Bøsseblog...

....men alle må gerne læse med. Nedenstående er fra min dagbog på homo-portalen Boyfriend:

Den første måned af 2010 er gået, og året har allerede set femten ny-konstaterede hiv-smittede i Danmark. Trist, men ikke uventet.

Endnu mere trist er det dog, at der tillige er fundet hele syv personer, som udover hiv-diagnosen fik en aids-diagnose, fordi de var så medtaget af langvarig hiv-sygdom, at deres immunforsvar havde slået helt fra. Vi taler med andre ord om personer, som har gået rundt med hiv i årevis uden at være blevet testet.

De hiv-følgesygdomme, som udløser en aids-diagnose er skrækkelige - hver og en. Vi taler for eksempel om fremskreden svamp i mundhulen og spiserøret, så man næsten ikke kan indtage føde, eller om CMV - en ondartet virus som nedbryder organer som fx øjne eller binyrer, så man risikere at blive blind eller miste sin førlighed.

Der er ingen grund til at blive så syg i 2010. Slet ingen.

Det kan ikke siges tit nok: bliv testet straks, hvis du er det mindste i tvivl om din hiv-status. Det er ikke altid nogen picnic at være hiv-patient, men tro mig: at være en ubehandlet hiv-patient, som ikke kender sin status er mange gange værre.

Det er efterhånden veldokumenteret, at hiv primært spredes fra netop gruppen af folk, som går rundt som smittede uden at være testet. Jeg tror, at mange lever i en form for benægtelse gennem lang tid, hvor de fortrænger episoderne med ubeskyttet sex lige så hurtigt som de finder sted; andre føler sig måske usårlige. Andre igen er så angste, at de helt enkelt ikke kan tage sig sammen til at blive testet, uden at en venlig sjæl tager deres hånd og hjælper dem igennem processen.

Hvad end grunden er, er det vigtigt, at vi får nedbragt antallet af utestede hiv-positive iblandt os. Her føler jeg, at vi, som ER positive, har et stort medansvar: jo bedre vi bliver til at italesætte vores egen sygdom overfor omverdenen, jo mindre tabu om den vil der være.

Jeg kan ikke med god samvittighed påstå, at det altid er omkostningsfrit at stå frem som positiv. Mange kan fortælle om mistede venner, kærester, jobs , nærtstående personer, venner gennem mange år, som efter det indledende chok ovenpå nyheden var empatiske, trøstende og hjælpsomme, men som pludseligt 'sivede' og forsvandt i månederne derefter.

Men så igen: de fleste, som er åbent hiv-positive oplever det som en stor lettelse. Lidt som at springe ud for anden gang. Og er man single og på kærestejagt er det unægteligt også rart, hvis aben er ude af buret, før man får dated for meget med Mr Maybe Right. Om man så skal lede målrettet efter en positiv kæreste eller bare kærligheden råde, er et helt andet spørgsmål. Der er flere par i min bekendtsskabskreds med forskellig hiv-status, som har det fint sammen. De er måske i virkeligheden det allerbedste bevis på, at hiv ikke behøver at fylde mere end man selv ønsker, sålænge der blot er fuld åbenhed om sygdommen.

Der er ikke nogen tjekliste for, hvordan man som hiv-positiv skal håndtere sin hiv. Hver må finde sin vej, men ét er sikkert: jo mere vi selv dukker nakken, jo mere tabuiseret bliver vores sygdom, og jo mere vil den blive spredt. Hvordan kan vi forvente, at en frygtsom, måske-smittet fyr tør lade sig teste, hvis vi selv er med til at omgærde hiv med så megen tavshed?

Det er et udtryk for hiv-aktivisme i allerbedste forstand at tale med en ven om at blive testet og hjælpe ham gennem processen, hvis han giver udtryk for, at det er svært at "tage sig sammen".

Det samme kan siges om at være åben om sin hiv-status, uanset om den er negativ eller poz.

Begge dele er hovedingredienser i indsatsen mod den lille virus med den store virkning, men kan naturligvis ikke stå alene. Andre elementer handler om kondombrug, og om at de hiv-negative OGSÅ har en forbandet pligt til at passe på sig selv og ikke overlade deres fremtidige hiv-status til de partnere, de møder i troen på, at fyren nok siger det, hvis han er positiv. Tænk, hvis gutte er ligeså berøringsangst som dig selv? Hvad så?

I Nykøbing Falster er en hiv-smittet fyr netop blevet idømt halvandet års fængsel for at smitte sin kæreste gennem fem år. De to havde aldrig talt om sikker sex, men havde bollet ubeskyttet fra første dag. Samtidig havde de levet i et åbent forhold med adskillige sidespring. Efter forholdet ophørte, blev de begge konstateret positive, og kun fordi der tilfældigvis lå en gammel blodprøve fra den ene af parterne, fra før forholdet begyndte, kunne det fastslås, hvem af de to, der havde smittet den anden. Da de skiltes i vrede, kunne den blodprøve bruges som udgangspunkt for en straffesag. Er det rimeligt?

Vel er det ej!

Havde bare en af de to evnet at få taget en hiv-test og fået slæbt sin partner med, ville meget sorg og frustration være undgået, men selv efter at den ene af dem havde været indlagt i flere omgange for hiv-relaterede sygdomme, kunne han ikke få ordet sagt. Nu sidder han i spjældet, og ex-kæresten har fået sin "hævn". Men Danmark kunne have været én hiv-smittet person og to knuste skæbner foruden, hvis bare....

Det er letkøbt bare at sige "velkommen i klubben" til årets nye hiv-smittede. Men skulle en af jer læse dette, vil jeg bare sige, at du nu er blevet medlem af en klub med det særkende, at rigtig mange af dens andre medlemmer først bliver synlige, hvis DU gør dig selv synlig. Så skal du til gengæld også se løjer! Der er bogstavelig talt millioner af os.

Du er ikke alene.

Det skal nok gå altsammen.