Søg i denne blog

tirsdag den 25. maj 2010

Det hvide snit

- Det er bare et snit, vi har lagt, siger Dansk Folkepartis formand, Pia Kjærsgaard, om aftalen om at sætte et loft på 30.000 kroner i børnefamilieydelse, som en familie kan modtage årligt.

Og hvilket snit! Med nærmest kirurgisk præcision formår Dansk Folkeparti igen at lovgive, så kun ganske bestemte medborgere rammes af partiets opfindsomhed. 40% af familierne med ikke-vestlig baggrund har nemlig tre eller flere børn. Den tilsvarende andel er kun 17 procent for par med to personer med dansk oprindelse og 18 procent for par, hvor begge er vestlige indvandrere.

Og om et par år - når indgrebet slår igennem med de uundgåelige negative følger for integrationen, ghettodannelserne, kriminaliteten og sammenhængskraften i det danske samfund, vil samme "folkeparti"'s folkevalgte stå og råbe og skrige op om, hvor elendige de fremmede er til at blive som os andre. Og ikke en lyd om, at de selv bar ved til bålet.

Jo, Kjærsgaard snit er i enhver forstand et hvidt snit: ren racisme, ophøjet til lov. Man savner ord.

Herfra kun et par råd til vores medborgere "af anden etnisk herkomst": fuck roligt integrationen, hvis I tror, at integration indebærer, at I skal adoptere samme perverse holdning til jeres medmennesker, som Dansk Folkepartis. Det danske og det folkelige er faktisk det stik modsatte af det, som Pia Kjærsgaard og hendes entourage prædiker. Og for det andet: hold jer endelig fortsat fra svin. Så undgår I stanken af gylle fra DF.

Vi er mange ka li' jer, præcis som I er.


Ingen kommentarer: