Om jøder, ufrivillig vandladning og bøsser

Dansk Folkepartis Pia Kjærsgaard går i dag til kamp for jøderne på Nørrebro efter at Jyllands-Posten har fortalt, at de bliver overfaldet og truet af unge muslimer, når de bevæger sig ind i bydelen.

Det er helt i orden at jage jøder. Ingen går i brechen for dem - heller ikke den danske venstrefløj, som hader Israels eksistens. Venstrefløjens tavshed er sigende, fordi det normalt er herfra, at anklager om racisme og fremmedhad fyger gennem luften,

skriver Kjærsgaard i sit nyhedsbrev (som denne blogger af princip ikke linker til).

Hvor smukt. Hvor hyklerisk!

For nu at få det på plads med det samme: nej, det er ikke på sin plads at overfalde nogen som helst minoriteter - eller majoriteter for den sags skyld. Ikke jøder, ikke muslimer, ikke DF'ere, ikke bøsser, ikke rødhårede - ingen.

Men det er omvendt afsindig frækt, hyklerisk, ja, ækelt at opleve, når DF gang på gang tager én minoritet i forsvar med det formål at hetze mod en anden - og det gør Pia Kjærsgaard og hendes parti pr rutine.

I disse dage skal vi overbevises om, at DF skal ikke har noget imod homoseksuelle. Faktum er, imidlertid, at homoseksuelle kun er interessante for Dansk Folkeparti, når vi kan bruges i partiets kamp mod muslimer: Derfor står homo-sagen DF's hjerte nær, når en dansk, homoseksuel præst i Tingbjerg chikaneres fuldkommen utilstedeligt af nogle lokale indvandrer-unge, mens partiets tavshed er tåkrummende pinlig, hver gang der sker et nyt overfald på en ung bøsse i det indre København. Det sker faktisk i gennemsnit en gang om ugen, men emnet blev med ét slag bemærkelsesværdigt uinteressant for Dansk Folkeparti, da både en polititalsmand og ditto for LGBT-Danmark samstemmende udtalte til Politiken, at de fleste af disse hate crimes skyldes etniske danskere, tilsyneladende endda ofte fra det højre-ekstreme miljø. Det eneste overfald under Outgames sidste år, blev da også begået "hvide" danskere.

Ikke en gang minoriteten af "ægte danskere" i udkantsdanmark - Pia Kjærsgaards kernevælgere - betyder i virkeligheden noget for DF, sålænge partiet bare opnår endnu en "muslimstramning". Vi så det, da DF stemte for regeringens genopretningspakke og for regeringens ønske til placering af et nyt sygehus i Nordvestjylland for nyligt. Stik mod partiets egne vælgeres ønske lagde DF igen alle sine æg i regeringens kurv. I går kom kravet om "betaling" så: "vi stemte for mere skævvridning af Danmark til fordel for de bedst stillede. Nu skal I stemme for endnu en udlændinge-stramning, denne gang garneret med lidt grundlovsstridig etnisk udrensning."

I DF kalder man sig dyrenes parti, men det handler ikke ikke om at støtte Kattens Værn eller uddele hamstere til børnehavebørn. Det handler kun om at forbyde Halal-slagtning. Igen: den virkelige, udlændingefjendtlige agenda skjules bag et slør af tilsyneladende velvilje.

Europæiske jøder har tidligere i skarpe vendinger kritiseret Dansk Folkeparti for deres rablende nationalisme, så mon ikke flertallet af danske jøder meget vil have sig frabedt den omklaring fra DF, som Pia Kjærsgaard i dag lægger op til? Dertil minder DF's retorik overfor muslimer trods alt for meget om tilsvarende ord, brugt mod jøderne i forrige århundrede. Det er for gennemskueligt.

Kald det kulturkamp, kald det nationalisme, kald det værdipolitik, kald det hvad du vil:

Der, hvor det gælder - i Folketingssalen - handler DF stik modsat alle de smukke ord. Man har kun ét politisk leitmotif: Ned med alt anderledes.

I dag fik DF's Liselotte Blixt for resten en del gratis DF-sendetid på TV2 News, fordi hendes parti nu pludselig er glødende fortalere for en plan mod inkontinens. Det var de godt nok ikke i morges, men siden har en overlæge sagt, at ufrivillig vandladning koster Danmark en formue. Blixt oplyste desværre intet om, hvorvidt partiets vandladningsindgreb vil medføre et ophør af deres uafladelige pissen på Danmarks minoriteter. Men næppe.

Samme Liselotte Blixt vil gerne deltage i årets Gay Pride. Hun kunne have valgt at vise os sin opbakning sidste år under Outgames. Det havde garanteret hende og hendes parti internationalt fokus og stor respekt. I stedet valgte Blixt og hendes partikammerater demonstrativ at vende os ryggen, selv om udenlandske politikere strømmede hertil for at diskutere homorettigheder. Det var vi en del, som var dybt skuffede over - men ikke forundrede.

I år er det anderledes: i år er der en parade og den går ned gennem Nørrebrogade! Hvilken gylden mulighed for Dansk Folkeparti for i ly af et akut opstået anfald af phony homo-tolerance at tiltvinge sig mulighed for at marchere Muslimland. Og hvem ved: måske er der oven i købet en galning som råber noget grimt efter de to DF'ere, så offerrollen kan køres i stilling igen?

Alt er som det plejer: intet kan tages for pålydende, når DF's spinmaskine kører.

Bare en hjemmehjælper

Der er sagt og skrevet mange ord i de senere dage om Dansk Folkepartis deltagelse i årets Gay Pride.

Mest af alt er jeg glad for, at det lykkedes at dokumentere for den brede offentlighed, at partiets minoritetsfjendtlige holdning rækker betydeligt længere end til muslimer. Den omfatter også mennesker, som har den frækhed at forvente ligeret, selv om de født med en anderledes seksualitet. Og den omfatter dobbeltmoral i en klasse for sig:

Mere end fyrre gange har Dansk Folkeparti forsøgte at knægte homo'ers ligestilling ved afstemninger i Folketinget. Ofte har de på eget initiativ forsøgt at begrænse den gennem forslag, som skulle fjerne allerede givne rettigheder. Og i denne uge kunne man høre partiets ligestillingsordfører i TV fastholde de kendte synspunkter, mens hun bakkede op om Søren Krarups ord:

homoseksuelle er handicappede.

Alligevel forventer den samme ligestillingsordfører at blive godt modtaget, når hun løfter DF-fanen og går med i vores parade.

Blandt os homoseksuelle findes der personer som stemmer på DF, eller som bare ikke kan se problemet i at lade DF deltage Pride paraden. Jeg forstår dem ikke. Skygger deres modvilje mod indvandrere for evnen til at gennemskue, at de selv står næst i rækken som ofre for DF's organiserede had? Eller er de - med den fremragende blogger Karen M. Larsens ord - blot selvforagtende homoseksuelle, som ubevidst kryber ind i en offerrolle?

Disse borgerlige bøsser og lesbiske (for borgerlige er de alle), der påberåber sig deres eget frisind og som beder os andre om at opvise en tolerance, som står i skærende kontrast til den intolerance, DF møder os med, har efter min mening misforstået ikke så lidt. Med dialog kommer man ingen vegne med DF. DF ekskluderer dissidenter. Hvornår har man nogen sinde hørt en DF'er sige: jeg tog fejl?

Er det virkelig så svært at gennemskue, hvorfor DF pludselig har denne ubændige trang til at fremstå homo-venlige, selv om de i et og alt arbejder modarbejder os og kalder os frastødende?

Husk at intolerance er selve Dansk Folkepartis eksistensberettigelse. Den siger de ikke farvel til. Tværtimod: som en gøgeunge i reden forsøger de nu at kapre vores parade med et reklame-stunt, som skal overbevise 'danskerne' om, at så slemme er de heller ikke. Kan paradens arrangører og deltagere ikke gennemskue det, har Gay Pride mistet sit sidste skin af politisk manifestation. DF har brug for (nogle af) os - men ikke som venner; højst som personer som kan give partiet det skær af legitimitet, som kræves for at begå sig som støtteparti og blandt den del af borgerskabet, som måske selv har en søn eller en datter, som er 'til den forkerte side'.

Stand-upperen Omar Marzouk sagde i dag i radioen:

Uden indvandrerne og bøsserne var Pia Kjærsgaard bare en sur hjemmehjælper.

Han har ret. Så spørgsmålet er: vil vi være et redskab for DF's minoritetsfjendtlige holdninger, eller er vi i stand til - bare denne ene dag året - at leve op til vores egen parades navn og vise lidt stolthed og nægte at vrikke røven i takt til DF's pibe?

En dyd af dumheden

En norsk undersøgelse viser, at nordmændene ikke går særligt meget op i, om der er pesticider i deres pinnekjøt eller kinin i deres kanin i kål. Eller mug på myseosten for den sags skyld.

Interessen for økologisk, giftfri mad i Norge er nemlig omtrent ligeså stor som entusiasmen for hardangerfele-fileri er herhjemme. Nærmest lig nul eller nøll, som man vist siger på de kanter.

Særligt uinteresserede i økologi er norske mænd, lavt uddannede og vælgere, der stemmer på Fremskrittspartiet.



Og i Danmark mener DF's Peter Skaarup, at der ikke er nogen grund til at involvere psykologer i de soldater, som skal i krig. Det uagtet at 281 danske soldater har forsøgt selvmord efter de kom hjem, og hundreder flere lever med store ar på sjælen.

- Soldaterne har det fint. En rask lille krig styrker dem kun, udtaler Skaarup.

Danmarks Radios mikrofonholder lod Skaarup slippe afsted med den bemærkning uden at stille yderligere spørgsmål.

Det ville være så inderligt ligegyldigt, hvad man mener på den fremmedfjendske højrefløj både i Norge og her, hvis det ikke var fordi de samme mennesker insisterer på at fremture i deres dumhed og sætte andre menneskers velfærd over styr i processen. Og både her og der lider store dele af befolkningen under disse folkevalgte narrøves manglende kompetence, empati og intelligens.

Vores helt eget sted

Hvis vores planet blot var en landsby med 100 mennesker ville den bestå af:

57 asiater
21 europæere
14 fra Nord- og Sydamerika
8 afrikanere

52 ville være kvinder
48 ville være mænd

70 ville være ikke-hvide
30 ville være hvide

70 ville stamme fra den ikke-kristne del af byen
30 ville stamme fra den kristne del af byen

90 ville være heteroseksuelle
10 ville være homoseksuelle

6 af landsbyens beboere ville eje 59% af byens rigdom - og de ville alle bo i den del af byen som hedder USA !

80 ville ikke bo i et hus

70 ville ikke være i stand til at læse

1 ville være døende

1 (ja kun 1!) ville have en uddannelse ud over grundskolen

1 ville have eje en computer

Hvis man ser på vores verden ud fra sådan et "kompakt" synspunkt, bliver behovet for accept, forståelse og uddannelse pludselig mere tydeligt.

Hvis du vågnede op i morges, og følte dig mere rask en syg, så er du mere heldig end den million mennesker, som ikke overlever denne uge.

Hvis du aldrig har oplevet faren ved krig, rædslen ved tortur eller smerten ved sult , så er du bedre stillet end 500 millioner mennesker verden over.

Hvis du kan gå i kirke uden at frygte terror, arrestation, tortur eller død, er du bedre stillet end 3 milliarder mennesker på Jorden.

Hvis du har mad i køleskabet, tøj i skabet, et tag over hovedet og et sted at sove, så er du rigere end 75% af verdens indbyggere.

Hvis du har oven i købet også har penge i banken eller bare i din pung, så hører du til blandt verdens rigeste 8%

Hvis dine forældre stadig er i live og stadig er gift, så er du meget heldig og tilhører et mindretal

Hvis du kan læse denne tekst, så er du bedre stillet end over 2 milliarder i denne verden som er analfabeter

Arbejd, som om du ikke behøvede penge.

Elsk, som om du aldrig er blevet såret.

Syng, som om ingen kan høre dig.

Lev som om dette er himlen på jord.

Ammitzbølls 180 graders røvrending

Partiet Liberal Alliance meddeler i dag, at man gerne stemmer imod sin egen politik både på udlændingeområdet og vedrørende ligestilling af homoseksuelle - hvis blot det kan holde Lars Løkke ved magten.

Hermed smider en af partiets ledende skikkelser, Simon Emil Ammitzbøll sine tidligere sejre på homo-området overbord.

Ammizbøll blev kåret som årets politiker i 2006 af Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske. Det var også hans fortjeneste, at homoseksuelle fik ret til at adoptere.

Kort før Simon Emil Ammizbøll forlod De Radikale i 2008, skrev han en svidende kronik i Berlingske Tidende. Kronikken var en regulær tilsvining af den radikale gruppeledelse for manglende sammenhæng mellem de værdier partiet sagde det stod for og den førte politik.

Nu gør han så selv det samme - blot på en grellere måde: Ammitzbøll forråder det mindretal, han selv tilhører. En venlig sjæl burde fortælle ham, at queer-politik ikke handler om at gøre det modsatte af det, man blev valgt på.

Sagt fra en bøsse til en anden: Simon Emil, du er en homo-røvrender af værste skuffe.

Retro-bonderøvene

"Bonderøven Retro" er et populært TV-program på DR med en majet sexet vært.

Samme betegnelse kan imidlertid også hæftes på vores mindre sexede regering og dens støtteparti. I modsætning til hvad stemmerne fra "udkantsdanmark" i disse måneder siger, er Hovedstaden nemlig i disse år i offer for provinsialisme og stenalderagtig politik.

Senest har Venstres gruppeformand Kristian Jensen meddelt, at det er planen at flytte Energistyrelsen til Esbjerg. Ja, faktisk forestiller Venstre sig, at samtlige statsinstitutioner fra nu af skal placeres i provinsen. Disse flytninger kommer oven i de allerede foretagne udflytninger af bl. a. Skats Betalingscenter og Sikkerhedsstyrelsen samt ikke mindst oprettelsen af de nye regionscentre, som med et snuptag fx flyttede Hovedstadens administrative centrum væk fra Hovedstaden til Hillerød - 35 km væk - i statsministerens valgkreds!

Regeringen har aktivt fjernet tusinder af jobs fra landets hovedstad i de senere år og placeret dem i egne af landet, hvor de færreste kvalificerede medarbejdere har ønsket at bo. Resultatet har været enorme omkostninger for både staten og borgere på grund af efterslæb i sagsbehandlingen og fejl.

Jo, der lefles i høj grad for provinsen i disse år, selv om Fælleslisten trænger sig på med flere og flere krav på vegne af det såkaldte yder-Danmark.

Ingen protesterer overfor kravene. Ingen gør opmærksom på, at provinsen i forvejen er nærmest tæppebombet med kulturhuse, svømmehaller og koncertsale i et antal som opgjort pr. tusinde indbyggere mange gange overgår Hovedstadens. Ingen minder om, at provinsen er plastret til med motorveje i et omfang, som Københavnsområdet aldrig når, selv om behovet er langt større der. I mellemtiden forfalder landets hovedstads vejnet med enorme huller i den indre bys gader og elendig skiltning.

Hovedstaden er ved at kvæles i forurening. På hele 35 af byens hovedstrøg måles dagligt en alt for høj dosis af sundhedsskadelige stoffer. Børn får astma og voksne cancer, men vores "retro-regering" og dens støtteparti af knoldesparkere afviser enhver indgriben, sådan som det ellers kendes fra stort set alle andre hovedstæder. Det er som om man er på et provinsielt hævntogt mod hovedstaden. Ethvert ønske fra bystyret om fx trængselsafgifter, miljøkrav til skibstrafikken, skærpede krav til byens miljøzoner eller krav til personbiler om at køre med partikelfilter afvises brutalt.

Der er en foruroligende parallellitet mellem regeringens fordelingspolitik og dens holdning til provinsen kontra hovedstaden: Igennem flere år har regeringen pøst penge ud til landets rigeste i form af skattelettelser og samtidig givet de dårligst stillede et ekstra slag i ansigtet ved at lade dem betale regningen. På samme måde ser vi i disse år, at provinsen forgyldes, mens Københavns bevidst udsultes - samtidig med, at der spændes ben for alle tiltag til forbedring af forholdene fra Hovedstadens folkevalgte.

Og mens højreekstremisterne i DF galper op og kalder indvandrere en plage, bor de selv på sikker afstand af de ghettoproblemer, de bærer deres store del af ansvaret for: Pia Kjærsgaard i Gentofte, Kristian Thulesen Dahl i Vonge, Søren Espersen i Køng på Sydsjælland, Jesper Langballe i Kjellerup og Søren Krarup ude i Hampen.

Nej, ingen kan i fuldt alvor længere påstå, at Hovedstaden er en dominerende faktor i Danmark. Danmark er der imod gennemsyret af en dyb provinsialisme, som præger vores land fra yderst til inderst. Det er for resten den samme holdning, som driver det fremmedhad, vi er så kendte for og som fremmer den jantelovsindstilling, som vi aldrig får rystet af os, om så hele verden spæner fra os mod nye horisonter.

Der er dejligt i provinsen. Der er marguerite-ruter, landevejskroer, gyllestank og rød dansk malkerace på græs. Der er hvide, romantiske kirker med enestående kalkmalerier og godser med hårdt trængte halv- og hel-adelige familier med tyske navne, som ikke kan få økonomien til at løbe rundt. Man kan smile til en kronhjort og vinke til en stær i provinsen. Og der er sommerrevyer og Kandis på kroen om lørdagen og Richard Ragnwald på en blokvogn. Og åbenbart en mere og mere udbredt følelse af mindreværd som giver sig udslag i krav om alle storbyens fordele, selv om man bor, hvor kragerne vender.

Skal Det Kgl. Teater mon snart flyttes til Aulum? Skal vi tvinge Majestæten til at tage residens på Anholt? Eller skal vi komme til fornuft og indse, at overskud, udsyn, fremskridt og internationalt format ikke opnås ved at gå i små sko og forlange vores Hovedstad reduceret til det rene provins - i jantelovens navn?

Os og jer

På et inferiørt web-site (inferiørt fordi jeg ikke havde hørt om det før), faldt jeg over denne liste over bøsse-stereotyper.

Som enhver politisk bevidst homo hader jeg den slags, men jeg tænkte, at jeg nok alligevel hellere måtte kæmpe mig igennem listen - om ikke andet så for at kunne fyre en forarget blog af om den bagefter.

Jo mere jeg læste, jo mere rødmede jeg.

Jeg endte med at konkludere, at firs af listens hundrede punkter passer på mig. Nogle af dem endda skræmmende godt. Enkelte punkter er dog så lokalt-amerikanske, at jeg må melde pas - men det hænger sgu nok mere sammen med geografi end seksualitet.

Personlig blufærdighed forbyder mig at fortælle, hvor jeg genkender mig selv, og hvor listen skyder helt ved siden af, men måske kan den alligevel bruges til fælles adspredelse: af mine homovenner til et indforstået grin og af hetero-vennerne til et indblik i nogle - men ikke alle - perish the thought! - bøssers....øhhhh....værdigrundlag - altså sådan lidt ligesom Brian Mikkelsen og hans kanoner, ikke?

Jeg skal på forhånd beklage, at lesbiske ikke får et ben til jorden på denne liste. Fejlen er ikke min. Denne gang er jeg kun en ydmyg copy-and-paster. Tør jeg foreslå et hurtigt-arbejdende udvalg, som kan råde bod på manglen?

Nå, der er ingen vej tilbage nu. Hudløshedens og selvironiens tid er oprundet. Bær over med mig, alle I fantastiske queer-aktivister, som jeg holder så meget af. Kald det et hedeslag, kald det præsenilitet, kald det klasseforræderi, kald mig Dorothy. Her er:

One hundred reason to be Gay:

1. You truly don't care who Julia Roberts is sleeping with.
2. You understand the difference between 43 brands of imported vodka.
3. You can call anyone "honey" including pets.
4. You know someone who definitely was in the emergency room with Richard Gere and the gerbil
5. You understand the immense importance of good lighting.
6. You can be at a crowded disco the size of two football fields and still spot a toupee.
7. You can tell a woman you love her bathing suit, and truly mean her bathing suit.
8. You can explain the nuances between steady date, boyfriend and lover.
9. You really have "been there, done that."
10. Your women friends will tell you everything you want to know about their boyfriends. And that means everything.
11. You're the only type of male who gets to say "fabulous."
12. You can have naked pictures of men you don't know in your home.
13. You can have naked men you don't know in your home.
14. You know how to handle the telephone like a Stradivarius.
15. You understand why the good Lord invented spandex.
16. You understand why the good Lord didn't intend everyone to wear it.
17. You know how to get back at just about everyone. And have.
18. You know that the most important part of a party's decor is the catering staff.
19. You only wear polyester when you mean to.
20. You can smile to let someone know you can't stand them.
21. You can freeze a troll from 20 feet away.
22. You're good pals with women other people can't stand.
23. You've always got an opinion.
24. You've read the book, seen the movie, done the musical.
25. You know how to dress strategically.
26. Your car has an amusing female name.
27. You're the only one at your high school reunion who looks a lot better than you did in high school.
28. You've got at least one framed picture of a pet.
29. If your mattress could talk, it would be Joan Rivers.
30. You know that sex complicates things. So?
31. You know that being called a "cheap slut" isn't actually an insult.
32. There's a married guy somewhere who is terrified of you.
33. Nobody tells you what to do in bed...unless you tell them what to tell you.
34. You have a medicine chest stocked for any occasion.
35. You have at least one movie musical on video.
36. You're not embarrassed to sing in a piano bar.
37. You're embarrassed by people who sing in piano bars.
38. You never hold a grudge for longer than a decade or two.
39. You know how to make an entrance.
40. You know when to make an exit.
41. You worry about people you don't even know - like Liza Minnelli.
42. You choose the most fabulous greeting cards.
43. You know how to program your hard-disk-recorder
44. You've got sunscreen at every conceivable SPF level.
45. You have a cologne display worthy of Bloomingdales.
46. You understand, viscerally, Joan Crawford.
47. Some of your best friends are your ex lovers.
48. You know when to play dumb.
49. You know what to do for a hangover.
50. Yes, you do have a condom.







51. You've called someone "girlfriend" who is neither a girl nor a friend.

52. One or more of the following apply to you:
a) You adore Judy Garland
b) You hate Judy Garland
c) You hate people who adore Judy Garland.
d) You hate people who hate Judy Garland.
e) You don't give a damn about Judy Garland.
f) Who is Judy Garland?

53. You can supply the last names to the following list:
a) Bernadette
b) Chita
c) Barbra
54. You made Donna Summer a star.
55. You made Donna Summer a has-been.
56. Tanning salons were invented for you.
57. You've made sunbathing a performance art.
58. You know when the party's over.
59. You know where to go after the party's over.
60. You're fearless about fighting the elements, especially gravity.
61. When you hear "a stitch in time saves nine" you think of
a) Your grandma
b) Your face lift
c) John Wayne Bobbit
62. You know that pigs and bears are not necessarily rural wildlife.
63. Your roommate can be your roommate and not your "roommate."
64. You know that referring to someone as "a real lady" isn't necessarily a compliment.
65. Your favorite dinner accessory may also be your dinner companion.
66. If your cat is a female, you swear it's a lesbian.
67. If your cat is a male, you swear it's a lesbian.
68. You sing along heartily with songs that make most females cringe, like "Stand by your man".
69. You've been to a bris, a barmitzvah, a christening, a first communion and too many weddings and you have a carefully considered evaluation of the food after each.
70. You'll never have to hear your mother complain about your wife.
71. A two-seater convertible seems perfectly practical to you.
72. You have a favorite Disney character and it's usually a nasty one.
73. You've left someone totally speechless.
74. You've shaved something other than your face.
75. All your friends do not have to "get along".
76. You have large collection of anniversary pictures. They may be with different guys, however.
77. Your love handles are actually used as such.
78. When someone turns his back on you, you actually consider it an opportunity.
79. You've got a large assortment of movie-star biographies.
80. You've got the most interesting coffee table books.
81. You know where to find a meat rack and it ain't in your kitchen drawer.
82. You have a sexual persuasion with its own flag.
83. At some moment in your life you've envisioned having back-up girls.
84. You know your enemies.
85. After a workout at the gym, you feel like a new man. And he's right there in the shower.
86 You're Barbra Streisand's biggest fan.
87. You know that Barbra Streisand's biggest fan is Barbra Streisand.
88 Not only have you added spice to your life - sometimes you've added side dishes.
89. You know that "small talk" can be about spirituality or politics, and "important issues" can be about hair.
90. You've actually lived out some of your fantasies.
91. Unlike most straight women, you have no problem being treated solely as a sex object.
92. You have no doubts about the accuracy of the Kinsey Report.
93. You know, by heart, every line in:
a) All about Eve
b) The Rocky Horror Picture Show
c) Your face
94. You are ALWAYS ready for your close-up.
95. You have 412 ways to tell someone to get lost. 136 are non-verbal.
96. You can lip-sync to at least one Supreme's song.
97. You have a carefully selected Yiddish vocabulary.
98. Even if you're in Kansas, you're not in Kansas anymore.
99. You know exactly how many martinis it takes.
100. When throwing a party, you know how to put out quite a spread. Sometimes after the party too.
Et par kommentarer, nej tre, må der til:

1) Jeg må indrømme, at jeg blev stærkt forbløffet over punkt 96. Jeg kender INGEN bøsser, som ikke kan mime MINDST fem Supremes-sange. Måske er jeg bare kulturelt overstimuleret?

2) Hvis du så spørgende ud, da du læste punkt 4, er du ikke bøsse. Vi andre kender nemlig historien - og den er ganske vist - ligeså sand som historien om Prins Joachim (som du så heller ikke kender!)

3) Jeg tror på, at selvironi og fælles, men unikke reference-rammer er vigtige elementer i det, som gør os til homoseksuelle. Set i helikopter-perspektiv er det som foregår i baglokalet i en bøsse-læderbar en fredag nat fx rasende morsomt. På den anden side: hver gang jeg tænker sådan, behøver jeg bare at reflektere over den parringsdans, som heteroerne fx foretager på Damhuskroen på samme tidspunkt. Jeg HAR været der, og jeg ved UDMÆRKET, hvad I har gang i! Så skal vi ikke bare konkludere, at ingen af parterne har noget at lade den anden høre?

Slap af - det er jo bare drifter for fa'n!

Ballon-dans

I DF er man rasende over at have brugt to dage på forgæves at diskutere den unge Venstre-løve Karsten Lauritzens racistiske prøveballon om at arbejdsgivere skal have lov til at aflønne "utilpassede" udlændinge med mindre end halvdelen af minimumslønnen.

Forslaget viste sig hverken at være afstemt med Birthe Rønn Hornbech - Venstres integrationsminister - eller internt i regeringen, endsige med støttepartiet. Dansk Arbejdsgiverforening og LO kunne heller ikke lide det.

DF's Søren Espersens reagerer med et raseri af Egon Olsenske dimensioner. Ord som "uhørt", "amatøragtigt", "rystende" og - hold fast! - "diskriminerende mod udlændinge", vælter ud af ham, blandet med forbandelser om, at "regeringen er uden ledelse", og at Lauritzens forslag er et "blålys".

Blandt alle ederne er der kun et enkelt argument: forslaget er "diskriminerende mod udlændinge".

Det var imidlertid ikke det, som var Dansk Folkepartis hovedbekymring, da Karsten Lauritzen præsenterede forslaget. Tvært imod. Den dag udtalte partiets næstformand, Peter Skaarup:

"Jeg er bekymret for, at danske ledige dermed ikke kommer ud på arbejdsmarkedet, når det bliver billigere for arbejdsgiverne at ansætte nydanskere. Dermed risikerer vi at tabe danske ledige på gulvet."

Bekymring for at diskriminere udlændinge præger da heller ikke Dansk Folkeparti til daglig. Det er kun knapt to måneder siden, at diskussionen om indvandreres manglende beskæftigelse sidst fyldte aviserne. Da sendte DF en ballon op, hvis indhold gik på, at alle en families medlemmer skal bøde og trækkes i deres offentlige ydelser, hvis blot et enkelt familiemedlem ikke er erhvervsaktivt.

Samme Peter Skaarup, som nu siger, at han ikke vil diskriminere udlændinge, var den gang mere klar i spyttet og sit vante racistiske jeg: DF's forslag skulle kun gælde "borgere af ikke-vestlige efterkommere", hed det.

Der er lande, hvor man ryger bag tremmer for at ytre sig som DF ofte gør. Men her i Danmark mødes DF's utallige lorte-lugtende prøveballoner kun af et skuldertræk. Danskerne er blevet forråede af mange års statsautoriseret fremmedhad fra DF's side, men racisme er det - hvad enten partiets tilhængere vedstår sig det eller ej.

Hvorfor så denne frygt for at stå ved sine holdninger denne gang? Og hvorfor denne pukken på DF's venner i V og K, som vi har set i stigende grad gennem de seneste måneder?

Der er tre grunde:

- DF forsøger at fremtræde som et troværdigt alternativ for de borgerlige vælgere, som er trætte af Venstres og De Konservatives talentløse jokken rundt i spinaten.

- Der er brug for så mange afledningsmanøvrer som muligt fra den krisepakke, som DF netop har lagt stemmer til sammen med V og K. Pakken barberer som bekendt store stykker af den velfærd, som mange af DF's egne vælgere lever af, og den forringer også hjælpen til de pensionister, som Pia Kjærsgaard ellers siger, hun er så ivrig for at hjælpe - mens hun stemmer for den ene nedskæringspakke efter den anden.

- DF har indset, at næste valg allerede er tabt. VKO er snart en saga blot. Skal partiet gøre sig håb om indflydelse fra næste efterår, kan det kun ske gennem den kommende S-SF-regering, som måske/måske-ikke bliver nødt til at samarbejde med borgerlige fløj i de sager, hvor Enhedslisten siger nej til at bakke op.

Det sidste punkt er vigtigst for mesterstrategerne i DF. Man kan derfor også meget vel forestille sig, at det bliver Dansk Folkeparti og ikke statsministeren som udskriver det næste valg. Med det formål at profilere DF yderligere kan Dansk Folkeparti sagtens finde på at vælge at gøre de kommende finanslovsforhandlinger vanskeligere for regeringen, end finansminister Hjorth Frederiksen forestiller sig i sit værste mareridt. Så vanskelige faktisk, at regeringen mister sit flertal på grund af endnu en politisk markering; endnu en DF-ballon, fuld af varm luft.

Trist blot, at DFs vælgere ikke magter at gennemskue det løgnagtige rænkespil, de lægger stemmer til.

Rejsevejledninger II

Efter en retur-rejse til San Francisco, hvor billetten kostede en mindre formue, fulgt at to ture til London, har jeg nu optjent så mange bonus-point hos British Airways Executive Club, at jeg kun mangler tretusindefirehundredeogseksoghalvtreds point i at kunne gøre mig håb om måske at kunne score en one-way-monkey-class-stand-by-billet til den britiske hovedstad! Det kræver bare, at jeg er frisk på at stå op kl fire om morgenen for at tage med det første fly, og at jeg slipper et par tusinde kroner for hjemrejsen.








Alternativt ku' jeg selvfølgelig bare flyve derover med Cimber for et par hundrede kroner, men hvem fanden gider det? De har jo ikke en gang en bonusordning!

Rejsevejledninger

Som mange sikkert har læst, overvejer myndighederne i det primært kristne Uganda at indføre dødsstraf for homoseksualitet.

Et faktum som udviklingsminister Søren Pind har valgt at ignorere i den strategi for dansk udviklingspolitik, som han offentliggjorde for nyligt. Hvorfor også lade den slags bagateller influere på vores ulands-politik?

Tusindvis af ugandaere gik for nyligt i demonstration til støtte for loven om aflivning af bøsser.

Og i går kom så nyheden om, at man allerede er begyndt at tage "forskud på glæderne": en ugandisk homo-aktivists afhuggede hoved blev fundet i bunden af et latrin i et hus, som ejes af landets valgkommissions-formand.













- Findestedet

Rejsevejledningen for homoseksuelle personer som påtænker en Afrika-rejse er kort: Med mindre rejsen går til Sydafrika, så lad vær!

Homoseksualitet er forbudt på stort set hele kontinentet - uanset om vi taler kristne eller muslimske lande. Et faktum som besyndeligt nok ikke nævnes af rejsebureauerne, når de sælger billetter til fx Egypten, Tunesien og Dubai. Ikke en gang Stig Ellings Startour finder det værd at forholde sig til.

Det burde de.

For selv om turister næppe udsættes for dødsstraf, kan et kærligt blik til kæresten få uoverskuelige konsekvenser på de kanter, hvis du og kæresten har samme køn.

FN og EU har udtalt sig i stærke vendinger mod homofobien i Afrika og i særdeleshed i Uganda. Den danske regering tier derimod:

Sidste år under Outgames i København sendte ugandiske homoseksuelle en gribende appel om hjælp til daværende udviklingsminister Ulla Tørnæs. Ministeren, der ligesom resten af regeringen ikke fandt vores menneskerettighedskonference værd at bruge tid på, svarede, at hun havde stor forståelse for de ugandiske homoers vanskelige situation, men i øvrigt agtede hun ikke at foretage sig noget. En holdning som tilsyneladende deles af hendes efterfølger.

Det kan undre, at det vækker så stor opsigt, når vores udenrigsminister bliver væk fra en konference om Arktis, mens det tilsyneladende ingen konsekvenser har for danskernes opfattelse af vores udviklingsministre, når de svigter fatalt i forhold til et helt kontinents homoseksuelle befolkning. Deltagelse i Outgames-konferencen havde endda ikke en gang krævet køb af en flybillet.

For et land som ofrer danske soldaters liv og lemmer på at hjælpe religiøst undertrykte (heteroseksuelle) mennesker i Afghanistan, forekommer vores passivitet i forhold til tilsvarende eller værre holdninger i Afrika besynderlig, ja ligefrem dobbeltmoralsk.

Og tanken melder sig helt uundgåeligt: er nogle mennesker mere værd at redde fra religiøse ekstremister end andre?

Stemmer Gud på liste K?

For en homoseksuel person kan et besøg på Kristeligt Dagblads hjemmeside sammenlignes med den berettigede følelse af panik som ville ramme Lars Løkke, hvis han valgte at deltage i Enhedslistens sommerlejr.

Alligevel kan jeg ikke holde mig væk fra de kristeliges avis. Masochisten i mig vender tilbage - næsten på daglig basis. Jeg finder det berigende og udfordrende.

På den måde er jeg blevet bekendt med problemstillinger, som jeg knapt anede eksisterede. Blandt de kristelige er det fx et kæmpe diskussionsemne, at en transseksuel person i England, som skiftede køn fra mand til kvinde, nu har fået den britiske højesterets ord for, at hendes pensionsalder skal svare til en kvindes og ikke til en mands. (Der er nemlig forskel på de to derovre). Jeg ville jo mene, at den slags er ren logik, men nej: det kan man diskutere længe blandt de kristelige, som er nærmest besatte af os, hvis seksualitet afviger fra normen.

Op ad stolper og ned ad vægge diskuterer de: Hvis en oldgammel bøsse stiller træskoene, skal hans partner gennem 50 år så virkelig slippe for den høje arveafgift? Skal den slags fordele ikke være forbeholdt mand og kone? Og kan man lade homo'er adoptere? (Ja, siger Folketinget, og alle undersøgelser viser, at børn af homo'er trives storslået, men har Gud fattet det?).

I disse år diskuterer de kristelige dog allermest, hvad man skal stille op med de kristne homoseksuelle som formaster sig til at indgå i et parforhold. Skal de have lov til at gifte sig og hvis ja, så hvor? I kirken? På rådhuset? På en mark ude i Hampen? Og skal en præst have lov til at nægte at deltage i den slags på samme måde som han (for tro mig: det er altid en han) har lov til at nægte at vie fraskilte og døbe deres ravneunger? Hvor trækker Gud grænsen?

Min yndlings-debat-modstander hedder Bjarne Nederby Jensen. En ivrig net-debatør og Kristendemokraternes folketingskandidat i Hedensted-kredsen. Bjarne hører til den kirkelige højrefløj og er altså typen, som gerne kvæler os homoseksuelle i kristen næstekærlighed - hvis vi dog bare for fanden holder op med at knalde.

I dag diskuterede Bjarne og jeg Menneskerettighedsdomstolens nye dom, som siger, at homoseksuelle ikke har krav på at måtte indgå kirkeligt ægteskab, men at der på den anden side ikke er noget i vejen for, at staten eller kirken giver os lov til det.

Bjarne Nederby er meget begejstret for den dom, men benytter lejligheden til at spinne en forfærdende ende over den: Kristendemokraterne ønsker en Værdikommission, som i stil med kanon-udvalgene skal definere, hvad der er skidt og hvad der er kanel. "En kommission til etisk genopretning" kalder han det.

Jeg bliver så frygtelig skræmt af alt det had, forklædt som kristen næstekærlighed og etiske overvejelser. Og jeg ængstes mere og mere for hver gang jeg hører endnu en kirkens mand med ansigtet lagt i alvorlige folder og med en stemme som Poul Reumert under deklamation af Guldhornene, som fortæller mig, at der findes en Gud i det høje, som elsker ham, fordi han elsker en kvinde, men som hader mig, fordi jeg elsker en mand.

I disse år vinder fundamentalisme indpas i mange lande. Som homoseksuel bemærker man måske mere end andre, fordi man er et omvandrende barometer for tingenes tilstand: der er i princippet ikke den fjerneste forskel på den diskrimination, som homoseksuelle oplever fra islam, den katolske kirke eller BGM-klubben: de Bitre Gamle Mænd af Bjarne Nederbys, Søren Krarups og Jesper Langballes støbning. Ironisk nok er de forskellige religioner godt nok enige om at bekrige hinanden, men endnu mere enige om at bekrige fyre som mig.

I sidste uge hørte vi DF's Søren Krarup udtale fra Folketingets talerstol, at vielse af homoseksuelle ville være en voldtægt af det danske folk. For denne kirkeviede, homoseksuelle mand lød det præcist som om han sagde: "jeg har fuld forståelse for de hundredvis af voldelige overfald, der begås mod homoer hvert år i København og jeg bakker op om dem".

Krarups ord faldt samme dag som det irske parlament vedtog en lokal lov om registreret partnerskab for homoseksuelle. Udenfor parlamentet gik højrekirkelige demonstranter rundt med skilte med budskaber som "homoer skal udryddes - ikke opmuntres". Krarup havde fået jern på, hvis han havde vidst det. Hans horisont når nemlig heller ikke længere end til egen næse. Og heller ikke han forstår, at ligeret til os andre ikke fratager ham så meget som et gram af hans rettigheder - nærmest tværtimod.

Den homoseksuelle kamp for ligeret er ikke militant og ikke ekstremistisk. Den handler ikke om venstre eller højre, og den søger ikke at underminere det heteroseksuelle parforhold. Hvorfor skulle den også det? Heteroseksualitet har bestået i millioner af år. Heteroer kan føle sig trygge - også uden at tage patent på, at deres kærlighed er den eneste rigtige. '

Sidste år holdt vi Outgames i København. Hundredtusindvis deltog i festlighederne. Utallige musikalske, sportslige og kunstneriske events gjorde København til en lidt sjovere og kærligere by i de dage. Den banale hemmelighed bag succesen var, at alle var velkomne. Det har aldrig været en homoseksuel agenda at udelukke heteroseksuelle. Tværtimod. Vi elsker, når I kommer til vores parties, sports-events, de fede koncerter og vilde parties. Og I kan trygt møde op. Den dag, hvor en avisoverskrift skriger "Heteroseksuel mand overfaldet på åben gade af heterofobe bøsser" indtræffer aldrig.

Måske er det derfor, at de debatter på Kristeligt Dagblad forekommer mig så uvirkelige. Måske er det derfor, jeg i de senere år har valgt at lægge afstand til den Folkekirke, jeg voksede op med. Modsat Bjarne Nederby kan jeg nemlig ikke tro, at der findes en Gud foroven, som har noget imod mig, min mand, mine venner - mit liv. Og jeg nægter at anerkende, at jeg er andenrangs, blot fordi jeg tilfældigvis er født med en anden seksualitet end Bjarne fra Hedensted, som tror på, at han er Guds udvalgte repræsentant for Midt- og Østjylland.

Outgames gav for resten et stort overskud. Hvornår har en event, som ikke involverede fodbold sidst gjort det? Pengene bruger vi til et homo-hus i København. Det skal danne rammen om kulturelle begivenheder, musik, undervisning, hygge, information, debatter, kaffedrikning og informationsmøder. Alt er muligt. Alting står åbent. Kun ét er sikkert: vi nedsætter ikke en kommission, som skal presse en bestemt livsstil ned over nogen; vi accepterer ikke diskrimination af heteroer. Selv Bjarne Nederby er velkommen. Men min stemme får han sgu ikke.

Gud Fader bevare os.