Pastor Nielsen og mig

I masochistiske øjeblikke kaster jeg mig nogle gange over læsningen af Kristeligt Dagblad.

Her kan man altid finde stof til eftertanke - og vild ophidselse.

I særlig grad bliver mit pis bragt i kog, når de kristelige diskuterer homoseksuelle. Det er helt utroligt, hvad man skal lægge øjne til i de spalter.

Denne gang er jeg blevet vred på pastor Claus Thomas Nielsen, som er voldsomt meget imod tanken om, at homoseksuelle skulle få lov til at gifte sig i hans kirke.

Pastor Nielsen bliver nærmest helt Langballesk i retorikken, mens han himler op:

– Der er i Danmark kun 3200 registrerede partnerskaber, men for denne forsvindende lille gruppe vil man nu relativere det årtusindgamle europæiske ægteskabs- og familiebegreb. Det handler ikke om ligestilling, men om et hysterisk rettighedstyranni ligesom imamernes blasfemikrav, hvor en lille gruppe kræver særrettigheder frem for alle mulige andre mindretal,
udtaler præsten.

Den skal han ikke slippe afsted med. Her er min svada fra Kristelig Dagblads internetsider. I de kommende dage vil jeg mentalt dukke mig, mens jeg venter på, at Guds vrede rammer mig i form af arrige grynt fra den højrekirkelige grisesti i Skjern og Stauning Sogne.


Pastor Claus Thomas Nielsens holdninger kalder på en kommentar. For det første taler han om en "forsvindende lille gruppe" på 3.200 homoseksuelle partnerskaber - underforstået, at så længe gruppen er så lille, er det OK at diskriminere den. Hvilken perverteret holdning. Er kriminalitet også OK, bare den finder sted i det små? Er småløgne bedre end store, pastor Nielsen?

Og gad vide om pastor Nielsen har overvejet, om årsagen til det ringe antal partnerskaber KUNNE findes i, at personer som han selv i årevis har stået i vejen for, at vi homoseksuelle i parforhold har fået den fuldgyldige kirkelige anerkendelse af vores kærlighed, som den og vi fortjener?

Homoseksuelle udgør ca 10% af den voksne befolkning. Hundredtusindvis af mennesker som bigotte gejstlige som Claus Thomas Nielsen på forhånd har afskrevet som mindreværdige kristne. Han hævder givetvis det modsatte, men de facto betragtes vi jo som ikke-jævnbyrdige med heteroseksuelle i hans optik. Havde han indtaget samme holdning, baseret på race, havde han siddet i spjældet for racisme. Nu handler det imidlertid om seksualitet (som man HELLER ikke kan gøre for), og så er det pludselig OK at blive gammeltestamentlig fundamentalist efter forgodtbefindende og gå på korstog IMOD kærligheden. Det hænger ikke sammen med nogen målestok, så hold venligst op med at slå mig i hovedet med bibelcitater med den bagtanke, pastor. Jeg kan finde andre citater, som siger det modsatte.

Claus Thomas Nielsen og hans ligesindede skader Folkekirken. Det er kun få måneder siden, jeg med tungt hjerte meldte mig ud. Jeg KAN ikke leve med at deltage i et fællesskab med personer, som så aktivt modarbejder alt, hvad jeg er og står for. Ligeledes kan jeg heller ikke godtage, at den kærlighed, jeg deler med min mand (ja, det kalder jeg ham, pastor Nielsen, for det er han!) på 12. år skulle være mindre værd i Guds øjne end Claus Thomas Nielsens til hans kone.

Mange tusinde homoseksuelle har gjort som jeg de senere år. Det er ikke godt nok for os at vide, at der findes præster, som godtager os og gerne vil vie os, så længe de højrekirkelige røster uimodsagt får lov til at fortsætte deres skingre tale. Og vi nægter at anerkende Claus Thomas Nielsens og hans meningsfællers ret til at benytte vores parforhold og vores seksualitet som kampplads for et højrekirkeligt oprør med disse slet skjulte anklager om, at vi skulle være årsag til splittelsen i Folkekirken. Nej, pastor Nielsen. Årsagen er personer som dig! Kom ind i det 21. århundrede! Intet står stille. Heller ikke udlægningen af den sande kristne tro. Om hundrede år vil man ryste på hovedet over, at personer som dig fandtes så sent som i det 21. århundrede. Præcis som vi i dag trækker på skulderen af vores forfædre, som mente, at kvinder burde tie i forsamlinger.

Blandt de homoseksuelle, registrerede parforhold er skilsmisseprocenten for resten lavere end i heteroseksuelle ægteskaber. Også det faktum burde vække eftertanke.

Vi er alle syndere for Vorherre, men Gud er kærlighed. Mig forekommer det nærmest ukristeligt og i hvert fald kontraproduktivt, når så mange skinhellige præster bruger så meget tid på at modarbejde den.

Til sidst: jeg håber Folkekirken kommer overens med sig selv, før jeg stiller træskoene. Jeg går nemlig rundt med et stille håb om, at Kirken og jeg en dag mødes i øjenhøjde - uden at jeg behøver at dukke mig for pastor Nielsen og hans venner. I den tro føler jeg mig salig.

Guds fred.