Søg i denne blog

tirsdag den 8. marts 2011

Hovmod står for fald

På dagen hvor arrogante Birthe Rønn Hornbech må forlade sit ministerium i vanære, vælger partifællen Britta Schall Holberg at gå i forbøn for hende hos statsministeren. 

Schall Holberg minder Lars Løkke om, at Anders Fogh jo var så venlig at holde hånden over Løkke i bilagssagen. Hun mener, at den tidligere statsministers styrke var, at han holdt fast i sine ministre. 

Hvilket bizart argument. Den slags skal man høre fra det menneske, som i sin ministertid i 1990'erne var ene-ansvarlig for, at 90 mennesker med blødersygdom blev smittet med HIV. Da blødersagen oprulledes, endte det med, at Britta Schall Holberg måtte gå af i vanære. 64 personer døde, fordi Schall Holberg tøvede med at indføre screening af det donorblod, som blødere er så dybt afhængige af. Da hun endelig bøjede sig for presset, tillod hun af hensyn til medicinal-industrien en overgangsordning på et halvt år - seks måneder, hvor endnu flere nåede at blive smittet. 

Schall Holberg burde sidde i fængsel for sin forbrydelse, men ligesom så mange andre politikere med blod på hænderne kunne hun nøjes med at trække sig tilbage fra politik med halen mellem benene. For hendes vedkommende til en tilværelse som godsejer og hofjægermester på Fyn.

Og nu minder Schall Holberg venligst Lars Løkke om, at der jo er en stolt tradition for i Venstre, at man dækker over hinandens forbrydelser. 

Så sandt. I 2009 afdækkede Danmarks Radio i en hel udsendelsesrække, at Claus Hjort Frederiksen stod bag en lang række lovbrud - blandt andet at have givet Folketinget usande oplysninger, at have afskaffet kravene til sikkerhed for udlændinge i farlige jobs uden om Folketinget, at have forlangt at kommunerne skulle administrere den såkaldte 300 timers regel efter ulovlige retningslinjer, at have bestilt misvisende tal fra Arbejdsmarkedsstyrelsen for at kunne dreje den offentlige debat til sin egen fordel og ikke mindst for at have sat sine embedsmænd til at slette belastende dokumenter fra sit ministeriums arkiver. 

Den eneste konsekvens Claus Hjort oplevede efter disse horrible afsløringer var en forfremmelse - fra beskæftigelsesminister til finansminister. 

I 2002 måtte daværende finansminister Thor Pedersen gå til bekendelse og tilstå, at han havde begået lovbrud og overtrådt reglerne om bopælspligt vedrørende sin gård syd for Rørvig. Ministeren lovede bod og bedring. Flertallet i Folketinget honorerede Thor Pedersens forbrydelse ved at ændre loven om bopælspligt, men kun for folketingsmedlemmer. Få år efter blev han udnævnt til Folketingets formand - landets højeste embede.

Samme hæder blev også i sin tid tildelt Erik Ninn-Hansen, da han blev fældet af tamilsagen. For mange borgerlige politikere har lovbrud været den sikre vej til kors og bånd og stjerner.

Anders Fogh vildledte Folketinget og var ansvarlig for kreativ bogføring i sit skatteministerium, men endte som landets statsminister. 

I 1908 meldte Venstremand og justitsminister Peter Adler Alberti sig selv til politiet for bedrageri, underslæb og dokumentfalsk for 15 millioner. Et svimlende beløb, som svarer til 900 millioner i nutidskroner. I modsætning til senere lovbrydende Venstre-ministre slap Alberti ikke for straf. Otte år i tugthus blev det til. 

Jægerbogsskandalen fik ingen juridiske konsekvenser for sagens øverste ansvarlige: Venstre-forsvarsminister Søren Gade. 

Statsminister Lars Løkke forærede som sundhedsminister privathospitalerne knapt en milliard i overbetaling. Kort tid efter blev han statsminister.

Den største skandale af den alle: løgnen om Irak fik heller ingen konsekvenser. Man kan næsten sige tvært imod: Løgneren Anders Fogh sidder i dag som generalsekretær i NATO. 

Jo, Britta Schall Holberg har ret: Der er en lang tradition for, at en ganske bestemt gruppe af  lovbrydere ustraffet slipper afsted med stort set hvad som helst i lille Danmark. De skal blot opfylde to betingelser: de skal være ministre og medlem af Venstre. Men er det et godt argument for at skåne Birthe Rønn Hornbech? Vel kun kun hvis man er så magtkorrumperet, at man ikke længere evner at skelne mellem ret og vrang.

Venstre roser sig af at være et strammer-parti, når det gælder retspolitikken. Dusinvis af stramninger af straffeloven er det blevet til i denne regerings embedsperiode. Men når det gælder regeringsmedlemmernes egne lovbrud har man i Danmarks liberale parti en blind plet som dækker hele synsfeltet. Sådan opstår en plumrådden kultur. Sådan skabes politikerlede. Og sådan falder korrumperede, løgnagtige politikere som Birthe Rønn Hornbech. 

Hovmod står for fald.  


 

 


  

  



Ingen kommentarer: