To do liste

Kære venner - hvis I savner nogen at blokere på  Facebook: 

Kære PET - hvis I savner nogen af aflytte:

Kære Gud - hvis du føler trang til at skrive en liste over "projekter jeg burde have kvalt i fødslen":

Kære børn - har I lyst til at se hvordan en lort på to ben ser ud? Så er her nogle stykker af slagsen:

Kære Facebook - tag demokratiet alvorligt og afvis dem som forsøger at undergrave det:

De uanstændige

Ombudsmand Hans Gammeltoft-Hansen er blevet afsløret som en væsentlig kilde bag Tamil-sagen som fældede ikke bare en konservativ justitsminister, men en hel regering.

Og Pia Kjærsgaard finder det "uanstændigt" og går ud i et argumentløst, men så meget desto voldsommere  personangreb på budbringeren. For Kjærsgaards følelse af uanstændighed gælder ikke det faktum, at ombudsmanden som whistleblower afslørede en borgerlig minister og hans regerings lovbrud og at Erik Ninn-Hansen fik en fængselsdom ved Rigsretten. Nej, som altid når en borgerlig politiker er på afveje, finder Pia Kjærsgaard det uanstændigt, hvis nogen har den frækhed at afsløre forbryderen. 

Kjærsgaard er nemlig ikke så meget politiker som en slags politisk hæler: hun holder lovbrydere ved magten mod at få pant i deres holdninger. 

Jo mere klodset og amatøragtig regeringen opfører sig, jo flere ulovligheder dens ministre begår, jo mere fremmedfjendskhed bliver der knæsat i dansk lovgivning, så længe Kjærsgaards beskidte tunge ligger på vægtskålen. 

Med en gysen må man spørge sig selv: Pia Kjærsgaard har i disse dage vist sig i stand til at vende vores to yderst EU-venlige regeringspartier imod EU - så hvilken klemme har mon Kjærsgaard på dem? 


Historien gentager sig selv. Hvem kigger under gulvtæppet denne gang? Og hvem er de virkelig uanstændige? 

Nydt for orblinne

IØFLGE EN UDNERØSGLESE PÅ ET EGNESLK UINVRESIET BTEYEDR RKÆKEFLØEGN VI SRKIEVR BGOSATVRENE I IGENNTNIG. 


DET EENSTE VGITGIE MAN SAKL SRØGE FOR ER AT DET FRØTSE OG DET SDITSE BGOSATV ER PALDSREET KRORKET.

RSETEN KAN STÅ FLUDTSÆNIDG FROKRET OG AILLGVEEL KAN DU LSÆE DET UEDN PORBELEEMR... ! 


DET ER FRODI VI IKKE LSÆER HEVRT BGSOTAV FOR SIG, MEN HLEE ODRET I ET.

FOR MIG FROEKMMOER DET HLET URTOLGIT.

ALLE DSSIE ÅR MED HRÅDE SUTDEIR... OG TIL HIVLEKN NTTYE? 

For lidt, for sent, forgæves

Kirkeminister Per Stig Møller bebuder, at han i næste folketingssamling vil stille forslag om et ritual til brug for homoseksuelle i Folkekirken. Ikke en vielse, understreger ministeren, mens han slår syv kors for sig, men en velsignelseshandling af en ikke nærmere defineret slags. 


Men ministerens løfter er tomme. 


Efter al sandsynlig er regeringen Løkke Rasmussen en saga blot efter det snarlige valg, og en ny, rød regering vil gå anderledes radikalt til værks: Samtlige partier i oppositionen går ind for total ligestilling af homoseksuelle i forbindelse med ægteskabs indgåelse og ser ingen grund til fortsat sondring mellem heteroseksuelle og homo'er. Hermed er de på linje med halvdelen af Danmarks biskopper, et flertal af landets præster og to tredjedele af befolkningen. 


Så de borgerlige kan ånde lettet op: ved hjælp af mange års forhalingstaktik som står i stærk kontrast til det lovjaskeri, som har præget VKO i de senere måneder, slipper de for at bryde den årtier lange tradition, de har for at stemme imod ethvert tiltag til fremme af homoseksuelles ligestilling.


Ikke mindre end 36 gange er borgerlige partier i Folketinget gået imod ligestilling af homoer. Otte gange har de samme partier aktivt stillet forslag om forringelser af homoseksuelles rettigheder i forhold til heteroseksuelle. Og regeringens støtteparti truede for et par år siden ligefrem med at vælte regeringen, hvis den stemte ja til mere ligestilling i spørgsmålet om adoptionsret til homoseksuelle. "Folketingsgruppen og ledelsen i Dansk Folkeparti er rasende over at blive ydmyget på den her måde" udtalte Søren Espersen, da det viste sig, at et par borgerlige politikere var rede til at bryde partilinjen og stemme ja. "Hvis regeringen ikke får orden i egne rækker, kan den ikke i længden regne med, at vi bakker den op", fortsatte han.


Når det gælder homoægteskaber har partiets fører ikke været mindre skarp. "Den socialistiske fløjs kamp for at give homoseksuelle retten til at blive gift i kirke er ikke en kamp for ligeværd, men en kamp imod ægteskabet", skrev Pia Kjærsgaard i sit nyhedsbrev sidste år. Hun undlod dog at redegøre for, præcist hvordan hendes parforhold med ægtemanden Henrik Thorup trues, blot fordi to forelskede fyre eller piger gifter sig. Måske fordi truslen er ligeså imaginær som den Fru Kjærsgaard ser i en indvandrerpige med et tørklæde?


Spørgsmålet om homoerne og Folkekirken har skabt voldsom uro på kirkens højrefløj. Så meget at der har været talt om en opsplitning af kirken. Samme højrefløj har i talløse læserbreve tordnet om, hvor syndigt det er at følges ad for to som gerne vil samme være - i hvert fald hvis det er to af samme køn. Alene i Kristeligt Dagblad har der været flere hundrede tilkendegivelser om emnet. Omkring 90% af fordømmende karakter. 


I mellemtiden har vi set dybt katolske lande som Spanien, Brasilien og Argentina indføre ligestilling for homoseksuelle i deres kirker. Det samme er sket i fx Holland, Norge, Sverige og Sydafrika samt i flere amerikanske stater. 

Herhjemme har mange homoer for længst resigneret og tilsluttet sig de andre tusinder, som i de senere år har meldt sig ud af Folkekirken, fordi de ikke længere følte noget tilknytningsforhold til den.

For andre har debatten givet anledning til dybe overvejelser: 


- Kan man ikke være en god kristen uden at være medlem af den Folkekirke, som trods mange gode intentioner hos et stort antal præster, biskopper og menighedsråd ikke har evnet at lægge låg på den frådende anti-homo-retorik som Indre Mission og præster som Søren Krarup og Jesper Langballe har benyttet sig af?


- Hvorfor har al tale om vigtigheden af den såkaldt rummelige folkekirke fokuseret på at give plads til den kirkelige højrefløjs holdninger og slet ikke de homoseksuelles?


- Og helt fundamentalt: er det i virkeligheden ikke på tide, at den juridiske del af et ægteskabs indgåelse flyttes til rådhuset for alle par, uanset deres seksualitet, hvorefter de som måtte ønske det så kunne søge kirkens velsignelse over deres forhold? Sådan fungerer det i forvejen jo i langt de fleste lande. 


Per Stig Møller har skullet gå den vanskelige balancegang mellem ikke at tirre sit eget bagland og at vise en eller anden form for imødekommenhed overfor homoseksuelle på grund af det politiske og folkelige pres, han udsættes for. Det ser ud til at være mislykkedes helt og aldeles. "I den folkekirkelige rummeligheds navn" opretholdes retten for præster til at diskriminere, og forelskede homo-par vil være tvunget til at rende spidsrod for at finde en præst som vil vie dem. Implicit forventes der en taknemmelighed fra det homoseksuelle pars side. Ikke imod Gud for livet og kærligheden, men imod den præst og den kirke som er villig til at yde dem tålt ophold for en stund. Er det en værdig start på et mangeårigt samliv i kærlighed? Gu' er det ej.


Jeg har skrevet det før og gør det igen: 


Det er et ubestrideligt faktum, at INTET fremskridt for homoseksuelle nogen sinde er opnået med de borgerlige partiers hjælp. Ikke ét. 


Med Per Stig Møller i uhellig alliance med de mest forbenede mørkemænd og -kvinder, som Danmark kan opvise, opretholdes den tradition også frem over. Godt deres tid snart er forbi. 

Vi mordere

"Med sådan vammel snak vil man myrde et bærende fundament i Vesterlandets tusindårige kultur og historie." 

Noget af en svada, hva'? 

Ordene er Søren Krarups fra DF og han sagde dem, da en kvindelig præst i Deadline på DR for nyligt tillod sig at mene, at homoseksuelle burde ligestilles - bl.a. med hensyn til ægteskaber. 

Så, kære mordere: der er givetvis mange for hvem det er spildte Guds ord på Ballelars, men i håb om at bare én bliver lidt klogere og i anledning af det nært forestående valg: 


Dansk Folkeparti er for homoseksuelle hvad dræbersnegle er for en prydhave: ALTØDELÆGGENDE OG DEN SIKRE VEJ TIL GRÅD OG TÆNDERS GNIDSEL.   

Fuck dem! Før de fucker dig!

Oink-oink

 

Trykkefrihedsselskabets formand Lars Hedegaard kalder det skandaløst, at Landsretten har dømt ham som racist.

Kan det undre? 

Hele konceptet bag det at være et racistisk svin er jo, at man anser sig selv for at være bedre end andre.

Tilmed forstærkes Hedegaard og hans venner i deres vrangforestillinger af en flok lallende danske medier som velvilligt stiller sig til rådighed for ekstremister som Hedegaard og som medvirker til at legitimere deres ytringer ved at sidestille dem med almindelige politiske betragtninger.

Blandt højrefløjens racister taler man ofte om "de fremmedes" manglende evne til at tilpasse sig "den vestlige verden".

Endnu en påstand som langt for ofte får lov til at stå uimodsagt, selv om virkeligheden er en anden:

I USA var disse racistiske svin blevet drevet ud af en hvilken som helst by.

Kun i Danmark blåstemples den slags helt op på regeringsniveau.

Tak til Landsretten som i dag trådte i karakter som fornuftens sidste bastion.

Med Gud i den ene hånd og sværdet i den anden

I lilleputstaten Liechtenstein bor der 35.000 mennesker. Landet har en meget nær tilknytning til naboen Schweiz, som man bl.a. deler valuta med. Det er også Schweiz som gennem sine ambassader repræsenterer Liechtenstein i udlandet.

Derfor tilstræber Liechtenstein at have en lovgivning som følger Schweiz på en lang række områder. Det var ikke mindst derfor, at det lille lands parlament for nyligt besluttede at tillade registrerede partnerskaber mellem homoseksuelle, så homo-par fx kunne sikre hinanden i tilfælde af død eller ulykke. 

Samtlige Liechtensteins parlamentsmedlemmer stemte for den nye lov, som således blev enstemmigt vedtaget.

Loven om registreret partnerskab i Liechtenstein gavner kun et par håndfulde par, men signalværdien var stor.

Men landets homoseksuelle og parlamentet havde ikke taget de troende i ed!

Næppe var loven vedtaget, før "et borgerinitiativ" blev dannet med henblik på at indsamle underskrifter, så den nye lov kunne blive afskaffet. I Liechtenstein skal der blot 1000 underskrifter til - så skal en ny lov sendes til folkeafstemning.

Lederen af Vox Populi, som initiativet kalder sig, understreger, at hans forening sandelig hverken har til hensigt at støde bestemte befolkningsgrupper eller enkeltpersoner. Han har dog svært ved at forklare, hvordan det lille lands homoseksuelle befolkning ellers skal opfatte hans forening.

Liechtenstein katolske ærkebiskop har udtalt sin uforbeholdne støtte til Vox Populi. "Homoseksualitet er en dødssynd", siger han og anbefaler befolkningen at stemme nej til ligestilling af homoseksuelle ved den folkeafstemning som helt klart bliver følgen af Vox Populis underskriftsindsamling.

3/4 af landets befolkning er stærkt troende katolikker.

Og fra Rom sender Paven sine varmeste hilsener til Liechtensteins ærkebiskop og lykønsker ham på forhånd med sejren over homoerne og deres venner i parlamentet. 

Igen må man undre sig over den ulyksalige trang som mange religiøse mennesker har til at pålægge andre deres livsstil og standarder. 

Der er ikke en skid forskel på, om vi taler kristne højborge som Liechtenstein, Italien eller Uganda, hvor såkaldt ultrareligiøse kristne gerne myrder homoseksuelle i Herrens navn, eller om du tager til Mellemøsten, til Afrika eller til USA: fra mormonerne i Salt Lake City over Rom til Riyadh sker det på daglig basis: med en imaginær gud og hans imaginære vilje som skalkeskjul for deres fordomme spreder religiøse fanatikere deres hørm af homohad mod en lille minoritet som aldrig kan udgøre nogen trussel mod dem. Ja, de viger endda ikke tilbage for henrettelser og mord i bestræbelserne på at lave om på det, som ikke kan ændres. 

Krige udkæmpes i Herrens navn. Millioner er døde, fordi selvretfærdige, troende mennesker ikke har nok i religiøs selvransagelse og ikke kan nøjes med at bruge religionen til at forbedre sig selv i tanker og gerning. Nej, andre skal pinedød underkastes deres fortolkninger af troen og deres standarder. Om det så koster dem livet. 

Fundamentalistisk tro på Gud og Allah har kostet alt for mange livet og endnu flere livsglæden. I den henseende har kristendommen ikke noget at lade islam høre. Religiøs fundamentalisme er terror - uanset dens udspring.