"Bonderøven Retro" er et populært TV-program på DR med en majet sexet vært.Samme betegnelse kan imidlertid også hæftes på vores mindre sexede regering og dens støtteparti. I modsætning til hvad stemmerne fra "udkantsdanmark" i disse måneder siger, er Hovedstaden nemlig i disse år i offer for provinsialisme og stenalderagtig politik.
Senest har Venstres gruppeformand Kristian Jensen meddelt, at det er planen at flytte Energistyrelsen til Esbjerg. Ja, faktisk forestiller Venstre sig, at samtlige statsinstitutioner fra nu af skal placeres i provinsen. Disse flytninger kommer oven i de allerede foretagne udflytninger af bl. a. Skats Betalingscenter og Sikkerhedsstyrelsen samt ikke mindst oprettelsen af de nye regionscentre, som med et snuptag fx flyttede Hovedstadens administrative centrum væk fra Hovedstaden til Hillerød - 35 km væk - i statsministerens valgkreds!
Regeringen har aktivt fjernet tusinder af jobs fra landets hovedstad i de senere år og placeret dem i egne af landet, hvor de færreste kvalificerede medarbejdere har ønsket at bo. Resultatet har været enorme omkostninger for både staten og borgere på grund af efterslæb i sagsbehandlingen og fejl.
Jo, der lefles i høj grad for provinsen i disse år, selv om Fælleslisten trænger sig på med flere og flere krav på vegne af det såkaldte yder-Danmark.
Ingen protesterer overfor kravene. Ingen gør opmærksom på, at provinsen i forvejen er nærmest tæppebombet med kulturhuse, svømmehaller og koncertsale i et antal som opgjort pr. tusinde indbyggere mange gange overgår Hovedstadens. Ingen minder om, at provinsen er plastret til med motorveje i et omfang, som Københavnsområdet aldrig når, selv om behovet er langt større der. I mellemtiden forfalder landets hovedstads vejnet med enorme huller i den indre bys gader og elendig skiltning.
Hovedstaden er ved at kvæles i forurening. På hele 35 af byens hovedstrøg måles dagligt en alt for høj dosis af sundhedsskadelige stoffer. Børn får astma og voksne cancer, men vores "retro-regering" og dens støtteparti af knoldesparkere afviser enhver indgriben, sådan som det ellers kendes fra stort set alle andre hovedstæder. Det er som om man er på et provinsielt hævntogt mod hovedstaden. Ethvert ønske fra bystyret om fx trængselsafgifter, miljøkrav til skibstrafikken, skærpede krav til byens miljøzoner eller krav til personbiler om at køre med partikelfilter afvises brutalt.
Der er en foruroligende parallellitet mellem regeringens fordelingspolitik og dens holdning til provinsen kontra hovedstaden: Igennem flere år har regeringen pøst penge ud til landets rigeste i form af skattelettelser og samtidig givet de dårligst stillede et ekstra slag i ansigtet ved at lade dem betale regningen. På samme måde ser vi i disse år, at provinsen forgyldes, mens Københavns bevidst udsultes - samtidig med, at der spændes ben for alle tiltag til forbedring af forholdene fra Hovedstadens folkevalgte.
Og mens højreekstremisterne i DF galper op og kalder indvandrere en plage, bor de selv på sikker afstand af de ghettoproblemer, de bærer deres store del af ansvaret for: Pia Kjærsgaard i Gentofte, Kristian Thulesen Dahl i Vonge, Søren Espersen i Køng på Sydsjælland, Jesper Langballe i Kjellerup og Søren Krarup ude i Hampen.
Nej, ingen kan i fuldt alvor længere påstå, at Hovedstaden er en dominerende faktor i Danmark. Danmark er der imod gennemsyret af en dyb provinsialisme, som præger vores land fra yderst til inderst. Det er for resten den samme holdning, som driver det fremmedhad, vi er så kendte for og som fremmer den jantelovsindstilling, som vi aldrig får rystet af os, om så hele verden spæner fra os mod nye horisonter.
Der er dejligt i provinsen. Der er marguerite-ruter, landevejskroer, gyllestank og rød dansk malkerace på græs. Der er hvide, romantiske kirker med enestående kalkmalerier og godser med hårdt trængte halv- og hel-adelige familier med tyske navne, som ikke kan få økonomien til at løbe rundt. Man kan smile til en kronhjort og vinke til en stær i provinsen. Og der er sommerrevyer og Kandis på kroen om lørdagen og Richard Ragnwald på en blokvogn. Og åbenbart en mere og mere udbredt følelse af mindreværd som giver sig udslag i krav om alle storbyens fordele, selv om man bor, hvor kragerne vender.
Skal Det Kgl. Teater mon snart flyttes til Aulum? Skal vi tvinge Majestæten til at tage residens på Anholt? Eller skal vi komme til fornuft og indse, at overskud, udsyn, fremskridt og internationalt format ikke opnås ved at gå i små sko og forlange vores Hovedstad reduceret til det rene provins - i jantelovens navn?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar