Søg i denne blog

søndag den 22. august 2010

Homoerne og det frådende folkedyb

Mens jeg sad i S-toget på vej hjem fra dagens Gay Pride festligheder og kiggede på den unge fyr og hans pigekæreste som sad skråt over for mig med tungen nede i halsen på hinanden, slog det mig:

Er jeg mon den eneste som føler, at tolerancen overfor homoseksuelle i Danmark i de sidste ti år er faldet i takt med at intolerancen overfor ”de fremmede” er steget?

Er jeg den eneste, som det meste at tiden føler mig glad, ligeværdig og respekteret, men så alligevel oplever, at jeg oftere og oftere brat rives ud af min dejlige dagdrøm, når jeg konfronteres med den anden virkelighed: den som kommer til udtryk i avisernes omtale af ”sådan nogen som mig”?

Her er dagens Gay Pride reality-check for alt for stolte bøsser og lesbiske, copied and pasted fra dagbladenes debatsider med de sprogblomster som følger med.

Først Ekstrabladets ”Nationen”, hvor debatten indledes af profilen Nixen B., som bruger et Dansk Folkeparti logo som sin avatar:

Du smiler INDTIL du får at vide HVORMANGE MILLIONER KRONER Københavns kommune FORÆRET til dem !!! Og det ikke mere end en uge siden at KLOAKER i København brød sammen... de RØDE politikere vil nu hellere sponsorere minoriteternes exebitionistparader FREM AT FOR SIKRE DANSKERNES HVERDAG I TRAFIKKEN !!!

Hans A tager tråden op:

Hvorfor skal der altid så stor opmærksomhed på deres seksualitet?

Det er sgu latterligt de siger de bare vil behandles på samme måde som alle andre, men de skal så også lige gøre sig mere synlige og råbe højest om hvad de er til.

Jeg har helt fravalgt at have homovenner efter at have fået nogle ind i vennekredsen, det var fandme drama hver dag, og der kunne ikke gå en fest uden alle skulle høre om deres sexliv i detaljer, på trods af folk beder dem holde det for sig selv. Ja og så skal der jo bages på alt og alle.

carl-heinz f. svarer ham:

Det er præcis det, der er problemet. Og nu mener jeg om deres "parade". Altfor larmende, selvoptaget og ulækkert. Kunne de bare opføre sig som almindelige mennesker.

Lars S. følger op:

Det er fordi nu har de gået at gemt på det i sååå (udtales med læspende 'S') og når de så er sprunget ud af skabet - så bliver der talt højt om ethvert blowjob og hvordan de bliver taget bagfra af den og den person.

Stefan K. supplerer:

Godt jeg ikke bor i københavn, hvis bøsser tænder på mænd hvorfor fanden klæder de sig så ud som kvinder?

Lars N får syv ”synes godt om” for sin kommentar:

Kan de da ikke bare være bøsser og så opføre sig så de er til at holde ud, istedet for det der pis "ihhhh se mig jeg er Bøsse" JA OG HVAD SÅ!!!!!! har inted imod bøsser bare de ikke skaber sig for meget.

Ronald G. er meget direkte:

Bøsser Eller Røvpulere som de jo er. Hvor må jeg brække mig.

Bob B. er klar med en slet skjult trussel:

tror sikkert en del ud på natten vil hjælpe dem at sparke deres gummi dimser op i nakken på dem . .

Peter S. er heller ikke uskarp i sine holdninger:

Adj. Hvor er de klamme de selvoptagne fjolser.. Tænk hvis andre sexualiter havde så stort behov for at blive set hele tiden.. KLamme fjolser

Ronald G. vender tilbage med endnu en analfikseret kommentar:

Føj for satan siger jeg bare , at tage en fremmed mands pik i munden, velvidenden at den måske først har været oppe i røven på ens nabo. Det er jo sygt.

Så er det Henrik L.’ s tur:

For min skyld, kunne de sagtens få deres eget land, bare det heder antaksis. Så kunne vi jo prøve at se, hvor lang tid populationen vil holde, og reproducere sig selv:-)

På 24 timers hjemmeside er Priden også genstand for debat. Mange har faktisk intet imod homoseksuelle eller Priden, men andre er helt på linje med profilen Ocean46 som skriver:

Hvis de ellers opfører sig "normalt", er de helt fine, men hvis det er af den slags, der klæder sig ud og går med i - - det der optog - Gay Pride - eller hvad det hedder, og udstiller sig - så siger jeg TAK FOR KAFFE!!

Videre til Jyllands-Posten, hvor Kristian Jensen, gruppeformand for Venstre blogger om Priden ud fra en positiv holdning, som imidlertid kun deles af meget få af avisens læser-kommentatorer.

Thomas Jensen, Odense, synes fx ikke, at vi danskere skal være glade for at hate crimes bekæmpes:

Ja for det er da snart svært at finde noget at være stolt af i Danmark. Nu har vi ellers ikke haft tradition blandt danskere for at tildele øretæver vidt og bredt, derfor er det ret underholdende at vi skal til at være stolte, når ingen giver de afvigende latexbanditter tæsk.

P.C. Poulsen, Farsø:

Hvor ynkeligt at skilte med, at man er bøsse. Har Kristian Jensen ikke noget mere betydningsfuldt at skrive om, end at han er STOLT over paraden. Er han mon selv med i denne kulturelle begivenhed? Ulækkert, det er, hvad det er. Lad dem bare skabe sig, men gør det ikke til en foreteelse, vi skal være stolte over.

Torben Nielsen, Århus:

Det her er for ynkeligt. Flokken af selvoptagede og narcistiske homo’er er velkommen til at gå i parade alt det de vil. Jeg kunne ikke være mere ligeglad. Men stolt af det. Nej.

T. Nielsen, Silkeborg:

Det var et grimt fejlskud, Krisitan Jensen. Denne selvfede promovering, og normalt efterfølgende tilsvining af Indre by har intet med ligestilling at gøre.

Far Jensen, 6100:

Ang. paraden: deltagerne ville nok i virkeligheden gøre sig selv en stor tjeneste, hvis de holdt lidt lavere profil. Hvorfor absolut udstille sig selv og sine meget specielle og ret private tilbøjeligheder og underligheder i det offentlige rum??

At den let- og tyndbenede presse lefler og jubler henrykt for alt der er bizart/skørt/unormalt, siger mere om pressen end om paraden.

J. Hansen, Rødekro:

Latterligt. Bøsser må skabe sig så tosset de vil, bare jeg ikke skal tvangsinrulleres i deres konstante opmærksomhedskrævende opførsel.


Wow!

Den første tanke som melder sig er, at der givetvis går hundredvis, måske tusindvis af danskere rundt med den slags holdninger. Hvor kommer alt det had dog fra?

Den næste tanke som melder sig, er glæde over at ”racismeparagraffen” findes endnu og at den også omfatter seksuelle minoriteter. Pt arbejder Dansk Folkeparti og Liberal Alliance ihærdigt på at få den afskaffet. Venstre forholder sig foreløbigt velvilligt overvejende til tanken.

Det bør give anledning til stor modstand.

Afskaffes Straffelovens paragraf 266b bliver det pludselig tilladt at opfordre til at slå bøsser ihjel.

Og med de rabiate holdninger som allerede luftes på internettet behøver ingen at være i tvivl om, at sådanne opfordringer vil blive til virkelighed, hvis DF og LA får held med deres forehavende.

At hetze mod mindretal handler ikke om ytringsfrihed. Ytringsfriheden trues ikke, fordi man forbyder nogle galninge at stikke et verbalt maskingevær op under næsen på landets homoseksuelle.

Men risikoen for at en af dem tager de hetzende opfordringer bogstaveligt og griber til vold eller drab er til gengæld så stor, at det burde afholde enhver klog politiker fra at plædere for racismeparagraffens afskaffelse.

Et fællestræk for mange internet-kommentarer til Priden er, at så længe homoseksuelle bare ikke viser eller taler om, at de er homoseksuelle, kan de til nød gå an. Vi skal med andre ord blive….heteroseksuelle. Mange af skribenterne understreger, at de skam er vældig tolerante, men deres tolerance slipper altså op, så snart en homoseksuel person opfører sig som skribenten selv og for eksempel kysser sin kæreste på gaden.

Hvor er det tolerante i den holdning?

Det tænkte jeg på, mens jeg kiggede på den unge fyr og hans pige. Så glade for hinanden der i S-toget. Jeg under dem deres kærlighed. Jeg synes, at det er sødt at se dem være så forgabte i hinanden. Men det er svært at lade være med at tænke på, at den opførsel som er naturlig for dem, ville forekomme mange grænseoverskridende ulækker, hvis det havde været to forelskede fyre, der sad på det samme S-togssæde.

Hver eneste af os som færdes i trafikken, som kører med bus, tog eller går en tur på gågaden konfronteres dagligt med heteroseksualitet i fuld udfoldelse. Der kysses goddag og farvel; der flirtes, snaves, holdes i hånd, gås arm i arm, hånd i hånd. Og når vi kommer hjem er der romantiske eller spændende film i TV, hvor helten får heltinden i enden. Eller vi ser Paradise Hotel, hvor hede hetero-drømme går i opfyldelse, mens man for et syns skyld tager en enkelt bøsse med som udtryk for, hvor tolerant man er. Den indbyggede pointe er blot, at bøssen selvfølgelig ikke får sig et forløsende knald, mens resten af huset gynger af brunstige heteroer, som ”udstiller deres seksualitet” i primetime.

Er det fordi heteroseksualitet mere eller mindre ubevidst gennemsyrer vores samfund så meget, at en flok glade homoseksuelle i en parade kan bringe sindene så voldsomt i kog?

Hvorfor er det, at homoseksuelle af så mange ses som en trussel?

Jeg er ikke sociolog eller antropolog. Jeg ved det ikke.

Men jeg ved i mit hjerte, at svaret på al vreden og hadet ikke er at afskaffe Gay Pride.

Og homo-had stopper ikke fordi alle homoer kravler ind i deres skab igen og begynder at opføre sig mere….heteroseksuelt. Det behøver man blot at se til Afrika, Mellemøsten eller Østeuropa for at fastslå.

Der er til gengæld ingen tvivl om, at så længe der findes politiske ledere og andre rollemodeller som plæderer for intolerance og lefler for danskernes indre svinehund under dække af at kæmpe for ytringsfriheden, så vil der også være brug for Gay Pride.

Priden giver nemlig os homoseksuelle en unik årlig mulighed for at sige fra og et stort antal heteroseksuelle chancen for at vise, at de ikke har noget imod os.

Den politiske kant kunne sagtens blive lidt skarpere. Det er der ingen tvivl om. Men så meget desto mere respekt må det fremkalde, når Pridens klare budskab alligevel hvert år overdøver de dunkende rytmer fra scenen og trænger dybt ind i hjertet på hver eneste lille usikre teenager-bøsse på spring, hver eneste ensomme bøsse og hver eneste gamle lesbiske kvinde med sit livs lys ved sin side:

Lev dit liv og lev det fuldt ud. Lad ingen anfægte din kærlighed. Om du er hetero, bi, homo eller trans spiller i virkeligheden ikke den store rolle.

Der findes kun

ONE LOVE.


torsdag den 19. august 2010

Tanker til Gay Pride


Frederiksberg er en dejlig del af Storkøbenhavn. Frederiksberg er min by.

Min by er dejlig på grund af sine flotte alléer, de imponerende huse, de fede butikker, den lave skatteprocent, de fine gader, som er betydeligt bedre velholdt end i København, teatrene, Frederiksberg Have og talrige andre små haver og parker.

Frederiksberg er konservativ. Faktisk så konservativ, at oppositionen ikke får et ben til jorden. Sådan har det været "altid", lige siden Marius Godskesen blev den lille enklaves første politiske leder, da den fik sin selvstændighed i 1919. Frederiksberg har aldrig kendt andet end konservative borgmestre og hver og en har haft absolut majoritet i byrådet.

Frederiksberg er det også klart den kommune i Danmark som har flest homoseksuelle pr. tusinde indbyggere. Om lørdagen kan man næsten ikke sparke sig frem for nydelige herrepar som er ude og shoppe på Gl. Kongevej med deres schnauzer i kort snor. Indforståede små smil flyver gennem luften som møl om den berømte flamme. Værnedamsvej - den lille gourmet- og cafe-gade på Frederiksberg - er derfor også et udmærket cruisingsted, og det siges, at loppetorvet på byens rådhusplads hver lørdag fungerer på samme måde.

Det siger sig selv, at der er bøsser i byrådet. Op til flere faktisk. Blandt de regerende konservative bør nævnes Karsten Skawbo-Jensen, som ofte forsøger at slå et slag for hiv-aids-indsatsen i Hovedstaden, og så selvfølgelig Stig Elling - vores alle sammens charterven - en af landets førende erhvervsfolk.

Jeg tænker tit på, hvor svært de to må have det.

I denne uge starter den store Pride Parade fra Frederiksberg Rådhus. Hvor ellers? Den skal jo slutte på Københavns Rådhusplads, så det er meget naturligt, at den rige lillesøsterkommune sender de mange glade mennesker afsted. Og byens politiske partier slutter selvfølgelig op. Venstre (som er et lilleputparti her) kommer; SF kommer, Socialdemokraterne kommer; De Radikale kommer.

Dansk Folkeparti kommer dog ikke. Dette er Frederiksberg, og her har DF aldrig fået et ben til jorden. Kanhænde at man er borgerlig, men det er på den gammeldags måde. Man er ved gud ikke fremmedfjendsk eller primitiv her i byen. Derfor har DF heller aldrig fået et eneste mandat i vores kommunalbestyrelse. DF har godt nok én lokalpolitiker som skriver et utal af breve i lokalbladene om den snigende islamisering af Falkoner Alle, men i byrådet kommer hun aldrig. Aldrig. Og ingen forventer at se hende til Priden, og kom hun, ville hun ikke blive genkendt.

Den opmærksomme bemærkede, at jeg ikke nævnte De Konservative fra Frederiksberg blandt Pride-deltagerne ovenfor. Det skyldes, at partiets Frederiksberg-repræsentanter konsekvent har valgt at glimre ved deres fravær til Priden. Årsagen blæser i vinden, men et godt bud er vel, at Frederiksbergs konservative homo-politikere har så travlt med at understrege for resten af landet hvor almindelige de er, at de slet ikke har tid til at leve deres anderledeshed ud - selv ikke på denne store dag. Eller handler det slet og ret om, at De Konservative lokalt blot lever op til deres partifæller på Christiansborg, som har stemt nej til ethvert tiltag til øget homo-ligeret gennem de sidste tredive år, Stig?

Også på Pride-dagen, men især på Pride-dagen, betaler det sig at se gennem alle de pæne ord om respekt og forståelse og ind til det helt konkrete: hvordan stemte de? hvad stemte de imod? var de der, da det gjaldt?

I Danmark med alle vores dygtige, politiske folkeforførere og deres smarte spindoktorer handler gay politics desværre ofte om det der ikke bliver sagt og det som ikke bliver gjort:

De Konservative og Venstre har ikke på noget tidspunkt bidraget officielt til forbedring af homoseksuelles rettigheder i Danmark. Nogen sinde.

De rettigheder, vi har, har vi på trods - ikke på grund af - det borgerlige Danmark.

Det er værd at huske, når de samme partiers repræsentanter på Christiansborg nu falder over hinanden for at slikke os op og ned ad ryggen og prise mangfoldigheden, mens de er velkomne deltagere i vores fest.

God Pride.

mandag den 16. august 2010

Den liberale guldgrube

Liberal Alliance søger at kapre vælgere fra alle segmenter, samtidig med at partiet forsøger at blive - ikke stuerent - men VKO-rent.

Seneste påfund handler om, at udlændinge som flytter hertil skal have lov til at betale deres egne sundhedsudgifter i de første syv år - oveni den skat, de betaler ligesom alle andre af Danmarks borgere. Fordi de lissom er - udlændinge.

Kritikken hagler ned over de Alliancen fra stort set alle sider, på nær naturligvis Venstre og DF. Venstre vil tænke over det, fordi forslaget kan spare penge. DF elsker det kritikløst, fordi det rammer udlændinge over en bred kam. Selv danskere, som vender hjem fra et sted udenfor EU og som har været væk i over et år vil blive ramt. Så ka' de også bare lade være med at rejse ud, de landsforrædere!

Hvor er det et genialt forslag! Samuelsen, hvor FÅR I det dog fra? Det er jo en guldgrube, I her er stødt på.

For ved nærmere eftertanke er mulighederne jo nærmest uudtømmelige, hvis vi går ad Liberal Alliances vej:

- en særlig vejrtrækningsafgift for at komme hertil og nyde Københavns forurenede luft måske?

- en afgift for at benytte fortove, som blev anlagt før de kom hertil, og som disse udlændinge altså ikke har været med til at betale?

- en tryksværteafgift så udlændinge - helt rimeligt - kommer til at bidrage til at betale udgifterne til offentliggørelse af de enorme mængder af hånlige avis-artikler, der skrives om netop dem?

Og vigtigst måske:

- En særlig udlændinge-rengøringsafgift så stuen endelig kan blive stueren?



lørdag den 14. august 2010

Reality check

Liselott Blixt - den ene af de to tilmeldte DF'ere til årets Priden-parade - har nu meldt afbud. Hun er vred over, at Priden ikke har gjort mere for officielt at bakke hende op.

Øjensynligt havde Blixt regnet med en homo-sponsoreret guldkaret, en æresport og konfetti regnende ned over sig, mens hun spredte DF's homofjendske budskab i vores parade.

Hvor virkelighedsfjern kan man være?

DF vil herefter være officielt repræsenteret i Priden i form af et optog på en person: Pia Adelsteen.

Sidste år måtte Københavns Metro droppe deres censur af et uskyldigt kys mellem to fyre i en lille kortfilm. Det skete først, da Facebook-gruppen, oprettet til formålet, fik henledt offentlighedens fokus på den slet skjulte homofobi, som Metroselskabet udviste.

I år er det gennem en Facebook-gruppe lykkedes at henledes offentlighedens opmærksomhed på DFs homofjendske holdninger og at afmontere den PR-triumf, partiet havde regnet med at få gennem deltagelse i Gay Pride.

Internet-aktivisme virker. Tak til alle som fulgte og bar.

lørdag den 7. august 2010

To alen - et stykke

Der er ingen grund til at beklikke Pia Kjærsgaards synspunkter, udtalte Danmarks statsminister Lars Løkke Rasmussen i går.

Hans ord faldt efter en uge, hvor samme Kjærsgaard havde plæderet for en racemæssig sortering af fremtidige indvandrere her til landet.

"Ingen grund til at beklikke"?

Tilsyneladende har Lars Løkke glemt, at der allerede foreligger en Højesteretsdom, hvori det anses som rimeligt at kalde Pia Kjærsgaards holdninger racistiske.

Eller har han?

Måske har han også glemt, at Pia Kjærsgaard, straks da dommen var faldet, satte sig ned og skrev et af sine ugebreve, hvori hun kaldte landets Højesteret politisk. En fuldkommen uhørt foragt for retsstaten, fremsat af en såkaldt ledende politiker.

Eller har han?

"Ingen grund til at beklikke"?

Mange politiske observatører er af den holdning, at det er en fejl at skælde ud på Dansk Folkeparti. Det blot får flere til at støtte dem, siger de.

De tager fejl. Og det er blot en af de mange fejl, som er blevet begået i omgangen med dette parti.

Den første fejl blev begået, første gang DF fik det første lille gran af politiske indflydelse i Danmark.

En af de største fejl skete, da den første danske statsminister gjorde sig afhængig af partiet.

De seneste to fejl skete i går.

Danmarks statsminister sagde, at han har det fint i lommen på et parti med racistiske synspunkter.

Og det kan han ikke se problemet i!

Der er god grund til at "beklikke" Lars Løkke - hele vejen ud af statsministeriet.

fredag den 6. august 2010

Nok er nok

Partiet Liberal Alliance opnår hele ti mandater i den seneste meningsmåling. Til gengæld har partiets leder Anders Samuelsen en uhørt lav troværdighed i befolkningen ifølge en anden måling, udført for TV2 og Politiken.

