Om jøder, ufrivillig vandladning og bøsser

Dansk Folkepartis Pia Kjærsgaard går i dag til kamp for jøderne på Nørrebro efter at Jyllands-Posten har fortalt, at de bliver overfaldet og truet af unge muslimer, når de bevæger sig ind i bydelen.

Det er helt i orden at jage jøder. Ingen går i brechen for dem - heller ikke den danske venstrefløj, som hader Israels eksistens. Venstrefløjens tavshed er sigende, fordi det normalt er herfra, at anklager om racisme og fremmedhad fyger gennem luften,

skriver Kjærsgaard i sit nyhedsbrev (som denne blogger af princip ikke linker til).

Hvor smukt. Hvor hyklerisk!

For nu at få det på plads med det samme: nej, det er ikke på sin plads at overfalde nogen som helst minoriteter - eller majoriteter for den sags skyld. Ikke jøder, ikke muslimer, ikke DF'ere, ikke bøsser, ikke rødhårede - ingen.

Men det er omvendt afsindig frækt, hyklerisk, ja, ækelt at opleve, når DF gang på gang tager én minoritet i forsvar med det formål at hetze mod en anden - og det gør Pia Kjærsgaard og hendes parti pr rutine.

I disse dage skal vi overbevises om, at DF skal ikke har noget imod homoseksuelle. Faktum er, imidlertid, at homoseksuelle kun er interessante for Dansk Folkeparti, når vi kan bruges i partiets kamp mod muslimer: Derfor står homo-sagen DF's hjerte nær, når en dansk, homoseksuel præst i Tingbjerg chikaneres fuldkommen utilstedeligt af nogle lokale indvandrer-unge, mens partiets tavshed er tåkrummende pinlig, hver gang der sker et nyt overfald på en ung bøsse i det indre København. Det sker faktisk i gennemsnit en gang om ugen, men emnet blev med ét slag bemærkelsesværdigt uinteressant for Dansk Folkeparti, da både en polititalsmand og ditto for LGBT-Danmark samstemmende udtalte til Politiken, at de fleste af disse hate crimes skyldes etniske danskere, tilsyneladende endda ofte fra det højre-ekstreme miljø. Det eneste overfald under Outgames sidste år, blev da også begået "hvide" danskere.

Ikke en gang minoriteten af "ægte danskere" i udkantsdanmark - Pia Kjærsgaards kernevælgere - betyder i virkeligheden noget for DF, sålænge partiet bare opnår endnu en "muslimstramning". Vi så det, da DF stemte for regeringens genopretningspakke og for regeringens ønske til placering af et nyt sygehus i Nordvestjylland for nyligt. Stik mod partiets egne vælgeres ønske lagde DF igen alle sine æg i regeringens kurv. I går kom kravet om "betaling" så: "vi stemte for mere skævvridning af Danmark til fordel for de bedst stillede. Nu skal I stemme for endnu en udlændinge-stramning, denne gang garneret med lidt grundlovsstridig etnisk udrensning."

I DF kalder man sig dyrenes parti, men det handler ikke ikke om at støtte Kattens Værn eller uddele hamstere til børnehavebørn. Det handler kun om at forbyde Halal-slagtning. Igen: den virkelige, udlændingefjendtlige agenda skjules bag et slør af tilsyneladende velvilje.

Europæiske jøder har tidligere i skarpe vendinger kritiseret Dansk Folkeparti for deres rablende nationalisme, så mon ikke flertallet af danske jøder meget vil have sig frabedt den omklaring fra DF, som Pia Kjærsgaard i dag lægger op til? Dertil minder DF's retorik overfor muslimer trods alt for meget om tilsvarende ord, brugt mod jøderne i forrige århundrede. Det er for gennemskueligt.

Kald det kulturkamp, kald det nationalisme, kald det værdipolitik, kald det hvad du vil:

Der, hvor det gælder - i Folketingssalen - handler DF stik modsat alle de smukke ord. Man har kun ét politisk leitmotif: Ned med alt anderledes.

I dag fik DF's Liselotte Blixt for resten en del gratis DF-sendetid på TV2 News, fordi hendes parti nu pludselig er glødende fortalere for en plan mod inkontinens. Det var de godt nok ikke i morges, men siden har en overlæge sagt, at ufrivillig vandladning koster Danmark en formue. Blixt oplyste desværre intet om, hvorvidt partiets vandladningsindgreb vil medføre et ophør af deres uafladelige pissen på Danmarks minoriteter. Men næppe.

Samme Liselotte Blixt vil gerne deltage i årets Gay Pride. Hun kunne have valgt at vise os sin opbakning sidste år under Outgames. Det havde garanteret hende og hendes parti internationalt fokus og stor respekt. I stedet valgte Blixt og hendes partikammerater demonstrativ at vende os ryggen, selv om udenlandske politikere strømmede hertil for at diskutere homorettigheder. Det var vi en del, som var dybt skuffede over - men ikke forundrede.

I år er det anderledes: i år er der en parade og den går ned gennem Nørrebrogade! Hvilken gylden mulighed for Dansk Folkeparti for i ly af et akut opstået anfald af phony homo-tolerance at tiltvinge sig mulighed for at marchere Muslimland. Og hvem ved: måske er der oven i købet en galning som råber noget grimt efter de to DF'ere, så offerrollen kan køres i stilling igen?

Alt er som det plejer: intet kan tages for pålydende, når DF's spinmaskine kører.