Spis kage I

Danmarks Radio tirsdag d. 16 november 2010, kl 21:00:
Ungdomsarbejdsløsheden stiger dramatisk i Danmark. På to år er antallet af ledige unge blevet fordoblet. 39.000 unge er nu uden arbejde. LO frygter, at det kommer til at gå dem ligesom firsernes unge. Mange af dem endte i langtidsledighed. Beskæftigelsesminister Inger Støjbjerg foreslår de mange ledige at tage en uddannelse. Så er de jo også ude af hendes statistikker.

Danmarks Radio tirsdag d. 16 november 2010, kl 22:00:
Regeringen varsler dramatiske nedskæringer i Statens Uddannelsesstøtten. Et tiltag som klart "vender den tunge ende nedad" og som vil afholde mange fra dårligt stillede hjem fra at tage en videregående uddannelse. Det levner samtidig naturligvis mere plads til flere af de riges børn.
-------------

At høre regeringens ministre tale om de tragiske følger af den økonomiske krise er som at høre Marie-Antoinette sige til det sultende franske folk, som skreg på mad, at de da bare kunne spise kage i stedet.

Det er svært at afgøre, hvem som er mest virkelighedsfjern, men Inger Støjbjerg må klart henregnes til regeringens elite, når det gælder evnen til at lukke øjnene for de meget jordnære og påtrængende problemer, hun er sat til at løse.

Marie-Antoinette endte med at miste hovedet i en guillotine under den franske revolution. Inger Støjbjerg slipper lettere: hun får sin livsvarige ministerpension og beholder alle legemsdele intakt. Lad det være et håb, at hun i det mindste oplever at stå som et nummer i den alenlange arbejdsløshedskø, som hun selv har sin store del af ansvaret for. For hvem skulle dog ville ansætte et så virkelighedsfjernt fruentimmer?

Spis kage II

Efter tirsdagens vellykkede citronhalvmåneattentat mod Dansk Folkeparti har flere foreslået, at seancen gentages på den forestående valgdag. 


Til den tid kunne man så passende sende Pia Kjærsgaard og hendes venner et anseligt parti tudekiks til fællestrøstespisningen i gruppeværelset ovenpå det sviende nederlag.  


Opskriften på tudekiks skulle angiveligt være den samme som til Bagermester Harepus's peberkager i den unge bagersvends grådfremkaldende udgave:


Når en tudekiksebager bager tudekiksekager 
tar han først en mægtig gryde og et kilo smør omtrent 
og hvis gryden ikke vælter 
blandes smørret mens det smelter 
med en teske puddersukker til det lugter brunt og brændt! 
Og i smør og sukker kommer han en halv snes æggeblommer 
som han rører ud i gryden med et kilo hvedemel. 
Når det værste er af vejen, krydres tudekiksedejen 
med et kilo ægte peber og et lille drys kanel!


Wælbekom'

Østrig tur-retur

Poul Nyrup mener som bekendt, at Dansk Folkeparti ikke er stuerene.

Man kan kun rose manden både for hans holdninger og fordi han står fast på dem.

Det samme kan ikke siges om Pia Kjærsgaard.

I dagens morgen-tv kaldte hun Nyrup hadsk, fordi han sammenlignede Dansk Folkeparti med det østrigske Frihedsparti, som Jörg Haider tidligere stod i spidsen for.

TV2's mikrofonholder havde en til lejligheden medbragt ligeså elendig hukommelse som den journalist som senere skrev om episoden.

Ingen af dem fandt grund til at minde Pia Kjærsgaard og seerne om, at i år 2000 drog Kjærsgaard til Østrig sammen med Kristian Thulesen Dahl, Mogens Camre og Søren Espersen for at støtte netop Frihedspartiet, mens Østrig var underlagt EU-sanktioner på grund af netop Haiders højreekstremisme.

Og ingen mindede Pia Kjærsgaard om, at Jörg Haider nægtede at tage imod hende.

Jörg Haider med de nazistiske rødder syntes nemlig, at Fru Kjærsgaard og hendes parti var alt for ekstremistisk til, at han ville være i stue med hende.

En ting er, at Pia Kjærsgaard til fuldkommenhed evner at gå i total selvfornægtelse, hver gang hun konfronteres med beviser på sin egen ekstremisme. Men det er uacceptabelt, at danske medier giver hende så meget medietid, men så uendelig lidt mediemodspil. Hun lyver så stærkt som en hest kan rende. Og hun slipper afsted med det.

Og derfor breder stanken af racisme sig, hvor Kjærsgaard og hendes entourage end kommer hen.

Stuegang

Poul Nyrup fastholder, at Dansk Folkeparti ikke er stuerent.

Reaktionen fra Pia Kjærsgaard er forventelig, men hendes formuleringer interessante.

Nyrup "bør blive i sine internationale cirkler og leve i sin globaliserede verden nede i Bruxelles", siger hun. Og svinger sig endda op til at sige, at Nyrup med sin bemærkning fornærmer "danskerne".

Dermed får hendes tilhørere bekræftet, at Kjærsgaards horisont stopper ved den danske grænse, og at hun hverken er er international eller globaliseret. Samtidig tillader hun sig igen-igen har den frækhed at gå i statsmands-mode og tale på vegne af "danskerne".

Der er hundredvis, hvis ikke tusindvis af eksempler på Dansk Folkepartis hadefulde udtalelser om mindretal.

Der er ikke tal på de spande lort som DF har hældt ud over muslimer, homoseksuelle og andre mindretal.

Alligevel være partiets top rundt på et sygeligt mindreværd som giver sig udtryk i et stort behov for at se sig selv ganske almindelige borgere, hvad de ikke er. De repræsenterer en hel- eller halvracistisk lille minoritet på 13-14%, og der stinker af had, hvor de viser sig.

Anfægtes deres tilhørsforhold til gruppen af mainstream danskere fortsætter fornægtelsen: de glider ind i rollen som forfulgte uskyldigheder med en lethed som en ål der snor sig i mudder. Og de elsker den.

Og medierne giver Pia Kjærsgaard frit løb og opbakning til at blive i fornægtelsen: TV2 lånte hende fx deres mikrofon i samfulde ni minutter, så hun kunne fråde stort set uimodsagt imod Poul Nyrup.


Er de stuerene? Gu' er de da ej. Til gengæld lider de af verdens største selvbedrag.

Harry's deroute

Finanslovsaftalen for 2011 indebærer blandt mange gruopvækkende indgreb også et som omhandler DSB.

Statsbanerne skal - ved noget som minder om en massakre på den kollektive trafik - spare 300 millioner kroner om året.

Samtidig foræres Vestjylland svimlende 2,5 milliarder kroner til endnu en tom motorvej. Denne gang mellem Herning og Holstebro. Sådan bestikker Venstre de vildt flygtende vælgere fra udkantsdanmark.

Endnu en gang må man konstatere, at det indædte had, som V og K nærer til alle store statsinstitutioner får afløb hver gang efter den samme simple, men snedige plan. En plan som de kan nikke genkendende til i den offentlige sundhedssektor og i Danmarks Radio for blot at nævne to eksempler af mange:

Man starter med at mistænkeliggøre ledelsen.

Det følges op af årlige nedskæringer på bevillingerne, hvilket resulterer i stigende kundeutilfredshed.

Herefter er et indgreb nødvendigt, og handlekraftige VKO tvinger dramatiske organisationsændringer igennem:

en ny regionsstruktur fx, eller frasalg af Statsbanernes skinner, eller vild overbetaling til en række privathospitaler til aktiv bekæmpelse af den sundhedssektor, man selv ejer; eller fyring af en direktør, en bestyrelsesformand eller begge og indsættelse af nye chefer som tror, at de starter i jobbet med regeringens opbakning, men som tager grueligt fejl:

Nedskæringerne fortsætter nemlig, og herefter er man "nødt til" at tvangsprivatisere noget af foretagendet. Typisk igennem at udbyde et af firmaets få indtægtsgivende guldæg til salg, mens det statslige foretagende må hutle sig igennem med resten.

Og så skærer man ned igen.

Tilsidst ligger den hæderkronede gamle statsvirksomhed i ruiner: druknende i massiv badwill fra befolkningen, som aldrig fandt ud af at rette deres vrede det rigtige sted hen, håbløst bagefter konkurrenterne. Til salg for en slik til det højestbydende udenlandske selskab for hvem en monopol-lignende indflydelse på den danske infrastruktur må forekomme som en sød drøm.

Og prisen betales i form af tusinder af arbejdsløse og et land med en infrastruktur, som landets borgere ikke selv er herrer over. Samt i dette tilfælde ikke at forglemme: en kollektiv trafik på et niveau, som placerer Danmark blandt de ringeste i hele Europa. Her kører ingen superhurtigtog, men masser af kronisk forsinkede bumletog; her er hof-retten ved længere togrejser ikke gourmet-anretninger eller bare nogle små lækre økologiske sandwiches. Nej, der bydes - aldeles symbolsk for Rigets tilstand efter 10 år med VKO - på hundeæde-wienerpølser som holdes lunkne i termokander medsamt "brød", bagt på luft og sekunda-mel til overpris.

Jo, vi er tæt på VKO's endestation for gamle DSB: Selv en tur i en gammel brun Taunus forekommer mere tillokkende.

Med racismen på finansloven

I dag faldt forhandlingerne om Danmarks finanslov for 2011 på plads.

Og der er nok at forhandle om, skulle man mene, midt i en global krise som rammer ned i enhver danskers hverdag. Alle bliver på en eller anden måde berørt af de dramatiske nedskæringer, som samfundet udsættes for næste år: beskæftigelsen vil falde, antallet af tvangsauktioner stige, servicen forrringes på skole- og fritidsområdet, på sundhedsområdet, på ældreområdet og på uddannelsesområdet.

Folk i tusindtal mister deres job. Mange må gå fra hus og hjem.

Men i det bizarre og forpestede politiske miljø som hersker her i landet, er finanserne helt og aldeles uden betydning, når der forhandles finanslov. Også i den sammenhæng handler det om udlændinge.

Derfor fik Danmark i dag også Europas, ja, måske verdens strammeste flygtninge- og immigrationslovgivning.

Mekanismen er nemlig den simple herhjemme, at det eneste parti med magt, dem som skulle forestille at repræsentere den lille mand, den lille håndværker, den ufaglærte arbejder, pensionisten uden opsparing, de syge, førtidspensionisterne, netop det parti skider de samme befolkningsgrupper et stykke, når det gælder:

På afstemningsdagen er deres agenda nemlig, at Dansk Folkeparti bakker de rigestes repræsentanter på tinge op til gengæld for det eneste som betyder noget for disse selvudråbte folkets repræsentanter:

mere udlændingehad, flere stramninger, flere overtrædelser af internationale konventioner. Mere statsracisme.

Og fordi Danmarks borgerlige partier pt er så uredelige og griske, at de gerne kaster almindelige menneskelig anstændighed på racismens flammende bål, blot for muligheden for at score nogle ekstra millioner i skattelettelser,  får situationen lov til at gentage sig hvert år: de velbjærgede borgerlige laver endnu en horribel plan som vil gøre skellene mellem rige og fattige danskere endnu større, men som til gengæld stiller dem selv ufatteligt meget bedre.

Så grådige og korrupte er de, at selv om de ved, at prisen for disse ekstra goder bliver mere racisme og mere fremmedhad, er det en kamel, de gerne sluger.

Og Danmarks selvbestaltede folkeparti benytter med usvigelig sikkerhed anledningen til at røvrende deres egne underfrankerede kernevælgere ved at stemme for de riges dagsorden på bekostning af dem, de skulle forestille at repræsentere.

Så fremmedfjendske er Pia Kjærsgaard og hendes flok nemlig, at selv om de ved, at prisen for de yderligere udlændingestramninger som de kræver bliver ringere - ikke bedre - vilkår for deres egne kernevælgere, er det en kamel, de gerne sluger.

Danmark går under i disse år - ikke på grund af vores medborgere med anden hudfarve og ikke på grund af de flygtninge, som vores egen militariske adfærd har været med til at bringe til verden.

Nej, vi går under i et selvskabt inferno af griskhed, smålighed, racisme, selvfedhed og ansvarsforflygtigelse, fremkaldt af blokken som kalder sig blå, men som står for det sorteste, man kan forestille sig.


Billede af Mette Dreyer venligst lånt fra Politiken 01apr2010

Menneskesyn

Den forkætrede 24-års regel skal nu blødes en anelse op, udtaler statsminister Lars Løkke til Venstres landsråd.

"For den 23-årige amerikanske sygeplejerske, der allerede kan noget dansk, skal det være lettere at flytte til Danmark med sin danske ægtefælle. For hende har vi brug for," udtaler Løkke Rasmussen til Berlingske.

"Andre udlændinge kan dog være nok så gamle - dem kan vi ikke bruge - de bliver slet ikke lukket ind i landet".

En del tyder på, at Venstre efter ti års parløb med DF helt har overtaget støttepartiets værdier, siden man uden at blinke kan fyre sådan noget bræk af.

Taler du om brugbare mennesker underforstår du, at andre mennesker er skrot. Det siger alt som det menneskesyn som præger VKO.