Opløsningen er nær

Med en underlig provinsiel mangel på proportioner fortæller Fyens Stiftstidende i en overskrift, at Pia Kjærsgaard er bitter over, at samarbejdet mellem Venstre og Konservative går så elendigt. "I kan ikke være det bekendt", hedder det over artiklen om DF-lederens frustrationer.

Men artiklen rummer godbider som fortjener mere opmærksomhed. Her tænker jeg ikke på Kjærsgaard ord om, at "det på ingen måde er regeringens politik, der er noget galt med. Men stilen og lederskabet, det sejler jo". Hun kan jo dårligt sige andet, eftersom hun på tiende år har regeringens handlekraft anbragt trygt i sin håndtaske.

Nej, overraskelsen kommer længere nede i teksten, hvor journalisten fortæller, at adskillige kilder i både V, K og O ser klare opløsningstendenser i samarbejdet mellem ministrene. En centralt placeret person i Venstre har ligefrem mistet troen på regeringen.

Ritzau har videresendt denne nyhed til samtlige landets nyhedsredaktioner; hermed må det konstateres, at regeringen synger sin svanesang. Nedturen er i gang og kan ikke standses. Nu er det kun et spørgsmål om ydmygelsens størrelse.

Hverken Lars Løkke eller Lene Espersen beklæder embeder, som danskerne har valgt dem til. De fik foræret deres høje poster, og de skaltede og valtede, mens deres inkompetence blev åbenlys for selv deres kernevælgere.

Pia Kjærsgaard forsøger fortvivlet at samle nogle af de tabte vælgere op med udmeldinger om, at DF godt vil med i regeringen, men gør dermed blot skaden endnu værre: et kæmpeflertal af borgerlige vælgere har ved flere lejligheder gjort det klart, at man ikke ønsker hende og hendes højreekstremister med i regeringen. Alene tanken om DF indtræder i en ny, borgerlig regering kan få endnu flere borgerlige vælgere til at løbe skrigende bort.

Ord som "ansvarligt" og "realistisk" har været gennemgående, hver gang regeringen har skullet (bort)forklare nye nedskæringer på velfærden, nye privatiseringer eller nye krænkelser af danskernes retssikkerhed. Spørgsmålet er, om ansvarligheden i regeringen rækker til at gøre det eneste fornuftige, nu hvor den er i opløsning og landet stander i dyb finansiel krise? Forstår Lars Løkke nødvendigheden af at gå af hurtigst muligt, så nye kræfter får de bedst mulige betingelser for at komme i gang med den nødvendige genopretning?

Svaret på spørgsmålet er nej. Intet tyder på, at Lars Løkke og hans selvfede samling af magtliderlige pampere har tænkt sig at lette rumpen, før de bliver smidt ud. Hele landets bedste har aldrig ligget dem på sinde. Kun at hytte deres eget skind. Også om så hele landet gik op i limningen i processen.

Når solen om kort tid står op over et nyt Danmark, hvor Lars Løkke og Lene Espersen er forhenværende og DF's holdninger så interessante som vejrmeldinger om regn i Bergen, bliver det en selvransagelsens tid for verdens mest forgældede folk: Var det skattestop virkelig al den elendighed værd? Eller: satte VKO netop verdensrekorden i langtidsrøvrending af en hel befolkning?

Udansk og usympatisk

Folketingsmedlemmet Per Ørum Jørgensen forlod for nyligt De Konservative efter at være blevet afsløret som spritbilist.

I går meddelte han, at han indtræder i Kristendemokraterne, som dermed igen er repræsenteret i Folketinget.

- Danmark har brug for et værdifuldt parti som Kristendemokraterne til at genrejse værdidebatten i Danmark, så det intolerante og overfladiske bliver udfordret af ægte danske værdier som næstekærlighed, ansvar og respekt for mennesker, naturen og fællesskabet, lød Ørum Jørgensens begrundelse for partiskiftet til Kristeligt Dagblad.

