Søg i denne blog

tirsdag den 23. marts 2010

De næste ofre

Nedenstående er klippet min dagbog på homo-portalen Boyfriend:

Hvis det skulle være undgået nogens opmærksomhed, er Pia Kjærsgaard i denne uge sprunget ud som 110% homohader.

Med Kjærsgaards ekstremt fjendtlige anti-homo-ugebrev til sine fans, og hendes utvetydige opbakning til Søren Krarups holdninger kan der ikke længere være nogen tvivl om, hvor DF står.

Derfor er det nu tid på høje tid at advare. Det skal siges, så det ikke kan misforstås:


Den største trussel mod homoseksuelle i Danmark kommer ikke fra muslimske unge eller voldelige nazister eller rockere med hovedet skruet omvendt på. Den kommer heller ikke fra bøvede heteroer i fodboldklubber, som ikke kan se længere end deres egen pik for fordomme. Nej, den kommer fra et lovligt parlamentarisk parti, som 13-15% af danskerne bakker op om, og som er på vej til at kaste sig over os som deres næste hadegruppe, nu hvor udlændingekortet er ved at være slidt op efter snart tyve år.

Der er en tragisk lighed - både i argumenter og retorik - mellem Dansk Folkeparti og nazisternes propagandaminister Göebbels, når det gælder omtalen af homoseksuelle.

Nazisterne vandt Tyskland og smadrede en halv verden. I processen omkom millioner af mennesker - og tusinder og atter tusinder af homoseksuelle.

Tag ikke fejl: DF's nye kampagne imod os vil føre til endnu flere hate crimes. I forskruede højreekstremistiske hjerner vil Pia Kjærsgaards udfald imod os blive set som et OK til mere vold mod bøsserne.

Hvis DF forbliver en magtfaktor efter næste valg, bliver Danmark et sandt helvede for homoer. Kjærsgaard har allerede været ude og stemple LGBT-Danmark som "militant" og "farlig".

Vi skal på barikaderne og kæmpe for helt basale rettigheder og imod diskrimination igen-igen.

Kig dig over skulderen: Pia K - heksen fra Gentofte; den største, organiserede trussel mod danske homorettigheder nogen sinde - er på banen - og hun vil se blod. Dit!

Ingen kommentarer: