Den sorte rummelighed

I dag er det sidste frist, hvis man ønsker at ytre sig overfor Folketingets Kirkeudvalg om hvordan Folkekirken skal forholde sig til vielse af homoseksuelle.


Og indtil udvalgets betænkning foreligger, går hændervridende kirkefolk rundt og frygter, at det hele ender i en splittet Folkekirke. 


"Der skal jo være plads til rummelighed", siger de. 


Begrebet kræver en forklaring. Rummelighed i folkekirkelig forstand handler nemlig ikke om at give plads til homoseksuelle eller kvindelige præster for den sags skyld. Det handler om at sikre, at ingen træder de få, men meget højrøstede højrekirkelige præster over tæerne.


Spørgsmålet er, om det ikke er på tide, at kirken træder i karakter med et mere positivt budskab? Hvorfor så berøringsangst? Det mest påtrængende emne for Folkekirken er jo ikke, om homoseksuelle skal have lov til at gifte sig. Det problem som allermest skriger på en løsning er:


Hvor længe skal Folkekirken blive ved med at give plads til dens egne højrekirkelige anakronismer?


De er imod kvindelige præster, de vil ikke give hånd til dem, de nægter at vie fraskilte, og de hader homoseksuelle, eller rettere: de siger, de elsker dem, mens de er ved at falde over hinanden i bestræbelserne på at finde på nye "kristne" måder at diskriminere på.  


Spark dem dog ud, hvis de ikke kan finde ud af at skride selv. Lad dem danne deres egen frikirke, hvor de kan være sikre på at få fred - fri for kvindfolk, bøsser og andre forstyrrende elementer fra det virkelige liv. 


Hvis et privat firma teede sig overfor kvinder og homoseksuelle som disse præster gør, havde det regnet med politianmeldelser og bøder. Havde de samme holdninger været ytret af en muslimsk imam ville de politiske partier stå i kø for at kræve ham deporteret og hans moske lukket. At skatteborgerne i 2010 skal være med at promovere sådanne arkaiske typers ækle menneskesyn siger alt om, at den såkaldte rummelighed har taget overhånd. 


Jeg har ingen forventning om at Birthe Rønn Hornbech har balls nok til at trække den berømte streg i sandet nu, men hvor ville det være rart, hvis hun gjorde. Er der noget, Folkekirken trænger til, så er det at komme ind i dette århundrede - og helst før det er forbi.


Amen.