkes overforbrug på en milliard til privathospitalerne. Hvorfor?

DF har et kæmpe medansvar for vores store sociale problemer. Uden DF's opbakning var V og K aldrig sluppet igennem med deres fattigdomsfremmende socialpolitik. Hvordan forklarer DF sine lav-indkomstvælgere, at de er blevet snydt så vandet driver af både skattestoppet og skattereformen?

Dansk Folkeparti glider af på ethvert kritisk spørgsmål om konsekvenserne af deres egen asociale socialpolitik.

Partiet er lige så langt fra den "lille mand", som de postulerer at repræsentere, som AP Møller er det.

Klart, de har brug for mere og mere vanvittige afledningsmanøvrer - også for at se sig selv i øjnene.

Men behøver resten af landet og de samlede medier partout at hoppe på limpinden hver gang?

Masterclass i hetz

I Dansk Folkeparti mener de, at Søren Gades farvel til ministertaburetten må skyldes en hetz fra "socialisterne".

Hvor pinligt at høre netop det ord taget i brug om "Gade-gate", som har afsløret Søren Gade som en dybt inkompetent leder. Sympatisk, men uduelig.

Og ekstra pinligt fordi netop det med at hetze danner hele eksistensgrundlaget for Dansk Folkeparti. Gennem hele partiets tilværelse har DF ikke bestilt andet end at piske en ond og hadsk stemning op mod en bestemt befolkningsgruppe med så stor succes, at vores lille elskede Danmark efterhånden er ved at rådne op i fremmedhad og ond stemning.

Vil du have en masterclass i hetz, så kom til DF.

Og vil du have gamle Danmark tilbage, så vælt VKO.

Too little, too late

DF'eren Christian Hansen forlader DF.

På vej ud ad døren siger han, at han er uenig i Dansk Folkepartis udlændinge- og klimapolitik og ikke mindst partiets holdninger på sundhedsområdet.

I betragtning af, at netop de områder er de eneste, som Dansk Folkeparti profilerer sig på, siger den afskedssalut mere om Hansen end om DF.

Hvor langsom i opfattelsen kan en politiker lade som om han er - og stadig bevare sin troværdighed?

Hansen har i flere omgange været medlem af Dansk Folkeparti's gruppebestyrelse. Han har siddet i Folketinget for DF i over 12 år! Og han har med sin finger på afstemningsknapperne været medansvarlig for det hadske udlændingeklima, som findes her i landet og det økonomiske uføre, VKO har bragt os ud i.

Hvem husker ikke strejke-sommeren 2007, hvor Pia Kjærsgaard insisterede på at begive sig ud blandt strejkende sosu-assistenter og sygeplejersker, som var forsamlet foran Christiansborg for at kræve bedre vilkår? Hendes formål var angiveligt at bakke dem op, men episoden endte med, at Kjærsgaard blev gennet af pladsen, hvorefter hun fornærmet styrtede op i Folketinget og hævdede at være blevet overfaldet (med konfetti) af SF's ungdom. Et mediestunt og en løgn, som fik stor opmærksomhed, ligesom pressen til hver eneste valgkamp velvilligt har holdt mikrofonen, mens Pia Kjærsgaard hævder, at sosu-assistenternes ve og vel ligger hende meget på sinde.

Få dage efter begivenheden på slotspladsen stemte Kjærsgaard sammen med regeringen for et indgreb, der gik direkte imod sosu'ernes krav.

Mange i sundhedssektoren spørger sig selv, hvor Pia Kjærsgaards skingre stemme til forsvar for sundhedssektoren er i disse dage, hvor sygehuse i hele landet afskediger hundredvis af sygeplejersker og sosu-folk. De mister jo deres job som konsekvens af den økonomiske spændetrøje V, K og ikke mindst O har lagt ned over regionerne.

Kjærsgaard tier om de store samfundsproblemer, hun selv har medvirket til at skabe, og prøver i stedet med endnu en udlændinge-relateret afledningsmanøvre. Denne gang i form af et bombardement af udmeldinger om ikke-eksisterende burkaer og bladsmøreren Kurt Westergaards triste skæbne.

Det er en taktik, hun har benyttet i hele sin karriere: hun lover et, men gør noget andet, når kameraerne først er slukket. Det er langtfra nogen nyhed, ligesom hendes udlændingepolitik og DF's opbakning til klimafantasten Bjørn Lomborg heller ikke er det. Er der noget, man kan regne med i dansk politik, er det, at DF hader udlændinge og eksperter, og at de fører en politik som røvrender deres egne vælgere. Folk som desværre kun sjældent magter at gennemskue bedraget.

Også derfor klinger Christian Hansens afskedsord hult. De kommer for sent, og de står - helt ligesom Kjærsgaards løfter - ikke for et nærmere eftersyn. Han lover nemlig, at han fortsat vil bakke op om regeringen og dermed også indirekte om det parti, han nu forlader.

Udmeldelse eller ej: i praksis er Christian H. Hansen ligeså meget DF-mand i morgen, som han var i går.

En trussel mod menneskeheden

Det er svært at lade være med at grine lidt i skægget, når højtprofilerede personligheder som er kendt for at stå for meget moralske synspunkter, bliver afsløret i at leve et liv i synd og fordærv.

Eksempler på den slags er der masser af: tænk blot på de mange amerikanske politikere fra den religiøse højrefløj, som prædiker om ægteskabets hellighed, men som er blevet grebet i utroskab og måske endda ligefrem skabsbøsseri. Hele ti af slagsen er det blevet til indenfor de sidste par år.

Den republikanske vicepræsident-kandidat fra det sidste amerikanske valg er et andet navn fra samme gruppe af skinhellige: Sarah Palin prædiker om (hetero)familielivets lyksaligheder og kræver jomfruelighed indtil ægteskabet, men forsøgte at skjule, at hendes egen teen-age datter fik et barn udenfor ægteskab.

Det fik mange sig en sund latter over den sommer.

Men grinet hører op, og alvoren melder sig, når det gælder den særligt ækle afart af kirkelig skinhellighed som pædofili-skandalen i den katolske kirke repræsenterer:

Under dække af at ville undervise, opdrage og tage sig kærligt af unge drenges opdragelse, har katolske præster i USA og Irland misbrugt op mod 200.000 børn seksuelt.

I Irland offentliggjorde man sidste år en chokerende rapport om fænomenet.

3000 nu voksne ofre for katolske præster, munke og nonner fortæller deres historie i rapporten, som konkluderer, at det samlede antal katolske incest-ofre siden trediverne overstiger 150.000 børn, alene i Irland.

Den irske rapport er blot en ud af mange. Tidligere undersøgelser har dokumenteret, at katolske præster i USA har stået bag voldtægter af mindreårige drenge i tusindvis af tilfælde.

I 1962 udsendte den katolske kirkes ledelse et internt dekret, som bestemte, at sex-overgreb, begået af kirkens gejstlige skulle skjules for enhver pris. Enhver katolik, som røbede noget om en præsts sexuelle eskapader ville straks blive smidt ud af kirken. Gerningsmændene, derimod, ville man ikke foretage sig noget over for.

Dette carte blanche til voldtægt af mindreårige har tusinder af katolske præster benyttet sig af.

For et par år siden måtte den katolske kirke i USA betale svimlende 3,6 milliarder kroner i erstatning til 570 pædofili-ofre, hvilket bragte de samlede katolske erstatningsudbetalinger, alene i USA op på elleve milliarder.

På en med-bloggers hjemmeside kan man se BBC’s TV’s udsendelse, som dokumenterer, at den nuværende pave dækkede over tusindvis af sex-overgreb i sin tid som højtplaceret kardinal i den katolske kirke.

Det er den samme pave, som er indirekte ansvarlig for millioner af menneskers død af AIDS, fordi den katolske kirke hårdnakket nægter sine kvindelige tilhængere at kræve brug af kondom af deres mænd - også selv om manden er hiv-smittet.

I Rusland, Polen og de baltiske lande står tusinder af hard-core katolikker bag hundredvis af voldelige overgreb på uskyldige homoseksuelle medmennesker - i Guds navn.

Og i disse dage er den så gal igen - og igen i Irland: Landets førsteministers hustru, 61-årige Iris Robinson, har selv været en fremtrædende politiker indtil december 2009, hvor hun trak sig tilbage fra det offentlige liv - angiveligt på grund af psykiske problemer. Indtil da havde Mrs Robinson ført sig frem som en ekstremt religiøs person, der forfægtede familieværdier og hadede homoseksuelle som pesten. Proto-typen på en god kristen med andre ord.

Hendes person og anti-homo-holdninger blev imidlertid genstand for voldsom lokal debat, da hun i et TV-program om børneopdragelse, hvor talen kom ind på misbrug af børn sagde:

"Jeg kan ikke forestille mig noget mere afskyeligt end misbrug af et barn. Det er ligeså slemt som homoseksualitet".

En udtalelse, som er ligeså krænkende som den er lovstridig.

I denne uge kom det så frem, at samme Mrs Robinson indtil for nyligt havde et forhold til en 19-årig mand, og at hun ulovligt har forsynet den unge mand med op imod en halv millioner kroner i iværksætter-støtte til start af en cafe.

Hendes mand har måttet drage konsekvensen af konens handlinger og er nu trådt tilbage som Irlands førsteminister.

Mrs. Robinsons politiske liv er forbi. Hendes ti år lange karriere som ultra-religiøs, dobbeltmoralsk hate speaker er endelig omme. Hun nåede at gøre utallige mennesker ondt med sit onde budskab.

Og igen trænger spørgsmålet sig på: hvor kommer den største religiøse trussel mod vort moderne samfund i virkeligheden fra?

Jeg har sagt det før, og siger det gerne igen:

Den katolske kirke spreder gru, hvor end den stikker sit hoved frem. Den katolske kirke præges af dobbeltmoral, skinhellighed, magtfuldkommenhed og arrogance og direkte had i forhold til de mennesker, den giver det udtryk af at ville hjælpe.

I dag udtalte paven, at homoseksuelle ægteskaber er "en trussel mod menneskeheden". Hvad er han selv?

Tænk over det: paven har tusinder gange flere menneskeliv på samvittigheden end Osama Bin Laden. Alligevel drøner vores soldater rundt og sætter livet på spil i Afghanistan. Hvorfor?

Hvorfor udråber Trykkefrihedsselskabet i grunden ikke katolicismen til en terror-religion?

Hvornår forlanger Pia Kjærsgaard, at PET overvåger ledende katolske præster?

Jeg synes, vi skulle kalde vores "drenge" hjem fra Helmand og i stedet invadere Vatikanet. Som en præventiv foranstaltning - i kærlighedens navn.