Samtidig meddelte han, at stemte for VKO's destruktive og asociale "genopretningspakke" og at han i det hele taget ikke ville vælte regeringen.

Kort tid efter moderede han dog sine udtalelser. Han vil stadig ikke vælte regeringen, men vil have ændret genopretningspakkens del om tolkebistand til udlændinge og nedskæringen i u-landshjælpen. Hans begrundelse herfor er interessant:

-Vi mener, det er udansk og usympatisk at designe politik til at ramme en bestemt befolkningsgruppe, lyder det.

Samme dag kan man i Kristeligt Dagblad læse et debatindlæg (et af mange i øvrigt) fra en af de ledende Kristendemokrater Bjarne Nederby Jessen som er MF-kandidat for partiet til næste valg. Heri hedder det:

- I Kristendemokraterne er vi klart modstandere af et vielsesritual i kirken for homosexuelle og vi håber, at et flertal i folketinget stemmer imod.

Spørgsmålet er herefter, om Kristendemokraterne anser landets homoseksuelle befolkning for at være udanske og usympatiske - eller om de kristelige bare er fulde af løgn?

Uanset hvad kan reaktionen på Ørum Jørgensens partiskift herfra kun være:

Rend mig noget så grusomt - hykler!

Selektiv kriminalitetsbekæmpelse

• I København er en 25-årig mand netop blevet idømt 12 års fængsel for fem drabsforsøg og to tilfælde af grov vold, fremgår det af DF’s andet partiblad, Jyllands-Posten.
• Manden tilhører rockermiljøet, hvis fangarme breder sig mere og mere ud over det danske samfund.
• Ifølge Rigspolitiets seneste opgørelse blev 113 medlemmer af AK81 på et år idømt ikke færre end 164 domme. Til sammenligning blev 120 HA´ere i samme periode dømt 61 gange.
• Seneste støttegruppe til Hells Angels hedder Viking Defence League, som er for personer under 18 år!

Men “danskernes parti” og deres tilhængere, som roser sig af at være tough on crime, vil hellere snakke om franske muslimer, som også er blevet sat uden for integrationsprocessen eller dæmonisere beboerne i en af Høje Taastrups ghettoer, hvor man har en handlekraftig lokal beboerforening, som tager et længe tiltrængt opgør med den drukkultur, som præger områdets sociale tabere af “lokal etnisk herkomst.”

Så længe den underliggende dagsorden er had, kommer vi aldrig den åbenlyse kriminalitet til livs. Uanset hvem der praktiserer den.

Peers lap-top-baggrunds-tapet

Store ambitioner

Meningsmåling efter meningsmåling har i månedsvis dokumenteret, at regeringens popularitet er i frit fald.

Det er triste dage for enhver ambitiøs borgerlig politiker.

I dag kom bundskraberen over dem alle: ved et valg nu ville der være rent rødt flertal i Folketinget - uden de Radikale. Mandattallene ville blive 96 til Helle Thornings fløj mod 79 til VKO.

I samme måling har man spurgt vælgerne om deres mening om ministrenes dygtighed. Her springer det i øjnene, at der generelt gives meget lave karakterer, men især nok at statsministeren kun opnår en middelkarakter og at De Konservatives Lene Espersen - landets vicestatsminister - skaber bunden.

"Vores ambitioner er meget større", udtaler De Konservatives ordfører Henriette Kjær i en kommentar til Jyllands-Posten. Det fremgår ikke, om avisen -regeringstro som den er - har valgt at skære de sidste to ord af Kjærs kommentar, men man kunne fristes til at tro det. For ud af al snakken om "opbakning" og "popularitet" springer den lysende klare konklusion tydeligere og tydeligere: vælgertilslutning handler ikke om karisma, kavalergange eller karikaturtegninger. Det handler om befolkningens tillid - eller ej - til vores lederes evne til at opfylde vores og deres egne ambitioner.

Stort set ingen af VKO's meriter har tydet på lederskab, dygtighed eller overblik, endsige ambition - på nær når det har drejet sig om viljen til at blive siddende for enhver pris.

Tvært imod har man gældsat landet, mens man købte sig til sit lille flertal gennem nogle skattelettelser, som nu æder sig selv op i nedskæringer, afgifter, fyringer og konkurser. Mange lod sig lokke til at tro, at det var en farbar vej, men den viste sig i stedet at undergrave selve fundamentet for vores velfærdssamfund. Undervejs blev det nødvendigt at sælge arvesølvet fra for at financiere det fortsatte overforbrug. På den måde endte store dele af vores sundhedssystem og infrastruktur på private hænder med den usikkerhed, det medfører.

Som en rød tråd gennem VKO-tiden har gået "værdikampen". I starten drejede værdikampen sig helt banalt om et opgør mod det, Anders Fogh kaldte "ekspertvældet". I værdikampens navn er kloge hoveder blevet erstattet med pseudovidenskabelige klamphuggere som Bjørn Lomborg; i værdikampens navn er indsatsen for et renere miljø blevet sat over styr.

Senere forsøgte V's og K's tænkere at intellektualisere værdikampen: nu handlede det om en tilbagevenden til liberale og konservative værdier og en voldsom dæmonisering af politiske modstandere. I hele processen bevægede man sig på en knivsæg: med det mindst tænkelige flertal trynede man det største tænkelige mindretal. Vovede eksperter udefra at kritisere fremgangsmåden, blev de bebrejdet for at "politisere". Ethvert pip af modstand blev brutalt fejet til side - uanset om det handlede om at føre landet i krig på et løgnagtigt grundlag, om overtrædelser af menneskerettighederne eller om at bure 14-årige inde blandt hårdkogte kriminelle.

Den slags må og skal give bagslag.

Og når vægtskålen tipper, bliver effekten overvældende. Megen akkumuleret bitterhed skal finde sin forløsning. Vreden mod magthaverne vil kun vokse og vokse i takt med deres manglende erkendelse af egen udygtighed. Også derfor er dagens meningsmåling af den slags, hvorfra ingen regering vender tilbage.

Så, nej, Jyllands-Posten har ikke skåret de sidste to ord væk fra Henriette Kjærs kommentar. Og deri finder man selve nøglen regeringens røvtur: deres selvfedhed skygger for egen selverkendelse, eller som Fru Kjær kunne have formuleret det:

Vores ambitioner er meget større - end evnerne.

Flydende perkisk

I Dansk Folkeparti går man gerne forrest med et dårligt eksempel. Ingen er fx så fordømmende over for andre som netop det parti:

- udlændinge skal opføre sig mindre udenlandsk,
- homo'er skal være mere hetero-agtige,
- kritikere skal holde kæft, eller de bliver smidt ud af partiet

- og "danskerne" står sig iflg DF bedst ved at vende ryggen til resten af verden, begyndende med EU, FN, Grønland og Christiania.

Samtidig insisterer partiet på, at enhver nytilkommen til Danmark skal bestå en prøve, som en tredjedel af partiets egne vælgere ikke evner at bestå. Det samme må formodes om partiets uddannelsesordfører, Marlene Harpsøe, hvis udmeldinger ofte dokumenterer en seriøs mangel på flytbare brikker.

Unge Harpsøe er netop blevet sendt i byen af partiledelsen med et forsøg på en afledningsmanøvre, efter at DF er styrtdykket i de seneste meningsmålinger. Den store tilbagegang skyldes partiets meget aktive andel i, at dagpengereglerne for langtidsledige nu forriges drastisk, samtidig med at børnefamilier med mange børn også udsættes for voldsomme nedskæringer.

Besynderligt nok glemte DF's partiledelse i farten, at deres egne tilhængere er stærkt overrepræsenteret i begge grupper: Det er ikke længere udenlandske familier som føder de mange børn her i landet. Det er etniske danskere i de laveste social-grupper: DF's kernevælgere.

