Søg i denne blog

søndag den 25. april 2010

Den omvandrende karikatur

Pia Kjærsgaard er rasende over at blive "hængt ud" som nazist af gruppen Danmarks Løver, som undertegnede er medlem af.

"Udhængningen" sker i form af en karikatur med Kjærsgaard i nazi-uniform - sådan lidt i "Hunulven Ilse"-stil.

"Det her er så ondsindet og usmageligt", siger Kjærsgaard, som benytter lejligheden til at kritisere et par fremtrædende SF'ere, som er medlemmer af Løverne.

SF'erne Kamahl Quereshi og Steen Gade siger, at de nu vil forlade Facebook-gruppen, og at deres medlemskab var en fejl.

Hvor nosseløst.

Pia Kjærsgaard burde i stedet angribes for, at hendes skinhellige kamp for ytringsfriheden alene omfatter kampen for retten til at svine muslimer til. Når ondsindede tegninger derimod træffer hende selv lige på kornet, er få så fordømmende som hun. Også dét er et af de mange totalitære træk, som præger Dansk Folkeparti, og som gør billedet af hende med nazi-armbind til et nærliggende motiv.

Dansk Folkeparti er et topstyret parti, hvor kritiske røster omgående ekskluderes, og hvor kun Pia Kjærsgaards ord gælder, men i dag gik fru Kjærsgaard i sin egen fælde: hun demonstrerede med sit udfald præcist, hvor hyklerisk, dobbeltmoralsk og farlig, hun selv er: den ytringsfrihed, hun og DF bestandigt hævder at forsvare, gælder kun én vej. Rettes den derimod mod Dansk Folkeparti, bryder helvede løs.

Ingen tegner behøver i virkeligheden spilde tid på at karikere fru Kjærsgaard. Hun er karikatur i sig selv.

3 kommentarer:

Pandora´s Danmark sagde ...

WHAT DA F****
Hvad er det for noget ??!! Hvorfor vil SFérne ikke kendes ved deres relation til Danmarks Løver - modstandsbevægelsen mod DF's besættelsesmagt.

Det gør mig rasende når Kamal Qureshi benægter at støttede gruppen.

Hvad der gør mig endnu mere rasende er at De Danske Løver vælger at slette de billeder.

Hvorfor er de fleste danske politikere sådan nogle små tøsedrenge og tøsetøser. Lige så snart de få stukket et kamera eller en mikrofon op i fjæset, klapper de i som små østers når de bliver bedt om deres personlig holdning hvad som helst - eller også lider de pludselig af akut amnesia !!

Hvor nævnte DR ikke om hvad DFérne også er medlemmer af. Tag for eksempel Martin Frederiksen. Hvis DR vil skrive en helvedes god og saftig historie a la Ekstra Bladet burde de kigge på Nej til moske gruppen eller SAID gruppen.
Mindst en kendt DFér er medlem af en FB gruppe der har billeder af en kendt dansk imam hvor hans ansigtet er manipuleret til en abe. Hvad med de DF ére der er medlem af kurt Westergaard FB gruppen hvor de har et billede af en sort muslimsk arabisk mand i gang med at kneppe en ged..... stødende ?? Hmmm... Nope... Ikke ifølge DR

Min Konklusion :
Til SF.... Æd min måtte!!!
Til Kamal ..... Praktisere det du prædiker. Din politiske stil minder mere og mere om Villy 2face´s strategi
Til DR...... Lav jeres research ordentligt. inkluder alle parter i jeres historier

Pandora´s Danmark sagde ...
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
Pia Konstmann sagde ...

Jeg er ikke overrasket over Pia K og DF reaktion. Intet nyt derfra.

Men jeg er dybt bekymret over, at bl.a. DR vælger at kalde "Løverne" for en hadegruppe!!

Og endnu mere bekymret over, at Kamal og Sten ikke lige checkede gruppen ud INDEN de fralagde sig ethvert ansvar for overhovedet at være MEDLEM af gruppen!!

Løverne er en yderst soper gruppe, med 32.000 medlemmer, der 99% af tiden sagligt argumenterer mod DF og deres støtter, med fakta, screenshots, osv, som belæg for deres ord og holdninger.

Til sammenligning, så er alle DF's støttegrupper fyldt med 99% usaglige, hadefulde, truende, ondsindende kommentarer, der støtter div. dødstrusler mod deres politiske modstandere.

Hvorfor i alverden skulle de dog give Pia K dén så absolut unødvendige appel.. nej, bombe i turbanen??

Hvorfor i alverden kunne de ikke bare sige, at Løverne er en stor gruppe mennesker, der har det tilfælles af vi opponerer mod DF, hvilket de (Sten og Kamal) naturligvis kun kan støtte, og at de evt. ikke vil kommentere alle de enkelte billeder og kommentarer, som personer i gruppen vælger at dele med andre.

De véd jo, vi alle véd jo, at hun smider den lige i hovedet på alle os modstandere af DF terror igen og igen!!

Nu har Sten og Kamal fået gjort Løverne til en hadegruppe, og frasagt sig enhver sympati med os 32.000 medlemmer og vores holdninger mod DF.