Et faktum som udviklingsminister Søren Pind har valgt at ignorere i den strategi for dansk udviklingspolitik, som han offentliggjorde for nyligt. Hvorfor også lade den slags bagateller influere på vores ulands-politik?
Tusindvis af ugandaere gik for nyligt i demonstration til støtte for loven om aflivning af bøsser.
Og i går kom så nyheden om, at man allerede er begyndt at tage "forskud på glæderne": en ugandisk homo-aktivists afhuggede hoved blev fundet i bunden af et latrin i et hus, som ejes af landets valgkommissions-formand.
- Findestedet
Rejsevejledningen for homoseksuelle personer som påtænker en Afrika-rejse er kort: Med mindre rejsen går til Sydafrika, så lad vær!
Homoseksualitet er forbudt på stort set hele kontinentet - uanset om vi taler kristne eller muslimske lande. Et faktum som besyndeligt nok ikke nævnes af rejsebureauerne, når de sælger billetter til fx Egypten, Tunesien og Dubai. Ikke en gang Stig Ellings Startour finder det værd at forholde sig til.
Det burde de.
For selv om turister næppe udsættes for dødsstraf, kan et kærligt blik til kæresten få uoverskuelige konsekvenser på de kanter, hvis du og kæresten har samme køn.
FN og EU har udtalt sig i stærke vendinger mod homofobien i Afrika og i særdeleshed i Uganda. Den danske regering tier derimod:
Sidste år under Outgames i København sendte ugandiske homoseksuelle en gribende appel om hjælp til daværende udviklingsminister Ulla Tørnæs. Ministeren, der ligesom resten af regeringen ikke fandt vores menneskerettighedskonference værd at bruge tid på, svarede, at hun havde stor forståelse for de ugandiske homoers vanskelige situation, men i øvrigt agtede hun ikke at foretage sig noget. En holdning som tilsyneladende deles af hendes efterfølger.
Det kan undre, at det vækker så stor opsigt, når vores udenrigsminister bliver væk fra en konference om Arktis, mens det tilsyneladende ingen konsekvenser har for danskernes opfattelse af vores udviklingsministre, når de svigter fatalt i forhold til et helt kontinents homoseksuelle befolkning. Deltagelse i Outgames-konferencen havde endda ikke en gang krævet køb af en flybillet.
For et land som ofrer danske soldaters liv og lemmer på at hjælpe religiøst undertrykte (heteroseksuelle) mennesker i Afghanistan, forekommer vores passivitet i forhold til tilsvarende eller værre holdninger i Afrika besynderlig, ja ligefrem dobbeltmoralsk.
Og tanken melder sig helt uundgåeligt: er nogle mennesker mere værd at redde fra religiøse ekstremister end andre?
Homoseksualitet er forbudt på stort set hele kontinentet - uanset om vi taler kristne eller muslimske lande. Et faktum som besyndeligt nok ikke nævnes af rejsebureauerne, når de sælger billetter til fx Egypten, Tunesien og Dubai. Ikke en gang Stig Ellings Startour finder det værd at forholde sig til.
Det burde de.
For selv om turister næppe udsættes for dødsstraf, kan et kærligt blik til kæresten få uoverskuelige konsekvenser på de kanter, hvis du og kæresten har samme køn.
FN og EU har udtalt sig i stærke vendinger mod homofobien i Afrika og i særdeleshed i Uganda. Den danske regering tier derimod:
Sidste år under Outgames i København sendte ugandiske homoseksuelle en gribende appel om hjælp til daværende udviklingsminister Ulla Tørnæs. Ministeren, der ligesom resten af regeringen ikke fandt vores menneskerettighedskonference værd at bruge tid på, svarede, at hun havde stor forståelse for de ugandiske homoers vanskelige situation, men i øvrigt agtede hun ikke at foretage sig noget. En holdning som tilsyneladende deles af hendes efterfølger.
Det kan undre, at det vækker så stor opsigt, når vores udenrigsminister bliver væk fra en konference om Arktis, mens det tilsyneladende ingen konsekvenser har for danskernes opfattelse af vores udviklingsministre, når de svigter fatalt i forhold til et helt kontinents homoseksuelle befolkning. Deltagelse i Outgames-konferencen havde endda ikke en gang krævet køb af en flybillet.
For et land som ofrer danske soldaters liv og lemmer på at hjælpe religiøst undertrykte (heteroseksuelle) mennesker i Afghanistan, forekommer vores passivitet i forhold til tilsvarende eller værre holdninger i Afrika besynderlig, ja ligefrem dobbeltmoralsk.
Og tanken melder sig helt uundgåeligt: er nogle mennesker mere værd at redde fra religiøse ekstremister end andre?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar