Eksempler på den slags er der masser af: tænk blot på de mange amerikanske politikere fra den religiøse højrefløj, som prædiker om ægteskabets hellighed, men som er blevet grebet i utroskab og måske endda ligefrem skabsbøsseri. Hele ti af slagsen er det blevet til indenfor de sidste par år.
Den republikanske vicepræsident-kandidat fra det sidste amerikanske valg er et andet navn fra samme gruppe af skinhellige: Sarah Palin prædiker om (hetero)familielivets lyksaligheder og kræver jomfruelighed indtil ægteskabet, men forsøgte at skjule, at hendes egen teen-age datter fik et barn udenfor ægteskab.
Det fik mange sig en sund latter over den sommer.
Men grinet hører op, og alvoren melder sig, når det gælder den særligt ækle afart af kirkelig skinhellighed som pædofili-skandalen i den katolske kirke repræsenterer:
Under dække af at ville undervise, opdrage og tage sig kærligt af unge drenges opdragelse, har katolske præster i USA og Irland misbrugt op mod 200.000 børn seksuelt.
I Irland offentliggjorde man sidste år en chokerende rapport om fænomenet.
3000 nu voksne ofre for katolske præster, munke og nonner fortæller deres historie i rapporten, som konkluderer, at det samlede antal katolske incest-ofre siden trediverne overstiger 150.000 børn, alene i Irland.
Den irske rapport er blot en ud af mange. Tidligere undersøgelser har dokumenteret, at katolske præster i USA har stået bag voldtægter af mindreårige drenge i tusindvis af tilfælde.
I 1962 udsendte den katolske kirkes ledelse et internt dekret, som bestemte, at sex-overgreb, begået af kirkens gejstlige skulle skjules for enhver pris. Enhver katolik, som røbede noget om en præsts sexuelle eskapader ville straks blive smidt ud af kirken. Gerningsmændene, derimod, ville man ikke foretage sig noget over for.
Dette carte blanche til voldtægt af mindreårige har tusinder af katolske præster benyttet sig af.
For et par år siden måtte den katolske kirke i USA betale svimlende 3,6 milliarder kroner i erstatning til 570 pædofili-ofre, hvilket bragte de samlede katolske erstatningsudbetalinger, alene i USA op på elleve milliarder.
På en med-bloggers hjemmeside kan man se BBC’s TV’s udsendelse, som dokumenterer, at den nuværende pave dækkede over tusindvis af sex-overgreb i sin tid som højtplaceret kardinal i den katolske kirke.
Det er den samme pave, som er indirekte ansvarlig for millioner af menneskers død af AIDS, fordi den katolske kirke hårdnakket nægter sine kvindelige tilhængere at kræve brug af kondom af deres mænd - også selv om manden er hiv-smittet.
I Rusland, Polen og de baltiske lande står tusinder af hard-core katolikker bag hundredvis af voldelige overgreb på uskyldige homoseksuelle medmennesker - i Guds navn.
Og i disse dage er den så gal igen - og igen i Irland: Landets førsteministers hustru, 61-årige Iris Robinson, har selv været en fremtrædende politiker indtil december 2009, hvor hun trak sig tilbage fra det offentlige liv - angiveligt på grund af psykiske problemer. Indtil da havde Mrs Robinson ført sig frem som en ekstremt religiøs person, der forfægtede familieværdier og hadede homoseksuelle som pesten. Proto-typen på en god kristen med andre ord.
Hendes person og anti-homo-holdninger blev imidlertid genstand for voldsom lokal debat, da hun i et TV-program om børneopdragelse, hvor talen kom ind på misbrug af børn sagde:
"Jeg kan ikke forestille mig noget mere afskyeligt end misbrug af et barn. Det er ligeså slemt som homoseksualitet".
En udtalelse, som er ligeså krænkende som den er lovstridig.
I denne uge kom det så frem, at samme Mrs Robinson indtil for nyligt havde et forhold til en 19-årig mand, og at hun ulovligt har forsynet den unge mand med op imod en halv millioner kroner i iværksætter-støtte til start af en cafe.
Hendes mand har måttet drage konsekvensen af konens handlinger og er nu trådt tilbage som Irlands førsteminister.
Mrs. Robinsons politiske liv er forbi. Hendes ti år lange karriere som ultra-religiøs, dobbeltmoralsk hate speaker er endelig omme. Hun nåede at gøre utallige mennesker ondt med sit onde budskab.
Og igen trænger spørgsmålet sig på: hvor kommer den største religiøse trussel mod vort moderne samfund i virkeligheden fra?
Jeg har sagt det før, og siger det gerne igen:
Den katolske kirke spreder gru, hvor end den stikker sit hoved frem. Den katolske kirke præges af dobbeltmoral, skinhellighed, magtfuldkommenhed og arrogance og direkte had i forhold til de mennesker, den giver det udtryk af at ville hjælpe.
I dag udtalte paven, at homoseksuelle ægteskaber er "en trussel mod menneskeheden". Hvad er han selv?
Tænk over det: paven har tusinder gange flere menneskeliv på samvittigheden end Osama Bin Laden. Alligevel drøner vores soldater rundt og sætter livet på spil i Afghanistan. Hvorfor?
Hvorfor udråber Trykkefrihedsselskabet i grunden ikke katolicismen til en terror-religion?
Hvornår forlanger Pia Kjærsgaard, at PET overvåger ledende katolske præster?
Jeg synes, vi skulle kalde vores "drenge" hjem fra Helmand og i stedet invadere Vatikanet. Som en præventiv foranstaltning - i kærlighedens navn.
1 kommentar:
Jeg tror ikke, du behøver se efter katolikkerne for at finde folk, der dækker over pædofili. Den danske Folkekirke kan ikke overraskende sammenlignes med andre protestantiske kirker, men den skiller sig ud på et særligt punkt: Hvor andre tilsvarende institutioner har deres antal problemer med pædofili, som svarer til det, man kan forvente af en så stor befolkningsgruppe, som institutionerne repræsenterer, så er der næsten ingen tilfælde i den danske Folkekirke. Der er så få, at det faktisk virker meget mærkeligt.
Send en kommentar