Lov nr L 182 2013-14 - eller "var det også godt for dig, skat?"

For en uge siden vedtog Folketinget en lov, som gør det muligt for transkønnede at få et CPR-nummer, som svarer til det køn, de føler de tilhører.

Hidtil har den proces været forbundet med tvangs-kastrering, en diagnose som psykisk handicappet og et årelangt og ydmygende psykolog-forløb.

Det er ikke nogen spøg at være transkønnet noget sted på kloden, og heller ikke i Danmark, hvor vi så ofte roser os selv for vores store tolerance.

Skulle nogen være i tvivl, behøver man blot at se på debatten i og udenfor Folketinget om denne lov.

Det har regnet nedover denne lille minoritet med nedladende og hånende bemærkninger i et omfang, som stiller alvorligt spørgsmålstegn ved, om lovgiverne overhovedet forstår, hvad de taler om. En hurtig gennemgang viser, at i hvert fald når det gælder størstedelen af det borgerlige Danmark, fatter de ikke en bjælde – hverken af problemets alvor eller af konsekvenserne af deres egne slet skjulte fordomme.

Et par eksempler fra debatten:

Rasmus Jarlov - bredkæbet medlem af De Konservative:

Det giver forvirring i paskontrollen, hvis folk har brede skuldre og en bred kæbe, og der så står i passet, at der er tale om en kvinde. Dette er et værdiskred.

Mai Mercado - sundhedsordfører for De Konservative:

Man er nødt til at være enten det ene eller det andet. Man kan ikke være både og eller midtimellem.

Liselott Blixt - sundhedsordfører for Dansk Folkeparti:

Det vil jo blive sådan, at man kan skifte køn, fordi man for eksempel ønsker at få et arbejde, hvor det er en fordel, at du har et andet køn. Det vil skabe stor forvirring og mange større problemer i dagligdagen.

Sophie Løhde - sundhedsordfører for Venstre:

Hvor mange gange skal man så have lov til at skifte køn efter forgodtbefindende?

Per Ørum - formand for Kristendemokraterne:

Fremsættelsen af dette lovforslag gør De Radikale til Danmarks farligste parti. Det er unaturligt og kunstigt. Dette er galskab.

Christopher Azrouni - Redaktør på Børsen og medlem af Etisk Råd:

En lempelig adgang til at skifte køn juridisk – uden at gøre det biologisk – vil åbne for, at man kan spekulere i juridisk kønsskifte. Det gælder f.eks. i forhold til kønsopdelte fængsler, værnepligt m.m. Men også i forhold til kønsopdelte sportsgrene, omklædningsfaciliteter m.m.

Hvor vover de! Hvordan kan man som folkevalgt eller kendt borgerlig debattør tillade sig at lukke så meget uunderbygget pladder ud uden at have sat sig det mindste ind i stoffet?

Transkønnede kan fortælle om svære psykologiske kriser, årelange forløb i terapi, udstødelse fra familie og venner, selvmordsforsøg, ulykkelige liv, en aldrig ophørende kamp for at finde sig selv, utilsløret had fra folk på gaden og en næsten altomfattende mangel på forståelse fra det velfærdssystem, som også er til for deres skyld.

De kan fortælle om ydmygende oplevelser, som når læreren i aftenskolen højlydt gør opmærksom på, at det da vist ikke kan passe, at Hans har en kvindes cpr-nummer; eller hvordan det er nærmest umuligt at søge sig et nyt job, fordi jobnet insisterer på, at markere dig som kvinde, selv om du lever som en mand. Eller om pinlige episoder i lufthavnen, når man bliver trukket til side til forhør, fordi kønnet i passet ikke passer med den rejsendes fremtoning.

20% af alle transkønnede har forsøgt selvmord før de fylder 20 år. Et internationalt studie viste for få år siden, at 44,1% af transkønnede lider af en klinisk depression, men ikke som følge at deres transkønnethed, men som et resultat af livslang forfølgelse, fejlbehandling og diskrimination.

Og så tillader disse imbecile røvhuller – det borgerlige Danmarks fremmeste repræsentanter – sig at stille sig bedrevidende op og svine de transsexuelle til, mens de forsøger at gøre det hele til en leg. Tror de virkelig, at Lars, der føler sig som Lone, tager sit kvindetøj og make-up på, fordi han er så vild med karneval og fest i gaden, at han gerne lever med omgivelsernes hån?

Tror de i fuldt alvor, at Kirsten, som hellere vil være Klaus, bare er ude på at drive lidt gæk med borgermusikken og finder det sjovt at lade sig ydmyge foran alle andre rejsende i lufthavnen? Mener de i ramme alvor, at transkønnede lever som de gør for provokationens skyld? Eller for at fornærme Gud?

Eller siger de det bare, fordi det nu en gang altid har været sjovt at give den indre svinehund frit løb – og især når det sker uden konsekvenser, fordi de forurettede er så få og spage i mælet, at ingen hører deres fortvivlede protester?

Det er så fortvivlende at lytte til disse heterofile åndsamøber, når de ruller sig ud. Så ynkeligt selvfede er de i deres egen sexualitet, at de har rigeligt med overskud til at håne enhver, der ikke lever som de selv. Så kvælende, omklamrende, tanketomme er de i deres småtskårne, småborgerlige, hetero-normative, brækfremkaldende bedste-borgerlighed, at de helt glemmer deres egne paroler om frihed og tolerance og frie valg.

Så snotdumme er de, at de forestiller sig, at det eneste som ligger en transkønnet person på sinde er at tiltvinge sig adgang til det forkerte omklædningsrum for at få sig en lummer hø-hø oplevelse og et glimt af en borgerlig, bar hetero-røv eller Liselott Blixts slaskende mælkekirtler. Så lille er Rasmus Jarlovs selvtillid, at han frygter, at en pas-kontrollør en dag stiller spørgsmålstegn ved hans køn.

Man spørger sig selv hvem der er den syge i dette spil? Den transkønnede person som forsøger at skabe sig en tålelig tilværelse i en verden fyldt med modgang, eller den forstokkede debattør, som er så usikker på sig selv, at hun ser enhver afvigelse fra sit eget livsmønster som en trussel - ikke bare mod sig selv, men mod samfundet?

Transkønnede kan ikke gøre for, at de føler som de gør. Det samme kan ikke siges om det borgerlige Danmarks koryfæer. De opkaster sig selv som dommere over andre, men undlader omhyggeligt at skaffe sig forudsætningerne for at gøre det. De taler mod bedre vidende. De burde søge professionel hjælp.

Længe leve mangfoldigheden. Pas godt på den.