Søg i denne blog

mandag den 28. juni 2010

Opløsningen er nær

Med en underlig provinsiel mangel på proportioner fortæller Fyens Stiftstidende i en overskrift, at Pia Kjærsgaard er bitter over, at samarbejdet mellem Venstre og Konservative går så elendigt. "I kan ikke være det bekendt", hedder det over artiklen om DF-lederens frustrationer.

Men artiklen rummer godbider som fortjener mere opmærksomhed. Her tænker jeg ikke på Kjærsgaard ord om, at "det på ingen måde er regeringens politik, der er noget galt med. Men stilen og lederskabet, det sejler jo". Hun kan jo dårligt sige andet, eftersom hun på tiende år har regeringens handlekraft anbragt trygt i sin håndtaske.

Nej, overraskelsen kommer længere nede i teksten, hvor journalisten fortæller, at adskillige kilder i både V, K og O ser klare opløsningstendenser i samarbejdet mellem ministrene. En centralt placeret person i Venstre har ligefrem mistet troen på regeringen.

Ritzau har videresendt denne nyhed til samtlige landets nyhedsredaktioner; hermed må det konstateres, at regeringen synger sin svanesang. Nedturen er i gang og kan ikke standses. Nu er det kun et spørgsmål om ydmygelsens størrelse.

Hverken Lars Løkke eller Lene Espersen beklæder embeder, som danskerne har valgt dem til. De fik foræret deres høje poster, og de skaltede og valtede, mens deres inkompetence blev åbenlys for selv deres kernevælgere.

Pia Kjærsgaard forsøger fortvivlet at samle nogle af de tabte vælgere op med udmeldinger om, at DF godt vil med i regeringen, men gør dermed blot skaden endnu værre: et kæmpeflertal af borgerlige vælgere har ved flere lejligheder gjort det klart, at man ikke ønsker hende og hendes højreekstremister med i regeringen. Alene tanken om DF indtræder i en ny, borgerlig regering kan få endnu flere borgerlige vælgere til at løbe skrigende bort.

Ord som "ansvarligt" og "realistisk" har været gennemgående, hver gang regeringen har skullet (bort)forklare nye nedskæringer på velfærden, nye privatiseringer eller nye krænkelser af danskernes retssikkerhed. Spørgsmålet er, om ansvarligheden i regeringen rækker til at gøre det eneste fornuftige, nu hvor den er i opløsning og landet stander i dyb finansiel krise? Forstår Lars Løkke nødvendigheden af at gå af hurtigst muligt, så nye kræfter får de bedst mulige betingelser for at komme i gang med den nødvendige genopretning?

Svaret på spørgsmålet er nej. Intet tyder på, at Lars Løkke og hans selvfede samling af magtliderlige pampere har tænkt sig at lette rumpen, før de bliver smidt ud. Hele landets bedste har aldrig ligget dem på sinde. Kun at hytte deres eget skind. Også om så hele landet gik op i limningen i processen.

Når solen om kort tid står op over et nyt Danmark, hvor Lars Løkke og Lene Espersen er forhenværende og DF's holdninger så interessante som vejrmeldinger om regn i Bergen, bliver det en selvransagelsens tid for verdens mest forgældede folk: Var det skattestop virkelig al den elendighed værd? Eller: satte VKO netop verdensrekorden i langtidsrøvrending af en hel befolkning?

Ingen kommentarer: