Hos De Konservative er det blevet et mantra, at efterlønnen skal afskaffes - bl.a. for at give plads til flere topskattelettelser.
I vicestatsministerens parti ses undergravning af folks eksistensgrundlag nemlig som et næsten bibelsk middel mod både arbejdsløshed og sygdom.
Snup deres penge og invalide helbredes, manglende lemmer vokser ud igen og svære psykiske lidelser forsvinder som dug for solen.
Det er nemlig alt sammen bare hypokondri og dovenskab.
Pisk og tvang er den konservative universalbehandling mod alt ondt.
Så det naturlige spørgsmål melder sig:
Stopper fattigdommen i Afrika mon ikke, hvis vi helt stopper med at give u-landshjælp? De er jo alligevel bare nogle dovne svin alle sammen, ikke sandt?
Og gad vide om ikke der kommer en stueren politiker ud af Pia Kjærsgaard, hvis hun får en muslimsk livvagt og bliver tvangsfodret med halalkød på daglig basis?
Hvis dog blot De Konservative ville holde op med at styrte rundt og lede efter en “sag” i jagten på øget popularitet.
Det er ikke en vindersag, partiet mangler. Konservatisme fejler såmænd ikke noget, hvis man ellers er borgerlig af sind. Nej, det er talent og selverkendelse, som partiet så desperat savner. Partiets hold er helt enkelt for ringe og fejler både når det gælder lederskab, visioner, samarbejdsevne og fornemmelsen for befolkningens ønsker og behov.
Mange konservative har gjort nogle berømte ord fra en socialistisk arbejdersang til deres egne i tidens løb. Karakteristisk nok som regel uden at ane, hvor ordene stammer fra. Ordene trænger sig på igen i disse måneder, mens liste C støt nærmer sig spærregrænsen:
“Lad falde hvad ikke kan stå.”
Ingen kommentarer:
Send en kommentar