Harpsøe forsøger nu at føre de tabte vælgere tilbage i DF-folden med en værdipolitisk udmelding af dem, som DF's hel- og halvracistiske vælgerkorps elsker: det skal være slut med undervisning i "indvandrersprog" i folkeskolen.

Allerede her hopper kæden af.

Vi har som bekendt en del engelske og amerikanske indvandrere her i landet. Tusindvis faktisk. Det samme gælder tyskere og franskmænd. Hver og en af dem taler "indvandrersprog" som modersmål, men det er ikke disse personer, Harpsøe taler om. Det er nogle andre. "De vanskeligt integrerbare", som hun kalder dem. Perkerne.

Marlene Harpsøe kræver et stop for undervisning i "perkisk" i danske skoler. Hun vælger at se bort fra, at enhver med faglig forstand på undervisning af to-sprogede elever ved, at vellykket indlæring af sprog nummer to først kan ske, når sprog nummer et sidder på rygmarven.

(Den formidable evne til at fortrænge fakta er i øvrigt et gennemgående tema hos DF. I sidste uge fik partiet gennemført, at den kriminelle lavalder nu er sat ned til 14 år og 12-årige børn kan nu forsynes med en elektronisk fodlænke. Begge dele vil ifølge fagkundskaben føre til øget ungdomskriminalitet, men så er den indre svinehund da mættet).

Harpsøes argumentation for DF's nye krav til folkeskolen er en række sproglige perler:

"Hvis børnene lærer indvandrersprog, opmuntrer man dem til at tale indvandrersprog", lyder fx hendes begrundelse for at forlange, at forældre holder op med at tale til deres børn på deres eget modersmål.

Følgende den logik er det svært at lade være med at tænke på, om Harpsøe mon bor op ad en gylletank med al det lort, hun lukker ud?

Harpsøe er en mønster-DF-er. Hun er godt nok uddannelsesordfører, men hendes erhvervsmæssige karriere nåede sit zenit, da hun i nogle måneder arbejdede om uuddannet sosu-hjælper. Siden da har hun været på overførselsindkomst - som skatteyderlønnet folketingsmedlem.

Og nu spreder hun gylle og sort snak, mens hun desperat prøver at dække over Pia Kjærsgaards og Kristian Thulesen Dahls forræderi mod deres egne vælgere.

Til al overflod har Harpsøe "overset", at der ikke findes en eneste skole i hele Kongeriget som rent faktisk underviser i perkisk. Hun kæmper mod spøgelser, men forsømmer ingen lejlighed til at forsøge at piske en udlændingefjendsk stemning op. Lidt som partiets propaganda-chef Yvette Espersen, som påstår, at hun har set en UFO.

Harpsøe er selve personificeringen af ethvert skolesystems deroute. Et enestående spild af en dyr plads i Folketinget. Og fuld af løgn.

Kernefamilieværdier

Det er kun få uger siden V, K og O stemte imod homoseksuelles ret til adoption. Det skete under henvisning til kernefamilieværdierne; det gode i at have en mor og far i et stabilt parhold som kulisse for barnets opvækst.

I går annoncerede de samme partier så en ny sidste-øjebliks ændring vedrørende børnechecken: Frem over gives der mere i børnecheck til par som er blevet skilt end til ægtepar, som holder sammen. Har du børn nok, kan du score 35.000 på en skilsmisse.

Særligt DF-præsterne Krarup og Langballe må døje voldsomt under hyklerens bondeanger. Hvordan kan de bakke op om sådan et lovforslag? Er deres had mod bøsserne og de lesbiske virkelig så stort, at det er vigtigere for dem at diskriminere mod homoer end at holde sammen på ægteviede hetero-par?

Børnecheck eller ej: Hvis skilsmisse nu er en borgerlig kernefamilieværdi, er jeg glad for, at jeg er socialist.