På den netop afsluttede AIDS konference i Durban, Sydafrika, præsenterede forskergruppen ATN resultater fra et studie* vedrørende PrEP-behandling blandt unge amerikanske fyre, der har sex med andre fyre.
PrEP er et tilbud til hiv-negative personer i risiko for at få hiv. Det består af en enkelt Truvada-pille, som skal tages hver dag. Truvada er sammensat af de to stoffer Tenofovir og Emtricitabine og er i forvejen en velkendt del af mange hiv-positives behandling.
Også dette studie var overbevisende i forhold til at understrege virksomheden af den PrEP-behandling, som stadig syltes af sundhedsmyndighederne herhjemme, men det afslørede også andre interessante ting.
I USA er der for længst udsendt officielle anbefalinger, der anbefaler brug af PrEP til visse grupper i høj risiko for at pådrage sig hiv.
Studiegruppen bestod udelukkende af 15-17 årige fyre og var sammensat efter de samme kriterier, som anvendes, når amerikanske læger skal vurdere, om en person kan sættes i PrEP-behandling. Kriterier, som man passende også kunne anvende herhjemme i forhold til mænd der har sex med mænd, når vi en gang omsider får myndighedernes godkendelse af PrEP:
Man skulle mindst opfylde et af følgende kriterier :
- Være hiv-negativ
- Efter eget udsagn have oplevet mindst en af følgende hændelser inden for det sidste halve år:
a) Analsex uden brug af af kondom med en kendt hiv-positiv eller en person med ukendt hiv-
status
b) Analt samleje med mindst tre partnere
c) Analt samleje med en mand for penge, gaver, en overnatning eller ulovlige stoffer
d) Samleje med en mand og pådragelse af en kønssygdom
e) Samleje med en hiv-positiv partner, hvor der ikke konsekvent blev anvendt kondom
f) En eller flere episoder hvor kondomet sprang eller gled af.
ATN-forskerne henvendte sig indledningsvis til 2.864 potentielle studiedeltagere. Heraf afslog 527 at
deltage i studiet og hele 2.077 viste sig ikke at opfylde kriterierne. Tilbage var så 260 fyre, hvoraf 152 nu afviste at deltage, en viste sig at være hiv-positiv, 8 fik forbud mod at deltage af deres forældre, 13 måtte udelukkes, da det viste sig, at de kunne få nyre-problemer af at indtage Truvada, og 7 måtte ekskluderes af andre grunde.
Således reduceret til 79 deltagere begyndte studiet for lidt over fire år siden. I perioden er gruppen blevet fulgt nøje med regelmæssige hiv-tests og øvrige blodprøver for at sikre, at de kunne tåle Truvada. Fyrene besøgte studie-klinikken efter fire, otte, tolv, 24, 36 og 48 uger for at fortælle, om de fortsat gjorde brug af PrEP-behandlingen. Samtidig tog man blodprøver for at måle Truvada-koncentrationen i deres blod.
Lægerne kom til den interessante konklusion, at jo længere der gik mellem besøgene på klinikken, jo mere faldt indholdet af Truvada i studiepersonernes blod. Det dokumenterer, at mange havde svært ved at huske at tage deres PrEP-pille hver dag. Som begrundelse afgav de fx, at de ikke havde været hjemme, at de havde haft for travlt, at de simpelthen glemte det, eller at ændrede hverdagsrutiner havde skubbet opmærksomheden på behandlingen i baggrunden.
Tre af studiedeltagerne fik konstateret hiv i forbindelse med uge 48 besøget. Alle tre havde meget lav eller intet indhold i blodet af PrEP-medicinen. For den enes vedkommende havde man faktisk ikke kunnet måle Truvada i blodet på noget tidspunkt i løbet af studiet.
Andre studier har for længst dokumenteret, at PrEP fungerer overvældende godt. Risikoen for at pådrage sig hiv, hvis man er i PrEP-behandling og følger den, er ekstremt lille.
Det interessante ved dette studie er, at vi her ser, at PrEP ikke kun bør bestå i at stikke folk i risiko-grupperne en pille og så håbe på det bedste.
Vi ved allerede, at der først skal foretages en screening af PrEP-kandidaten: er vedkommende overhovedet i risiko for at få hiv og hvis ja, har vedkommende så normalt fungerende organer, som tolerer denne kombi-pille?
Mens PrEP-behandlingen står på, skal PrEP-brugeren desuden jævnligt have taget blodprøver for at sikre, at han ikke er blevet hiv-smittet, og at der fortsat ikke er utilsigtede bivirkninger ved behandlingen som vedkommende måske ikke er opmærksom på. I den forbindelse er det oplagt også at teste for andre kønssygdomme end hiv.
Af dette studie kan vi lære, at det er særdeles vigtigt med opfølgende og motiverende samtaler med PrEP-brugere. En form for moralsk opbakning til at understøtte det valg, man har taget, når nu man i forvejen har det svært med konsekvent at anvende kondomer.
Sammen med den ret høje pris på Truvada-piller gør disse nødvendige tiltag PrEP-behandling til en ret bekostelig affære. Alligevel har man altså valgt at gøre PrEP til en officiel del af landets sundhedspolitik i USA og fx i Frankrig, hvor man endog er særdeles liberal i forhold til tildeling af behandlingen: vil du have den, kan du få den. Gratis.
Det er sket efter både økonomiske og etiske overvejelser. Koldt og kontant: hvad er billigst? Livslang behandling af folk der har fået hiv eller PrEP-behandling i en kortere periode til mange flere? Og er det rimeligt, at samfundet eller sygeforsikringsselskaber skal betale for en forebyggende behandling af raske mennesker?
Flere studier har påvist, at der er økonomiske fordele ved at tilbyde PrEP til hiv-negative. Blandt andet påviste en canadisk forskergruppe sidste år**, at hver person i PrEP-behandling sparer samfundet for mellem 2-300.000 kroner, fordi PrEP behandling ikke skal gives hele livet; fordi PrEP er billigere end en komplet hiv-behandling, og fordi folk på PrEP ikke udvikler de hiv-følgesygdomme, som mange hiv-positive får.
Samtlige hiv-organisationer i hele verden har for længst anbefalet, at PrEP gøres tilgængeligt for personer, der jævnligt er i risiko for at blive smittet. Det samme har organisationer for homoseksuelle gjort i en lang række lande. Desværre gælder det ikke Danmark. LGBT Danmark har nok et sundhedspolitisk udvalg, men deres side på organisationens website er sidst opdateret i 2013, hvor man havde sit hovedfokus på psykisk sundhed blandt lesbiske samt HPV-vaccine til bøsser – en sag, man desværre (også) tabte med et brag.
Faktisk er der ikke en stavelse om PrEP-behandling at finde på LGBT Danmarks hjemmeside – en
organisation, der ellers skal forestille at repræsentere præcis den risikogruppe, behandlingen er rettet
imod.
Det er et kolossalt svigt - et tegn på manglende fokus, politisk inkompetence og impotens – og desværre et tegn på de ”pæne danske homoseksuelles” berøringsangst i forhold til den sygdom, som i de seneste årtier har kostet millioner af os livet. Så hellere overlade det til hiv-lægerne, til Aidsfondet og til de hiv-smittede at kæmpe de hiv-negatives kamp, synes rationalet at være.
Det er ganske enkelt en ussel opførsel, som kun bidrager til at øge stigmaet omkring hiv. Et stigma som mange hiv-positive stadig kæmper imod hver dag, og som er stærkt medvirkende årsag til, at mange stadig ikke lader sig hiv-teste på regelmæssig basis, selv om deres opførsel tilsiger det.
Det er aldrig for sent at indføre PrEP i Danmark. Men det er beskæmmende, at argumenterne i
debatten indtil nu har været fremført af ganske få, og at det blev fordomsfulde politikere, der hellere vil have skattelettelser end en forbedret sundhedstilstand blandt homoseksuelle, som foreløbig har vundet den.
* ATN 113: Daily Oral Tenofovir DF/Emtricitabine Well Tolerated in Adolescent MSM in US-Based PrEP Demonstration
** Cost effectiveness of ‘on demand’ HIV pre-exposure prophylaxis for non-injection drug-using men who have sex with men in Canada: E. Quellet m.fl - Can J Infect Dis Med Microbiol. 2015 Jan-Feb; 26(1): 23–29.
