Politiken bringer en artikel om endnu en vildført højreradikaliseret stakkel, som stemmer på Stram Kurs, hvilket har medført et hav af kommentarer - blandt andet min, som lød således:
"Stop dog jer selv, Politiken! Denne evindelige fokusering på underfrankerede, højreradikaliserede nut-cases hjælper i den grad med til at legitimere dem som normale mennesker og almindelige vælgere, skønt de kun udgør en ekstremt lille minoritet."
Den kommentar nåede at få et meget stort antal likes, indtil en eller anden anmeldte den som værende i strid med Facebooks retningslinjer.
Jeg kommenterer nu på den lille sag fra min egen blog, hvor jeg så at sige er urørlig, men er ærlig talt lidt rystet over, at verdens største sociale medie tilsyneladende vægter klager fra bimlende ekstremister ligeså alvorligt som klager over dem.
Vi er forlængst hinsides det punkt, hvor alle holdninger er lige meget værd. Når visse bidragydere til debatten opfordrer til lovbrud, grundlovsbrud og vold og promoverer åbenlyst fascistiske holdninger, må det være tilladt at påpege det i stærke vendinger, og uden at disse kældermennesker med et klik kan bremse al kritik. Evner Facebooks monitoringskorps ikke at fatte det, er det ikke brugerne, der er noget galt med, men monitoreringen.
