Projekt Fremmedhadsdag

På Facebook har en debattør rejst forslag om, at racister og skabsracister burde have et tilbud, de vil have svært ved at afslå: en årlig "Fremmedhadsdag", hvor de uden censur og risiko for straf kan få lov til at vælte racistisk lort af sig i 24 timer. 

Til gengæld skal de love at holde kæft resten af året.

Tanken er forjættende og efter lidt arbejde i produktudviklingsafdelingen foreligger der nu en projektbeskrivelse som nærmere udforsker mulighederne ved dette drømme-scenarie:

Eventen skal naturligvis foregå på et behørigt afspærret område, hvor gæsterne kan afreagere uden at blive generet, eller - vigtigst - at genere os normale. Særligt egnede områder til formålet er "øde øer", "ude i Hampen" i Vestjylland, boligkomplekset "Det hvide Snit" på Christianshavn, enhver gummicelle på landets psykiatriske afsnit samt Søren og Yvette Espersens baghave i den mest rådne del af Den rådne Banan.

Typisk vil Fremmedhadsdagen bestå af flere tilbud:

En Bod for Uforfalsket Had (BUH), hvor de mest agressive får lov til at tæske løs på fejlfarvede bokseboldsdukker

En bod med navnet Xenophobia-Utopia for intellektuelle fremmedhadere, hvor typer som Krarup, Krarup og Hedegaard danner en workshop, hvor man pløjer sig igennem elendige oversættelser af Koranen for at finde ammunition til en ny hade-kampagne. Personer som vælger at deltage i  den intellektuelle bod taler ikke sammen. De kommunikerer kun i kronikform.

Der skal også være en Body and Soul-Bod, bemandet af en fysioterapeut, som er i stand til at kurere folk for den særlige krampe som strækker højre arm ud og sender den op i en vinkel på 50 grader, samtidig med at den sygdomsramte råber "Hajl" - eller noget i den stil. Det forlyder, at Morten Messerschmidt har klippekort til denne bod. Det er også her, du kan lære at rulle med øjnene som Pia Kjærsgaard, når hun taler om de fremmede kontra "danskerne", men mener "jeg".

Fremmedhadsdagen byder klart også på en Offerbod. Ikke som et sted, hvor man ofrer noget, for en sand racist hader tanken om at give slip på noget som helst. Nej, Offerboden er for OFRE for den ondsindede, verdensomspændende, islamistiske sammensværgelse af Byretter, Landsretter, medier samt røde svin fra Det konservative Folkeparti og alt til venstre derfor, som vil forhindre ofrene i at sige det, de tænker. Og budskabet er ellers bare tre simple ord: "svin, svin, svin". Offerboden vil ofte være udbygget med et vånde-rum, hvor de særligt hårdt ramte kan gå ind og vånde sig - en slags renselsesproces som altid indledes med ordene:"Min ytringsfrihed er truet".

Ved Trolleboden lærer man at begå sig som internet-debatør. Hvordan man for guds skyld altid skal huske at have rigeligt med falske identiteter at operere fra. Hvorfor et -sen navn er en fordel. Hvorfor masser af gratis email-adresser er vejen til succes. Hvordan man vender en internet-debat til racistisk fordel ved at bombardere forummet med dusinvis af indlæg med forskellig, men dog identisk afsender. Et velformuleret dansk er ikke påkrævet her. Det er nærmest en ulempe. Orblide er velkomne. Det handler bare om at lære nogle faste formuleringer: "vi er MANGE som....","løbet over ende", "oversvømmet", "invaderet", "telt" (for en burkaklædt kvinde), "perker", "nassere", "halalhippier", "radigale" og ikke at forglemme: "svin". Medlemskab af Ekstrabladets Nazionen er et krav for deltagelse her.

Siad-boden er kun for siadere - en lille, sluttet kreds, hvis aktiviteter alle foregår i baglokalet. Medlemmerne taler sammen i et særligt grynte-sprog. De kendetegnes ved deres ualmindeligt bøvede udseende, deres ekstremt ringe dansk-evner og deres megalomane, overvægtige, men undersætsige talsmand. Siaderne viser sig kun ved særlige lejligheder, men annoncerer det altid i forvejen - typisk med løbesedler med ordlyd som "Til kamp for Danmark".  Selv i flok kan siadere være svære at få øje på, for du ser aldrig mere end 3-4 af dem. Onde tunger siger, at det er fordi, de ikke er flere, og at forlydender om et højere antal medlemmer udelukkende skyldes, at talsmanden har været på et kursus i Trolleboden for nogle år siden.

Boden for Skabsracister (som forkortes BS, hvilket i denne sammenhæng IKKE betyder Bullshit - eller gør det?), er den største af dem alle. De samles flere gange dagligt på HVIDovre Stadion, hvor de sammen chanter ordene "Jeg er ikke racist, MEN" i timevis. Derefter instrueres de i, at næsten hvad som helst kan sættes efter de fem ord, så længe man blot sviner en muslim til. Der gives en præmie til den som på den mest kreative måde får bebrejdet muslimerne et nyt samfundsproblem. Sidste års trofæ tilfaldt Heinrich Jensen (eller hvad han nu hedder i virkeligheden) for hans blændende læserbrev  om, at muslimerne er skyld i det krisefremkaldte værditab på hans sommerhus på Ore Strand udenfor Vordingborg. Næste dag var ruderne smadret i den lokale kebab-joint. Tal lige som politisk clout! Heinrich sparker røv!

Boden "Håndarbejdets Fremme" er ikke et party for onanister! Det handler om stoflige sysler, hvor bomulds-racister fremstiller deres egen hijab, niqab eller - for særligt talentfulde - ligefrem en hel burka. Man har 24 timer til arbejdet, og når alle er færdige samles man til fælles afbrænding af beklædningsgenstandene, mens man råber: "rigtige kvinder viser hår og patter". Petroleum er inkluderet i entreprisen.

Jørgen Clevins Venner-boden har uden tilladelse stjålet den kendte børne-tv-personligheds navn for at promovere deres projekt: en tegnestue/konkurrence hvor folk lærer grafisk fremstilling af Muhammed uden nogensinde at have set ham. Til kursets bundne tegne-opgaver hører: Muhammed ridende på en atombombe, Muhammed bider i et svin af sortbroget dansk landrace, Muhammed spiser leverpostej med bacon, Muhammed i et intenst knald med et valgfrit bestyrelsesmedlem af Fri  For Tryghedsselskabet og Louise Frevert sætter sig ned over en minaret. Dommer er en Hr K. Westergaard, Jylland.

Ingen Fremmedhadsdag er komplet uden en "Pias Mindelounge". Her kan man knæle for en Pia-dukke i naturlig størrelse, og perverse typer kan gå skridtet videre med en personlig Pia-doll som pustes automatisk op ved synet af et tørklæde og som har op til flere huller - i sin viden. Baggrundsmusikken leveres af Richard Ragnwald og Dot & Morten som synger "Kære Lille Pia" ad nauseam på endeløst repeat. Allergikere advares mod den meget påtrængende lugt af bræk i loungen, fremkaldt af deltagere som blev overmandet af selvfedme. Dukke-køb sker under fuld diskretion. Vi siger heller ikke noget til Deres kone.

Jo, der er MULIGHEDER i sådan en Fremmedhadsdag. Ikke mindst for driftige entrepreneur-typer som ikke er så nøjeregnende med, hvem og hvad de prostituerer sig selv til. Vi tænker her i særdeleshed på de medlemmer af Venstre og Socialdemokratiet som gerne bjæffer med, når de gale racist-køtere hyler - så længe det kan gavne dem selv.

Hvordan skal sådan et kæmpe arrangement finansieres? spørger du. Svaret er enkelt: de gale (i begge betydninger - altså både de vrede, men også de rablende) har så stor underholdningsværdi og scorer så højt på den internationale Latterindex-skala, at DR og TV2 er i intens konkurrence om retten til optagelserne fra Fremmedhadsdagen. Pt går en skidesur Lisbeth Dahl rundt i Klampenborg og syder over, at begge kanaler har budt mere for at transmittere fra næste års Fremmedhadsdag end for at vise Ulf som Daisy for 12. gang.

En anden indtægtskilde er souvenirboden Swastika, hvor man kan købe signerede eksemplarer af en sprællemand med en påfaldende lighed med Morten Messerschmidt. Sprællemanden heiler, når man trækker den i bollerne. Hvis gigten ikke plager Richard Ragnwald, vil han være tilstede for at tungekysse alle som køber hans nye vinylplade "Kære Lille Thulle" - en hyldest til Pia Kjærsgaards afløser som han indspillede forrige år. Man forhandler også en unik rengøringsserie under navnet Stueren. Produkterne karakteriseres ved, at de ikke virker: uanset hvor meget Stueren, du bruger, forsvinder snavset aldrig. Shoppens ubestridte slagnummer er Pia Kjærsgaards hjemmelavede leverpostej tilsat godt med galde for øget holdbarhed.

Jo, Fremmedhadsdagen har et stort potentiale. En enestående chance til at demonstrere al det værste, mennesket rummer på 24 timer. Og tænk på den fred som vil sænke sig over landet årets øvrige 364 dage.

Har projektet da slet ingen bagsider? hører jeg dig spørge. Svaret er "jo." Først og fremmest vil indførelse af en Fremmedhadsdag medføre en ganske betydelig arbejdsløshed indenfor visse afgrænsede områder. Da det forbydes at ytre sig fremmedfjendsk resten af året, vil en lang række medier og organisationer miste deres reelle eksistensberettigelse. Det samme vil Søren Krarup som herefter endeligt kan opfylde Folkebevægelsen for Udstopning af Søren Krarup's våde drøm. Men de positive sider opvejer så langt de negative. Forestil dig energien, når al den danske racisme hæmningsløst slippes løs i ét gigantisk ræb, rungende ud over hele Europa. Og forestil dig den velsignede stilhed i dagene efter, hvor alverdens dumme svin tier , hvor bitterheden letter, hvor vejret trækkes friere, hvor smilene breder sig.

Måske kan det ligefrem blive en ny start. En chance for galningene til at indse, at de ikke er folket, men kun nogle få ekstremister, og at man faktisk godt kan leve sammen i fryd og fred, hvis de ellers var i stand til at se kigge udover deres egne lave horisonter.

Eller er det for meget forlangt?

Er der en læge tilstede?

Det menneskesyn som ligger bag Dansk Folkepartis opbakning til ønsket om at kunne blive tilset af en “hvid”, ikke-muslimsk læge på de offentlige hospitaler er det samme som skabte jødedeportationerne og KZ-lejrene.

Det næste bliver, at de samme mennesker kræver “kristne” kassedamer i supermarkederne, og så er ladeporten for generel sortering efter race på vid gab.

Velkommen til apartheidstaten Danmark.

Det er brækfremkaldende, men slet ikke overraskende at DF bakker sådanne ideer op, og ækelt, racistisk og grænseoverskridende perverst, at vi har en sundhedsminister som støtter disse tanker.

For fanden, hvor vi dog trænger til det valg.

Årsag og virkning

Hate crimes mod homoseksuelle og andre mindretal er i fremgang - i modsætning til stort set resten af samfundet. 

Vi er mange homoseksuelle som enten selv er blevet overfaldet helt umotiveret på gaden eller kender nogen som er blevet det. Et par af mine gode venner oplevede, at tre svenskere(!) gik amok på dem. Det kostede den ene af dem synet på det ene øje og den anden en brækket næse. Politiet ville først optage anmeldelse efter at der var indgivet klage. Ordensmagten mente, at det var den risiko, man løb, når man tillod sig at stå kl 22 en lys sommeraften foran en bøssebar og ryge en smøg.

I starten nægtede justitsminister Mikkelsen overhovedet at anerkende hate crimes, endsige gøre noget ved dem. Til sidst gik han yderst modstræbende med til at registrere sådanne overfald, men stadig uden at foretaget sig noget konkret for at forhindre dem. Talk is cheap, siger man. Ingen kan bebrejde Mikkelsen for at rutte med ressurserne, når det gælder vold mod homoer. 

Vi glemmer dig aldrig for det, Brian. Du og dine som er imod homo-adoptioner, imod homo-vielser, imod kunstig befrugtning til lesbiske. I som har stemt imod ligeret til homoseksuelle ikke mindre end 36 gange de sidste par årtier, kunne ikke en gang nosse jer sammen til at hjælpe os mod grov fysisk vold. Jeres passivitet og modstand er indirekte med til at fodre de homofobes og voldeliges syge hjerner med ideen om, at homoer er mindre værd end andre. Og jeres ønske om at tillade hate speech ved at afskaffe "racismeparagrafen" er blot mere vand på de samme hadefulde menneskers mølle.

For homoseksuelle er Danmark på ligestillingsfronten gledet langt bagud, selv i forhold til lande, som vi aldrig plejede at sammenligne os med. Er du homoseksuel i Spanien kan du blive gift, adoptere børn, også som enlig,  og har i enhver henseende samme rettigheder som heteroer, inklusive som bloddonor. I Danmark er du pr definition persona non grata i en blodbank, hvis du er homo - uanset hvor sundt du lever.

De mange diskriminerende signaler mod homoseksuelle i Danmark er hver for sig måske af mindre betydning, men tilsammen udgør de et uskønt billede. Med små nålestik mindes man som bøsse eller lesbisk dagligt om, at man ikke er helt ligeværdig. På nær selvfølgelig når der skal betales skat.

Homoseksuelle indgår i faste parforhold ligeså tit som  heteroseksuelle. Vi udgør 5-10% af befolkningen, men hvornår så du sidst et homopar holde i hånd på gaden eller give hinanden et lille kys til farvel i døren? Tror du, at grunden er, at vi ikke har lyst? Du tager fejl. Nej, grunden er, at den slags små dagligsdags udtryk for kærlighed kun kan foretages med et årvågent blik for omgivelserne. Går det nu an? Hvad hvis nogen giver sig til at råbe eller ligefrem angribe? Til gengæld får man som bøsse eller lesbisk et vågent øje for, hvor meget heteroseksuelle udtryk for seksualitet i virkeligheden fylder i det offentlige rum og tydeligvis uden at det går op for de tusinder af heteroer, som går hånd i hånd på Strøget eller som tungesnaver på gaden eller i Metroen - uskønt som det er, uanset hvem som gør det. Pointen er bare, at heteroseksuelle kan gøre det uden frygt for repressalier.       

Jeg er fornyligt kommet hjem fra endnu en tur til San Francisco, hvor piben har en anden lyd. For nogle måneder siden skrev en forretningsmand fra Texas til en brevkasse i byens største dagblad The Gate. Han ville gerne have et godt råd i anledning af et forestående forretningsbesøg i byen, hvor han ville tage sin 16-årige søn med. "Hvor skal vi vælge at bo i byen, hvis jeg vil skåne min søn for at se på homoerne?", lød hans spørgsmål.

Bladets redaktør foreslog ham at blive væk, fordi typer som ham ikke er velkomne i byen. Til nød kunne han måske nøjes med at sende sønnen alene til San Francisco, idet man måtte gå ud fra, at der stadig er håb om at han med et lidt andet perspektiv kan undgå at ende med samme homofobe holdninger som faren.

Faren blev rasende over svaret og endte med at skrive til San Franciscos borgmester. Kunne det virkelig passe, at der ikke var et eneste homofrit område i Byen ved Bugten, og hvordan kunne man i øvrigt leve med en så arrogant avis?

San Franciscos (heteroseksuelle) borgmesters svar var som forventet: han fortalte venligt, men bestemt forretningsmanden fra Syden, at han var uønsket i San Francisco, og at han - hvis han alligevel valgte at komme - måtte indstille sig på at leve med synet af en mangfoldig og glad befolkning.

Københavns bystyre er for flertallets vedkommende pro-homo. På landsplan ser det beskæmmende anderledes ud. V og K er direkte imod homoligestilling (selv om de ofte siger noget andet). Og for DF er vi homoseksuelle kun interessante, når vi kan bruges til at anklage muslimer for manglende tolerance. Hvis det derimod er højrenationalister, skin-heads og tilfælde fulde danskere på bytur som overfalder os (hvad det oftest er), så er der larmende tavshed hos Kjærsgaard og co.

Mindretal har hårde tider i Danmark i disse år. Homoseksuelle har i så henseende et skæbnefællesskab med muslimer, jøder, ja alle andre som ikke ligner eller lever som Hr og Fru Jensen. I dag er det dig, i morgen mig.

Hvert år til Gaypride kommer spørgsmålet igen: "hvorfor har I så hårdt brug for at udstille jeres seksualitet?" Mit svar er altid, at resten af året ser jeg dagligt og uden ubehag på heteroseksuelle udfoldelser i bybilledet, i TV, i biografen, i reklamer, i kirken, i bussen, i supermarkedet. Så når nu I, som er det store flertal går til makronerne resten af året, er det så ikke meget forståeligt, at vi andre kan få lyst til at give den hele armen den ene dag, hvor vi er så mange, at vi kan gøre det uden frygt?

Det er svært at finde en entydig forklaring på den mentalitetsændring som er sket i Danmark i de senere år, men et er sikkert: intolerancen vokser og vokser og i al for høj grad mangler der politisk lederskab på topniveau til at sige fra overfor diskrimination og hate crimes. Det er altid dejligt, når radikale, socialdemokrater og resten af venstrefløjen utvetydigt taler vores sag, men opbakningen modsvares desværre af korslagte arme og tomme blikke hos dem som bestemmer - hos V, K og O.

Mange homoseksuelle er borgerlige og fastholder, at deres seksualitet er deres egen sag og ikke et politisk emne. Sådan kan man efter min mening først tillade sig at mene, den dag den sidste bøssebasker er buret inde og fuld ligeret for alle homoer er nået. Den dag da teenage-drengen Jonas fra Skjern og Lisbeth fra Allinge-Sandvig på samme alder kan se deres forældre i øjnene uden frygt og sige: "kære mor, kære far. Jeg er homoseksuel" - og være stensikre på at blive mødt af kærlighed og utvetydig opbakning.

Den dag enhver ung eller gammel homo tør begive sig ud i verden med ranke skuldre og et fast,  fremadskuende blik og en tro på sig selv og det liv, som man er blevet til del.

Den dag hvor kærligheden sejrer. One love.

Landet Jensen

Da sangeren Dino Paul Crocetti for mange årtier siden skulle have sit store gennembrud, var hverken han selv eller pladeselskabet i tvivl om, at et navneskift var påkrævet og Dino Martino blev født. Allerede få år efter stod det imidlertid klart, at endnu en ændring var nødvendig, og at Dean Martin lød endnu bedre i publikums ører, så sådan blev det.

Hundredvis af andre internationale stjerner har valgt at skifte navn, da de stod på tærsklen til berømthed. Farrokh Bulsara blev til Queen’s Freddie Mercury, Maurice Micklewhite til Michael Caine, Reginald Dwight til Elton John, Norma Jeane Baker til Marilyn Monroe og en kendt fader og søn duo af mandlige skuespillere med latino oprindelse hedder i virkeligheden henholdsvis Ramón Estévez og Carlos Irwin Estévez, selv om offentligheden kender dem bedre som Martin og Charlie Sheen. Selv en TV-personlighed som talk-show-værten Jon Stewart har skiftet navn. Han er døbt Jonathan Stuart Leibowitz.

Tendensen fra USA har bredt sig ud over hele kloden og også til Danmark. Sangeren Sebastian er døbt Knud Grabow Christensen, R&B-sangerinden med det eksotiske navn Medina er i virkeligheden fra Århus og døbt Andrea Fuentealba Valbak. Indtil sit gennembrud arbejdede hun i en sandwichbar i Århus M(idtby). Nik og Jay hedder Petersen og Thomsen til efternavn og Birthe Kjær hedder Hansen.

Jo, vejen til glamour er ofte brolagt med kravet om et nyt navn, men interessant nok har navne-ændringerne bredt sig til kredse, hvor man ikke skulle forvente det. Det drejer sig om det danske erhvervsliv, hvor telefonsælgere åbenlyst opfordres af arbejdsgiverne til at ændre navn til Hansen eller Jensen, hvis de har et for arabisk klingende navn. "Danskerne" vil nemlig ikke købe noget af en sælger som hedder Asadi eller Ahmed. Heller ikke selv om sælgeren taler flydende dansk. 

Ingen af Dean Martins fans var nogen sinde i tvivl om hans italienske oprindelse, som han koketterede meget med. Og ingen bebrejder en stjerne, at hun eller han har valgt et mere mundret navn end sit fødenavn, hvis de skal slå igennem. Men når både nydanske borgere, arbejdsgivere og den brede danske offentlighed indgår en uskrevet aftale om, at besiddelse af et udenlandsk-klingende navn er lig med personlig utroværdighed og uvederhæftighed er vi langt ude. Meget langt ude.  

Der er mange herhjemme som kæmper for janteloven og som rynker bryn af ethvert tegn på diversitet, men konsekvensen af sådanne holdninger er på sigt lammende for vores samfund. Hvis vi vælger at lukke os om os selv og kun accepterer personer som er vores alter ego, kan vi snart vinke farvel til både vores velfærdssamfund og til Danmarks placering som et af verdens rigeste lande. Og gør vi det oven i købet med den implicitte foragt og ydmygelse som ligger i at tvinge visse medborgere til at skifte navn, før vi vil omgås dem, er det samfundsundergravende adfærd. Intet mindre. Landet Jensen er måske nok et gråt, grød-agtigt lykkeland for hel og halv-racister og udlændinge med et masochistisk gen, men som nation betragtet chanceløs i en globaliseret verden, hvor samarbejde, åbenhed og tolerance er overlevelsens ubønhørlige krav.

Den liberale guldgrube

Liberal Alliance søger at kapre vælgere fra alle segmenter, samtidig med at partiet forsøger at blive - ikke stuerent - men VKO-rent.

Seneste påfund handler om, at udlændinge som flytter hertil skal have lov til at betale deres egne sundhedsudgifter i de første syv år - oveni den skat, de betaler ligesom alle andre af Danmarks borgere. Fordi de lissom er - udlændinge.

Kritikken hagler ned over de Alliancen fra stort set alle sider, på nær naturligvis Venstre og DF. Venstre vil tænke over det, fordi forslaget kan spare penge. DF elsker det kritikløst, fordi det rammer udlændinge over en bred kam. Selv danskere, som vender hjem fra et sted udenfor EU og som har været væk i over et år vil blive ramt. Så ka' de også bare lade være med at rejse ud, de landsforrædere!

Hvor er det et genialt forslag! Samuelsen, hvor FÅR I det dog fra? Det er jo en guldgrube, I her er stødt på.

For ved nærmere eftertanke er mulighederne jo nærmest uudtømmelige, hvis vi går ad Liberal Alliances vej:

- en særlig vejrtrækningsafgift for at komme hertil og nyde Københavns forurenede luft måske?

- en afgift for at benytte fortove, som blev anlagt før de kom hertil, og som disse udlændinge altså ikke har været med til at betale?

- en tryksværteafgift så udlændinge - helt rimeligt - kommer til at bidrage til at betale udgifterne til offentliggørelse af de enorme mængder af hånlige avis-artikler, der skrives om netop dem?

Og vigtigst måske:

- En særlig udlændinge-rengøringsafgift så stuen endelig kan blive stueren?

Reality check

Liselott Blixt - den ene af de to tilmeldte DF'ere til årets Priden-parade - har nu meldt afbud. Hun er vred over, at Priden ikke har gjort mere for officielt at bakke hende op.

Øjensynligt havde Blixt regnet med en homo-sponsoreret guldkaret, en æresport og konfetti regnende ned over sig, mens hun spredte DF's homofjendske budskab i vores parade.

Hvor virkelighedsfjern kan man være?

DF vil herefter være officielt repræsenteret i Priden i form af et optog på en person: Pia Adelsteen.

Sidste år måtte Københavns Metro droppe deres censur af et uskyldigt kys mellem to fyre i en lille kortfilm. Det skete først, da Facebook-gruppen, oprettet til formålet, fik henledt offentlighedens fokus på den slet skjulte homofobi, som Metroselskabet udviste.

I år er det gennem en Facebook-gruppe lykkedes at henledes offentlighedens opmærksomhed på DFs homofjendske holdninger og at afmontere den PR-triumf, partiet havde regnet med at få gennem deltagelse i Gay Pride.

Internet-aktivisme virker. Tak til alle som fulgte og bar.

Om jøder, ufrivillig vandladning og bøsser

Dansk Folkepartis Pia Kjærsgaard går i dag til kamp for jøderne på Nørrebro efter at Jyllands-Posten har fortalt, at de bliver overfaldet og truet af unge muslimer, når de bevæger sig ind i bydelen.

Det er helt i orden at jage jøder. Ingen går i brechen for dem - heller ikke den danske venstrefløj, som hader Israels eksistens. Venstrefløjens tavshed er sigende, fordi det normalt er herfra, at anklager om racisme og fremmedhad fyger gennem luften,

skriver Kjærsgaard i sit nyhedsbrev (som denne blogger af princip ikke linker til).

Hvor smukt. Hvor hyklerisk!

For nu at få det på plads med det samme: nej, det er ikke på sin plads at overfalde nogen som helst minoriteter - eller majoriteter for den sags skyld. Ikke jøder, ikke muslimer, ikke DF'ere, ikke bøsser, ikke rødhårede - ingen.

Men det er omvendt afsindig frækt, hyklerisk, ja, ækelt at opleve, når DF gang på gang tager én minoritet i forsvar med det formål at hetze mod en anden - og det gør Pia Kjærsgaard og hendes parti pr rutine.

I disse dage skal vi overbevises om, at DF skal ikke har noget imod homoseksuelle. Faktum er, imidlertid, at homoseksuelle kun er interessante for Dansk Folkeparti, når vi kan bruges i partiets kamp mod muslimer: Derfor står homo-sagen DF's hjerte nær, når en dansk, homoseksuel præst i Tingbjerg chikaneres fuldkommen utilstedeligt af nogle lokale indvandrer-unge, mens partiets tavshed er tåkrummende pinlig, hver gang der sker et nyt overfald på en ung bøsse i det indre København. Det sker faktisk i gennemsnit en gang om ugen, men emnet blev med ét slag bemærkelsesværdigt uinteressant for Dansk Folkeparti, da både en polititalsmand og ditto for LGBT-Danmark samstemmende udtalte til Politiken, at de fleste af disse hate crimes skyldes etniske danskere, tilsyneladende endda ofte fra det højre-ekstreme miljø. Det eneste overfald under Outgames sidste år, blev da også begået "hvide" danskere.

Ikke en gang minoriteten af "ægte danskere" i udkantsdanmark - Pia Kjærsgaards kernevælgere - betyder i virkeligheden noget for DF, sålænge partiet bare opnår endnu en "muslimstramning". Vi så det, da DF stemte for regeringens genopretningspakke og for regeringens ønske til placering af et nyt sygehus i Nordvestjylland for nyligt. Stik mod partiets egne vælgeres ønske lagde DF igen alle sine æg i regeringens kurv. I går kom kravet om "betaling" så: "vi stemte for mere skævvridning af Danmark til fordel for de bedst stillede. Nu skal I stemme for endnu en udlændinge-stramning, denne gang garneret med lidt grundlovsstridig etnisk udrensning."

I DF kalder man sig dyrenes parti, men det handler ikke ikke om at støtte Kattens Værn eller uddele hamstere til børnehavebørn. Det handler kun om at forbyde Halal-slagtning. Igen: den virkelige, udlændingefjendtlige agenda skjules bag et slør af tilsyneladende velvilje.

Europæiske jøder har tidligere i skarpe vendinger kritiseret Dansk Folkeparti for deres rablende nationalisme, så mon ikke flertallet af danske jøder meget vil have sig frabedt den omklaring fra DF, som Pia Kjærsgaard i dag lægger op til? Dertil minder DF's retorik overfor muslimer trods alt for meget om tilsvarende ord, brugt mod jøderne i forrige århundrede. Det er for gennemskueligt.

Kald det kulturkamp, kald det nationalisme, kald det værdipolitik, kald det hvad du vil:

Der, hvor det gælder - i Folketingssalen - handler DF stik modsat alle de smukke ord. Man har kun ét politisk leitmotif: Ned med alt anderledes.

I dag fik DF's Liselotte Blixt for resten en del gratis DF-sendetid på TV2 News, fordi hendes parti nu pludselig er glødende fortalere for en plan mod inkontinens. Det var de godt nok ikke i morges, men siden har en overlæge sagt, at ufrivillig vandladning koster Danmark en formue. Blixt oplyste desværre intet om, hvorvidt partiets vandladningsindgreb vil medføre et ophør af deres uafladelige pissen på Danmarks minoriteter. Men næppe.

Samme Liselotte Blixt vil gerne deltage i årets Gay Pride. Hun kunne have valgt at vise os sin opbakning sidste år under Outgames. Det havde garanteret hende og hendes parti internationalt fokus og stor respekt. I stedet valgte Blixt og hendes partikammerater demonstrativ at vende os ryggen, selv om udenlandske politikere strømmede hertil for at diskutere homorettigheder. Det var vi en del, som var dybt skuffede over - men ikke forundrede.

I år er det anderledes: i år er der en parade og den går ned gennem Nørrebrogade! Hvilken gylden mulighed for Dansk Folkeparti for i ly af et akut opstået anfald af phony homo-tolerance at tiltvinge sig mulighed for at marchere Muslimland. Og hvem ved: måske er der oven i købet en galning som råber noget grimt efter de to DF'ere, så offerrollen kan køres i stilling igen?

Alt er som det plejer: intet kan tages for pålydende, når DF's spinmaskine kører.

Bare en hjemmehjælper

Der er sagt og skrevet mange ord i de senere dage om Dansk Folkepartis deltagelse i årets Gay Pride.

Mest af alt er jeg glad for, at det lykkedes at dokumentere for den brede offentlighed, at partiets minoritetsfjendtlige holdning rækker betydeligt længere end til muslimer. Den omfatter også mennesker, som har den frækhed at forvente ligeret, selv om de født med en anderledes seksualitet. Og den omfatter dobbeltmoral i en klasse for sig:

Mere end fyrre gange har Dansk Folkeparti forsøgte at knægte homo'ers ligestilling ved afstemninger i Folketinget. Ofte har de på eget initiativ forsøgt at begrænse den gennem forslag, som skulle fjerne allerede givne rettigheder. Og i denne uge kunne man høre partiets ligestillingsordfører i TV fastholde de kendte synspunkter, mens hun bakkede op om Søren Krarups ord:

homoseksuelle er handicappede.

Alligevel forventer den samme ligestillingsordfører at blive godt modtaget, når hun løfter DF-fanen og går med i vores parade.

