Det lille ord med den store virkning

Politiken undskylder de følelser, avisens trykning af Muhammed-tegningerne har fremkaldt hos store dele af verdens muslimske befolkning.

For min skyld kan folk mene, hvad de vil om den undskyldning, men skal vi ikke til gengæld være enige om, at det sidste ord må være sagt i den sag - og alle de andre, lignende, som vi vælter os rundt i her i landet?

Muslimer er blevet en permanent angst-neurose for mange for danskere i en grad, så det har domineret snart sagt enhver samfundsdebat i næsten ti år.

Selv den værste fobi kan imidlertid kureres med den rette hjælp, så lad os dog for fanden komme videre? Jeg har netop besøgt USA - et samfund, bestående af folk af mange farver og trosretninger og bestemt ikke uden sine problemer. Alligevel er kontrasten voldsom, når man vender hjem til andedammen. Hvor er dog den gammelkendte danske tolerance? Hvor er vores frisind? Hvor er vores sans for proportioner? Borte på blot ni år med maksimal indflydelse til DF.

Det er på tide, at vi borgere her i landet lægger al det fjendskab og bitterhed bag os, giver hinanden hånden og lover at respektere hinanden igen. Heri indgår så også, at vi dropper afviklingen af de løbende mesterskaber i muslimfornærmelser, som er blevet vores dybt uklædelige nationalsport.

I det lys takker jeg Politiken for avisens initiativ. Og undrer mig igen over, hvorfor Helle Thorning så ofte har travlt med at forsøge at overgå DF's udlændinge-retorik og halse efter DF's agenda fremfor at sætte sin egen.