Med racismen på finansloven

I dag faldt forhandlingerne om Danmarks finanslov for 2011 på plads.

Og der er nok at forhandle om, skulle man mene, midt i en global krise som rammer ned i enhver danskers hverdag. Alle bliver på en eller anden måde berørt af de dramatiske nedskæringer, som samfundet udsættes for næste år: beskæftigelsen vil falde, antallet af tvangsauktioner stige, servicen forrringes på skole- og fritidsområdet, på sundhedsområdet, på ældreområdet og på uddannelsesområdet.

Folk i tusindtal mister deres job. Mange må gå fra hus og hjem.

Men i det bizarre og forpestede politiske miljø som hersker her i landet, er finanserne helt og aldeles uden betydning, når der forhandles finanslov. Også i den sammenhæng handler det om udlændinge.

Derfor fik Danmark i dag også Europas, ja, måske verdens strammeste flygtninge- og immigrationslovgivning.

Mekanismen er nemlig den simple herhjemme, at det eneste parti med magt, dem som skulle forestille at repræsentere den lille mand, den lille håndværker, den ufaglærte arbejder, pensionisten uden opsparing, de syge, førtidspensionisterne, netop det parti skider de samme befolkningsgrupper et stykke, når det gælder:

På afstemningsdagen er deres agenda nemlig, at Dansk Folkeparti bakker de rigestes repræsentanter på tinge op til gengæld for det eneste som betyder noget for disse selvudråbte folkets repræsentanter:

mere udlændingehad, flere stramninger, flere overtrædelser af internationale konventioner. Mere statsracisme.

Og fordi Danmarks borgerlige partier pt er så uredelige og griske, at de gerne kaster almindelige menneskelig anstændighed på racismens flammende bål, blot for muligheden for at score nogle ekstra millioner i skattelettelser,  får situationen lov til at gentage sig hvert år: de velbjærgede borgerlige laver endnu en horribel plan som vil gøre skellene mellem rige og fattige danskere endnu større, men som til gengæld stiller dem selv ufatteligt meget bedre.

Så grådige og korrupte er de, at selv om de ved, at prisen for disse ekstra goder bliver mere racisme og mere fremmedhad, er det en kamel, de gerne sluger.

Og Danmarks selvbestaltede folkeparti benytter med usvigelig sikkerhed anledningen til at røvrende deres egne underfrankerede kernevælgere ved at stemme for de riges dagsorden på bekostning af dem, de skulle forestille at repræsentere.

Så fremmedfjendske er Pia Kjærsgaard og hendes flok nemlig, at selv om de ved, at prisen for de yderligere udlændingestramninger som de kræver bliver ringere - ikke bedre - vilkår for deres egne kernevælgere, er det en kamel, de gerne sluger.

Danmark går under i disse år - ikke på grund af vores medborgere med anden hudfarve og ikke på grund af de flygtninge, som vores egen militariske adfærd har været med til at bringe til verden.

Nej, vi går under i et selvskabt inferno af griskhed, smålighed, racisme, selvfedhed og ansvarsforflygtigelse, fremkaldt af blokken som kalder sig blå, men som står for det sorteste, man kan forestille sig.


Billede af Mette Dreyer venligst lånt fra Politiken 01apr2010

Den liberale guldgrube

Liberal Alliance søger at kapre vælgere fra alle segmenter, samtidig med at partiet forsøger at blive - ikke stuerent - men VKO-rent.

Seneste påfund handler om, at udlændinge som flytter hertil skal have lov til at betale deres egne sundhedsudgifter i de første syv år - oveni den skat, de betaler ligesom alle andre af Danmarks borgere. Fordi de lissom er - udlændinge.

Kritikken hagler ned over de Alliancen fra stort set alle sider, på nær naturligvis Venstre og DF. Venstre vil tænke over det, fordi forslaget kan spare penge. DF elsker det kritikløst, fordi det rammer udlændinge over en bred kam. Selv danskere, som vender hjem fra et sted udenfor EU og som har været væk i over et år vil blive ramt. Så ka' de også bare lade være med at rejse ud, de landsforrædere!

Hvor er det et genialt forslag! Samuelsen, hvor FÅR I det dog fra? Det er jo en guldgrube, I her er stødt på.

For ved nærmere eftertanke er mulighederne jo nærmest uudtømmelige, hvis vi går ad Liberal Alliances vej:

- en særlig vejrtrækningsafgift for at komme hertil og nyde Københavns forurenede luft måske?

- en afgift for at benytte fortove, som blev anlagt før de kom hertil, og som disse udlændinge altså ikke har været med til at betale?

- en tryksværteafgift så udlændinge - helt rimeligt - kommer til at bidrage til at betale udgifterne til offentliggørelse af de enorme mængder af hånlige avis-artikler, der skrives om netop dem?

Og vigtigst måske:

- En særlig udlændinge-rengøringsafgift så stuen endelig kan blive stueren?

Flydende perkisk

I Dansk Folkeparti går man gerne forrest med et dårligt eksempel. Ingen er fx så fordømmende over for andre som netop det parti:

- udlændinge skal opføre sig mindre udenlandsk,
- homo'er skal være mere hetero-agtige,
- kritikere skal holde kæft, eller de bliver smidt ud af partiet

- og "danskerne" står sig iflg DF bedst ved at vende ryggen til resten af verden, begyndende med EU, FN, Grønland og Christiania.

Samtidig insisterer partiet på, at enhver nytilkommen til Danmark skal bestå en prøve, som en tredjedel af partiets egne vælgere ikke evner at bestå. Det samme må formodes om partiets uddannelsesordfører, Marlene Harpsøe, hvis udmeldinger ofte dokumenterer en seriøs mangel på flytbare brikker.

Unge Harpsøe er netop blevet sendt i byen af partiledelsen med et forsøg på en afledningsmanøvre, efter at DF er styrtdykket i de seneste meningsmålinger. Den store tilbagegang skyldes partiets meget aktive andel i, at dagpengereglerne for langtidsledige nu forriges drastisk, samtidig med at børnefamilier med mange børn også udsættes for voldsomme nedskæringer.

Besynderligt nok glemte DF's partiledelse i farten, at deres egne tilhængere er stærkt overrepræsenteret i begge grupper: Det er ikke længere udenlandske familier som føder de mange børn her i landet. Det er etniske danskere i de laveste social-grupper: DF's kernevælgere.

Harpsøe forsøger nu at føre de tabte vælgere tilbage i DF-folden med en værdipolitisk udmelding af dem, som DF's hel- og halvracistiske vælgerkorps elsker: det skal være slut med undervisning i "indvandrersprog" i folkeskolen.

Allerede her hopper kæden af.

Vi har som bekendt en del engelske og amerikanske indvandrere her i landet. Tusindvis faktisk. Det samme gælder tyskere og franskmænd. Hver og en af dem taler "indvandrersprog" som modersmål, men det er ikke disse personer, Harpsøe taler om. Det er nogle andre. "De vanskeligt integrerbare", som hun kalder dem. Perkerne.

Marlene Harpsøe kræver et stop for undervisning i "perkisk" i danske skoler. Hun vælger at se bort fra, at enhver med faglig forstand på undervisning af to-sprogede elever ved, at vellykket indlæring af sprog nummer to først kan ske, når sprog nummer et sidder på rygmarven.

(Den formidable evne til at fortrænge fakta er i øvrigt et gennemgående tema hos DF. I sidste uge fik partiet gennemført, at den kriminelle lavalder nu er sat ned til 14 år og 12-årige børn kan nu forsynes med en elektronisk fodlænke. Begge dele vil ifølge fagkundskaben føre til øget ungdomskriminalitet, men så er den indre svinehund da mættet).

Harpsøes argumentation for DF's nye krav til folkeskolen er en række sproglige perler:

"Hvis børnene lærer indvandrersprog, opmuntrer man dem til at tale indvandrersprog", lyder fx hendes begrundelse for at forlange, at forældre holder op med at tale til deres børn på deres eget modersmål.

Følgende den logik er det svært at lade være med at tænke på, om Harpsøe mon bor op ad en gylletank med al det lort, hun lukker ud?

Harpsøe er en mønster-DF-er. Hun er godt nok uddannelsesordfører, men hendes erhvervsmæssige karriere nåede sit zenit, da hun i nogle måneder arbejdede om uuddannet sosu-hjælper. Siden da har hun været på overførselsindkomst - som skatteyderlønnet folketingsmedlem.

Og nu spreder hun gylle og sort snak, mens hun desperat prøver at dække over Pia Kjærsgaards og Kristian Thulesen Dahls forræderi mod deres egne vælgere.

Til al overflod har Harpsøe "overset", at der ikke findes en eneste skole i hele Kongeriget som rent faktisk underviser i perkisk. Hun kæmper mod spøgelser, men forsømmer ingen lejlighed til at forsøge at piske en udlændingefjendsk stemning op. Lidt som partiets propaganda-chef Yvette Espersen, som påstår, at hun har set en UFO.

Harpsøe er selve personificeringen af ethvert skolesystems deroute. Et enestående spild af en dyr plads i Folketinget. Og fuld af løgn.

De kolde hjerters år

Regeringens seneste stykke udlændinge-lovgivnings-makværk efterlader ikke noget kønt indtryk.

Til lovens højdepunkter hører en ny regel om, at hvis en udlænding modtager nogen som helst form for offentlige ydelser indenfor en periode på tre år, mister han retten til at ansøge om permanent opholdstilladelse i Danmark. Ydelser skal i denne lovs sammenhæng forstås i bredest tænkelige forstand: man må ikke tage en uddannelse, man må ikke gå til tandlæge, man må ikke modtage lægehjælp. Og Gud nåde og trøste den flygtning som bliver kørt over af en bil og som ender på hospitalet: det kan ikke kun koste ham førligheden, det koster ham definitivt muligheden for at få en opholdstilladelse.

Men der er mere af samme skuffe: selv om en flygtning vurderes til at være hundrede procent uarbejdsdygtig af Pensionsnævnet, vil det fremover være et krav for at få opholdstilladelse, at vedkommende er i fuldtidsarbejde. Som Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen så rammende udtrykker det: "At kræve af en førtidspensionist, at hun skal have to et halvt års fuldtidsbeskæftigelse, svarer til at bede en mand uden ben om at løbe maraton. Det er jo en betingelse for at få førtidspension, at man netop ikke kan arbejde. Har en førtidspensionist fuldtidsarbejde, vil det rent faktisk være socialt bedrageri".

Regeringens svar på kritikken kommer fra Venstre's integrationsordfører Karsten Lauritzen: "Udlændinge skal bidrage værdimæssigt til Danmark for at få opholdstilladelse", udtaler han og tilføjer: "dem, der vender integrationen og det danske samfund ryggen, skal mærke, at det har nogle konsekvenser - nemlig at de får permanent opholdstilladelse senere, eller måske slet ikke kan få det".

Noget af en udmelding fra en førende Venstre-mand: "Er du pensionist, vender du resten af Danmark ryggen - så vil vi helst af med dig."

Jeg håber, at den udtalelse er blevet bemærket i Ældresagen og i landets invalide- og patientforeninger. Mange pensionister stemmer på V, K eller O, fordi de fejlagtigt tror sig godt repræsenteret af disse partier. Mon de bliver ved med det, nu hvor de ved, at i deres partis gemakker anses de kun for at være klodser om samfundets ben - lige til at skrotte?

Den tredje del af loven er et mesterligt eksempel på to fluer med et smæk: Stik imod Lars Løkkes intentioner om, at danskerne skal dygtiggøre sig for at ende i verdenseliten inden år 2020, bliver det fremover et krav til udlændinge, som søger ophold her, at de ikke uddanner sig. Tvært i mod skal de have arbejdet i mindst to et halvt år for at kunne søge om opholdstilladelse. Skolegang er et no-go. Igen er det Johanne Schmidt-Nielsen, som siger de forløsende ord: "Hvordan kan det være intelligent udlændingepolitik, som regeringen siger, det er? Det er da hverken til gavn for den enkelte indvandrer eller for samfundet, at de ikke kan gå ud og uddanne sig til at blive sygeplejerske eller folkeskolelærer, men presses til at tage et ufaglært job."

Denne lovændring rammer desuden de allersvageste flygtninge, som ikke kan arbejde, fordi de fx har været underkastet tortur. Også de kan forvente at blive smidt ud. VKO ønsker nemlig kun stærke, intelligente, rige flygtninge i fysisk topform, men glemmer bekvemt, at netop den type mennesker sjældent er flygtninge. Flygtning bliver man, når ens bagland bryder sammen. Når man er forfulgt. Når man er al det, regeringen ikke bryder sig om.

Da disse nye udlændingestramninger var til førstebehandling i Folketinget vakte det opsigt, at
en samling syngende bedsteforældre protesterede mod loven. Integrationsminister Rønn Hornbech reagerede prompte: "Afbryd mødet - så bliver de straffet", forlangte hun af formanden, som parerede ordre. Samtidig gik TV-transmissionen fra Folketinget i sort i bedste sovjet-russiske stil. I Danmark har ytringsfriheden nemlig kun vide rammer, når den bruges til at fremme en fremmedfjendsk dagsorden.

Lovkomplekset hastes igennem efter et ultrakort høringsperiode på tretten dage, som har efterladt alle berørte parter stort set chanceløse for at komme med ændringsforslag. Institut for Menneskerettigheder har derfor valgt at boykotte både lov og minister. Det samme har Dansk Flygtningehjælp gjort. "Groft lovsjusk" kalder fagfolk Birthe Rønn Hornbechs arbejde, "et demokratisk problem" siger andre. Ministeren undskylder sig med, at loven skal igennem før sommerferien - det har hun lovet Dansk Folkeparti, hvor man som bekendt har et temmelig afslappet forhold til grundreglerne i et demokrati.

Det er tragisk, det som sker i disse uger og måneder. Mennesker kasseres med hård hånd, fordi de ikke passer ind i VKO's skabelon af den perfekte dansker: Hr Hansen fra Kragevendepladsen 2, Hampen pr. Kjærsgaard Overdrev.

Hvem står for tur som de næste?

Meningsmålingerne er hårde mod V og K i disse uger. Forleden måltes Venstre til den ringeste tilslutning i sytten år. Få dage senere dokumenterede en anden måling, at et kæmpeflertal af vælgerne ikke mener, at Dansk Folkeparti egner sig til at komme i regering. Mon det strejfer V og K, at deres udspring som kyniske dumme svin måske ikke appellerer til vælgerne? Indser de, at DF har drevet dem så langt ned i sølet, at prisen nu betales i form af vælgere som løber skrigende væk fra den sorte "værdipolitiks" ekstremer? Eller rækker selvransagelsen ikke så langt?

SF's Kamal Quereshi udtalte i dag til sine Facebook-venner, at Danmarks næste regering naturligvis vil feje VKO's nye udlændingelov af bordet i samme øjeblik den kommer til magten. Håbet er lyserødt. Er de kolde hjerters år snart omme?

Tid til besindighed

Opbakningen til VKO's skattestop er stærkt på retur. Et flertal af danskerne er nu direkte imod det.

Det er yderst bemærkelsesværdigt at vi ser denne udvikling i en krisetid, hvor det ellers ligger lige for at formode, at enhver ville tænke mest på sig selv.

Men ikke i Danmark. Heldigvis.

Her er der mere fokus på velfærd end nogensinde. Samtidig med at ældrebyrdens omfang er ved at gå op for mange, ser vi også en stigende erkendelse af, at mange af os har levet over evne i årene med VKO.

Opmuntret af skattestoppet og en finansminister, som sagde, at vi kunne købe hele verden, et boligmarked, hvor visse ejere oplevede stigninger på 100% eller mere i (fri)værdien på deres ejendom på ganske få år samt nedsættelser af afgifter som ellers kunne have begrænset vores vilde forbrug, gik det over stok og sten. Afdragsfrie lån og boliglån som pludseligt kunne strækkes over 30 år var en andre faktorer som bidrog til gildet. Det gik derudad med 200 km i timen. Kun få manede til besindighed, og dem der gjorde det, blev afvist med en hovedrysten og fraser om "politisk tonedøvhed".

Samtidig forsømte man at investere nogle af de mange penge i infrastruktur som veje eller hurtige jernbaner. Renovering af skoler og andre institutioner blev der heller ikke ofret de store penge på. Alle likvide midler blev i stedet sluset ud til privatforbrug. Aldrig har så mange fået et rasende dyrt køkken, som de ikke havde brug for, som i 00'erne. Aldrig før har så mange kørt rundt i gigantiske benzinslugende terrængående firehjulstrækkere - uden at komme i nærheden af terræn.

Nu står vi med regningen, og den skal betales med renters rente.

Og en ny solidaritetsfølelse trænger sig på. En prås går op for de før så kyniske: Det var jo ikke alle, som fik glæde af opsvinget. Mange blev bevidst og kynisk hægtet af undervejs. Var det nu klogt? Vi har jo brug for alle hænder, hvis vi skal bevare vores velfærd. Måske skal vi alligevel fordele lidt om og tænke lidt på de allersvageste? Det ser jo ikke så godt ud med alle de tiggere i gaderne og alle de hjemløse på parkbænkene. Og når børnefamilier i stigende tal bliver smidt på gaden af boligselskaberne på grund af manglende betaling, er problemet tydeligt for enhver: der er blevet betydeligt større forskel på rig og fattig i Danmark i de senere år, og det er ikke kun fordi de rige er blevet meget rigere. De fattige er samtidig også blevet meget fattigere. Årsagerne hedder starthjælp, kontanthjælpsloft, 300 timers reglen og generelt store nedskæringer i det underste sociale sikkerhedsnet.

Var det det, vi ville? Nej, svarer flere og flere. Så hårdt mente vi det heller ikke.

En ophævelse af skattestoppet er bydende nødvendig, hvis vi skal dække det enorme hul i stats- og kommunekasserne, som vores ufinancierede overforbrug har medført. Vi er nødt til at omfordele - bare en smule - så flere penge kanaliseres ud til samfundets svageste, før de knækkes helt.

Samtidig skal service- og undervisningsdelen af den offentlige sektor stimuleres. Behovet for læger, lærere, social- og sundhedshjælpere stiger eksponentielt i mange dele af landet. Svaret på problemet er ikke afskedigelser, men ansættelser.

Dette er holdninger, som bakkes op af vores Danmarks nationalbankdirektør, som i forgårs holdt pressemøde med det sensationelle formål at undsige Danmarks regerings økonomiske politik.

Nationalbankdirektørens kritik og den stigende forståelse i befolkningen for nødvendigheden af et øget skatteprovenu sparker et af de to ben væk under VKO. Skattestoppet har været det mantra, som har holdt de tre partier ved magten i 10 år. Ironisk nok er det aldrig gået op for Dansk Folkepartis mange lavtlønnede vælgere, at deres eget parti har taget røven på dem ved konsekvent at kanalisere penge ud til V og K's vælgere og tage dem fra "den lille mand", som partiet ellers roser sig af at repræsentere.

Det andet ben, VKO står på, er som bekendt udlændingepolitikken. Fast og fair kalder de den. Men er det fair, at en dansk mand eller kvinde ikke kan tage sin amerikanske eller australske ægtefælle med her til landet og sammen slå sig ned og bidrage til samfundet?