Blandt os homoseksuelle findes der personer som stemmer på DF, eller som bare ikke kan se problemet i at lade DF deltage Pride paraden. Jeg forstår dem ikke. Skygger deres modvilje mod indvandrere for evnen til at gennemskue, at de selv står næst i rækken som ofre for DF's organiserede had? Eller er de - med den fremragende blogger Karen M. Larsens ord - blot selvforagtende homoseksuelle, som ubevidst kryber ind i en offerrolle?

Disse borgerlige bøsser og lesbiske (for borgerlige er de alle), der påberåber sig deres eget frisind og som beder os andre om at opvise en tolerance, som står i skærende kontrast til den intolerance, DF møder os med, har efter min mening misforstået ikke så lidt. Med dialog kommer man ingen vegne med DF. DF ekskluderer dissidenter. Hvornår har man nogen sinde hørt en DF'er sige: jeg tog fejl?

Er det virkelig så svært at gennemskue, hvorfor DF pludselig har denne ubændige trang til at fremstå homo-venlige, selv om de i et og alt arbejder modarbejder os og kalder os frastødende?

Husk at intolerance er selve Dansk Folkepartis eksistensberettigelse. Den siger de ikke farvel til. Tværtimod: som en gøgeunge i reden forsøger de nu at kapre vores parade med et reklame-stunt, som skal overbevise 'danskerne' om, at så slemme er de heller ikke. Kan paradens arrangører og deltagere ikke gennemskue det, har Gay Pride mistet sit sidste skin af politisk manifestation. DF har brug for (nogle af) os - men ikke som venner; højst som personer som kan give partiet det skær af legitimitet, som kræves for at begå sig som støtteparti og blandt den del af borgerskabet, som måske selv har en søn eller en datter, som er 'til den forkerte side'.

Stand-upperen Omar Marzouk sagde i dag i radioen:

Uden indvandrerne og bøsserne var Pia Kjærsgaard bare en sur hjemmehjælper.

Han har ret. Så spørgsmålet er: vil vi være et redskab for DF's minoritetsfjendtlige holdninger, eller er vi i stand til - bare denne ene dag året - at leve op til vores egen parades navn og vise lidt stolthed og nægte at vrikke røven i takt til DF's pibe?

Ballon-dans

I DF er man rasende over at have brugt to dage på forgæves at diskutere den unge Venstre-løve Karsten Lauritzens racistiske prøveballon om at arbejdsgivere skal have lov til at aflønne "utilpassede" udlændinge med mindre end halvdelen af minimumslønnen.

Forslaget viste sig hverken at være afstemt med Birthe Rønn Hornbech - Venstres integrationsminister - eller internt i regeringen, endsige med støttepartiet. Dansk Arbejdsgiverforening og LO kunne heller ikke lide det.

DF's Søren Espersens reagerer med et raseri af Egon Olsenske dimensioner. Ord som "uhørt", "amatøragtigt", "rystende" og - hold fast! - "diskriminerende mod udlændinge", vælter ud af ham, blandet med forbandelser om, at "regeringen er uden ledelse", og at Lauritzens forslag er et "blålys".

Blandt alle ederne er der kun et enkelt argument: forslaget er "diskriminerende mod udlændinge".

Det var imidlertid ikke det, som var Dansk Folkepartis hovedbekymring, da Karsten Lauritzen præsenterede forslaget. Tvært imod. Den dag udtalte partiets næstformand, Peter Skaarup:

"Jeg er bekymret for, at danske ledige dermed ikke kommer ud på arbejdsmarkedet, når det bliver billigere for arbejdsgiverne at ansætte nydanskere. Dermed risikerer vi at tabe danske ledige på gulvet."

Bekymring for at diskriminere udlændinge præger da heller ikke Dansk Folkeparti til daglig. Det er kun knapt to måneder siden, at diskussionen om indvandreres manglende beskæftigelse sidst fyldte aviserne. Da sendte DF en ballon op, hvis indhold gik på, at alle en families medlemmer skal bøde og trækkes i deres offentlige ydelser, hvis blot et enkelt familiemedlem ikke er erhvervsaktivt.

Samme Peter Skaarup, som nu siger, at han ikke vil diskriminere udlændinge, var den gang mere klar i spyttet og sit vante racistiske jeg: DF's forslag skulle kun gælde "borgere af ikke-vestlige efterkommere", hed det.

Der er lande, hvor man ryger bag tremmer for at ytre sig som DF ofte gør. Men her i Danmark mødes DF's utallige lorte-lugtende prøveballoner kun af et skuldertræk. Danskerne er blevet forråede af mange års statsautoriseret fremmedhad fra DF's side, men racisme er det - hvad enten partiets tilhængere vedstår sig det eller ej.

Hvorfor så denne frygt for at stå ved sine holdninger denne gang? Og hvorfor denne pukken på DF's venner i V og K, som vi har set i stigende grad gennem de seneste måneder?

Der er tre grunde:

- DF forsøger at fremtræde som et troværdigt alternativ for de borgerlige vælgere, som er trætte af Venstres og De Konservatives talentløse jokken rundt i spinaten.

