Krig på kniven

Forsvarsminister Gade er rasende på den tyske udenrigsminister Westerwelle, som ønsker sig en fælles EU-hær, der kan agere under fuld parlamentarisk kontrol i kampen mod terror.

"Den slags udtalelser underminerer de danske bestræbelser på at få forsvarsforbeholdet ophævet", siger Gade.

Men næppe havde Gade udtalt sig, før han blev sat på plads af Prof. Ole Wæver fra Københavns Universitet, som - pinligt for Gade - viser sig at have betydeligt bedre forstand på de dele end forsvarsministeren.

"Gades frygt for at danske soldater bliver sat i aktion i en sammenhæng, som Danmark ikke ønsker, er totalt ubegrundet", siger Wæver.

Tilbage står - igen - Søren Gade på sidelinjen, som en sympatisk mand, der lader til fuldstændigt at have mistet kontrollen over sit resortområde.

Værre er det dog, at Ole Wævers afslutningssalut rammer direkte ned i en betydeligt mere påtrængende problemstilling, som burde gøre dybt indtryk på enhver borgerlig sjæl - og på ministeren:

"Desuden undrer Søren Gades forbehold mig. Der var engang, hvor den slags var god borgerlig politik."

Wæver har ret, igen. Søren Gade og resten af regeringen har gennemført en gigantisk fortrængningsmanøvre i kampen for at blive ved magten. På den måde forsøger man at holde EU-skeptikerne i støttepartiet stangen uden at miste opbakningen fra de glødende EU-tilhængere i egne rækker.

Hvis vi skal ophæve forsvarsforbeholdet (hvilket der er flere gode grunde til at sige ja til, end der er til at opretholde det), betyder det naturligvis et mere intensivt samarbejde med de andre EU-landes hære og løbende diskussioner om, hvad EU-styrken skal beskæftige sig med.
Hvad galt er der i det? Med den danske hærs milliardfiaskoer omkring investeringer i fejlbehæftet materiel in mente kan det da kun blive bedre. Og er det virkelig værre at arbejde sammen med vores venner i EU end at befinde sig i lommen på George Bush, hvor Anders Fogh anbragte os?

Vel er det ej.

Det ville klæde regeringen at droppe denne berøringsangst overfor EU og tage afstemningerne om forbeholdene nu, hvor vi alligevel er på røven og hverken har råd til at ryge eller rejse. Den danske regerings samlede indsats taget i betragtning, er EU nemlig vores mindste bekymring. Drop forbeholdene. Kom og frels os fru Merkl.