Er det rimeligt, at 13-15 procent af os skal have lov til at stikke en kæp i hjulet for redelige og arbejdsomme menneskers ophold her i landet - blot for at holde de mørke ude?

Er det fair at sende uledsagede, psykisk syge flygtningebørn fra Irak og Afghanistan hjem igen - tilbage til den krig, vi selv var med til at starte i deres hjemlande?

Og er det fair at undergrave torturofres mulighed for at opnå opholdstilladelse i vores land ved hjælp af eksamenskrav, som disse stakler aldrig vil kunne indfri?

Tør man tro på, at der også på udlændingeområdet er ved at indfinde sig en ny besindighed? Er det langt om længe ved at gå op for folkedybet, at disse evindelige udlændingestramninger har gjort mere skade end gavn, og at de tillige blot har været afledningsmanøvrer for inkompetence på andre områder? Forstår lidt flere danskere nu, at de hovedløse debatter om minaretter og burkaer skyldes, at DF og V og K mangler svar på den stigende ledighed; på sundhedssystemets kollaps - ja, på de helt grundlæggende samfundsproblemer, som truer vores velfærd?

Det kan man håbe. Men til at hjælpe forståelsen på vej vil det være gunstigt, hvis oppositionen i fællesskab indøver den sværeste politiske manøvre af dem alle: at nægte at spille med, når VKO spiller udlændingekortet for 117. gang op til næste valg. At sige nej til at tage vores indvandrere og flygtninge som gidsler i endnu en skræmmekampagne, mens vores samfund går op i limningen på grund af elendig krisestyring.

At fokusere på de virkelige problemer, som vi står overfor.

Kan oppositionen det, hedder Danmarks kommende statsminister Thorning.

De nye udlændingeregler eller "Historien om Yvette og Den Flyvende Tallerken"

I VKO er man fuldkommen besat af udlændinge, og desværre gælder det samme en stor del af danskerne.

Jeg ville ønske, at flere kunne gennemskue, at det KUN er spin, når regeringen og DF forsøger at rette fokus væk fra de steder, hvor det virkelig brænder på, og hvor man ser de håndgribelige beviser på VKOs inkompentence: en sundhedskrise med daglige massefyringer på hospitalerne, krisen i folkeskolen, hvor lederne nu taler om klasser på op imod 40 elever, og en finanskrise som rammer Danmark hårdere end de fleste. Firmaer der lukker, folk som må gå fra hus og hjem, arbejdsløshed, nedskæringer, tilbageslag.

Men hos VKO ser virkeligheden anderledes ud:

"Det går ad helvede til på ældre-området, vi har ikke styr på noget som helst! Borgerne er oprørte".

"Hvad gør vi?"

"Vi strammer sgu da bare udlændingeloven igen og lukker mere lort ud om de fremmede".

De nye udlændingeregler er et stykke signalpolitik af værste skuffe, som oven i købet fratager visse borgere deres valgret. Et hadefuldt stykke lovarbejde, som bør rulles tilbage, så snart den ny regering træder til. At S og SF hopper på regeringens spin er uforståeligt og utilgiveligt.

Jeg vil foreslå et tankeeksperiment helt i VKO's ånd, men med modsat fortegn: tænk, hvis vi sendte alle DF'ere ud af landet! I forvejen er de dårligere uddannet end nogen anden samfundsgruppe, så vi kan sagtens undvære dem. Og en stor del af dem er i forvejen uden for pædagogisk rækkevidde! I dag fortæller Yvette Espersen fx til B.T. at hun har set en flyvende tallerken! Tyder det måske på et menneske ved sine fulde fem?

Men hun er partiets propagandaminister, dets nye kandidat, Søren kone. DF' store håb.

Hvor fredeligt og roligt ville her ikke være uden DF? For min skyld måtte de gerne tage sig en tur på et par hundrede år i Yvettes UFO. Måske ville resten af os så begynde at tale pænt til og om hinanden igen, mens vi frelste nationen fra krisens hærgen?