Limpinden

Foranlediget af en historie i medierne om en voldelig psykisk syg mand, som er meget dyr i pleje, er Dansk Folkeparti nu klar til at lovgive:

Psykisk syge, som ikke kan styre sig, skal spærres inde under fængselslignende omstændigheder. Så ka' de lære det, ka' de!

For disse handicappede skal tiden med andre ord rulles tilbage til Åndsvageforsorgens tid. Tilbage før den noget venligere lovgivning om psykisk syge kom i juni 1959.

Tilbage til den gang, da det stadig var gode tone at holde de psykisk syg på milevid afstand af "normale mennesker".

Tilbage til stenalderen.

Dette forslag er så himmelråbende Dansk Folkeparti-agtigt af alle de sædvanlige grunde:

1) Det er en hurtig, ikke gennemtænkt reaktion på en medie-historie

2) Det lefler for laveste fællesnævner og intelligens

3) Forslaget foregiver at yde borgerne tryghed, men trygheden er falsk og de menneskelige omkostninger enorme

4) Man er stensikker på, at det ikke bliver gennemført, men siger det alligevel - bare for markeringens skyld. Alle dage SKAL nemlig være en DF-dag i medierne, uanset om man har noget fornuftigt at sige eller ej

5) Vigtigst: endnu en gang afsporer DF den vigtige debat med en af disse evindelige, ligegyldige udmeldinger. Eksperter og andre med aktier i behandlingen af psykisk syge vil nu kaste sig ud i lange diskussioner, mens de vigtige spørgsmål - helt efter planen - glider i baggrunden:

DF er medansvarlig for de kommende, dramatiske nedskæringer i ældreplejen i kommunerne. Hvad vil DF gøre for at forhindre det?

DF er medansvarlig for afskedigelserne på vores hospitaler af tusindvis af ansatte, og DF holdt hånden over Lars Løkkes overforbrug på en milliard til privathospitalerne. Hvorfor?

DF har et kæmpe medansvar for vores store sociale problemer. Uden DF's opbakning var V og K aldrig sluppet igennem med deres fattigdomsfremmende socialpolitik. Hvordan forklarer DF sine lav-indkomstvælgere, at de er blevet snydt så vandet driver af både skattestoppet og skattereformen?

Dansk Folkeparti glider af på ethvert kritisk spørgsmål om konsekvenserne af deres egen asociale socialpolitik.

Partiet er lige så langt fra den "lille mand", som de postulerer at repræsentere, som AP Møller er det.

Klart, de har brug for mere og mere vanvittige afledningsmanøvrer - også for at se sig selv i øjnene.

Men behøver resten af landet og de samlede medier partout at hoppe på limpinden hver gang?