Godt nytår

...og tak til de trofaste som læste min blog i årets løb

Den sorte rummelighed

I dag er det sidste frist, hvis man ønsker at ytre sig overfor Folketingets Kirkeudvalg om hvordan Folkekirken skal forholde sig til vielse af homoseksuelle.


Og indtil udvalgets betænkning foreligger, går hændervridende kirkefolk rundt og frygter, at det hele ender i en splittet Folkekirke. 


"Der skal jo være plads til rummelighed", siger de. 


Begrebet kræver en forklaring. Rummelighed i folkekirkelig forstand handler nemlig ikke om at give plads til homoseksuelle eller kvindelige præster for den sags skyld. Det handler om at sikre, at ingen træder de få, men meget højrøstede højrekirkelige præster over tæerne.


Spørgsmålet er, om det ikke er på tide, at kirken træder i karakter med et mere positivt budskab? Hvorfor så berøringsangst? Det mest påtrængende emne for Folkekirken er jo ikke, om homoseksuelle skal have lov til at gifte sig. Det problem som allermest skriger på en løsning er:


Hvor længe skal Folkekirken blive ved med at give plads til dens egne højrekirkelige anakronismer?


De er imod kvindelige præster, de vil ikke give hånd til dem, de nægter at vie fraskilte, og de hader homoseksuelle, eller rettere: de siger, de elsker dem, mens de er ved at falde over hinanden i bestræbelserne på at finde på nye "kristne" måder at diskriminere på.  


Spark dem dog ud, hvis de ikke kan finde ud af at skride selv. Lad dem danne deres egen frikirke, hvor de kan være sikre på at få fred - fri for kvindfolk, bøsser og andre forstyrrende elementer fra det virkelige liv. 


Hvis et privat firma teede sig overfor kvinder og homoseksuelle som disse præster gør, havde det regnet med politianmeldelser og bøder. Havde de samme holdninger været ytret af en muslimsk imam ville de politiske partier stå i kø for at kræve ham deporteret og hans moske lukket. At skatteborgerne i 2010 skal være med at promovere sådanne arkaiske typers ækle menneskesyn siger alt om, at den såkaldte rummelighed har taget overhånd. 


Jeg har ingen forventning om at Birthe Rønn Hornbech har balls nok til at trække den berømte streg i sandet nu, men hvor ville det være rart, hvis hun gjorde. Er der noget, Folkekirken trænger til, så er det at komme ind i dette århundrede - og helst før det er forbi.


Amen.

Borgerlige ord

 Kors, hvor er det patetisk i 2010 at høre borgerlige som bebrejder Ritt Bjerregaard, at deres møgunger ikke kan stave til ko og ikke magter at lægge to og to sammen.

Ritt B var undervisningsminister i HALVFJERDSERNE, venner! Efter hendes tid kom en lang årrække under Poul Schlütter som var borgerlig, og vi nærmer os nu afslutningen af endnu et årti under endnu en borgerlig regering med ministre med en flosset moral.

Nej, sandheden er, at når borgerlige er ved magten i Danmark har de kun én agenda: at rage så meget som muligt til sig selv. Blæse være med resten af samfundet og skolen med for den sags skyld. 

Vi - og det indbefatter Danmarks børn - ligger som I har redt, og I skulle skamme jer noget så læsterligt.

Ordensreglement

Jeg modtager ind imellem anonyme kommentarer til min blog. Alene i dag er der kommet to.

Det giver mig anledning til at genopfriske denne blogs korte ordensreglement:

Jeg er meget glad for kommentarer, men anonyme* af slagsen slettes med det samme - uanset hvor mange fortræffeligheder, de måtte indeholde.

Kan du ikke stå ved dine egne holdninger, er der ingen grund til at andre skal bruge tid på at forholde sig til dem.

* Du er ikke mindre anonym blot fordi du kalder dig Johnny B. Goode eller Mor Danmark eller Kinabugtens Kaj og skriver fra en til lejligheden kreeret hotmail-adresse.

Jeg glæder mig til at høre fra dig.

Med ordet i sin magt

 På Politiken har Dansk Folkepartis Peter Skaarup begået en ligegyldig blog om fortræffelighederne ved VKO's nye race- og kvalifikationssorteringssystem til familiesammenføring.

Og som altid når den slags pladder luftes, raser debatten nedenunder bloggen i mere eller mindre velformulerede vendinger.

En af "debatørerne" kalder sig selv "nazi svin", men jeg tror ved nærmere granskning af hans ord, at han har forvekslet feltet, hvor han kunne give sit indlæg en overskrift med det felt, hvor man skriver sit eget "navn".

Hvorom alting er: mange, inklusive undertegnede har allerede brugt mange ord på at tage afstand fra de nye regler, men jeg har ikke oplevet nogen, som har gjort det så effektivt som denne skribent. Faktisk gør han det så godt, at jeg vil tillade mig at citere ham ord til andet - korrigeret for et par små stavefejl i det oprindelige forlæg:

"Det bliver surt når dine gamle vælgere med gråt hår og svag sædkvalitet skal passes af piger med tørklæde, fordi alle unge 'etniske' danskere er skredet til udlandet pga af jeres afmontering af al kultur, sund økonomi og dannelse.

Alternativt kan jeg se for mig en flok gamle Pittelkow- og Karen Jespersen -lignende typer, tørre hinanden i deres rynkede røve i rundkreds på en golfbane i 2035. En mild straf for den gang de suttede den af på hinanden for at holde på pengene.

I pisser på jeres eget stupide vælgersegment, og de er så blæste af hormonforstyrrende stoffer og giftigt svinekød at de tror, det er de 6% 'fejlfarver', der er løbet med pengene. 

I fortjener at drukne i jeres eget gylle. ØF! Hold kæft hvor bliver det sjovt at se jer jamre og klamre jer til jeres fladskærme når lortet går nedenom og hjem. 

Til jeres søde hospitalsforslag har jeg en anden løsning: den som ikke vil behandles af en med tørklæde: lad dem dø, så kan vi andre måske holde ud at være her."

Denne blogger har intet at tilføje, andet end "synes godt om".

Er der en læge tilstede?

Det menneskesyn som ligger bag Dansk Folkepartis opbakning til ønsket om at kunne blive tilset af en “hvid”, ikke-muslimsk læge på de offentlige hospitaler er det samme som skabte jødedeportationerne og KZ-lejrene.

Det næste bliver, at de samme mennesker kræver “kristne” kassedamer i supermarkederne, og så er ladeporten for generel sortering efter race på vid gab.

Velkommen til apartheidstaten Danmark.

Det er brækfremkaldende, men slet ikke overraskende at DF bakker sådanne ideer op, og ækelt, racistisk og grænseoverskridende perverst, at vi har en sundhedsminister som støtter disse tanker.

For fanden, hvor vi dog trænger til det valg.

Spis kage I

Danmarks Radio tirsdag d. 16 november 2010, kl 21:00:
Ungdomsarbejdsløsheden stiger dramatisk i Danmark. På to år er antallet af ledige unge blevet fordoblet. 39.000 unge er nu uden arbejde. LO frygter, at det kommer til at gå dem ligesom firsernes unge. Mange af dem endte i langtidsledighed. Beskæftigelsesminister Inger Støjbjerg foreslår de mange ledige at tage en uddannelse. Så er de jo også ude af hendes statistikker.

Danmarks Radio tirsdag d. 16 november 2010, kl 22:00:
Regeringen varsler dramatiske nedskæringer i Statens Uddannelsesstøtten. Et tiltag som klart "vender den tunge ende nedad" og som vil afholde mange fra dårligt stillede hjem fra at tage en videregående uddannelse. Det levner samtidig naturligvis mere plads til flere af de riges børn.
-------------

At høre regeringens ministre tale om de tragiske følger af den økonomiske krise er som at høre Marie-Antoinette sige til det sultende franske folk, som skreg på mad, at de da bare kunne spise kage i stedet.

Det er svært at afgøre, hvem som er mest virkelighedsfjern, men Inger Støjbjerg må klart henregnes til regeringens elite, når det gælder evnen til at lukke øjnene for de meget jordnære og påtrængende problemer, hun er sat til at løse.

Marie-Antoinette endte med at miste hovedet i en guillotine under den franske revolution. Inger Støjbjerg slipper lettere: hun får sin livsvarige ministerpension og beholder alle legemsdele intakt. Lad det være et håb, at hun i det mindste oplever at stå som et nummer i den alenlange arbejdsløshedskø, som hun selv har sin store del af ansvaret for. For hvem skulle dog ville ansætte et så virkelighedsfjernt fruentimmer?

Spis kage II

Efter tirsdagens vellykkede citronhalvmåneattentat mod Dansk Folkeparti har flere foreslået, at seancen gentages på den forestående valgdag. 


Til den tid kunne man så passende sende Pia Kjærsgaard og hendes venner et anseligt parti tudekiks til fællestrøstespisningen i gruppeværelset ovenpå det sviende nederlag.  


Opskriften på tudekiks skulle angiveligt være den samme som til Bagermester Harepus's peberkager i den unge bagersvends grådfremkaldende udgave:


Når en tudekiksebager bager tudekiksekager 
tar han først en mægtig gryde og et kilo smør omtrent 
og hvis gryden ikke vælter 
blandes smørret mens det smelter 
med en teske puddersukker til det lugter brunt og brændt! 
Og i smør og sukker kommer han en halv snes æggeblommer 
som han rører ud i gryden med et kilo hvedemel. 
Når det værste er af vejen, krydres tudekiksedejen 
med et kilo ægte peber og et lille drys kanel!


Wælbekom'

Østrig tur-retur

Poul Nyrup mener som bekendt, at Dansk Folkeparti ikke er stuerene.

Man kan kun rose manden både for hans holdninger og fordi han står fast på dem.

Det samme kan ikke siges om Pia Kjærsgaard.

I dagens morgen-tv kaldte hun Nyrup hadsk, fordi han sammenlignede Dansk Folkeparti med det østrigske Frihedsparti, som Jörg Haider tidligere stod i spidsen for.

TV2's mikrofonholder havde en til lejligheden medbragt ligeså elendig hukommelse som den journalist som senere skrev om episoden.

Ingen af dem fandt grund til at minde Pia Kjærsgaard og seerne om, at i år 2000 drog Kjærsgaard til Østrig sammen med Kristian Thulesen Dahl, Mogens Camre og Søren Espersen for at støtte netop Frihedspartiet, mens Østrig var underlagt EU-sanktioner på grund af netop Haiders højreekstremisme.

Og ingen mindede Pia Kjærsgaard om, at Jörg Haider nægtede at tage imod hende.

Jörg Haider med de nazistiske rødder syntes nemlig, at Fru Kjærsgaard og hendes parti var alt for ekstremistisk til, at han ville være i stue med hende.

En ting er, at Pia Kjærsgaard til fuldkommenhed evner at gå i total selvfornægtelse, hver gang hun konfronteres med beviser på sin egen ekstremisme. Men det er uacceptabelt, at danske medier giver hende så meget medietid, men så uendelig lidt mediemodspil. Hun lyver så stærkt som en hest kan rende. Og hun slipper afsted med det.

Og derfor breder stanken af racisme sig, hvor Kjærsgaard og hendes entourage end kommer hen.

Stuegang

Poul Nyrup fastholder, at Dansk Folkeparti ikke er stuerent.

Reaktionen fra Pia Kjærsgaard er forventelig, men hendes formuleringer interessante.

Nyrup "bør blive i sine internationale cirkler og leve i sin globaliserede verden nede i Bruxelles", siger hun. Og svinger sig endda op til at sige, at Nyrup med sin bemærkning fornærmer "danskerne".

Dermed får hendes tilhørere bekræftet, at Kjærsgaards horisont stopper ved den danske grænse, og at hun hverken er er international eller globaliseret. Samtidig tillader hun sig igen-igen har den frækhed at gå i statsmands-mode og tale på vegne af "danskerne".

Der er hundredvis, hvis ikke tusindvis af eksempler på Dansk Folkepartis hadefulde udtalelser om mindretal.

Der er ikke tal på de spande lort som DF har hældt ud over muslimer, homoseksuelle og andre mindretal.

Alligevel være partiets top rundt på et sygeligt mindreværd som giver sig udtryk i et stort behov for at se sig selv ganske almindelige borgere, hvad de ikke er. De repræsenterer en hel- eller halvracistisk lille minoritet på 13-14%, og der stinker af had, hvor de viser sig.

Anfægtes deres tilhørsforhold til gruppen af mainstream danskere fortsætter fornægtelsen: de glider ind i rollen som forfulgte uskyldigheder med en lethed som en ål der snor sig i mudder. Og de elsker den.

Og medierne giver Pia Kjærsgaard frit løb og opbakning til at blive i fornægtelsen: TV2 lånte hende fx deres mikrofon i samfulde ni minutter, så hun kunne fråde stort set uimodsagt imod Poul Nyrup.


Er de stuerene? Gu' er de da ej. Til gengæld lider de af verdens største selvbedrag.

Harry's deroute

Finanslovsaftalen for 2011 indebærer blandt mange gruopvækkende indgreb også et som omhandler DSB.

Statsbanerne skal - ved noget som minder om en massakre på den kollektive trafik - spare 300 millioner kroner om året.

Samtidig foræres Vestjylland svimlende 2,5 milliarder kroner til endnu en tom motorvej. Denne gang mellem Herning og Holstebro. Sådan bestikker Venstre de vildt flygtende vælgere fra udkantsdanmark.

Endnu en gang må man konstatere, at det indædte had, som V og K nærer til alle store statsinstitutioner får afløb hver gang efter den samme simple, men snedige plan. En plan som de kan nikke genkendende til i den offentlige sundhedssektor og i Danmarks Radio for blot at nævne to eksempler af mange:

Man starter med at mistænkeliggøre ledelsen.

Det følges op af årlige nedskæringer på bevillingerne, hvilket resulterer i stigende kundeutilfredshed.

Herefter er et indgreb nødvendigt, og handlekraftige VKO tvinger dramatiske organisationsændringer igennem:

en ny regionsstruktur fx, eller frasalg af Statsbanernes skinner, eller vild overbetaling til en række privathospitaler til aktiv bekæmpelse af den sundhedssektor, man selv ejer; eller fyring af en direktør, en bestyrelsesformand eller begge og indsættelse af nye chefer som tror, at de starter i jobbet med regeringens opbakning, men som tager grueligt fejl:

Nedskæringerne fortsætter nemlig, og herefter er man "nødt til" at tvangsprivatisere noget af foretagendet. Typisk igennem at udbyde et af firmaets få indtægtsgivende guldæg til salg, mens det statslige foretagende må hutle sig igennem med resten.

Og så skærer man ned igen.

Tilsidst ligger den hæderkronede gamle statsvirksomhed i ruiner: druknende i massiv badwill fra befolkningen, som aldrig fandt ud af at rette deres vrede det rigtige sted hen, håbløst bagefter konkurrenterne. Til salg for en slik til det højestbydende udenlandske selskab for hvem en monopol-lignende indflydelse på den danske infrastruktur må forekomme som en sød drøm.

Og prisen betales i form af tusinder af arbejdsløse og et land med en infrastruktur, som landets borgere ikke selv er herrer over. Samt i dette tilfælde ikke at forglemme: en kollektiv trafik på et niveau, som placerer Danmark blandt de ringeste i hele Europa. Her kører ingen superhurtigtog, men masser af kronisk forsinkede bumletog; her er hof-retten ved længere togrejser ikke gourmet-anretninger eller bare nogle små lækre økologiske sandwiches. Nej, der bydes - aldeles symbolsk for Rigets tilstand efter 10 år med VKO - på hundeæde-wienerpølser som holdes lunkne i termokander medsamt "brød", bagt på luft og sekunda-mel til overpris.

Jo, vi er tæt på VKO's endestation for gamle DSB: Selv en tur i en gammel brun Taunus forekommer mere tillokkende.

Med racismen på finansloven

I dag faldt forhandlingerne om Danmarks finanslov for 2011 på plads.

Og der er nok at forhandle om, skulle man mene, midt i en global krise som rammer ned i enhver danskers hverdag. Alle bliver på en eller anden måde berørt af de dramatiske nedskæringer, som samfundet udsættes for næste år: beskæftigelsen vil falde, antallet af tvangsauktioner stige, servicen forrringes på skole- og fritidsområdet, på sundhedsområdet, på ældreområdet og på uddannelsesområdet.

Folk i tusindtal mister deres job. Mange må gå fra hus og hjem.

Men i det bizarre og forpestede politiske miljø som hersker her i landet, er finanserne helt og aldeles uden betydning, når der forhandles finanslov. Også i den sammenhæng handler det om udlændinge.

Derfor fik Danmark i dag også Europas, ja, måske verdens strammeste flygtninge- og immigrationslovgivning.

Mekanismen er nemlig den simple herhjemme, at det eneste parti med magt, dem som skulle forestille at repræsentere den lille mand, den lille håndværker, den ufaglærte arbejder, pensionisten uden opsparing, de syge, førtidspensionisterne, netop det parti skider de samme befolkningsgrupper et stykke, når det gælder:

På afstemningsdagen er deres agenda nemlig, at Dansk Folkeparti bakker de rigestes repræsentanter på tinge op til gengæld for det eneste som betyder noget for disse selvudråbte folkets repræsentanter:

mere udlændingehad, flere stramninger, flere overtrædelser af internationale konventioner. Mere statsracisme.

Og fordi Danmarks borgerlige partier pt er så uredelige og griske, at de gerne kaster almindelige menneskelig anstændighed på racismens flammende bål, blot for muligheden for at score nogle ekstra millioner i skattelettelser,  får situationen lov til at gentage sig hvert år: de velbjærgede borgerlige laver endnu en horribel plan som vil gøre skellene mellem rige og fattige danskere endnu større, men som til gengæld stiller dem selv ufatteligt meget bedre.

Så grådige og korrupte er de, at selv om de ved, at prisen for disse ekstra goder bliver mere racisme og mere fremmedhad, er det en kamel, de gerne sluger.

Og Danmarks selvbestaltede folkeparti benytter med usvigelig sikkerhed anledningen til at røvrende deres egne underfrankerede kernevælgere ved at stemme for de riges dagsorden på bekostning af dem, de skulle forestille at repræsentere.

Så fremmedfjendske er Pia Kjærsgaard og hendes flok nemlig, at selv om de ved, at prisen for de yderligere udlændingestramninger som de kræver bliver ringere - ikke bedre - vilkår for deres egne kernevælgere, er det en kamel, de gerne sluger.

Danmark går under i disse år - ikke på grund af vores medborgere med anden hudfarve og ikke på grund af de flygtninge, som vores egen militariske adfærd har været med til at bringe til verden.

Nej, vi går under i et selvskabt inferno af griskhed, smålighed, racisme, selvfedhed og ansvarsforflygtigelse, fremkaldt af blokken som kalder sig blå, men som står for det sorteste, man kan forestille sig.


Billede af Mette Dreyer venligst lånt fra Politiken 01apr2010

Menneskesyn

Den forkætrede 24-års regel skal nu blødes en anelse op, udtaler statsminister Lars Løkke til Venstres landsråd.

"For den 23-årige amerikanske sygeplejerske, der allerede kan noget dansk, skal det være lettere at flytte til Danmark med sin danske ægtefælle. For hende har vi brug for," udtaler Løkke Rasmussen til Berlingske.

"Andre udlændinge kan dog være nok så gamle - dem kan vi ikke bruge - de bliver slet ikke lukket ind i landet".

En del tyder på, at Venstre efter ti års parløb med DF helt har overtaget støttepartiets værdier, siden man uden at blinke kan fyre sådan noget bræk af.

Taler du om brugbare mennesker underforstår du, at andre mennesker er skrot. Det siger alt som det menneskesyn som præger VKO.

Årsag og virkning

Hate crimes mod homoseksuelle og andre mindretal er i fremgang - i modsætning til stort set resten af samfundet. 

Vi er mange homoseksuelle som enten selv er blevet overfaldet helt umotiveret på gaden eller kender nogen som er blevet det. Et par af mine gode venner oplevede, at tre svenskere(!) gik amok på dem. Det kostede den ene af dem synet på det ene øje og den anden en brækket næse. Politiet ville først optage anmeldelse efter at der var indgivet klage. Ordensmagten mente, at det var den risiko, man løb, når man tillod sig at stå kl 22 en lys sommeraften foran en bøssebar og ryge en smøg.

I starten nægtede justitsminister Mikkelsen overhovedet at anerkende hate crimes, endsige gøre noget ved dem. Til sidst gik han yderst modstræbende med til at registrere sådanne overfald, men stadig uden at foretaget sig noget konkret for at forhindre dem. Talk is cheap, siger man. Ingen kan bebrejde Mikkelsen for at rutte med ressurserne, når det gælder vold mod homoer. 

Vi glemmer dig aldrig for det, Brian. Du og dine som er imod homo-adoptioner, imod homo-vielser, imod kunstig befrugtning til lesbiske. I som har stemt imod ligeret til homoseksuelle ikke mindre end 36 gange de sidste par årtier, kunne ikke en gang nosse jer sammen til at hjælpe os mod grov fysisk vold. Jeres passivitet og modstand er indirekte med til at fodre de homofobes og voldeliges syge hjerner med ideen om, at homoer er mindre værd end andre. Og jeres ønske om at tillade hate speech ved at afskaffe "racismeparagrafen" er blot mere vand på de samme hadefulde menneskers mølle.

For homoseksuelle er Danmark på ligestillingsfronten gledet langt bagud, selv i forhold til lande, som vi aldrig plejede at sammenligne os med. Er du homoseksuel i Spanien kan du blive gift, adoptere børn, også som enlig,  og har i enhver henseende samme rettigheder som heteroer, inklusive som bloddonor. I Danmark er du pr definition persona non grata i en blodbank, hvis du er homo - uanset hvor sundt du lever.

De mange diskriminerende signaler mod homoseksuelle i Danmark er hver for sig måske af mindre betydning, men tilsammen udgør de et uskønt billede. Med små nålestik mindes man som bøsse eller lesbisk dagligt om, at man ikke er helt ligeværdig. På nær selvfølgelig når der skal betales skat.

Homoseksuelle indgår i faste parforhold ligeså tit som  heteroseksuelle. Vi udgør 5-10% af befolkningen, men hvornår så du sidst et homopar holde i hånd på gaden eller give hinanden et lille kys til farvel i døren? Tror du, at grunden er, at vi ikke har lyst? Du tager fejl. Nej, grunden er, at den slags små dagligsdags udtryk for kærlighed kun kan foretages med et årvågent blik for omgivelserne. Går det nu an? Hvad hvis nogen giver sig til at råbe eller ligefrem angribe? Til gengæld får man som bøsse eller lesbisk et vågent øje for, hvor meget heteroseksuelle udtryk for seksualitet i virkeligheden fylder i det offentlige rum og tydeligvis uden at det går op for de tusinder af heteroer, som går hånd i hånd på Strøget eller som tungesnaver på gaden eller i Metroen - uskønt som det er, uanset hvem som gør det. Pointen er bare, at heteroseksuelle kan gøre det uden frygt for repressalier.       

Jeg er fornyligt kommet hjem fra endnu en tur til San Francisco, hvor piben har en anden lyd. For nogle måneder siden skrev en forretningsmand fra Texas til en brevkasse i byens største dagblad The Gate. Han ville gerne have et godt råd i anledning af et forestående forretningsbesøg i byen, hvor han ville tage sin 16-årige søn med. "Hvor skal vi vælge at bo i byen, hvis jeg vil skåne min søn for at se på homoerne?", lød hans spørgsmål.

Bladets redaktør foreslog ham at blive væk, fordi typer som ham ikke er velkomne i byen. Til nød kunne han måske nøjes med at sende sønnen alene til San Francisco, idet man måtte gå ud fra, at der stadig er håb om at han med et lidt andet perspektiv kan undgå at ende med samme homofobe holdninger som faren.

Faren blev rasende over svaret og endte med at skrive til San Franciscos borgmester. Kunne det virkelig passe, at der ikke var et eneste homofrit område i Byen ved Bugten, og hvordan kunne man i øvrigt leve med en så arrogant avis?

San Franciscos (heteroseksuelle) borgmesters svar var som forventet: han fortalte venligt, men bestemt forretningsmanden fra Syden, at han var uønsket i San Francisco, og at han - hvis han alligevel valgte at komme - måtte indstille sig på at leve med synet af en mangfoldig og glad befolkning.

Københavns bystyre er for flertallets vedkommende pro-homo. På landsplan ser det beskæmmende anderledes ud. V og K er direkte imod homoligestilling (selv om de ofte siger noget andet). Og for DF er vi homoseksuelle kun interessante, når vi kan bruges til at anklage muslimer for manglende tolerance. Hvis det derimod er højrenationalister, skin-heads og tilfælde fulde danskere på bytur som overfalder os (hvad det oftest er), så er der larmende tavshed hos Kjærsgaard og co.

Mindretal har hårde tider i Danmark i disse år. Homoseksuelle har i så henseende et skæbnefællesskab med muslimer, jøder, ja alle andre som ikke ligner eller lever som Hr og Fru Jensen. I dag er det dig, i morgen mig.

Hvert år til Gaypride kommer spørgsmålet igen: "hvorfor har I så hårdt brug for at udstille jeres seksualitet?" Mit svar er altid, at resten af året ser jeg dagligt og uden ubehag på heteroseksuelle udfoldelser i bybilledet, i TV, i biografen, i reklamer, i kirken, i bussen, i supermarkedet. Så når nu I, som er det store flertal går til makronerne resten af året, er det så ikke meget forståeligt, at vi andre kan få lyst til at give den hele armen den ene dag, hvor vi er så mange, at vi kan gøre det uden frygt?

Det er svært at finde en entydig forklaring på den mentalitetsændring som er sket i Danmark i de senere år, men et er sikkert: intolerancen vokser og vokser og i al for høj grad mangler der politisk lederskab på topniveau til at sige fra overfor diskrimination og hate crimes. Det er altid dejligt, når radikale, socialdemokrater og resten af venstrefløjen utvetydigt taler vores sag, men opbakningen modsvares desværre af korslagte arme og tomme blikke hos dem som bestemmer - hos V, K og O.

Mange homoseksuelle er borgerlige og fastholder, at deres seksualitet er deres egen sag og ikke et politisk emne. Sådan kan man efter min mening først tillade sig at mene, den dag den sidste bøssebasker er buret inde og fuld ligeret for alle homoer er nået. Den dag da teenage-drengen Jonas fra Skjern og Lisbeth fra Allinge-Sandvig på samme alder kan se deres forældre i øjnene uden frygt og sige: "kære mor, kære far. Jeg er homoseksuel" - og være stensikre på at blive mødt af kærlighed og utvetydig opbakning.

Den dag enhver ung eller gammel homo tør begive sig ud i verden med ranke skuldre og et fast,  fremadskuende blik og en tro på sig selv og det liv, som man er blevet til del.

Den dag hvor kærligheden sejrer. One love.

Landet Jensen

Da sangeren Dino Paul Crocetti for mange årtier siden skulle have sit store gennembrud, var hverken han selv eller pladeselskabet i tvivl om, at et navneskift var påkrævet og Dino Martino blev født. Allerede få år efter stod det imidlertid klart, at endnu en ændring var nødvendig, og at Dean Martin lød endnu bedre i publikums ører, så sådan blev det.

Hundredvis af andre internationale stjerner har valgt at skifte navn, da de stod på tærsklen til berømthed. Farrokh Bulsara blev til Queen’s Freddie Mercury, Maurice Micklewhite til Michael Caine, Reginald Dwight til Elton John, Norma Jeane Baker til Marilyn Monroe og en kendt fader og søn duo af mandlige skuespillere med latino oprindelse hedder i virkeligheden henholdsvis Ramón Estévez og Carlos Irwin Estévez, selv om offentligheden kender dem bedre som Martin og Charlie Sheen. Selv en TV-personlighed som talk-show-værten Jon Stewart har skiftet navn. Han er døbt Jonathan Stuart Leibowitz.

Tendensen fra USA har bredt sig ud over hele kloden og også til Danmark. Sangeren Sebastian er døbt Knud Grabow Christensen, R&B-sangerinden med det eksotiske navn Medina er i virkeligheden fra Århus og døbt Andrea Fuentealba Valbak. Indtil sit gennembrud arbejdede hun i en sandwichbar i Århus M(idtby). Nik og Jay hedder Petersen og Thomsen til efternavn og Birthe Kjær hedder Hansen.

Jo, vejen til glamour er ofte brolagt med kravet om et nyt navn, men interessant nok har navne-ændringerne bredt sig til kredse, hvor man ikke skulle forvente det. Det drejer sig om det danske erhvervsliv, hvor telefonsælgere åbenlyst opfordres af arbejdsgiverne til at ændre navn til Hansen eller Jensen, hvis de har et for arabisk klingende navn. "Danskerne" vil nemlig ikke købe noget af en sælger som hedder Asadi eller Ahmed. Heller ikke selv om sælgeren taler flydende dansk. 

Ingen af Dean Martins fans var nogen sinde i tvivl om hans italienske oprindelse, som han koketterede meget med. Og ingen bebrejder en stjerne, at hun eller han har valgt et mere mundret navn end sit fødenavn, hvis de skal slå igennem. Men når både nydanske borgere, arbejdsgivere og den brede danske offentlighed indgår en uskrevet aftale om, at besiddelse af et udenlandsk-klingende navn er lig med personlig utroværdighed og uvederhæftighed er vi langt ude. Meget langt ude.  

Der er mange herhjemme som kæmper for janteloven og som rynker bryn af ethvert tegn på diversitet, men konsekvensen af sådanne holdninger er på sigt lammende for vores samfund. Hvis vi vælger at lukke os om os selv og kun accepterer personer som er vores alter ego, kan vi snart vinke farvel til både vores velfærdssamfund og til Danmarks placering som et af verdens rigeste lande. Og gør vi det oven i købet med den implicitte foragt og ydmygelse som ligger i at tvinge visse medborgere til at skifte navn, før vi vil omgås dem, er det samfundsundergravende adfærd. Intet mindre. Landet Jensen er måske nok et gråt, grød-agtigt lykkeland for hel og halv-racister og udlændinge med et masochistisk gen, men som nation betragtet chanceløs i en globaliseret verden, hvor samarbejde, åbenhed og tolerance er overlevelsens ubønhørlige krav.

Antidemokraten Kjærsgaard

I weekenden optrappede Pia Kjærsgaard sin værdikamp med et krav om forbud mod paraboler i Odense-bydelen Vollsmose.

Hendes begrundelse er, at parabolerne giver adgang til arabiske kanaler som sender indoktrinerende mellemøstlige budskaber.

Det er et anti-demokratisk forslag, slet og ret, og det viser dobbeltmoralen hos DF: den ene dag kæmper man for ytringsfriheden, når det handler om retten til fri hetz mod muslimer, den næste bekæmper man ytringsfriheden, når det handler om samme gruppes frie ret til information.

Er det nok nu? Eller skal vi virkelige vente til den snarlige dag hvor DF foreslår afbrænding af koraner, før det går op for deres vælgere og deres "støtteregering" at de bakker op om et fascistisk parti?

Pia Kjærsgaard spiller dybt forarget, når hun afbilledes som nazist, men hun opfører sig som en person, der ville tage det som en ære.

Når mudderet flyver

Udviklingsminister Søren Pind sammenligner SF's gruppeformand Ole Sohn med nazisterne.

Et uhørt ordvalg for en dansk minister.

Måske er det værd at minde om, at der intet nyt er fremkommet om Ole Sohns fortid i mere end ti år.

Så hvorfor dette voldsomme udfald nu?

Fordi nyheden bag historien omhandler dens ophavsmand - ikke dens hovedperson. Søren Pind og hans regeringskolleger er alvorligt trængte og på vej væk fra magtens tinde. I kampen for at blive der, skyr man ingen midler.


Den slags giver altid bagslag og bidrager ikke til at samle sympati om hverken Pind eller regeringen - og det får faktisk Ole Sohn til at virke helt sympatisk.

Joel Burns' gribende tale...

Find din indre fugl og hvad deraf følger

Der bruges et par milliarder årligt på at aktivere arbejdsløse personer uden at det har nogen effekt. I mange tilfælde gør det faktisk blot deres situation værre. Det viser en ny rapport, som Rigsrevisionen netop har udsendt.

Hvilket chok.

I de senere år har vi kunnet læse den ene avis-artikel efter den anden om uforstående kontanthjælpsmodtagere, som blev sendt på ugelange kurser, hvor de skulle "finde deres indre fugl"; om seniorer som blev kostet på kursus to måneder før de skulle på pension og om kræftsyge som med livet rindende ud mellem hænderne på sig fik besked på at møde op på kursus, hvis de ville sikres kontanthjælp i deres sidste dage.

Altsammen fordi beskæftigelsesminister Støjberg (V) og hendes forgængere i deres dybtfæstede mistænksomhed overfor enhver med hjælpbehov har strikket et system sammen, som belønner de kommuner som forfølger samfundets svageste uden smålig skelnen til deres situation, men som straffer enhver, der viser den mindste forståelse for de medborgere som befinder sig i en særlig situation som kræver særlig hensynstagen.

Støjberg siger, at rapporten, som ikke blot dokumenterer en sjældent set talentløshed i forhold til indsatsen mod arbejdsløsheden, men også et massivt og vedvarende pengespild, ikke får hende til at ryste på hånden. "Det kan godt være, at beretningen har en negativ konklusion, men vi vil gøre alt, hvad vi kan, for at ændre det billede", udtaler hun.

Måske burde Støjberg og hendes regeringskolleger benytte lejligheden til at tænke over, at en beskæftigelsesministers fornemste opgave er et kæmpe for de ledige og ikke imod dem?

Siden VKO's sidste stramning af reglerne er der blevet brugt 9,4 milliarder kroner på forfølge alvorligt syge, alkoholikere, narkomaner og personer med psykisk sygdom. Uden effekt overhovedet. At V og K lægger stemmer til den slags kan ikke overraske, men Dansk Folkeparti? Ved partiets vælgere det? Mange af dem befinder sig præcist i gruppen af ofre for disse vanvittige regler.

Hvilken positiv indsats kunne der ikke have været gjort for at hjælpe de samme mennesker i arbejde, hvis blot grundholdningen i VKO havde været en anden og mindre menneskefjendsk?


Måske er det snarere Inger Støjberg og hendes VKO-venner som burde på et kursus for at lære det selvindlysende:


At marginalisering, forfølgelse og nedladende pattebarneaktiviteter aldrig skaber succeshistorier, men kun det modsatte?

Før og efter

I anledning af Pia Kjærsgaards opsigtsvækkende udmelding om, at ghettoerne skal helt væk har Dansk Folkeparti udgivet en visuel guide til partiets vision for Danmark, år 1 efter DF's magtovertagelse.

Her er det ved hjælp af før og efter billeder anskueliggjort, hvad der venter.

Et eksempel:

Nørrebro - før: 

...og efter:

"Så ka' de lære det", udtaler den kække partiejer, som vil flå hjemmet ud af hænderne på den store majoritet af "ghetto"-indbyggere, som er lovlydige borgere, og rive deres boliger ned - blot fordi beboerne har den forkerte race. 

Vi venter stadig på den DF-spindoktor som er i stand til at forklare forskellen på denne handlingsplan og den krystalnat, som nazisterne gennemførte mod jøderne i 1938.

Talentløshedens pris

Dansk politik er i disse år skruet så besynderligt sammen, at vi ledes af en regering, hvis medlemmer begår det ene lovbrud efter det andet, og hvor bummerter, løgne, fortielser og udstillen af egen talentløshed er en ugentlig foreteelse.

Udenrigsminister Espersens mail-sag er et eksempel på en sådan "svipser".

Ingen af alle disse bizarre fejltrin får imidlertid nogen konsekvenser, fordi Dansk Folkeparti hver gang holder hånden over den ansvarlige minister.


Det er naturligvis en legitim politisk beslutning, DF foretager i hver enkelt tilfælde.

Det besynderlige kommer ind, når man ser på de politiske konsekvenser af alle disse tilgivelser. Uanset nemlig om det handler om fødevareskandaler, forsinkede tog, bilagsrod, overbetaling af privathospitaler, ferie-begrundede afbud til vigtige møder med den amerikanske udenrigsminister eller en hvilken som helst anden sag, som under normale omstændigheder ville have væltet en minister,så træder der en ganske særlig mekanisme i kraft, når DF igen-igen "tilgiver":

Hver gang koster det en stramning af udlændingepolitiken - det eneste politikområde, som DF er interesseret i.

Flere af disse stramninger har i sig selv været grundlovstridige eller overtrædelser af internationale traktater.

Alene i denne uge har Birthe Rønn Hornbechs fostret to af slagsen: først tanken om at deportere asylbørn i samme øjeblik de fylder atten og senest idéen om at familiesammenføring skal gøres lettere for borgere med en ejerbolig. Et direkte lovbrud, kaldes det af flere eksperter.

"Et skridt i den rigtige retning", mener Dansk Folkepartis Peter Skaarup.

En interessant formulering. 

I dag har Danmark en så stram udlændingepolitik, at det er ligeså svært for en udlænding at komme ind her, som det er for en nordkoreaner at komme ud af sit eget land.

Men ingen journalist har til dato vovet at stille Dansk Folkeparti det nærliggende spørgsmål, som trænger sig mere og mere på. Ikke mindst i lyset af regeringens tilsyneladende endeløse behov for nye "tilgivelser":

Hvilken "Endlösung" er vi nået til, når det sidste skridt i "den rigtige retning" er taget?

Hærværk? Eller folkeoplysning?

- venligst lånt fra nettet

Homoerne og det frådende folkedyb

Mens jeg sad i S-toget på vej hjem fra dagens Gay Pride festligheder og kiggede på den unge fyr og hans pigekæreste som sad skråt over for mig med tungen nede i halsen på hinanden, slog det mig:

Er jeg mon den eneste som føler, at tolerancen overfor homoseksuelle i Danmark i de sidste ti år er faldet i takt med at intolerancen overfor ”de fremmede” er steget?

Er jeg den eneste, som det meste at tiden føler mig glad, ligeværdig og respekteret, men så alligevel oplever, at jeg oftere og oftere brat rives ud af min dejlige dagdrøm, når jeg konfronteres med den anden virkelighed: den som kommer til udtryk i avisernes omtale af ”sådan nogen som mig”?

Her er dagens Gay Pride reality-check for alt for stolte bøsser og lesbiske, copied and pasted fra dagbladenes debatsider med de sprogblomster som følger med.

Først Ekstrabladets ”Nationen”, hvor debatten indledes af profilen Nixen B., som bruger et Dansk Folkeparti logo som sin avatar:

Du smiler INDTIL du får at vide HVORMANGE MILLIONER KRONER Københavns kommune FORÆRET til dem !!! Og det ikke mere end en uge siden at KLOAKER i København brød sammen... de RØDE politikere vil nu hellere sponsorere minoriteternes exebitionistparader FREM AT FOR SIKRE DANSKERNES HVERDAG I TRAFIKKEN !!!

Hans A tager tråden op:

Hvorfor skal der altid så stor opmærksomhed på deres seksualitet?

Det er sgu latterligt de siger de bare vil behandles på samme måde som alle andre, men de skal så også lige gøre sig mere synlige og råbe højest om hvad de er til.

Jeg har helt fravalgt at have homovenner efter at have fået nogle ind i vennekredsen, det var fandme drama hver dag, og der kunne ikke gå en fest uden alle skulle høre om deres sexliv i detaljer, på trods af folk beder dem holde det for sig selv. Ja og så skal der jo bages på alt og alle.

carl-heinz f. svarer ham:

Det er præcis det, der er problemet. Og nu mener jeg om deres "parade". Altfor larmende, selvoptaget og ulækkert. Kunne de bare opføre sig som almindelige mennesker.

Lars S. følger op:

Det er fordi nu har de gået at gemt på det i sååå (udtales med læspende 'S') og når de så er sprunget ud af skabet - så bliver der talt højt om ethvert blowjob og hvordan de bliver taget bagfra af den og den person.

Stefan K. supplerer:

Godt jeg ikke bor i københavn, hvis bøsser tænder på mænd hvorfor fanden klæder de sig så ud som kvinder?

Lars N får syv ”synes godt om” for sin kommentar:

Kan de da ikke bare være bøsser og så opføre sig så de er til at holde ud, istedet for det der pis "ihhhh se mig jeg er Bøsse" JA OG HVAD SÅ!!!!!! har inted imod bøsser bare de ikke skaber sig for meget.

Ronald G. er meget direkte:

Bøsser Eller Røvpulere som de jo er. Hvor må jeg brække mig.

Bob B. er klar med en slet skjult trussel:

tror sikkert en del ud på natten vil hjælpe dem at sparke deres gummi dimser op i nakken på dem . .

Peter S. er heller ikke uskarp i sine holdninger:

Adj. Hvor er de klamme de selvoptagne fjolser.. Tænk hvis andre sexualiter havde så stort behov for at blive set hele tiden.. KLamme fjolser

Ronald G. vender tilbage med endnu en analfikseret kommentar:

Føj for satan siger jeg bare , at tage en fremmed mands pik i munden, velvidenden at den måske først har været oppe i røven på ens nabo. Det er jo sygt.

Så er det Henrik L.’ s tur:

For min skyld, kunne de sagtens få deres eget land, bare det heder antaksis. Så kunne vi jo prøve at se, hvor lang tid populationen vil holde, og reproducere sig selv:-)

På 24 timers hjemmeside er Priden også genstand for debat. Mange har faktisk intet imod homoseksuelle eller Priden, men andre er helt på linje med profilen Ocean46 som skriver:

Hvis de ellers opfører sig "normalt", er de helt fine, men hvis det er af den slags, der klæder sig ud og går med i - - det der optog - Gay Pride - eller hvad det hedder, og udstiller sig - så siger jeg TAK FOR KAFFE!!

Videre til Jyllands-Posten, hvor Kristian Jensen, gruppeformand for Venstre blogger om Priden ud fra en positiv holdning, som imidlertid kun deles af meget få af avisens læser-kommentatorer.

Thomas Jensen, Odense, synes fx ikke, at vi danskere skal være glade for at hate crimes bekæmpes:

Ja for det er da snart svært at finde noget at være stolt af i Danmark. Nu har vi ellers ikke haft tradition blandt danskere for at tildele øretæver vidt og bredt, derfor er det ret underholdende at vi skal til at være stolte, når ingen giver de afvigende latexbanditter tæsk.

P.C. Poulsen, Farsø:

Hvor ynkeligt at skilte med, at man er bøsse. Har Kristian Jensen ikke noget mere betydningsfuldt at skrive om, end at han er STOLT over paraden. Er han mon selv med i denne kulturelle begivenhed? Ulækkert, det er, hvad det er. Lad dem bare skabe sig, men gør det ikke til en foreteelse, vi skal være stolte over.

Torben Nielsen, Århus:

Det her er for ynkeligt. Flokken af selvoptagede og narcistiske homo’er er velkommen til at gå i parade alt det de vil. Jeg kunne ikke være mere ligeglad. Men stolt af det. Nej.

T. Nielsen, Silkeborg:

Det var et grimt fejlskud, Krisitan Jensen. Denne selvfede promovering, og normalt efterfølgende tilsvining af Indre by har intet med ligestilling at gøre.

Far Jensen, 6100:

Ang. paraden: deltagerne ville nok i virkeligheden gøre sig selv en stor tjeneste, hvis de holdt lidt lavere profil. Hvorfor absolut udstille sig selv og sine meget specielle og ret private tilbøjeligheder og underligheder i det offentlige rum??

At den let- og tyndbenede presse lefler og jubler henrykt for alt der er bizart/skørt/unormalt, siger mere om pressen end om paraden.

J. Hansen, Rødekro:

Latterligt. Bøsser må skabe sig så tosset de vil, bare jeg ikke skal tvangsinrulleres i deres konstante opmærksomhedskrævende opførsel.

Wow!

Den første tanke som melder sig er, at der givetvis går hundredvis, måske tusindvis af danskere rundt med den slags holdninger. Hvor kommer alt det had dog fra?

Den næste tanke som melder sig, er glæde over at ”racismeparagraffen” findes endnu og at den også omfatter seksuelle minoriteter. Pt arbejder Dansk Folkeparti og Liberal Alliance ihærdigt på at få den afskaffet. Venstre forholder sig foreløbigt velvilligt overvejende til tanken.

Det bør give anledning til stor modstand.

Afskaffes Straffelovens paragraf 266b bliver det pludselig tilladt at opfordre til at slå bøsser ihjel.

Og med de rabiate holdninger som allerede luftes på internettet behøver ingen at være i tvivl om, at sådanne opfordringer vil blive til virkelighed, hvis DF og LA får held med deres forehavende.

At hetze mod mindretal handler ikke om ytringsfrihed. Ytringsfriheden trues ikke, fordi man forbyder nogle galninge at stikke et verbalt maskingevær op under næsen på landets homoseksuelle.

Men risikoen for at en af dem tager de hetzende opfordringer bogstaveligt og griber til vold eller drab er til gengæld så stor, at det burde afholde enhver klog politiker fra at plædere for racismeparagraffens afskaffelse.

Et fællestræk for mange internet-kommentarer til Priden er, at så længe homoseksuelle bare ikke viser eller taler om, at de er homoseksuelle, kan de til nød gå an. Vi skal med andre ord blive….heteroseksuelle. Mange af skribenterne understreger, at de skam er vældig tolerante, men deres tolerance slipper altså op, så snart en homoseksuel person opfører sig som skribenten selv og for eksempel kysser sin kæreste på gaden.

Hvor er det tolerante i den holdning?

Det tænkte jeg på, mens jeg kiggede på den unge fyr og hans pige. Så glade for hinanden der i S-toget. Jeg under dem deres kærlighed. Jeg synes, at det er sødt at se dem være så forgabte i hinanden. Men det er svært at lade være med at tænke på, at den opførsel som er naturlig for dem, ville forekomme mange grænseoverskridende ulækker, hvis det havde været to forelskede fyre, der sad på det samme S-togssæde.

Hver eneste af os som færdes i trafikken, som kører med bus, tog eller går en tur på gågaden konfronteres dagligt med heteroseksualitet i fuld udfoldelse. Der kysses goddag og farvel; der flirtes, snaves, holdes i hånd, gås arm i arm, hånd i hånd. Og når vi kommer hjem er der romantiske eller spændende film i TV, hvor helten får heltinden i enden. Eller vi ser Paradise Hotel, hvor hede hetero-drømme går i opfyldelse, mens man for et syns skyld tager en enkelt bøsse med som udtryk for, hvor tolerant man er. Den indbyggede pointe er blot, at bøssen selvfølgelig ikke får sig et forløsende knald, mens resten af huset gynger af brunstige heteroer, som ”udstiller deres seksualitet” i primetime.

Er det fordi heteroseksualitet mere eller mindre ubevidst gennemsyrer vores samfund så meget, at en flok glade homoseksuelle i en parade kan bringe sindene så voldsomt i kog?

Hvorfor er det, at homoseksuelle af så mange ses som en trussel?

Jeg er ikke sociolog eller antropolog. Jeg ved det ikke.

Men jeg ved i mit hjerte, at svaret på al vreden og hadet ikke er at afskaffe Gay Pride.

Og homo-had stopper ikke fordi alle homoer kravler ind i deres skab igen og begynder at opføre sig mere….heteroseksuelt. Det behøver man blot at se til Afrika, Mellemøsten eller Østeuropa for at fastslå.

Der er til gengæld ingen tvivl om, at så længe der findes politiske ledere og andre rollemodeller som plæderer for intolerance og lefler for danskernes indre svinehund under dække af at kæmpe for ytringsfriheden, så vil der også være brug for Gay Pride.

Priden giver nemlig os homoseksuelle en unik årlig mulighed for at sige fra og et stort antal heteroseksuelle chancen for at vise, at de ikke har noget imod os.

Den politiske kant kunne sagtens blive lidt skarpere. Det er der ingen tvivl om. Men så meget desto mere respekt må det fremkalde, når Pridens klare budskab alligevel hvert år overdøver de dunkende rytmer fra scenen og trænger dybt ind i hjertet på hver eneste lille usikre teenager-bøsse på spring, hver eneste ensomme bøsse og hver eneste gamle lesbiske kvinde med sit livs lys ved sin side:

Lev dit liv og lev det fuldt ud. Lad ingen anfægte din kærlighed. Om du er hetero, bi, homo eller trans spiller i virkeligheden ikke den store rolle.

Der findes kun

ONE LOVE.

Tanker til Gay Pride

Frederiksberg er en dejlig del af Storkøbenhavn. Frederiksberg er min by.

Min by er dejlig på grund af sine flotte alléer, de imponerende huse, de fede butikker, den lave skatteprocent, de fine gader, som er betydeligt bedre velholdt end i København, teatrene, Frederiksberg Have og talrige andre små haver og parker.

Frederiksberg er konservativ. Faktisk så konservativ, at oppositionen ikke får et ben til jorden. Sådan har det været "altid", lige siden Marius Godskesen blev den lille enklaves første politiske leder, da den fik sin selvstændighed i 1919. Frederiksberg har aldrig kendt andet end konservative borgmestre og hver og en har haft absolut majoritet i byrådet.

Frederiksberg er det også klart den kommune i Danmark som har flest homoseksuelle pr. tusinde indbyggere. Om lørdagen kan man næsten ikke sparke sig frem for nydelige herrepar som er ude og shoppe på Gl. Kongevej med deres schnauzer i kort snor. Indforståede små smil flyver gennem luften som møl om den berømte flamme. Værnedamsvej - den lille gourmet- og cafe-gade på Frederiksberg - er derfor også et udmærket cruisingsted, og det siges, at loppetorvet på byens rådhusplads hver lørdag fungerer på samme måde.

Det siger sig selv, at der er bøsser i byrådet. Op til flere faktisk. Blandt de regerende konservative bør nævnes Karsten Skawbo-Jensen, som ofte forsøger at slå et slag for hiv-aids-indsatsen i Hovedstaden, og så selvfølgelig Stig Elling - vores alle sammens charterven - en af landets førende erhvervsfolk.

Jeg tænker tit på, hvor svært de to må have det.

I denne uge starter den store Pride Parade fra Frederiksberg Rådhus. Hvor ellers? Den skal jo slutte på Københavns Rådhusplads, så det er meget naturligt, at den rige lillesøsterkommune sender de mange glade mennesker afsted. Og byens politiske partier slutter selvfølgelig op. Venstre (som er et lilleputparti her) kommer; SF kommer, Socialdemokraterne kommer; De Radikale kommer.

Dansk Folkeparti kommer dog ikke. Dette er Frederiksberg, og her har DF aldrig fået et ben til jorden. Kanhænde at man er borgerlig, men det er på den gammeldags måde. Man er ved gud ikke fremmedfjendsk eller primitiv her i byen. Derfor har DF heller aldrig fået et eneste mandat i vores kommunalbestyrelse. DF har godt nok én lokalpolitiker som skriver et utal af breve i lokalbladene om den snigende islamisering af Falkoner Alle, men i byrådet kommer hun aldrig. Aldrig. Og ingen forventer at se hende til Priden, og kom hun, ville hun ikke blive genkendt.

Den opmærksomme bemærkede, at jeg ikke nævnte De Konservative fra Frederiksberg blandt Pride-deltagerne ovenfor. Det skyldes, at partiets Frederiksberg-repræsentanter konsekvent har valgt at glimre ved deres fravær til Priden. Årsagen blæser i vinden, men et godt bud er vel, at Frederiksbergs konservative homo-politikere har så travlt med at understrege for resten af landet hvor almindelige de er, at de slet ikke har tid til at leve deres anderledeshed ud - selv ikke på denne store dag. Eller handler det slet og ret om, at De Konservative lokalt blot lever op til deres partifæller på Christiansborg, som har stemt nej til ethvert tiltag til øget homo-ligeret gennem de sidste tredive år, Stig?

Også på Pride-dagen, men især på Pride-dagen, betaler det sig at se gennem alle de pæne ord om respekt og forståelse og ind til det helt konkrete: hvordan stemte de? hvad stemte de imod? var de der, da det gjaldt?

I Danmark med alle vores dygtige, politiske folkeforførere og deres smarte spindoktorer handler gay politics desværre ofte om det der ikke bliver sagt og det som ikke bliver gjort:

De Konservative og Venstre har ikke på noget tidspunkt bidraget officielt til forbedring af homoseksuelles rettigheder i Danmark. Nogen sinde.

De rettigheder, vi har, har vi på trods - ikke på grund af - det borgerlige Danmark.

Det er værd at huske, når de samme partiers repræsentanter på Christiansborg nu falder over hinanden for at slikke os op og ned ad ryggen og prise mangfoldigheden, mens de er velkomne deltagere i vores fest.

God Pride.

Den liberale guldgrube

Liberal Alliance søger at kapre vælgere fra alle segmenter, samtidig med at partiet forsøger at blive - ikke stuerent - men VKO-rent.

Seneste påfund handler om, at udlændinge som flytter hertil skal have lov til at betale deres egne sundhedsudgifter i de første syv år - oveni den skat, de betaler ligesom alle andre af Danmarks borgere. Fordi de lissom er - udlændinge.

Kritikken hagler ned over de Alliancen fra stort set alle sider, på nær naturligvis Venstre og DF. Venstre vil tænke over det, fordi forslaget kan spare penge. DF elsker det kritikløst, fordi det rammer udlændinge over en bred kam. Selv danskere, som vender hjem fra et sted udenfor EU og som har været væk i over et år vil blive ramt. Så ka' de også bare lade være med at rejse ud, de landsforrædere!

Hvor er det et genialt forslag! Samuelsen, hvor FÅR I det dog fra? Det er jo en guldgrube, I her er stødt på.

For ved nærmere eftertanke er mulighederne jo nærmest uudtømmelige, hvis vi går ad Liberal Alliances vej:

- en særlig vejrtrækningsafgift for at komme hertil og nyde Københavns forurenede luft måske?

- en afgift for at benytte fortove, som blev anlagt før de kom hertil, og som disse udlændinge altså ikke har været med til at betale?

- en tryksværteafgift så udlændinge - helt rimeligt - kommer til at bidrage til at betale udgifterne til offentliggørelse af de enorme mængder af hånlige avis-artikler, der skrives om netop dem?

Og vigtigst måske:

- En særlig udlændinge-rengøringsafgift så stuen endelig kan blive stueren?