Frederiksberg er en dejlig del af Storkøbenhavn. Frederiksberg er min by.
Min by er dejlig på grund af sine flotte alléer, de imponerende huse, de fede butikker, den lave skatteprocent, de fine gader, som er betydeligt bedre velholdt end i København, teatrene, Frederiksberg Have og talrige andre små haver og parker.
Frederiksberg er konservativ. Faktisk så konservativ, at oppositionen ikke får et ben til jorden. Sådan har det været "altid", lige siden Marius Godskesen blev den lille enklaves første politiske leder, da den fik sin selvstændighed i 1919. Frederiksberg har aldrig kendt andet end konservative borgmestre og hver og en har haft absolut majoritet i byrådet.
Frederiksberg er det også klart den kommune i Danmark som har flest homoseksuelle pr. tusinde indbyggere. Om lørdagen kan man næsten ikke sparke sig frem for nydelige herrepar som er ude og shoppe på Gl. Kongevej med deres schnauzer i kort snor. Indforståede små smil flyver gennem luften som møl om den berømte flamme. Værnedamsvej - den lille gourmet- og cafe-gade på Frederiksberg - er derfor også et udmærket cruisingsted, og det siges, at loppetorvet på byens rådhusplads hver lørdag fungerer på samme måde.
Det siger sig selv, at der er bøsser i byrådet. Op til flere faktisk. Blandt de regerende konservative bør nævnes Karsten Skawbo-Jensen, som ofte forsøger at slå et slag for hiv-aids-indsatsen i Hovedstaden, og så selvfølgelig Stig Elling - vores alle sammens charterven - en af landets førende erhvervsfolk.
Jeg tænker tit på, hvor svært de to må have det.
I denne uge starter den store Pride Parade fra Frederiksberg Rådhus. Hvor ellers? Den skal jo slutte på Københavns Rådhusplads, så det er meget naturligt, at den rige lillesøsterkommune sender de mange glade mennesker afsted. Og byens politiske partier slutter selvfølgelig op. Venstre (som er et lilleputparti her) kommer; SF kommer, Socialdemokraterne kommer; De Radikale kommer.
Dansk Folkeparti kommer dog ikke. Dette er Frederiksberg, og her har DF aldrig fået et ben til jorden. Kanhænde at man er borgerlig, men det er på den gammeldags måde. Man er ved gud ikke fremmedfjendsk eller primitiv her i byen. Derfor har DF heller aldrig fået et eneste mandat i vores kommunalbestyrelse. DF har godt nok én lokalpolitiker som skriver et utal af breve i lokalbladene om den snigende islamisering af Falkoner Alle, men i byrådet kommer hun aldrig. Aldrig. Og ingen forventer at se hende til Priden, og kom hun, ville hun ikke blive genkendt.
Den opmærksomme bemærkede, at jeg ikke nævnte De Konservative fra Frederiksberg blandt Pride-deltagerne ovenfor. Det skyldes, at partiets Frederiksberg-repræsentanter konsekvent har valgt at glimre ved deres fravær til Priden. Årsagen blæser i vinden, men et godt bud er vel, at Frederiksbergs konservative homo-politikere har så travlt med at understrege for resten af landet hvor almindelige de er, at de slet ikke har tid til at leve deres anderledeshed ud - selv ikke på denne store dag. Eller handler det slet og ret om, at De Konservative lokalt blot lever op til deres partifæller på Christiansborg, som har stemt nej til ethvert tiltag til øget homo-ligeret gennem de sidste tredive år, Stig?
Også på Pride-dagen, men især på Pride-dagen, betaler det sig at se gennem alle de pæne ord om respekt og forståelse og ind til det helt konkrete: hvordan stemte de? hvad stemte de imod? var de der, da det gjaldt?
I Danmark med alle vores dygtige, politiske folkeforførere og deres smarte spindoktorer handler gay politics desværre ofte om det der ikke bliver sagt og det som ikke bliver gjort:
De Konservative og Venstre har ikke på noget tidspunkt bidraget officielt til forbedring af homoseksuelles rettigheder i Danmark. Nogen sinde.
De rettigheder, vi har, har vi på trods - ikke på grund af - det borgerlige Danmark.
Det er værd at huske, når de samme partiers repræsentanter på Christiansborg nu falder over hinanden for at slikke os op og ned ad ryggen og prise mangfoldigheden, mens de er velkomne deltagere i vores fest.
God Pride.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar