Søg i denne blog

lørdag den 1. maj 2010

Det bedste guld




På homo-sitet Boyfriend kan man læse en vild debat om TV2-programmet "Dagens Mand" i homo-udgaven.

Debatten præges af unge fyre, som er rasende over de stereotype homo'er, som TV2 har udvalgt til programmet. Det er den slags, som gør det sværere at være homo i Danmark, siger de forargede bøsser.

I Belgien har parlamentet netop enstemmigt forbudt burkaer, og på dagbladet B.T.'s internetside har pt over 17.000 læsere stemt om det samme emne. 82% vil forbyde burkaer i Danmark.

Og i Jylland er det en kæmpenyhed, at man ikke har lov til at smide folk ud fra campingpladserne på grund af deres race.

Jeg er røvtræt af folk, som ser det som deres fornemste opgave at lave om på og bekæmpe andre.

Hvad er der sket med det sunde grundprincip om, at friheden er absolut for alle, så længe man ikke skader nogen?

Vi er langt ude, når selv medlemmer af minoriteter diskriminerer aktivt mod andre. Og det gælder også vestjyder, som det uforståelige sproglige mindretal de er. Hvad ville de mon stille op med en burkaklædt bøsse med campingvogn på de kanter? Stene ham?

Den eneste intolerance, som bør tolereres, er den som rettes mod de intolerante.

1 kommentar:

Peer Aagaard sagde ...

I dag er det dagen derpå og vores brev er omtalt i flere amerikanske medier og ikke mindst på AIDSmeds.com som er en af de mest besøgte websites om hiv. En fem-siders artikel er det minsandten blevet til med et interview med min gode kollega Simon Collins fra England. Godt at se at der er opbakning til vores holdninger.