En VKO-special

Senest fra næste år vil en massiv nedskæringsbølge ramme danskerne - eller rettere: nogle af os.

De senere års enorme overforbrug og de enorme skattelettelser, som en del oplever i år, skal betales tilbage.

Hvem skal betale regningen?

Der tegner sig en plan, og den ser ikke rar ud:

Fremtrædende Venstre-folk understøtter nemlig statsministerens trussel om en hestekur til næste år med varsling af betragtelige besparelser. Og fra Dansk Folkeparti nikker Pia Kjærsgaard og siger, at man er "med på at, der skal ske noget". Ingen tvivl altså: nedskæringerne kommer.

Hvor kort hukommelse forventer V, K og O at vælgerne har?

Oppositionen har tordnet mod VKO's vilde overforbrug de sidste par år. Igen i sin nytårstale gentog Helle Thorning, at dette års ufinansierede skattelettelser var en fejlagtig vej at slå ind på. Men oppositionens kritik af regeringens vilde overforbrug er hver gang blevet fejet af banen. Så sent som i sin nytårstale kaldte statsministeren skattelettelserne "fuldt forsvarlige".

Og nu - mindre end en måned efter - står vi så med skægget i postkassen. Regeringens løfter holdt ikke. Korthuset er begyndt at ramle.

Alligevel havde de fleste vælgere nok accepteret de kommende hårde tider, hvis der i det mindste havde været en rimelig sammenhæng mellem, hvem som nød godt af de gode tider med de store skattelettelser, og hvem, som nu får regningen.

Det er imidlertid ikke tilfældet.

Som det er dokumenteret flere gange, vil de højeste indkomster ikke blot få de største skattelettelser i kroner og ører (hvilket måske kunne være rimeligt nok). Nej, de samme mennesker får også en procentvis uforholdsmæssig større fordel af skattelettelserne.

Konkret: Direktør Skaarup fra Danske Bank skal af med 440.000 mindre i skat i 2010 end sidste år. En industri-arbejders skattelettelse vil udgøre 360 kroner om måneden.

Ydermere er det sådan, at skattelettelserne også skævvrider landet: et gennemsnits-ægtepar fra Gentofte, som købte hus i 2005, vil i år opleve at få skatten lettet med 128.000. Havde de i stedet boet på Langeland, ville deres skattelettelse udgøre kun 24.000 kroner.

Når det gælder betalingen for festen, forholder det sig til gengæld stik modsat: regningen vil blive udmøntet i massive nedskæringer i kommunerne til næste år. Nedskæringer, som selv Venstre-borgmestrene indrømmer primært vil ramme ældre-området og ydelserne til de svage grupper samt børneinstitutionerne.

Det er omfordelingspolitik, som er til at tage og føle på. En velkendt strategi, som vi vælgere har lært at kende som en VKO-special eller den omvendte Robin Hood:

Først giver man en masse penge til dem som har i forvejen, og skævvrider derved samfundet til fordel for de velstillede. Derefter fordobler man effekten af sin skævvridning ved at sende regningen til de dårligst stillede, som man snød i første omgang.

Set fra et borgerligt synspunkt kan det være rimeligt nok, at føre en sådan politik. Fanden hytter sine, og da mange af V og K's vælgere netop har en høj indkomst og bor i whisky-bæltet, kan ingen bebrejde de to partier, at de bakker op om deres kernevælgere.

Anderledes ser det ud for Dansk Folkeparti. Partiet som fører sig frem som "den lille mands parti". To tredjedel af partiets vælgere er arbejdere med ingen eller kun kort uddannelse. Partiet får desuden et betragteligt antal stemmer blandt pensionister.

Desværre for DF's kernevælgere tilhører netop de den gruppe, som kommer til at bøde mest for VKO's omfordelingspolitik: Igen til næste år vil de gamle på plejehjemmene opleve forringelser i servicen, dårligere mad, højere priser og hyppigere omsorgssvigt. Blandt de ufaglærte vil ledigheden stige mere end blandt resten af befolkningen. Flere på overførselsindkomst vil ende i Ribers - og på gaden.

Hvorfor stemmer netop de grupper så på DF? Det er svært at give et bud på uden at virke injurierende eller små-fordømmende, men mon ikke svaret ligger lige for: DF taler om alt andet end økonomi. Partiet kører massive kampagner mod burkaklædte kvinder på dommer-bænkene i landets byretter, skønt der ikke findes en eneste burkaklædt kvinde i hele landet. De siger, at den lokale grønthandler givetvis voldtager sin datter, fordi hans religion blåstempler den slags adfærd. De galper op om, at homoer er handicappede, og at bussemanden eller Bin Laden kommer og tager os, hvis ikke vi omkranser landet med maskingevær-reder og sætter et videokamera i hver eneste lygtepæl. Og så bakker de op om flaget, frikadellen, den røde pølse og Richard Ragnwald.

Imens røvrender de deres egne vælgere fra morgen til aften, år ud og år ind.

Denne uhellige alliance; disse tre partier, har nu regeret Danmark i snart ti år. I den periode er antallet af langvarigt fattige medborgere næsten blevet fordoblet. Det samme er antallet af millionærer.

Når Danmark skal til folketingsvalg, senest i november 2011, vil konsekvenserne af VKO's økonomiske skalten og valten være slået fuldt igennem i al sin gru. Da får DF's vælgere igen chancen til at lægge afstand fra det parti, som faldt dem i ryggen. Forhåbentlig vil så kun de mest naive af dem være tilbage.

Trist at det først sker, når de er blevet tvunget helt i knæ af det parti, som sagde, det var deres redning mod alt ondt, men som i stedet viste sig kun at indholde politisk råddenskab af værste skuffe.