I teater-miljøet omkring Broadway i New York glemmer man
aldrig 1980'erne og 90'erne, hvor aids-krisen hærgede.
Hele verden og ikke mindst USA var i de år på samme tid skræmt
fra vid og sans og chokeret over tabet af utallige familiemedlemmer, venner og
kærester.
I den knugede stemning opstod der en indbyrdes solidaritet
mellem de syge og deres pårørende – en solidaritet som skulle vise sig at blive
et af de bærende elementer i kampen mod sygdommen. Med solidariteten fulgte
nemlig en aktivisme, som rakte langt ud over almindelig velgørenhed. Der blev
lagt massivt pres på myndighederne og medicinalfirmaerne om at øge
bevillingerne og fremskynde forskningen; patienter fandt sammen i sorggrupper, og
raske tog sig af de syge, som var udstødt af deres familier og som mange
hospitaler nægtede at tage imod.
Ud af al omsorgen voksede også to organisationer – Broadway Cares
og Broadway Bares – som havde og har til formål at indsamle penge til det gode
formål. I starten handlede det mest om økonomisk støtte til Broadways egne
skuespillere, forfattere, musikere og scenearbejdere, som var ramt af hiv og
aids, men hurtigt og i sand amerikansk stil voksede de to
velgørenhedsorganisationer til et omfang, som ingen den gang kunne forudse.
Mon ikke den vigtigste grund til succesen er, at disse
kreative mennesker bruger deres kunstneriske evner i processen?
Siden 1987 har vekslende teatre på Broadway lagt skrå
brædder til i alt fire velgørenhedsforestillinger hvert år – to for hver
organisation. Hvert år efter samme sjove og spektakulære koncept:
Broadway Backwards præsenterer kendte og ukendte stjerner i
optrin fra store shows, men med den finte, at kvinderoller spilles og synges af
mænd, og de mandlige roller er overtaget af kvinder.
Broadway Bares er en opvisning i dans og komedie med den
twist, at de optrædende får lov til at fremvise betydeligt mere hud, end man
normalt ser på Broadway uden at det dog på noget tidspunkt bliver plat.
Billetter til forestillingerne er som regel udsolgt flere
måneder i forvejen. Prisen bestemmer man selv, sådan at forstå, at der er en
minimumspris på alle sæder, men det forventes, at folk spytter mere i kassen,
hvis de kan.
Og det kan de!
Tilsammen har de to organisationer siden starten i firserne
indsamlet svimlende 2 milliarder kroner. Pengene går ubeskåret til omsorg,
medicin, bespisning, psykologhjælp og anden hjælp til folk med hiv og aids, men
hvor målgruppen tidligere kun var teaterverdenens egne, får 462
patientorganisationer over hele USA nu også andel i midlerne.
Der har været mange rørende optrin i årenes løb, hvor kendisser er sprunget ud som homoseksuelle eller hiv-smittede, men det mest rørende er nok, hvor universel opbakningen er til disse events og det høje kunstneriske niveau, de afvikles med.
Her er smagsprøver fra to af forestillingerne. Først den dramatiske kærlighedsballet Uoija fra dette års Broadway Bares:
Og herunder et klip fra Broadway Backwards fra 2015. hvor seks lækre hunks synger og danser Cell Block Tango fra musicalen Chicago - et nummer der normalt er forbeholdt kvinder, men som her får en ekstra (homo)politisk dimension, når det fremføres af fyre.
Manden som går i lodret spagat i dette nummer er Ryan Steele - en fremragende danser og skuespiller, som også har ydet en ekstraordinær stor velgørenhedsindsats i andre sammenhænge, som fx da en terrorist myrdede et stort antal gæster i homoklubben Pulse i Orlando.