Det kan måske være en trøst for Lene Espersen og Helle Thorning, som begge befinder sig i en voldsom mediestorm på grund af manglende troværdighed i disse dage.

Hvorfor? Fordi intet dansk parti tidligere har snydt og bedraget sine vælgere som netop Liberal Alliance - og sluppet afsted med det:

Partiet blev under navnet Ny Alliance valgt ind i Folketinget i 2007 på en forfriskende borgerlig agenda, som blandt andet gik på en skarp og kompromisløs afstandtagen til Dansk Folkepartis minoritetsfjendske holdninger. "Nok er nok", som partiets medstifter Gitte Seeberg udtrykte det.

Men knapt havde partiet gjort sit indtog på Christiansborg før en lang række af interne skænderier begyndte at sætte sit præg.

5. januar 2009 indtraf så det første deciderede vælgerbedrag: Naser Khader forlod partiet og sluttede sig til De Konservative - et parti, som han både som forhenværende radikal og senere Ny Alliance-mand havde været indædt modstander af.

Khader kunne have valgt at lade sin vankelmodighed give sig udslag i et exit af Folketinget sådan at de vælgere som havde stemt på ham havde fået en suppleant som kunne fortsætte kampen mod Pia Kjærsgaards parti.

Han valgte det modsatte: de vælgere som stemte Khader ind i 2007, fik nu pludselig en repræsentant på Tinge, som stod for de stik modsatte holdninger af det, de havde valgt ham ind på.

I mellemtiden havde partiet også skiftet navn. Liberal Alliance opstod ud af det blå en sommerdag i 2008. Givetvis som et chok for det mange af dets vælgere meddelte partiledelsen, at man nu var fuldblods-støtteparti til den regering, man var gået til valg på at vælte.

16. juni 2009 fik partiet tilslutning af den forhenværende radikale Simon Emil Ammitzbøll, som også præsterede at bedrage sine vælgere ved at blive i Folketinget, selv om flere af hans grundholdninger pludselig vendte 18o grader. Som homoseksuel vælger var det fx et i særsyn besynderligt skue at se Ammitzbøll - den homoseksuelle, tidligere indædte forkæmper for homorettigheder - tilslutte sig VKO's agenda, som omfatter nej til homo-adoptioner, nej til kirkevielser af homoseksuelle, nej til Gay Pride - nej til deltagelse i enhver homo-relateret event, uanset omfang og popularitet.

Et af de mere spektakulære partiskift, relateret til Ny Alliance, indtraf da nyvalgte Malou Aamund forlod Alliancen den 5. februar 2008 for at slutte sig til Venstre. Hermed genvandt VKO sit absolutte flertal i Folketinget og endnu et folketingsmedlem havde snydt sine vælgere ved pludseligt at slutte sig til fjenden. Her endda med store parlamentariske følger.

I dag er partiet ultraliberalt, men bakker i enhver henseende op om VKO. Her finder man årsagen til, at partiet i disse dage oplever en vis øget tilslutning i meningsmålingerne: Konservative vælgere vender nemlig Lene Espersens parti ryggen i stor stil og vælger Ny Alliance i mangel af andre alternativer. De vælgere er - naturligvis - ikke de samme vælgere, som anser Anders Samuelsen for at være utroværdig.

Det skudsmål får han snarere af partiets gamle støtter og alle vi andre som med tiltagende måben har fulgt partiet og dets repræsentanters næsten farceagtige holdningsskift indenfor ganske kort tid: den ene dag stærkt imod regeringen - den næste dag den samme regerings svorne støtter. Den ene dag siger de "nok er nok". Den næste kan de ikke få nok. Hvor har man det parti? Hvem ved, hvad man i virkeligheden stemmer på, hvis man sætter sit kryds ud for liste L ved næste valg?

Liberal Alliances leder er med god grund i top tre blandt Danmarks mest mindst pålidelige. At denne utroværdighedens Oscar-runner-up samtidig formår at samle 5,8 procent af stemmerne eller 10 mandater i meningsmålingerne siger alt om, hvor galt det står til med tilliden til danske politikere - i vælgerbefolkningen i almindelighed og hos De Konservative i særdeleshed.