TAKKETALE:

Jeg vil godt takke Lene Espersen for hendes utrættelige indsats for oppositionen.

Tak for dit store fravær, Lene, for dine panikudmeldinger, dine mange ferier, dit manglende lederskab, din kamp mod burkaerne som ikke var der, din evige vaklen om efterlønnen, tak fordi du melede din egen kage og bankernes, men aldrig almindelige danskeres, da krisen var værst, tak for din usynlighed, når det gjaldt, tak fordi du var udenfor selv en trofast spindoktors pædagogiske rækkevidde og for at tillade et gigantisk Bilka i Horsens som var bygget ulovligt og dermed at have smadret en stor del af byen butikshandel, ja, tak for hele din måde at være (væk) på. Det er næsten alt for meget. Helle Thorning burde faktisk sende dig blomster - her på falderebet. Af hjertet tak.

Og fis så af med dig, ikke.

Tell it like it is

Præsident Obama er midt i et opgør med den amerikanske hærs berygtede 'don't ask, don't tell' politik, som i korthed går ud på, at homoseksuelle soldater afskediges, hvis de kommer til at afsløre deres seksualitet.

Som så ofte når den slags historier fortælles i medierne, underspilles skadevirkningerne af den homo-frygt, som det handler om: homoseksuelle har "potentielt" kunnet miste deres job, skriver AFP og Ritzau, når de skal forklare den bemærkelsesværdige vandring med skyklapper på, som det amerikanske militær har præsteret i nu sytten år.

Ja, det tør svagt antydes. 13.500 homoseksuelle amerikanske soldater har fået eksistensgrundlaget flået væk under sig på grund af 'don't ask, don't tell'. Da Irak-krigen var på sit højeste, blev der afskediget to homoer om dagen i det amerikanske forsvar. Mange af dem udførte essentielt arbejde på højt niveau.

Partnere til faldne homoseksuelle soldater har ofte været de sidste som fik besked om dødsfaldet og har måttet kigge i vejviseren efter pensionen efter deres mand eller kone. Ingen har officielt anerkendt deres tilstedeværelse i den afdødes liv. Tænk at miste sin livsledsager som soldat i krig og derefter blive ignoreret af de generaler, som sendte ham eller hende i felten.

Måske allervigtigst har 'don't ask, don't tell' har været med til at legitimere diskrimination af homoseksuelle også udenfor militæret.

Præsident Obamas lovændring skal både gennem Senatet og Repræsentan­ternes Hus for at træde i kraft, men det vil lykkes trods stor modstand fra dele af hærens øverste ledelse. Bedre sent end aldrig føjer USA sig nu til det overvældende flertal af lande, som accepterer bøsser og lesbiske på ligefod med andre i hæren. Til lykke USA.

De nye smagsdommere

Kulturminister Per Stig Møller begrunder sin glæde over det nye smalle medieforlig med, at der nu kommer mangfoldighed i æteren.

Det er et røgslør. Forliget har intet med mangfoldighed at gøre. V, K, og især O hader mangfoldighed. Nej, dette forlig er blot endnu et led i VKO-vendettaen mod alt, som ikke er ubetinget borgerligt.

Vi befinder os nærmest på børnehave-niveau, men baggrunden for forligets massakre mod Danmarks Radio skal blandt andet findes i Dansk Folkeparti's raseri over at være blevet hængt ud i serien "Forbrydelsen", og regeringens berettigede paranoia over DR-programmer som "Orientering".

Det er allerede næsten glemt, men det var Orienterings medarbejder Jesper Tynell, som sidste år modtog Cavling-prisen for en hel serie af programmer, som afslørede "hvordan daværende beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen og hans ministerium brød loven, bestilte misvisende tal, slettede belastende dokumenter og vildledte Folketinget", som det hed i begrundelsen for prisen.

Kun i Danmark i disse fortvivlende år kan en minister slippe afsted med direkte kriminel adfærd uden at det får følger - andet end for den, som afslører forbrydelserne.

Det siger alt som det nye forligs lammende effekt på DR, at TV-avisens vært ikke en gang turde spørge ind til den hævngerrighed, som i de senere år har præget VKO's adfærd i forhold til Danmarks Radio og som nu igen slår ud i fuldt flor.

Igen og igen lukker VKO bevidst kæften på alle, som forholder sig bare det mindste kritisk til dem. Eksperter kalder dagens forlig et blodbad, som vil koste op mod 250 DR-medarbejdere jobbet.

I dag blev Per Stig Møller Danmarks Berlusconi og Dansk Folkeparti officielt vores nye smagsdommere - desværre med en elendig smag. Ytringsfrihed, my ass.

Det hvide snit

- Det er bare et snit, vi har lagt, siger Dansk Folkepartis formand, Pia Kjærsgaard, om aftalen om at sætte et loft på 30.000 kroner i børnefamilieydelse, som en familie kan modtage årligt.

Og hvilket snit! Med nærmest kirurgisk præcision formår Dansk Folkeparti igen at lovgive, så kun ganske bestemte medborgere rammes af partiets opfindsomhed. 40% af familierne med ikke-vestlig baggrund har nemlig tre eller flere børn. Den tilsvarende andel er kun 17 procent for par med to personer med dansk oprindelse og 18 procent for par, hvor begge er vestlige indvandrere.

Og om et par år - når indgrebet slår igennem med de uundgåelige negative følger for integrationen, ghettodannelserne, kriminaliteten og sammenhængskraften i det danske samfund, vil samme "folkeparti"'s folkevalgte stå og råbe og skrige op om, hvor elendige de fremmede er til at blive som os andre. Og ikke en lyd om, at de selv bar ved til bålet.

Jo, Kjærsgaard snit er i enhver forstand et hvidt snit: ren racisme, ophøjet til lov. Man savner ord.

Herfra kun et par råd til vores medborgere "af anden etnisk herkomst": fuck roligt integrationen, hvis I tror, at integration indebærer, at I skal adoptere samme perverse holdning til jeres medmennesker, som Dansk Folkepartis. Det danske og det folkelige er faktisk det stik modsatte af det, som Pia Kjærsgaard og hendes entourage prædiker. Og for det andet: hold jer endelig fortsat fra svin. Så undgår I stanken af gylle fra DF.

Vi er mange ka li' jer, præcis som I er.

Troværdighed og karisma

Gallup har i samarbejde med Københavns Universitet udviklet en ny undersøgelsesform, som måler politikere på troværdighed og karisma.

Den første undersøgelse er netop blevet gennemført blandt over 1500 danskere, og den viser ikke overraskende, at Lene Espersen, Danmarks vice-statsminister, af vælgerne opfattes som ekstremt utroværdig. Faktisk overgås hun kun i utroværdighed af Pia Kjærsgaard - Danmarks mest magtfulde kvinde.

Det er dybt bekymrende, når Danmark ledes af politikere som er uden opbakning i den brede befolkning. Det undergraver tilliden til folkestyret og fremmer politikerlede og pøbelvælde.

Ikke mindst derfor må undersøgelsen tages alvorligt, herunder også den del af den, som fokuserer på et andet område: politikernes karisma. Her finder vi tillige noget af svaret på, hvorfor de utroværdige folkevalgte har nået til deres position i første omgang. Pia Kjærsgaard er nemlig Danmarks klart mest karismatiske politiker.

Stor utroværdighed og stor karisma er en farlig cocktail. Det er det stof, diktatorer er gjort af. Den slags skumle typer bør man vippe af pinden, før det går grueligt galt. Og det giver god mening af karikere dem som magtsyge despoter. Det er jo deres natur.

Politisk selvmord for åbent tæppe

VKO er i gang med at planlægge en massakre på vores velfærdssystem, angiveligt begrundet i krav fra EU, som der imidlertid kan stilles store spørgsmålstegn ved.

I forvejen nyder regeringen meget ringe opbakning i befolkningen. På det seneste har målinger vist, at Helle Thorning endda nu også matcher Lars Løkke i økonomisk troværdighed. Thorning var allerede i forvejen den, flertallet ønsker som ny statsminister.

I en separat VKO-krise er De Konservative i frit fald. Den nye konservative leder Lene Espersen skuffer dybt og magter hverken at bringe sit parti på højkant eller at komme med konstruktive bidrag til regeringssamarbejdet.

I en tid præget at så stor modgang, er det kritisk for regeringen, at den fremstår troværdig. At der er opbakning bag dens krisepakke, som angiveligt skal bringe Danmark på fode igen. Økonomien afgør næste valg.

Nu undergraves denne helt fundamentale troværdighed også:

Landets førende borgerlige avis, Berlingske Tidende, kan berette om LO's nye, store konjunktur-analyse, som - helt usædvanligt - får rosende ord med på vejen af Nordeas cheføkonom. Analysen konkluderer, at regeringens krisepakke slet ikke er nødvendig; at den er præget af alt for meget sortsyn. Dansk økonomi vil allerede i 2012 opfylde EU's krav igen - uden de voldsomme nedskæringer, VKO lægger op til.

Hvad er da dette? En lurende mistanke kan ikke undgå at melde sig: handler den store krisepakke, de dramatiske nedskæringer i den offentlige sektor, hetzen mod kommunerne og alle fyringerne i skolerne og ældreplejen i virkeligheden mere om at fremme Venstres liberalistiske minimalstats-tanker end om at gavne økonomien?

Uanset hvad, er der tale om et vælgerbedrag af dimensioner: først privatiseres store dele af vores velfærd væk, derefter overbetales der i næsten kriminel skala til de private, som tog over. Imens blev store dele af vores infrastruktur bortsolgt: telenet, jernbaner, lufthavne, etc - alt blev "privatiseret" for at finansiere skattestoppet og omfordelingen af flere goder til de bedst stillede.

Nu, hvor regnskabet så skal gøres op, forsøger man at tørre regningen af på de ringest stillede med den løgnagtige begrundelse, at det er et krav fra højere magter i Bruxelles. En dobbelt løgn, fordi EU for det første ikke har stillet et sådant krav, og fordi præmissen nu også viser sig at være forkert: det er slet ikke helt så galt, som man vil gøre det til.

Hvorfor har VKO interesse i at tegne et dårligere billede af Danmarks økonomi end det, som er virkeligheden?

Fordi netop økonomien altid har været de borgerlige partiets force i krisetider. Det er velkendt, at når økonomien er presset, vil en del vælgere søge mod højre.

I mellemtiden er befolkningen blevet grundigt trætte af den såkaldte "værdi-debat". Muhammed-tegninger hænger os ud af halsen; den evindelige hetz mod mindretal kører i mere og mere desperat tomgang; Folkeskolen er trods - eller måske snarere på grund af - ti års borgerlig dominans nærmest kørt i sænk af formaliakrav, som har stillet kvaliteten af undervisningen i skyggen til fordel for tests og skemaer og indrapporteringer. Vi har gennemlevet rædselsfulde år med nærmest destruktive "reformer" af kommunerne og politiet. Vi har set vores flag brænde i udlandet, og oplevet Danmark hængt ud for overtrædelse af menneskerettigheder af både FN og Amnesty International. Vi er blevet løjet ind i en Irak-krig, som kostede millioner af liv uden grund, og vi mister stadig hver måned flere unge mennesker til endnu en krig, som ikke kan vindes.

Desillusionerede borgerlige har på det seneste kun haft økonomien tilbage som håb om en sejr ved næste valg. Resten af VKO's politik er danskerne blevet trætte af.

I dag knækkede filmen så også på den økonomiske front: Claus Hjorths krisepakke viser sig at være en fuser; et politisk selvmord for åbent tæppe. En gang over-kill som aldrig vil få befolkningens opbakning, nu hvor eksperter har dokumenteret dens overflødighed.

VKO knock-outede sig selv i denne måned. Uden skyggen af tvivl hedder Danmarks næste statsminister Helle Thorning-Schmidt.

Den tunge ende

Regeringen har i dag fremlagt sin plan for, hvordan den vil få Danmark ud af det økonomiske uføre, vi befinder os i på grund af finanskrisen og ikke mindst VKO's økonomiske politik gennem de sidste ti år.

Venstre og Konservatives løsning på problemerne er et skrækindjagende ”mere af det samme”. Altså: under-danmark skal betale for det massive overforbrug, som over-danmark har haft.

Topskatteydernes bidrag bliver, at de ikke får den seneste skattelettelse, de var blevet stillet i udsigt. Mærsk McKinney-Møller og resten af landets allerrigeste går således glip af de 325.000 ekstra om året, som regeringen ellers havde lovet dem oven i de milliarder, de allerede har fået i årene med VKO ved roret.

Den sociale slagside i oplægget skriger til himlen i en grad, så det trodser enhver beskrivelse, og alligevel skal vi nu igennem den samme type skinmanøvrer, som vi kender fra ti års finanslovsforhandlinger: V og K siger, at de sigter efter en bred aftale, men efter et par dages snik-snak med oppositionen hægtes S, SF og De Radikale af. Derefter kommer vennerne i DF på banen, når Kristian Thulesen Dahl møder op i finansministeriet med sit ringbind med de velkendte gule post-it-stickers. Såkaldt "hårde forhandlinger" pågår i nok et par dage, hvorefter VKO dukker op med en aftale, som cementerer regeringens oprindelige oplæg. I forløbet falder der et par symbolske gaver af til DF. Gaver, der som oftest intet har at gøre med forhandlingernes substans.

Absurd nok samler de største spekulationer sig derfor også denne gang om, hvad der mon bliver gaven til DF? Lidt mere grænsekontrol måske? En DR-kanal udelukkende dedikeret til Giro 413? Et ridderkors til Richard Ragnwald? En mobil muslimfri-zone omkring Pia Kjærsgaard? Statsstøtte til Trykkefrihedsselskabet?

Bagefter vil Pia Kjærsgaard og Kristian Thulesen Dahl udtrykke deres store tilfredshed med aftalen, mens de i stilhed kan undre sig over, at de slap afsted med at røvrende deres egne kernevælgere endnu en gang. Dansk Folkepartis største vælger-gruppe er nemlig lige netop de personer på overførselsindkomst, der rammes allerhårdest af de nye indgreb. Den tunge ende. Under-Danmark. Med øjnene fast lukket i betaler de en høj pris for deres fremmedfrygt: de graver deres egen økonomiske grav. Og Danmark sejler støt videre mod afgrunden.

Hiv-nyt

1. december 2009 blev retningslinjerne for start af behandling af hiv-smittede ændret i USA.

Indtil da havde man (som i Europa og mange andre steder i verden) haft det som en vejledende retningslinje, at når immunforsvaret var faldet, så ens cd4-tal lå på 350 eller derunder i to på hinanden følgende målinger, skulle behandling påbegyndes.

De nye retningslinjer sætter denne grænse højere – ved et cd4 tal på 500.

Retningslinjerne udformes af et stort panel af hiv-specialister fra hele USA, som normalt trækker på resultater fra den nyeste forskning, når de træffer deres afgørelser.

Denne gang gjorde de en undtagelse. Der er ikke nogen entydige forskningsresultater, som peger på, at der er en fordel ved at starte behandling på cd4 tallet 500. Der findes enkelte, modstridende såkaldte observationsstudier, som har beskæftiget sig med emnet, men der findes ikke noget egentligt videnskabeligt grundlag i form af et lodtrækningsstudie - endnu. (Observationsstudier er studier, hvor man tager blodprøveresultater fra en gruppe smittede og sammenligner dem indbyrdes ud fra viden om patienternes data. Lodtrækningsstudier eller randomiserede studier er forsøg, hvor medlemmer af to eller flere grupper efter lodtrækning udsættes for forskellig behandling. Undervejs følger man dem. Efter nogle år er man klogere på, hvad der er bedst for patienterne og hvorfor).

Starttidspunktet for behandling af hiv har altid været kontroversielt, og lægerne har været opdelt i mindst to fraktioner om netop det emne siden trekombinationsbehandlingen (HAART) kom frem for ti år siden. En gruppe taler for ”hit early, hit hard”, en anden gruppe foretrækker at vente så længe som muligt. Måske er det derfor, man i de fleste lande er endt på en slags mellemting som retningslinje.

Blandt fordelene ved at starte behandling tidligt er selvfølgelig at pillerne standser hiv i at hærge patientens krop. Virus stoppes i sin udvikling, hvilket igen betyder, at immunforsvaret bliver bedre. Risikoen for at udvikle sygdom reduceres drastisk, og i de senere år har vi endda erfaret, at patientens smitsomhed reduceres til et meget lavt niveau – så lavt, at man i Schweiz nu har det som en officiel retningslinje for heteroseksuelle par, hvor kun den ene er hiv-smittet, at de sagtens kan dyrke sex uden gummi, hvis den positive bare er i behandling og har såkaldt umålelig virus. Mange hiv-positive føler sig desuden ”renere”, når virus er helt undertrykket og de dermed er mindre smitsomme.

Blandt ulemperne ved hiv-behandling er først og fremmest de mange ukendte faktorer ved medicinen: hvad er langtidsbivirkningerne ved de forskellige stoffer, vi propper i kæften? Nogle af dem kender vi – de kan aflæses på indlægningssedlen i pilleæsken – men andre viser sig først efter flere år og kan sagtens være ukendte, når stoffet sendes på markedet. De alvorlige, allerede kendte bivirkninger som nogle oplever ved forskellig hiv-medicin er: stærkt forhøjet risiko for blodpropper eller andre hjerte-relaterede sygdomme eller dødsfald, nervebetændelse, leversvigt, alvorlige skader på nyrerne, som kan medføre nedsat nyrefunktion eller nyresvigt, sukkersyge, skader på skjoldbruskkirtlen, fedtfordelingsændringer som kan virke direkte skamferende og knogleskørhed.

Til de mindre alvorlige, kendte bivirkninger hører kronisk diarre, nedsat seksuel funktion, udslæt på huden og generel træthed. Heldigvis mærker rigtig mange af os meget lidt til medicinens bivirkninger i det daglige, men hvor står vi om ti år eller tyve? I øjeblikket er der fx tiltagende dokumentation for, at tre forskellige slags hiv-medicin giver nyreskader efter længere tid hos en del patienter.

Det store spørgsmål er naturligvis: hvis vi kender alle disse mange bivirkninger allerede så få år efter at trekombinationsbehandlingen er taget i brug, hvem ved så, hvad vi har opdaget om ti år eller tyve? Hiv-behandling er en art kemo-terapi, og den har sin pris, men det er lidt ligesom når man køber en flybillet hos Ryanair: prisen viser sig hurtigt at være højere end det der blev reklameret med; undervejs ryger der en del uventede gebyrer på, og slutprisen forbliver ukendt til sidste øjeblik.

Et andet problem ved tidlig behandlingsstart er, at resistens over for medicinen vil blive mere udbredt. Resistens opstår, hvis man ikke tager al sin medicin til tiden. Populært sagt har enhver (hiv)pille en såkaldt halveringstid: en halv times tid efter at den er slugt, begynder den at opløses og stofferne rundt i blodbanerne til alle organerne. Pillen når sin højeste virkning efter omkring tre timer, hvorefter effekten begynder at aftage. Den næste pille skal indtages, før effekten er væk, for ellers er der overhængende risiko for, at man bliver resistent overfor behandlingen, som så bliver mere eller mindre nytteløs. Det skyldes, at HIV jo er et høj-aktivt virus, der formerer sig meget hurtigt, og samtidig let forandrer sine arveanlæg. Meget få patienter er imidlertid i stand til at tage deres medicin hver eneste dag på klokkeslæt år ud og år ind. Skulle man undervejs have fejlet, vil der dog ofte være mulighed for at skifte til noget andet medicin, men mulighederne er ikke uendelige og ofte kan bivirkningerne ved den nye medicin føles meget værre end dem, man havde med den gamle. Det siger sig selv, at jo længere tid, man er på piller, jo mere stiger risikoen for resistens også. Det er en pris ved langtidsbehandling, man ikke skal ignorere – især ikke i lande, hvor det ligger tungt med udvalget af hiv-medicin.

Det er alle disse faktorer (og flere til, som fx økonomi) som skal afvejes mod hinanden, når retningslinjerne for hiv-behandling skal skrives.

Hidtil har der været én gennemgående, ufravigelig politik i det store amerikanske panel, som bestemmer start-tidspunktet for behandling og som også foreslår, hvad behandlingen skal bestå i: anbefalingerne er blevet truffet på det strengeste videnskabelige grundlag: bag hver eneste anbefaling har der ligget mindst ét stort randomiseret studie. Men ikke denne gang.

Anbefalingen om fra nu af at starte behandling af amerikanerne allerede når deres cd4-tal når 500, er nået ud fra ”kliniske erfaringer” og fornemmelser. Det vil desuden være naivt at se bort fra, at medicinalindustrien har milliarder af dollars på højkant til udvikling og salg af hiv-medicin. Starter man millioner af mennesker i behandling noget før, kommer der flere penge i kassen. Adskillige af lægerne i det amerikanske panel har nær tilknytning til medicinalindustrien.

Midt i hele denne diskussion står START-studiet. Det store, verdensomspændende studie blandt hiv-smittede, som netop skulle besvare det spørgsmål, som alle så gerne vil have opklaret: hvornår er det optimale tidspunkt for start af hiv-behandling – når alle faktorer, pro og contra, tages i betragtning? START står for Strategic Timing of Antiretroviral Treatment, men navnet er desuden en del af studiets undertitel: When to Start?

I START-studiet indrulleres frivillige hiv-smittede med et cd4 tal over 500. Der trækkes lod blandt deltagerne og halvdelen startes i behandling, når de når ned på 500 i cd4-tal. Den anden halvdel følger de europæiske og gamle amerikanske retningslinjer og starter ved 350. Efter ca. seks år er der data nok. Så ved vi, hvilken af de to grupper, som har klaret sig bedst ud fra en lang række parametre. Undervejs bliver hver enkelt deltagers blodprøveresultater løbende indsendt og indtastet i den enorme database, ligesom alle tilfælde af sygdom og død undervejs rapporteres grundigt.

Først når START-studiet er gennemført, kan man tale om, at der findes et videnskabeligt grundlag for at udtale sig autoritativt om, hvornår hiv-behandling skal begyndes. Derfor er START et af de vigtigste studier, som er lavet indenfor hiv-forskning overhovedet, og det er ekstremt vigtigt for enhver hiv-smittet på hele kloden – vi vil jo alle gerne leve så længe som muligt med så få bivirkninger som muligt.

Det er et lovkrav i forbindelse med ethvert medicinsk studie, at det skal overvåges løbende af specialister. Patienternes sikkerhed skal være i højsædet. Ingen skal føle sig tvunget til noget, man skal være tryg før, under og efter. Alle skal være informeret om, hvad de deltager i. Enhver tvivl vedrørende sikkerhed kan føre til at studiet afbrydes eller ændres. Det så man sidst i forbindelse med det store SMART-studie for fire år siden. Studiet skulle afklare, om det var godt for patienternes helbred at holde pille-pauser undervejs i behandlingen for at skåne kroppen for den hårde medicin, eller om man skulle klø på altid uden pauser. Studiet blev afbrudt efter tre år, da det viste sig, at der var betydeligt flere tilfælde af sygdom og død i gruppen der holdt pillepauser end blandt dem som tog deres piller hver eneste dag. SMART var et autoritativt, verdensomspændende studie ligesom START er det. SMART-studiet besvarede et vigtigt spørgsmål og ændrede behandlingen for millioner: i dag ved enhver hiv-patient og læge, at pillepauser en absolut no-go, fordi ens immunforsvar styrtdykker og risikoen for aids og hiv-sygdom, men også blodpropper og andre alvorlige sygdommer stiger dramatisk.

En del af sikkerheden ved disse enorme studier med tusinder af patienter fra hele kloden er også, at der skal være en overvågende bestyrelse af patientrepræsentanter – et rådgivende organ af hiv-smittede med viden om og interesse for medicinsk forskning og et vågent øje for alle aspekter af patienternes sikkerhed og tryghed. Det hedder på engelsk/amerikansk et CAB – Community Advisory Board.

Jeg er så ekstremt privilegeret, at jeg sidste år blev udset til at sidde i forskningsgruppen INSIGHT’s patient-bestyrelse. INSIGHT består af forskere fra alle verdensdele og finansieres primært af penge fra den amerikanske stat, men INSIGHT får også stor støtte fra Agence Nationale de Recherches sur le SIDA et les Hépatites Virales (ANRS, Frankrig), Bundesministerium für Bildung und Forschung (BMBF, Tyskland), NEAT (European AIDS Treatment Network) og Australian National Health and Medical Research Council (NHMRC) blandt mange andre.

INSIGHT står blandt andet bag START-studiet.

Vi der sidder i INSIGHT’s patient-bestyrelse blev med god grund bekymret, da vi læste de nye amerikanske retningslinjer for behandling. Vi føler, at det amerikanske panel udtaler sig på et for ringe videnskabeligt grundlag, og at de med deres udmelding tillige indirekte kan være med til at skade START-studiet, som jo netop skulle besvare det spørgsmål, som panelet nu ”fornemmer sig” til svaret på.

Heldigvis viste det sig, at vi ikke er alene med vores bekymring. Vi tog kontakt med hiv-organisationer – store og små – rundt omkring i USA og resten af verden, og de fleste steder lød der kritik i forhold til det amerikanske panels holdning. Vi ønsker et bedre grundlag, før der laves om på tingene. Samtidig ønsker vi naturligvis desuden, at spørgsmålet om start på behandling også fremover i sidste ende overlades til patientens og hans eller hendes læge i tæt og informeret samarbejde.

Vi sidder ikke med hænderne i skødet i INSIGHTs patientbestyrelse. Vi har skrevet et udførligt brev til det amerikanske panel af rådgivende hiv-specialister, hvori vi fortæller dem, at vi finder det alt for tidligt at ændre starttidspunktet for hiv-behandling. Samtidig bakker vi kraftigt op om START-studiet og beder panelet tage vores holdning til efterretning. Vi har sendt brevet til et stort antal hiv-organisationer og hiv-smittede over hele kloden og på bare to uger er det lykkedes os at få en enorm opbakning. I vores patient-bestyrelse er vi tolv medlemmer fra hele kloden, men takket være den massive tilslutning til vores brev, kan vi nu tillade os at sige, at vi taler på vegne af millioner af patienter. Vi sparker røv!

Brevet sendes i dag til det amerikanske panel, men også til pressen og de medicinske tidsskrifter over hele verden. Du kan læse det nedenfor, hvor også de mange underskrifter fremgår, og jo, Hiv-Danmark er med sammen med utallige andre organisationer. Tak for det. Er du hiv-smittet, men ikke endnu i behandling og har du et cd4-tal over 500, kan du deltage i START-studiet, hvis du går til kontrol på Riget eller Hvidovre. De øvrige danske hiv-centre er desværre ikke med – endnu.

COMMUNITY STATEMENT ON THE START TRIAL AND THE CHANGE IN THE US DHHS TREATMENT GUIDELINES

Introduction

The following statement is produced in response to a change in the US treatment guidelines in December 2009 that stated that antiretroviral (ARV) treatment should be universally started at any CD4 count below 500 cells/mm3.

The START study is currently enrolling patients to look at whether there is evidence to support such a recommendation. Currently no randomised trial has provided data on the advantages and risks of earlier treatment. This statement affirms both the importance of the START and the safety for people who enrol.

We believe that the priority for HIV-positive people is to have accurate, reliable data on both the risks and benefits of earlier treatment in order to base any decision for when to start treatment.

We fully support this study and invite other individuals and community organisations to endorse the importance of this research. Endorsements can be sent to endorsestart@gmail.com.

Statement

When to start antiretroviral treatment is one of the most important outstanding questions for people with HIV and their clinicians. A large clinical trial, Strategic Timing of Antiretroviral Treatment (START), has begun and will hopefully help answer this and other important questions. [1]

The START trial includes antiretroviral-naive HIV-positive people with CD4 counts greater than 500 cells/mm3. It is taking place at about 90 sites in nearly 30 countries. Participants are randomised to either receive antiretroviral treatment immediately or to defer treatment until their first CD4 count less than 350 cells/mm3 or they have clinical signs of AIDS. Eventually, START will recruit 4,000 people.

The deferred arm is the current standard of care throughout the world, with guidelines recommending treatment at a CD4 count of 350 cells/mm3. Clinical trials have demonstrated that once the CD4 count drops to below 350 cells/mm3, antiretroviral treatment should begin. [2, 3] However, the recent US guideline change requires a community response for US patients who still want to take part in this study.

On 1 December 2009, the United States (US) Guidelines for the Use of Antiretroviral Agents in HIV-1-Infected Adults and Adolescents were changed to recommend treatment for patients with CD4 counts between 350 and 500 cells/mm3. Of the more than two-thirds of Panel members who supported this recommendation, 55% recommended it strongly and 45% moderately. As explained in the guidelines, this recommendation is based solely on observational data primarily from two large cohorts known as ART CC and NA-ACCORD. As with all observational data the findings from these cohorts could be subject to confounding factors. [4]

Indeed, the ART CC investigators have stated, “We are concerned that some may interpret the new [US] recommendations as implying that the deferral group of this trial is no longer ethical. Such an interpretation would endanger the future of the trial in the [US].” [5]

They further state, “We … do not believe that there is convincing evidence to conclude that deferral of initiation of ART to a CD4 count of [350 cells/mm3] causes net harm, particularly in terms of mortality, compared with starting at any higher level. We strongly support continued enrolment into START. Large randomised studies represent the only means of eventually obtaining the definitive result we need to properly inform future patient care.

We agree with the ART CC investigators. The available evidence is insufficient to determine if the adherence challenges and long-term side-effects of early antiretroviral treatment are outweighed by reduced risk of illness conferred by these medicines. Only a randomised controlled trial, such as START, can determine this.

The NA-ACCORD data is also challenged by the researchers who orginally developed the new statistical methodology. They were not convinced that the application thereof was without problems. [6]

We too are concerned that the new US recommendation:

(1) raises theoretical concerns about continued enrolment of patients in the US, a substantial source of patients, and

(2) is based on poor evidence and therefore might not be in the best interests of patients.

We also have further concerns that:

(3) previous recommendations to use earlier treatment failed to recognise the negative impact of resistance and side effects, and

(4) a minority of individuals have normal CD4 counts between 350-500 and would therefore be using treatment prior to any significant immune damage.

We support research findings that the absolute risk of HIV-related complications remains very low at a CD4 count 350–500 and that individuals enrolled in START will be carefully monitored and access treatment if their health circumstances change.

We also support the unique importance of sub-studies in START.

These studies have the potential to answer important questions relating to the impact of HIV, treatment and ageing on neurology and mental health, bone health, heart disease, lung disease and behaviour risk.

We support the START investigators, community advocates and HIV-positive people interested in this dynamic research which will help close the essential gap in our current knowledge on the safety and risks of earlier treatment.

Signed:

(Members of the INSIGHT Community Advisory Board in surname alphabetical order)

Peer Aagaard, Denmark
Simon Collins, London
Nathan Geffen, South Africa
Joseph Hall, USA
David H. Haerry, Switzerland
Michael Meulbroek, Spain
David Munroe, USA
Dwight Peavy, USA
Claire Rappoport, USA
Siegfried Schwarze, Germany
Mirta Valdez, Argentina
Jo Watson, Australia

Organizational Endorsers

Asociación de vih/sida (ADHARA), Diego Garcia

Acadiana Cares, Marcia Dorsey, Lafayette, LA, USA

ACT UP PHILAELPHA, Jose de Marco, Philadelphia, PA, USA

Adhara-Sevilla, Juan Antonio Reina, Sevilla, Spain

AIDS Action Baltimore, Lynda Dee, Baltimore, MD, USA

AIDS Action Committee of MA, Denise McWilliams, Boston, MA, USA

AIDS Action Council of the ACT, Andrew Burry, Canberra, ACT, Australia

AIDS Alabama, Kathie Hiers, Birmingham, AL, USA

AIDS Alliance for Faith and Health, Dawn Womack, Reverend Jamil Willis, Atlanta, GA, USA

AIDS Care Ocean State, JoAnne Ash, Pamerla Dee, Daniel Zariczny, Providence, RI, USA

AIDS Care, Jackie Dozier, Rochestser, NY, USA

AIDS Community Research Consortium, Megan O'Day, Redwood City, CA, USA

AIDS Community Research Initiative of America, Daniel Tietz, New York, NY, USA

AIDS Education Global Information System, Sister Mary Elizabeth, San Juan Capistrano, CA, USA

AIDS Global Action, Blair Wynkoop, Washington, DC, USA

AIDS Legal Council of Chicago, Ann Fisher, Chicago, IL, USA

AIDS Project Los Angeles, Philip Curtis, Los Angeles, CA, USA

AIDS Project of the East Bay, Damon Powell, Oakland, CA, USA

AIDS Resource Council, Inc., Frank Tant, Rome, GA, USA

AIDS Services for the Monadnock region, Arnold Grandell, Gilsum , NH, USA

AIDS Services of Dallas, Don Maison, Dallas, TX, USA

AIDS Treatment Activist Coalition, Matt Sharp, Brisbane, CA, USA

AIDS/HIV Health Alternatives, Terry Grand, North Hollywood, CA, USA

AIDSmeds.com, Tim Horn, New York, NY, USA

Allies Linked for the Prevention of HIV and AIDS (a.l.p.h.a.), Duane Quintana, Boise, ID, USA

amfAR, The Foundation for AIDS Research , Chris Collins, Washington, DC, USA

Argus Community, Terese Smauldon, Bronx, NY, USA

Australian Federation of AIDS Organisations (AFAO), Don Baxter, Sydney, New South Wales, Australia

AVAC, Kevin Fisher, Mitchell Warren, New York, NY, USA

Beacons of H.O.P.E., Dean Page, West Covina, CA, USA

Black AIDS Memphis, Ernest Donelson, Memphis, TN, USA

Boston Living Center, Wayne Callahan, Mattapan, MA, USA

Care Directions, Jose Alfredo Alvarez, Phoenix, AZ, USA

Center for AIDS, Paul Simmons, Houston, TX, USA

Central City AIDS Network, Johnny Fambro, Macon, GA, USA

CHAIN, Virginia Tonelli, Des Moines, IA, USA

Chicago Womens AIDS Project, Zoe Lehman, Chicago, IL, USA

Choose Life, Patson Phiri, Pretoria, Gauteng, South Africa

Christie's Place, Irene Milton, San Diego, CA, USA

Community Partners CAB Member, Hamilton Richardson, Baltimore, MD, USA

Common Ground - the Westside HIV Community Center, Jeffrey Goodman, Santa Monica, CA, USA

Community HIV/AIDS Mobilization Project (CHAMP), Julie Davids, Walton Senterfitt, Cranston, RI, USA

Community Research Initiative, Anthony Carpinelli, Boston, MA, USA

Coordinadora de asociaciones de VIH de la Comunidad Valenciana, Begoña Bautista Casanova, Spain

Denver Health, Joshua Blum, Denver, CO, USA

Desert AIDS Project, Peter DeMartino, Palm Springs, CA, USA

Duke University AIDS Research and Treatment Community Advisory Board, Anthony Wright, Charlotte, NC, USA

Dunshee House / SASG, Jake Ketchum, Dale Rogers, Seattle, WA, USA

E.C.H.O. Resource Center, Ann Dixon, North Little Rock, AR, USA

European AIDS Treatment Group, Haerry David Hans-Ulrich

European Community Advisory Board, Wim Vandevelde

Foundation for Integrative AIDS Research (FIAR), George Carter, Brooklyn, NY, USA

Gay City News, Doug Ireland, New York, NY, USA

Gay Men's Health Crisis / Client Advisory Board, Joseph Arsenault, Bronx, NY, USA

Global Network of People Living with HIV/AIDS (GNP+/NA), Dr. Frenk Guni, Silver Spring, MD, USA

Grupo de Trabajo sobre Tratamientos del VIH (gTt), Juanse Hernández, Barcelona, Cataluña, Spain

Grupo Português de Activistas sobre Tratamentos de VIH/SIDA (GAT), Wim Vandevelde, Portugal

Harm Reduction Institute, Larry Pasco, Indianapolis, IN, USA

Health Equities institute, San Francisco State University, Nicholas J. Alvarado, San Francisco, CA, USA

Health GAP (Global Access Project), Paul Davis, Nairobi, Kenya

HealthHIV, Brian Hujdich, Washington, DC, USA

Hepatitis, AIDS, Research Trust, James Hoyt, Florence, CO, USA

HIV Dental Alliance, David Reznik, Atlanta, GA, USA

Hiv-Danmark, Bent Hansen, Copenhagen, Denmark

HIV/AIDS Advocacy Network, Randal Lucero, Albuquerque, NM, USA

HIV/AIDS Law Project, Karen Stuart, Phoenix, AZ, USA

HIV/AIDS Services for African Americans in Alaska, Hugh Brown III, Anchorage, AK, USA

HIV Denmark, Henrik Arildsen

HIV Europe, Henrik Arildsen

HIV i-Base, Polly Clayden, UK

HIVictorious, Inc., Bob Bowers, Madison, WI, USA

Holley Gerald Foundation, Calvin Gerald, Washington, DC, USA

Housing Works, Christine Campbell, Washington, DC, USA

Illinois Alliance for Sound AIDS Policy, J Michael Polasek, Iuka, IL, USA

International AIDS Empowerment, Lorenzo Sias Jr., El Paso, TX, USA

International Treatment Preparedness Coalition (ITPC), Sarah Zaidi

International Community of Women Living with HIV and AIDS-North American Region (ICW-NA), Beri Hull, Washington, DC, USA

International Foundation for Alternative Research in AIDS, Fred Schaich, Portland, OR, USA

Italian League For Fighting Aids - LILA, Alessandra Cerioli, Torino
, Italy

Jo-Ray House Inc, Ida Bythersmith, Chicago, IL, USA

LaGender Inc., Dee Dee Chamblee, Atlanta, GA, USA

Lesbian, Gay, Transexual and Bisexual Spanish Federation (FELGTB),Rubén Sancho

LifeLinc, Wanda Commander, Baltimore, MD, USA

LIGHT Health & Wellness Comprehensive Services, Inc., Debbie Rock, Baltimore, MD, USA

Lion Heart Network Advocates, A. Alberto Abello, San Francisco, CA, USA

Lower East Side Harm Reduction Center, Rev Raquel Algarin, New York, NY, USA

Madrid LGTB Group (COGAM), Rafael Torres Barrio, Spain

Maine General Health Associates - The Horizon Program, Peter Schlosser, Gardiner, ME, USA

McGregor Clinic, Inc., Sharon Murphy, Fort Myers, FL, USA

Metropolitan Community Health Services, Elizabeth Shepherd, Washington, NC, USA

MiamiValleyPoz4Poz, Keith Matthews, Dayton, OH, USA

NAM, Keith Alcorn, London, UK

Nashville CARES, Joseph Interrante, Nashville, TN, USA

National AIDS Housing Coalition, Lola Adele-Oso, Washington, DC, USA

National Association of People Living With HIV/AIDS Australia, Robert Mitchell, Newtown, NSW, Australia

National Coalition for LGBT Health, Kellan Baker, Washington, DC, USA

National Pediatric AIDS Network, Gary Gale, Boulder, CO, USA

New Destiny Recovery Ministry, Rrowena Simmons, Baltimore, MD, USA

New York Law School, Arthur Leonard, New York, NY, USA

North American Old Catholic Church, Archbishop Michael Seneco, Washington, DC, USA

Northwestern University, Eric Christoff, Chicago, IL, USA

NW Florida AIDS/HIV Consortium Area (NOFLAC), James Talley, Pensacola, FL, USA

OCASET, Jose Diaz, San Juan, PR, USA

OptimalTrials, James Karin, Gaithersburg, MD, USA

Outer Cape Dental Center, Timothy Martinez, South Wellfleet, MA, USA

Pacientes de Sida pro Politica Sana, Anselmo Fonseca, SJ, PR, USA

PALSS, Carmen Julious, Columbia, SC, USA

PH RockWood.com, Dr. Roscoe M Moore Jr., Rockville, MD, USA

Philadelphia FIGHT, Teresa Sullivan, Philadelphia, PA, USA

Positive East Tennesseans, Larry Frampton, Knoxville, TN, USA

Positive Life NSW, Rob Lake, Darlinghurst, Sydney, NSW, Australia

Positive Women's Network/Oakland/Local, Loren Jones, Berkeley, CA, USA

Positively Positive, Bradford McIntyre, Vancouver, BC, Canada

POZ Charlottte.org, Clinton Woods, charlotte, NC, USA

Progressive Health partners International, Dr. Frenk Guni, Frederick, MD, USA

Projecte dels NOMS-Hispanosida, Michael Meulbrook

Public Personalities Against AIDS Trust, Tendayi Westerhof, Harare, Zimbabwe

PWA Coalition Colorado, Chad Kenney, Denver, CO, USA

Research + Education Group INSIGHT Wash DC ICC CCG Member, Dale Sattergren, Portland, OR, USA

Resource Center Dallas, Bret Camp, Dallas, TX, USA

Roper St. Francis Ryan White Program, Ashley Redmond, Charleston, SC, USA

Ruth M. Rothstein CORE Center, Peter McLoyd, Chicago, IL, USA

Ryan White Part-C, George Martinez-Alicea, Guayama, PR, USA

Shanti, Derrick Mapp, San Francisco, CA, USA

SisterLove, Inc., Lisa Diane White, Atlanta, GA, USA

SomeoneCares of Atlanta, Laurency Gaston, Smyrna, GA, USA

South Carolina Campaign to End AIDS (SC-C2EA), Karen Bates, Columbia, SC, USA

Spanish Community Advisory Board (FEAT), Diego Garcia, Spain

Spanish Federation of AIDS NGOs (CESIDA), Santiago Pérez Avilés,

Status C Unknown, Shari Foster, Medford, NY, USA

SUNY Downstate Medical Center, Michael Carden, Brooklyn, NY, USA

Tapestry Health, Leslie Laurie, Florence, MA, USA

Terrence Higgins Trust, Paul Ward, London, UK

Test Positive Aware Network, Jeff Berry, Chicago, IL, USA

The Afiya Center HIV Prevention & Sexual Reproductive Justice, Marsha Jones, Dallas, TX, USA

The AIDS Institute, David Miller, Carl Schmid, Washington, DC, USA

The Center for HIV Law and Policy, Catherine Hanssens, New York, NY, USA

The Montefiore Women's Center, Anitra Pivnick, Bronx, NY, USA

2 God B The Glory, Women Supportive Housing Program, Rowena Simmons, Baltimore, MD, USA

Tom Waddell Clinic, David Glennon, San Francisco, CA, USA

Transdiaspora Network, Inc., Ariel Rojas, Brooklyn, NY, USA

Treatment Action Campaign, Vuyiseka Dubula, South Africa

Treatment Action Group, Lei Chou, Mark Harrington, Richard Jefferys, New York, NY, USA

Treatment Education Network, Michael Dorosh, Denver, CO, USA

Triad Health Project, Melissa Moorehead, Greensboro, NC, USA

TVEP, Tian Johnson, Johannesburg, South Africa

Twin States Network, Jo Schneiderman, Guilford, VT, USA

U.S. Positive Women's Network (PWN), Naina Khanna, Berkeley, CA, USA

UDCAS, Jose Diaz, San Juan, PR, USA

UKCAB, Michael Marr, London, UK

University of Minnesota, Alicen Spaulding, Minneapolis, MN, USA

Virginia Commonwealth University, Joy Zeh, Richmond, VA, USA

Wayne State University CAB, Janyce Cook, Detroit, MI, USA

West Ohio UMC Conference AIDS Ministry, Lonny LeFever, Conover, OH, USA

Zephyr L.T.N.P. Foundation, Inc., Loreen Willenberg, Sacramento, CA, USA

Individual Endorsers

Rafael Abadia, Palm Beach Gardens, FL, USA

Scott Amundsen, Oneonta, NY, USA

Jared Baeten, Seattle, WA, USA

Sean Barry, Brooklyn, NY, USA

Lincoln Bartholomew, New York, NY, USA

Amanda Beck-Myers, Edgewood, KY, USA

Jeanne Bergman, New York, NY, USA

Richard Berkowitz, New York, NY, USA

David Brakebill, Key West, FL, USA

Matthew Bray, Brooklyn, NY, USA

Paul Brodish, Carrboro, NC, USA

Lara Brooks, Chicago, IL, USA

Raymond Brooks, Manchester, NH, USA

Keith Burress, Malvern, PA, USA

Rob Camp, Barcelona, Catalunya, Spain

Tom Cassady, Fort Worth, TX, USA

Peter Cecil, Rockdale, IL, USA

Bryan Cole Smith, Wenonah, NJ, USA

Regina Cossey, Gary, IN, USA

Eduviges Cuello, Santo Domingo, Distrito Nacional, Dominican Republic

Vince Cukrov, San Simeon, CA, USA

Mitch DeBoer, Indianapolis, IN, USA

Randolph Decker, Tucson, AZ, USA

Nikos Dedes, Greece

Thomas DeLorenzo, Los Angeles, CA, USA

Cheryl Derocher, Miamisburg, OH, USA

Jose Diaz, Puerto Rico, USA

Ben W. Dunn III, New York, NY, USA

Jim Eigo, New York, NY, USA

William Ellington, Detroit, MI, USA

Marcia Ellis, Alexandria, VA, USA

Shira EtShalom, Philadelphia, PA, USA

David Evans, Los Angeles, CA, USA

Marta Feldmesser, Bronx, NY, USA

Robert Ferguson, Ann Arbor, MI, USA

Phillip Fielding, Ridley Park, PA, USA

Heather Fisch, Providence, RI, USA

Anna Forbes, Kensington, MD, USA

Kenneth Fornataro, New York, NY, USA

Elana Galante, San Francisco, CA, USA

Jeffrey Goodman, Santa Monica, CA, USA

Deirdre Grant, New York, NY, USA

Claudia Grayson, Sacramento, CA, USA

Hamilton Gregory, Ardmore, OK, USA

Kathlee Griffith, Peoria, IL, USA

Johnny Guaylupo, New York, NY, USA

Andres Guerrero, Denver, CA, USA

Anthony Guillaume, Queens Village, NY, USA

Lyn Hackenberg, Ambler, PA, USA

Bridget Haire, Sydney, NSW, Australia

Mark Hall, Maryville, TN, USA

Graham Harriman, New York, NY, USA

Phillip Herrington, Pittsburgh, PA, USA

Steve Hoke, Vero Beach, FL, USA

Lital Hollander, Rovello Porro, CO, Italy

Trevor Hoppe, Ann Arbor, MI, USA

Bob Huff, San Diego, CA, USA

Ashley Hunt, Van Nuys, CA, USA

Howard Joyce, Detroit, MI, USA

Dr. Lynne Joyrich, Warwick, RI, USA

Sharon Kathrens, Kansas City, MO, USA

Ingrid Kloet, Rio Rancho, NM, USA

Robert Krier, Anchorage, AK, USA

Vickie Lynn, Tampa, FL, USA

Peggi Marini, Boston, MA, USA

David P. Martin, New York, NY, USA

Sylvia Mata, Fullerton, CA, USA

Jeff Mathews, Albuquerque, NM, USA

Shirley Mathis, Dallas, TX, USA

Linda McFarlane, Los Angeles, CA, USA

Jacqueline Melvin, Durham, NC, USA

Terrell Moody, Alma, GA, USA

Clyde "RAY" Moore, Granbury, TX, USA

Timothy Moore, Santa Cruz, CA, USA

Bernardino Mosquera, Miami Beach, FL, USA

Joshua O'Neal, Seattle, WA, USA

William Palmer, Baltimore, MD, USA

Earl Plante, Hayward, CA, USA

Niles Puckett, Jackson, MS, USA

Eliza Quill, Augusta, ME, USA

Kevin Quinn, Boston, MA, USA

Gary Richardson, Painesville, OH, USA

Margy Robinson, Portland, OR, USA

Jorge Romero, Vauxhall, NJ, USA

Douglas Rose, Abingdon, MD, USA

Frieda S, Jacksonville, FL, USA

David Sackett, Baltimore, MD, USA

Rickey Sain Sr., Oak Park, IL, USA

Nicole Seguin, Detroit, MI, USA

Sandy Sheble-Hall, Dover, MA, USA

Steve Shoptaw, Los Angeles, CA, USA

Patricia E. Sloan, Chicago, IL, USA

Joseph Sonnabend, New York, NY, USA

Val Sowell, Philadelphia, PA, USA

Jean Stanford, Boston, MA, USA

John Stimatz, Seattle, WA, USA

Autrey Stinett, Glorieta, NM, USA

Sean Strub, Founder, POZ Magazine, New York, NY, USA

Scott Terry, Albuquerque, NM, USA

Christopher Thomas, San Diego, CA, USA

Hale Thompson, Minneapolis, MN, USA

Virginia Tonelli, Des Moines, IA, USA

William Torres, Vega Baja, PR, USA

Robert Toth, Cleveland, Oh, USA

John Weatherman, San Francisco, CA, USA

Julene Weaver, Seattle, WA, USA

Matthias Wienold, Hanover, Germany

Snow William, San Francisco, CA, USA

Bonnie Williams, Saratoga, CA, USA

Seanna Williams, Orem, UT, USA

William Wilson, Chicago, IL, USA

Joe Wright, Cambridge, MA, USA

Louis Zimmerman, Aurora, CO, USA

References

1. Strategic Timing of Antiretroviral Treatment (START). http://clinicaltrials.gov/ct2/show/NCT00867048

2. Severe P et al. 2009. A randomized clinical trial of early versus standard antiretroviral therapy for HIV-infected patients with a CD4 T cell count of 200-350 cells/ml (CIPRAHT001). Paper presented at: 49th Interscience Conference on Antimicrobial Agents and Chemotherapy; Sep 12-15; San Francisco, CA. Abstract H1230c.

3. Emery S et al. Major clinical outcomes in antiretroviral therapy (ART)-naive participants and in those not receiving ART at baseline in the SMART study. J Infect Dis. 2008;197(8):1133-1144.

4. Panel on Antiretroviral Guidelines for Adults and Adolescents. Guidelines for the use of antiretroviral agents in HIV-1-infected adults and adolescents. Department of Health and Human Services. December 1, 2009; 1-161. http://www.aidsinfo.nih.gov/ContentFiles/AdultandAdolescentGL.pdf

5. Phillips et al. Early initiation of treatment for HIV infection. The Lancet, Volume 375, Issue 9715, Page 639, 20 February 2010. doi:10.1016/S0140-6736(10) 60269-3.

6. Hernán M, Robins J, Early versus Deferred Antiretroviral Therapy for HIV, Correspondence, N Engl J Med 2009; 361:822-824

Det bedste guld

På homo-sitet Boyfriend kan man læse en vild debat om TV2-programmet "Dagens Mand" i homo-udgaven.

Debatten præges af unge fyre, som er rasende over de stereotype homo'er, som TV2 har udvalgt til programmet. Det er den slags, som gør det sværere at være homo i Danmark, siger de forargede bøsser.

I Belgien har parlamentet netop enstemmigt forbudt burkaer, og på dagbladet B.T.'s internetside har pt over 17.000 læsere stemt om det samme emne. 82% vil forbyde burkaer i Danmark.

Og i Jylland er det en kæmpenyhed, at man ikke har lov til at smide folk ud fra campingpladserne på grund af deres race.

Jeg er røvtræt af folk, som ser det som deres fornemste opgave at lave om på og bekæmpe andre.

Hvad er der sket med det sunde grundprincip om, at friheden er absolut for alle, så længe man ikke skader nogen?

Vi er langt ude, når selv medlemmer af minoriteter diskriminerer aktivt mod andre. Og det gælder også vestjyder, som det uforståelige sproglige mindretal de er. Hvad ville de mon stille op med en burkaklædt bøsse med campingvogn på de kanter? Stene ham?

Den eneste intolerance, som bør tolereres, er den som rettes mod de intolerante.