Det er patetisk at høre en talsmand fra Vatikanet udtale, at det er homoseksualitet, som har ført hundredvis af den katolske kirkes præster ud i pædofile overgreb.
Men det er ligeså patetisk, når andre prøver at forklare disse perverse menneskers adfærd alene med det cølibat, som kirkens tjenere er pålagt.
Mon ikke sandheden snarere er, at den katolske kirke er så gennemsyret af et forkvaklet forhold til sex, at alle disse forbud, fordømmelser og mere eller mindre sindssyge påbud ender med at gøre mange af kirkens medlemmer skøre i bolden?
Selvpålagt fravalg af sex for kirkens præster.
Forbud mod kondomer og deraf følgende spredning af hiv og aids i klodens fattigste lande.
Millioner af aids-syge kan relatere deres sygdom til pavens fordømmelse af prævention.
Millioner af aids-dødes efterladte kan bebrejde paven deres tab.
Forbud mod abort så selv småpiger, som er ofre for voldtægt, tvinges til at gennemføre graviditeten. Og tusinder og atter tusinder af børn fødes til fattigdom og nød, fordi de kommer til verden i familier, som ikke kan give dem klæder på kroppen og føde.
Et hysterisk, angstfyldt og fobisk forhold til homoseksualitet samtidig med at kirken repræsenteres af seksuelt underernærede enlige mænd, som holder sammen under loge-lignende omstændigheder.
Forbud mod sex før ægteskabet. Noget som de færreste efterlever, men som mange hykler om.
Forbud mod sex med andet formål end avl.
Jamen, er de da fuldkommen towlige, de katolikker? Sex er da en fuldkommen naturlig ting, og så længe ens drifter ikke skader andre, bør vi vel alle være lykkelige for, vi har dem, ikke sandt? Endnu har vi til gode at få en god forklaring fra en katolsk præst på, hvorfor det er nødvendigt at gøre så meget vold på menneskers sex-drift, som vel også er den del af det, de troende kalder Guds skaberværk.
I Kristeligt Dagblad og andre religiøse fora skændes de troende om, hvorvidt en opgivelse af katolske præsters cølibat vil føre til færre børneovergreb. Et bizart udgangspunkt for debat. I givet fald vil det være som at prøve at tømme Atlanterhavet med en suppeske. Det er jo nemlig hele det forkvaklede åg af synd og skyld, som den katolske kirke har krænget ned over naturlige menneskelige drifter, som er totalt afsporet.
Hvis man gør vold mod naturen ved at gøre det naturlige forbudt, ender man med mennesker med et perverteret forhold til sex. Det er side 1 i Dr Freuds bog. Hvordan kan det så undre, at når nogle af disse mennesker pludselig bryder kirkens love, fordi de ikke længere magter at opretholde det ulogiske, syge, katolske selv-pineri, ja, så ender de derude, hvor de ikke mere er i stand til at skelne normal menneskelig opførsel fra farlig, kriminelle adfærd?
Jeg forventer ikke, at den katolske kirke opgiver hverken cølibatet, kampen mod homoerne, abortmodstanden, anti-præventions-kravet eller kravet om, at sex helst kun må være en sur pligt. Den katolske kirke er et uforbedreligt sexualpolitisk mareridt for viderekomne. Til gengæld medfører de mange skandaler måske større forståelse blandt katolikker for, at den fucked-up attitude til sex, som Paven og hans slæng står for, stensikkert fører til flere fucked-up katolikker som stensikkert vil begå flere overgreb mod uskyldige børn. Kuren mod det ligger til gengæld lige for: Kast de selvpålagte lænker fra jer. Grib seksualiteten i flugten. Sæt pris på den og nyd den. Lad kærligheden blomstre blandt alle elskende. At fornægte den er den største menneskesynd af alle og konsekvenserne - umenneskelige.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar