Søg i denne blog
mandag den 15. november 2010
Østrig tur-retur
Poul Nyrup mener som bekendt, at Dansk Folkeparti ikke er stuerene.
Man kan kun rose manden både for hans holdninger og fordi han står fast på dem.
Det samme kan ikke siges om Pia Kjærsgaard.
I dagens morgen-tv kaldte hun Nyrup hadsk, fordi han sammenlignede Dansk Folkeparti med det østrigske Frihedsparti, som Jörg Haider tidligere stod i spidsen for.
TV2's mikrofonholder havde en til lejligheden medbragt ligeså elendig hukommelse som den journalist som senere skrev om episoden.
Ingen af dem fandt grund til at minde Pia Kjærsgaard og seerne om, at i år 2000 drog Kjærsgaard til Østrig sammen med Kristian Thulesen Dahl, Mogens Camre og Søren Espersen for at støtte netop Frihedspartiet, mens Østrig var underlagt EU-sanktioner på grund af netop Haiders højreekstremisme.
Og ingen mindede Pia Kjærsgaard om, at Jörg Haider nægtede at tage imod hende.
Jörg Haider med de nazistiske rødder syntes nemlig, at Fru Kjærsgaard og hendes parti var alt for ekstremistisk til, at han ville være i stue med hende.
En ting er, at Pia Kjærsgaard til fuldkommenhed evner at gå i total selvfornægtelse, hver gang hun konfronteres med beviser på sin egen ekstremisme. Men det er uacceptabelt, at danske medier giver hende så meget medietid, men så uendelig lidt mediemodspil. Hun lyver så stærkt som en hest kan rende. Og hun slipper afsted med det.
Og derfor breder stanken af racisme sig, hvor Kjærsgaard og hendes entourage end kommer hen.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
1 kommentar:
Og da statsministeren - omend nølende - fastslog at det ville være imod Grundloven at forbyde danskerne at se parabol-kanaler som Al-Jazeera og Al-Arabiya…
…sagde Pia Kjærsgaard at det med Grundloven er bare noget vi siger.
Send en kommentar