- Der er brug for så mange afledningsmanøvrer som muligt fra den krisepakke, som DF netop har lagt stemmer til sammen med V og K. Pakken barberer som bekendt store stykker af den velfærd, som mange af DF's egne vælgere lever af, og den forringer også hjælpen til de pensionister, som Pia Kjærsgaard ellers siger, hun er så ivrig for at hjælpe - mens hun stemmer for den ene nedskæringspakke efter den anden.

- DF har indset, at næste valg allerede er tabt. VKO er snart en saga blot. Skal partiet gøre sig håb om indflydelse fra næste efterår, kan det kun ske gennem den kommende S-SF-regering, som måske/måske-ikke bliver nødt til at samarbejde med borgerlige fløj i de sager, hvor Enhedslisten siger nej til at bakke op.

Det sidste punkt er vigtigst for mesterstrategerne i DF. Man kan derfor også meget vel forestille sig, at det bliver Dansk Folkeparti og ikke statsministeren som udskriver det næste valg. Med det formål at profilere DF yderligere kan Dansk Folkeparti sagtens finde på at vælge at gøre de kommende finanslovsforhandlinger vanskeligere for regeringen, end finansminister Hjorth Frederiksen forestiller sig i sit værste mareridt. Så vanskelige faktisk, at regeringen mister sit flertal på grund af endnu en politisk markering; endnu en DF-ballon, fuld af varm luft.

Trist blot, at DFs vælgere ikke magter at gennemskue det løgnagtige rænkespil, de lægger stemmer til.

Kernefamilieværdier

Det er kun få uger siden V, K og O stemte imod homoseksuelles ret til adoption. Det skete under henvisning til kernefamilieværdierne; det gode i at have en mor og far i et stabilt parhold som kulisse for barnets opvækst.

I går annoncerede de samme partier så en ny sidste-øjebliks ændring vedrørende børnechecken: Frem over gives der mere i børnecheck til par som er blevet skilt end til ægtepar, som holder sammen. Har du børn nok, kan du score 35.000 på en skilsmisse.

Særligt DF-præsterne Krarup og Langballe må døje voldsomt under hyklerens bondeanger. Hvordan kan de bakke op om sådan et lovforslag? Er deres had mod bøsserne og de lesbiske virkelig så stort, at det er vigtigere for dem at diskriminere mod homoer end at holde sammen på ægteviede hetero-par?

Børnecheck eller ej: Hvis skilsmisse nu er en borgerlig kernefamilieværdi, er jeg glad for, at jeg er socialist.

Det hvide snit

- Det er bare et snit, vi har lagt, siger Dansk Folkepartis formand, Pia Kjærsgaard, om aftalen om at sætte et loft på 30.000 kroner i børnefamilieydelse, som en familie kan modtage årligt.

Og hvilket snit! Med nærmest kirurgisk præcision formår Dansk Folkeparti igen at lovgive, så kun ganske bestemte medborgere rammes af partiets opfindsomhed. 40% af familierne med ikke-vestlig baggrund har nemlig tre eller flere børn. Den tilsvarende andel er kun 17 procent for par med to personer med dansk oprindelse og 18 procent for par, hvor begge er vestlige indvandrere.

Og om et par år - når indgrebet slår igennem med de uundgåelige negative følger for integrationen, ghettodannelserne, kriminaliteten og sammenhængskraften i det danske samfund, vil samme "folkeparti"'s folkevalgte stå og råbe og skrige op om, hvor elendige de fremmede er til at blive som os andre. Og ikke en lyd om, at de selv bar ved til bålet.

Jo, Kjærsgaard snit er i enhver forstand et hvidt snit: ren racisme, ophøjet til lov. Man savner ord.

Herfra kun et par råd til vores medborgere "af anden etnisk herkomst": fuck roligt integrationen, hvis I tror, at integration indebærer, at I skal adoptere samme perverse holdning til jeres medmennesker, som Dansk Folkepartis. Det danske og det folkelige er faktisk det stik modsatte af det, som Pia Kjærsgaard og hendes entourage prædiker. Og for det andet: hold jer endelig fortsat fra svin. Så undgår I stanken af gylle fra DF.

Vi er mange ka li' jer, præcis som I er.

Det bedste guld

På homo-sitet Boyfriend kan man læse en vild debat om TV2-programmet "Dagens Mand" i homo-udgaven.

Debatten præges af unge fyre, som er rasende over de stereotype homo'er, som TV2 har udvalgt til programmet. Det er den slags, som gør det sværere at være homo i Danmark, siger de forargede bøsser.

I Belgien har parlamentet netop enstemmigt forbudt burkaer, og på dagbladet B.T.'s internetside har pt over 17.000 læsere stemt om det samme emne. 82% vil forbyde burkaer i Danmark.

Og i Jylland er det en kæmpenyhed, at man ikke har lov til at smide folk ud fra campingpladserne på grund af deres race.

Jeg er røvtræt af folk, som ser det som deres fornemste opgave at lave om på og bekæmpe andre.

Hvad er der sket med det sunde grundprincip om, at friheden er absolut for alle, så længe man ikke skader nogen?

Vi er langt ude, når selv medlemmer af minoriteter diskriminerer aktivt mod andre. Og det gælder også vestjyder, som det uforståelige sproglige mindretal de er. Hvad ville de mon stille op med en burkaklædt bøsse med campingvogn på de kanter? Stene ham?

Den eneste intolerance, som bør tolereres, er den som rettes mod de intolerante.