Søg i denne blog

mandag den 21. februar 2011

Om manglende selvindsigt

Til Berlingske udtaler Malmös borgmester, at Danmarks ry som fremmedfjendsk skader hele Øresundsregionens vækst. Stof til alvorlig eftertanke som bakkes op af en prominent arbejdsmarkedsforsker. 

Og i Jyllands-Posten har man en blogger - Morten Uhrskov* - som for nyligt forlod Dansk Folkeparti, fordi han ikke fandt det fremmedfjendsk nok - skrevet en forarget klumme, fordi en svensk fagforening har valgt at ekskludere et fremtrædende medlem af Sverigedemokraterne, fordi han har udtrykt klare nazistiske synspunkter. 

Forargelsen og chokket er stort blandt racisterne herhjemme, hver gang det går op for dem, at deres holdninger har konsekvenser - ikke bare for de fremmede, men også for dem selv. De pisker et had op som kan høres kloden over, men når så nogen vender dem ryggen eller ikke vil være i stue med dem på grund af deres himmelråbende intolerance, står de og flæber over det manglende frisind, de selv mødes med. Så patetiske, så enøjede er de, disse underfrankerede minimalhjerner. De ligger som de har redt. 




*tilgiv - jeg linker ikke til racister

lørdag den 19. februar 2011

Til salg for en taburet



Det forekommer sikkert mange ubegribeligt, at Liberal Alliance har valgt at levere de mandater som sikrer, at Birthe Rønn slipper for den undersøgelse af hendes embedsførelse, som i den grad forekommer påkrævet efter afsløringen af ti års lovbrud i Integrationsministeriet, koblet med ministeren uhørte arrogance i forhold til den demokratiske proces.

Liberal Alliance har jo i høj grad ført sig frem på at stå som garanter for en anstændig udlændingepolitik.

Men hvorfor undre sig?

Liberal Alliance har ført solgt ud af partiets mærkesager. Mon ikke det kom som et chok for mange homoseksuelle, da Anders Samuelsen meddelte, at partiet prioriterer en VK-regering højere end at arbejde for homoseksuelle vielser i Folkekirken? Homo-rettigheder er jo ellers et bærende element i LA's politik - siger de. Men nej. Hvis VKO havde brug for parlamentarisk opbakning til at tryne homoerne skulle det ikke skorte på hjælp fra LA.

Afskaffelse af start-hjælpen er et andet Liberal Alliance programpunkt. Men heller ikke her kan man regne med partiet: kommer det til en afstemning i Folketinget, hvor regeringen gør bevarelsen af starthjælpen til et kabinetsspørgsmål, vender Liberal Alliance gerne 180 grader i forhold til sine valgløfter for at holde Løkke ved magten, har Anders Samuelsen udtalt.

Ordflommen fra Liberal Alliance kan forekomme nærmest endeløs, når man ser på mængden af partiets reklamer i snart sagt alle medier. At partiet er Saxo Banks politiske arm fremgår tydeligt - om ikke andet af de enorme midler som det lille parti er i stand til at ofre på PR. Men holder løfterne og de dyre principper i praksis? På helt essentielle politikområder er svaret et klart "nej". Liberal Alliance er borgerligt til benet. Og ligesom V og K har solgt sig selv til Dansk Folkeparti og banet vejen for den ækle udlændingepolitik, som vi har set i nu ti år, sælger Liberal Alliance gerne sig selv til VKO i håb om ministertaburetter efter næste valg. Så blæse være med hvad man så flot lovede danskerne i valgkampen.

Nogle kalder det "at opføre sig ansvarligt". Mere nøgterne iagttagere vil nok snarere kalde det vælgerbedrag.

tirsdag den 15. februar 2011

Racisme á la Langballe


DF's Jesper Langballe underholdt i går radiolytterne med, at han fandt  det sjovt, at et - på daværende tidspunkt - ukendt antal statsløse personer er blevet snydt for det danske statsborgerskab, som de har krav på ifølge loven.

»Det er simpelthen komisk at græde over, at de mennesker ikke kan stemme ved folketingsvalg. De vil ikke engang være i stand til det. De fleste af dem taler ikke engang dansk. Det er folk med en – eller flere af dem – med en lang plettet straffeattest«, sagde Langballe.

I dag blev der sat tal på komikkens omfang: udover de dusinvis af unge palestinensere som Birthe Rønn Hornhechs Udlændingestyrelse har givet et ukorrekt afslag, findes der yderligere 460 unge mennesker her i landet som er blevet holdt i uvidenhed om deres ret til at få et dansk statsborgerskab.

Det er personer som aldrig har kendt noget andet fædreland end Danmark. De er født her. De er vokset op her. Og de er med Birthe Rønns styrelse som redskab blevet afskåret fra deres fundamentale rettigheder.

Politikere som Jesper Langballe hyler ofte op om, hvor svært det er at integrere udlændinge i Danmark, mens de selv gør hvad de kan for at lægge hindringer i vejen for ethvert positivt tiltag i den rigtige retning.

Men ikke nok med det: Jesper Langballe – en folkevalgt politiker med et særligt ansvar for overholdelse af landets love – ligefrem klapper i sine hænder, når myndighederne begår lovbrud og folks rettigheder trædes for fode. Vel og mærke så længe lovbrudene rammer de rigtige: de mørkhudede, muslimerne.

Man kan vælge at imødegå Jesper Langballes holdninger ved at kaste sig ud i en ordflom, svarende til den han selv lukker ud, så snart der er en åben mikrofon i nærheden.

Eller man kan gøre det eneste fornuftige: at vende ryggen til racismen i alle dens afskygninger og nægte af debattere med afstumpede personer som Langballe & Co.

I DF drømmer man om stuerenhed og ministerbiler, men hvad nytter det, når partiets førende skikkelser er nogle racistiske svin som lukker lort ud, stort set hver gang de åbner munden?

Uden DF var Danmark et bedre og mere velduftende sted.




















Blærelatin

 

Aeternum vale - Farvel for evigt 

Domino vobiscum - Pizzabudet er her 

Sharpei diem - Fang den rynkede hund!

Amare et sapere vix deo conceditur - Selv en gud finder det svært at elske og være vis på samme tid 

Auda similarum ad seattles - De lyder allesammen som Pearl Jam 

Bodicus mutilatimus, unemploymi ad infinitum - Fjern næseringen før jobsamtalen 

Bonitas non est pessimis esse meliorem - At være god er ikke kun at være bedre end den dårligste 

Canis meus id comedit - Min hund åd det 

Catapultam habeo. Nisi pecuniam omnem mihi dabis, ad caput tuum saxum immane mittam - 
Jeg har en slangebøsse. Giv mig alle pengene, eller jeg slynger en enorm sten mod dit hoved 

Cavaeat humanus sic tofu burritus e toga - Pas på manden med en tofu-burrito i hans toga 

Credo nos in fluctu eodem esse - Jeg tror, vi er på bølgelængde 

Cum tacent, clamant - Da de er tavse, råber de.

Di! Ecce hora! Uxor mea me necabit! - Guuuud, se på klokken! Min kone slår mig ihjel! 

Diem perdidi! - Endnu en dag er spildt! 

Dixi! - Jeg har talt! 

Dum vivimus vivamus - Lad os leve, mens vi er i live 

Ex nihilo nihil fit - Ingenting kommer af ingenting

Fac ut gaudeam - "Make my day" 

Fac ut vivas! - Få dig et liv! 

Festina lente - Skynd dig langsomt 

Fiat lux! - Lad der blive lys!

Flamma fumo est proxima - Hvor der er røg, er der ild 

Hocine bibo aut in eum digitos insero? - Skal jeg drikke dette eller stikke fingrene i det? 

Hominem te memento - Husk, du er kun et menneske

Humanius est deridere vitam quam deplorare - Det er mere civiliseret at le ad livet end at græde over det 

In vino veritas - I vinen er sandheden 

Lege atque lacrima - Læs det og græd 

Magister Mundi sum - Jeg er "the Master of the Universe" 

Mendacem memorem esse oportere - En løgner må have en god hukommelse 

Motorolus interruptus - Øjeblik. Jeg er på vej ind i en tunnel 

Nec scire fas est omnia - Man kan ikke vide alt 

Nihil est! In vita priore ego imperator Romanus fui - Det er ingenting! I mit tidligere liv var jeg romersk kejser 

Non semper ea sunt quae videntur - Ting er ikke altid, hvad de ser ud til at være 

Non teneas aurum totum quod splendet ut aurum - Ikke alt, der skinner, er guld 

Nosce te ipsum - Kend dig selv 

Nucn bibendum est - Nu skal der drikkes 

Nunc Tutus Exitus Computarus - Du kan nu slukke for din computer 

Pagina quam tu quaeris abest - Siden kan ikke findes 

Quid novi? - Hva' så?/Noget nyt?

Quomodo cogis comas tuas sic videri? - Hvordan fik du dit hår til at gøre sådan? 

Res est magna tacere - Det er godt at kunne holde sin mund lukket 

Revelare Pecunia! - Vis mig pengene!




søndag den 23. januar 2011

Henne om hjørnet, nede i kælderen


Jeg troede i min naivitet, at hvis en københavnsk næringsdrivende blev taget på fersk gerning med ansatte arbejdende under slavelignende vilkår i en mørk kælder til 15 kroner i timen, ja, så ville der rejse sig et ramaskrig. 

Jeg tog fejl.  

Jeg var også så dum at tro, at når ikke en, men adskillige pizza-ejere afsløres som arbejdsgivere for fattig arbejdskraft som ”får lov til” at knokle til 10 kroner i timen, så ville der opstå vild opstandelse over deres skrupelløse adfærd. Jeg havde heller ikke fantasi til at tro andet end at deres ret til at drive forretning ville blive dem frataget på stedet.

Fejl igen!

For nok er der både ramaskrig, forargelse, opstandelse og vrede i luften og ikke mindst hos regeringen, men forargelsen retter sig ikke mod de udnytterne, men mod de udnyttede. De ansatte er nemlig endnu ikke officielt anerkendt som rigtige mennesker. De er asylansøgere som efter dansk lov ikke har lov til at tage sig et arbejde, mens Birthe Rønn Hornbechs folk gør sig til herrer over deres liv og død.

Beskæftigelsesminister Inger Støjberg gik derfor i TV-Avisen i aften og teede sig var hun netop hjemkommet fra en uges hjernevask hos Dansk Folkeparti: "asylansøgerne udnytter Danmark og danskerne groft", "jeg er rystet over dette tillidsbrud" og "det skal have øjeblikkelige og alvorlige konsekvenser for dem", lød det fra ministeren. 

Ikke et sekund brugte hun på at reflektere over, om mon ikke der burde skrides ind over de svin som kalder sig danske arbejdsgivere, men som ter sig som var de plantage-ejere i 1800-tallets amerikanske Syden med en hoben sorte slaver.

Ikke et øjeblik blev brugt på selvransagelse: er det i grunden rimelige forhold, vi byder folk på flugt fra krig i et land, som vi selv har invaderet? Har vi mon - er det muligt? - opført os som nogle kyniske svin i de senere år og ser nu konsekvenserne?

TV-Avisen valgte at agere mikrofonholder for ministeren i aften. Derfor manglede også svar på de spørgsmål som vel ligger mest lige for:

- Hvor desperat skulle Inger Støjberg selv være, før hun påtog sig et job til lidt over en tier i timen i en mørk kælder?

og af allerstørst 'human interest':

- Har ministeren overvejet, om ikke personer som accepterer at knokle under så rædselsfulde omstændigheder netop demonstrerer den ansvarlighed overfor deres familie og den vilje til at arbejde for føden som burde gøre dem selvskrevne som nye, værdifulde og velkomne borgere i vores samfund?


fredag den 14. januar 2011

Barfoed med den tunge ende nedad

Næppe har Lars Barfoed sat sig for enden af De konservatives bord, før han er klar med sit første udspil:

Når der nu pt. ikke er stemning for endnu flere skattelettelser til landets bedst lønnede, findes der heldigvis andre måder hvorpå samme gruppe kan forøge deres forspring til resten af samfundet:

Der skal indføres en højere grad af brugerbetaling på sundhedsområdet, foreslår Barfoed.

Det er et forslag som i høj grad lever op til VKO's mangeårige tradition for at ramme de ringest stillede dobbelt hårdt i ét hug:

Dels siger det jo sig selv, at det er lettere at afse 1000 kroner til et lægebesøg ud af en millionindtægt end ud af en bistandshjælp.

Dels er det velkendt, at jo lavere indkomst folk har, jo højere er deres sygdomsfrekvens.

Så bravo, Barfoed, for at melde klart ud fra første dag. Lad os håbe for dig, at alle millionærerne som var søgt over i Liberal Alliance nu vil strømme tilbage til liste C for at støtte jer i jeres "værdikamp".

For resten af befolkningen står det til gengæld pinagtigt tydeligere dag for dag, at al bragesnakken om "borgerlige værdier" bare dækker over en floromvunden hjemmefilosofi med den simple vision:


- At rage så meget som muligt til sig på bekostning af dem som befinder sig længere nede af den sociale rangstige er selve meningen med livet. 


Mange borgerlige og ikke mindst regeringens støttestrømpe Pia Kjærsgaard har ved flere lejligheder efterlyst modspil fra "rød blok" i "værdikampen".

Det er ikke værd at bruge tid på.

Så længe værdikampen bare handler om at jokke på andre uden skyggen af social ansvarlighed, endsige solidaritet med de svageste kan de borgerlige beholde deres kamp for sig selv. Vi andre kan så blot undre os over det værdiskred som er sket i lille Danmark gennem de senere år og spørge:

Hvornår blev det i grunden OK at rose sig af at være et dumt svin?

lørdag den 1. januar 2011

De konservatives svanesang

Hos De Konservative er det blevet et mantra, at efterlønnen skal afskaffes - bl.a. for at give plads til flere topskattelettelser. 
I vicestatsministerens parti ses undergravning af folks eksistensgrundlag nemlig som et næsten bibelsk middel mod både arbejdsløshed og sygdom. 
Snup deres penge og invalide helbredes, manglende lemmer vokser ud igen og svære psykiske lidelser forsvinder som dug for solen.
Det er nemlig alt sammen bare hypokondri og dovenskab.
Pisk og tvang er den konservative universalbehandling mod alt ondt.
Så det naturlige spørgsmål melder sig:
Stopper fattigdommen i Afrika mon ikke, hvis vi helt stopper med at give u-landshjælp? De er jo alligevel bare nogle dovne svin alle sammen, ikke sandt?
Og gad vide om ikke der kommer en stueren politiker ud af Pia Kjærsgaard, hvis hun får en muslimsk livvagt og bliver tvangsfodret med halalkød på daglig basis?
Hvis dog blot De Konservative ville holde op med at styrte rundt og lede efter en “sag” i jagten på øget popularitet.
Det er ikke en vindersag, partiet mangler. Konservatisme fejler såmænd ikke noget, hvis man ellers er borgerlig af sind. Nej, det er talent og selverkendelse, som partiet så desperat savner. Partiets hold er helt enkelt for ringe og fejler både når det gælder lederskab, visioner, samarbejdsevne og fornemmelsen for befolkningens ønsker og behov.
Mange konservative har gjort nogle berømte ord fra en socialistisk arbejdersang til deres egne i tidens løb. Karakteristisk nok som regel uden at ane, hvor ordene stammer fra. Ordene trænger sig på igen i disse måneder, mens liste C støt nærmer sig spærregrænsen:
“Lad falde hvad ikke kan stå.”