I VKO er man fuldkommen besat af udlændinge, og desværre gælder det samme en stor del af danskerne.
Jeg ville ønske, at flere kunne gennemskue, at det KUN er spin, når regeringen og DF forsøger at rette fokus væk fra de steder, hvor det virkelig brænder på, og hvor man ser de håndgribelige beviser på VKOs inkompentence: en sundhedskrise med daglige massefyringer på hospitalerne, krisen i folkeskolen, hvor lederne nu taler om klasser på op imod 40 elever, og en finanskrise som rammer Danmark hårdere end de fleste. Firmaer der lukker, folk som må gå fra hus og hjem, arbejdsløshed, nedskæringer, tilbageslag.
Men hos VKO ser virkeligheden anderledes ud:
"Det går ad helvede til på ældre-området, vi har ikke styr på noget som helst! Borgerne er oprørte".
"Hvad gør vi?"
"Vi strammer sgu da bare udlændingeloven igen og lukker mere lort ud om de fremmede".
De nye udlændingeregler er et stykke signalpolitik af værste skuffe, som oven i købet fratager visse borgere deres valgret. Et hadefuldt stykke lovarbejde, som bør rulles tilbage, så snart den ny regering træder til. At S og SF hopper på regeringens spin er uforståeligt og utilgiveligt.
Jeg vil foreslå et tankeeksperiment helt i VKO's ånd, men med modsat fortegn: tænk, hvis vi sendte alle DF'ere ud af landet! I forvejen er de dårligere uddannet end nogen anden samfundsgruppe, så vi kan sagtens undvære dem. Og en stor del af dem er i forvejen uden for pædagogisk rækkevidde! I dag fortæller Yvette Espersen fx til B.T. at hun har set en flyvende tallerken! Tyder det måske på et menneske ved sine fulde fem?
Men hun er partiets propagandaminister, dets nye kandidat, Søren kone. DF' store håb.
Hvor fredeligt og roligt ville her ikke være uden DF? For min skyld måtte de gerne tage sig en tur på et par hundrede år i Yvettes UFO. Måske ville resten af os så begynde at tale pænt til og om hinanden igen, mens vi frelste nationen fra krisens hærgen?
1 kommentar:
Flyvende tallerkner? Så ved du, hvordan jeg har det, hver gang en politiker henviser til kristne værdier og meningen med tilværelsen.
Bortset fra, at flyvende tallerkner dog er mulige - omend yderst usandsynlige - al den stund, at mennesker har været i stand til at lave rumrejser, og at andre civilisationer dermed i det mindste i teorien også kunne gøre det.
Send en kommentar