Den nye tids skinhellige

I går varmedes manges hjerter, da medierne kunne meddele, at det første danske homosexuelle par havde fået et adoptivbarn fra Sydafrika. Nyheden kom sent. Fire år efter, Folketinget vedtog, at danske homoer skulle have denne ret.

I dag løb det mange koldt ned ad ryggen, da Politiken kunne meddele, at Sydafrika afgiver barnet med en klausul: Sydafrika er kun indstillet på at bortadoptere til homosexuelle par, når der er tale om et barn med "special need" - i klartext et barn med HIV eller en anden kronisk sygdom eller et alvorligt handicap.

Ikke for ingenting er det agurketid. Samtlige Folketingets partier har en holdning til sagen, og hver eneste af dem synes, at Sydafrikas holdning er "usmagelig".  

Jamen, tusind tak for opbakningen, "enige Folketing". Det må siges at være noget af en kovending i betragtning af, at alle Konservative, hele Venstre på nær fem medlemmer og - naturligvis - hele DF stemte imod, at vi overhovedet skulle have lov til at adoptere.

De fem Venstre-folk som stemte for, førte til et hysterianfald fra Dansk Folkeparti, som varede i flere dage. Tillad mig at citere:

"Både folketingsgruppen og ledelsen i Dansk Folkeparti er simpelthen rasende over at blive ydmyget på den her måde. Venstre forlanger og forventer af os, at vi er bag deres lovforslag - og så bliver vi belønnet på den her måde. Det vil vi ikke længere finde os i", udtalte Søren Espersen til enhver, som gad høre på ham - frådende arrig over tolerancens lille sejr over hans og DFs mørkesyn.

Samme Espersen vakte ellers en del opsigt, da han tidligere havde sagt, at homoseksuelle i alle livet samfundsforhold skal ligestilles med heteroseksuelle, men at partiet "naturligvis" er imod homovielser og homosexuelles pars ret til begge at få forældreretten over et barn, den ene af parterne er biologisk forælder til. Da adoptionsloven skulle vedtages, måtte han rykke ud med et dementi. "Det var en forglemmelse", hed det sig nu. DF var "for resten" også imod homo-adoptioner og insemination af lesbiske.

Det borgerlige Danmark tøver ikke med at tage deres del af æren for "det frisindede Danmark", når de spørges i homo-politisk sammenhæng, men de kolde facts er, at DF, K og V mere end 30 gange har stemt imod, når disse spørgsmål kom til afstemning i Folketinget. Ingen gange har de stemt for. Jeg gentager: ingen gange.

Når det borgerlige Danmark stiller sig velvilligt an i denne konkrete sag, er der altså ingen grund til at tro, at det markerer en holdningsændring. Dette er blot endnu en gratis omgang, hvor de kan få lov til at fremstå tolerante, uden at det udmønter sig i lovgivningen. Ingen homoseksuel har glemt, hvordan Lars Løkke til de internationale medier udtalte, da World Outgames blev afholdt i København, hvor stolt han var over, at Danmark som det første land introducerede det registrerede partnerskab i 1989. Han benyttede også lejligheden til at rose vores land som et eksempel for andre, når det gjaldt en række andre tiltag, men glemte behændigt at fortælle, at hans eget parti hver eneste gang har været indædte modstandere af dem. I modsætning til andre landes Outgames, hvor statslederen har været æresgæst, valgte Løkke at ignorere den invitation han fik fra os og blot fem måneder senere stemte Hykler-Løkke nej, da adoptionsforslaget kom til afstemning.

I dagens Politiken fortæller det adopterende homo-par, at de efter udmeldingen fra Sydafrika om, at homosexuelle kun måtte adoptere børn med HIV eller andre kroniske sygdomme, følte, at landets politik kunne udtrykkes kort som "skraldebørn til skraldeforældre". Lad én ting stå tindrende klart efter dagens "glade melding" fra Christiansborg: Skraldebørn eller ej. Havde det borgerlige Danmark siddet på magten endnu, var de to aldrig blevet forældre i det hele taget. I det borgerlige Danmarks optik skal vi homoer nemlig - som de skriver så smukt i DF's program "i alle livet samfundsforhold ligestilles med heteroseksuelle" - på nær altså, når det virkelig gælder.