I den forgangne week-end var der igen stormøde i Tyskland, afholdt af Pegida-bevægelsen. Som sædvanlig var temaet indvandrere og flygtninge, men denne gang skete der noget afgørende nyt.
Aftenens hovedtaler, den kendte børnebogsforfatter(!) Akif Pirincci, gik verbalt amok. Han varmede op med at omtale Tyskland som en "kult, hvor bøsser, kællinger og indvandrere tilbedes". Derefter omtalte han partiet De Grønne som "børne-kneppere" og så nåede han frem til sit yndlingsemne: de fremmede.
Han kaldte asylansøgere en invasionstyrke og Tyskland en muslimlosseplads og sagde, at muslimske mænd ‘pumper de vantro fulde af muslimsperm’. Derefter omtalte han en politiker fra det konservative CDU som en landsforræder, som burde deporteres - og så kom ordene, der har bragt hele Tyskland i oprør "....for desværre er kz-lejrene jo nedlagt for tiden".
Pegida-ledelsen har officielt taget afstand fra hans ord, Pirincci's forlag har øjeblikkelig afbrudt kontakten til ham og fortæller, at de aldrig vil trykke flere af hans bøger, og fremtrædende politikere fra alle de store tyske partier kræver nu et forbud mod Pegida, som den landsskadelige og ny-nazistiske organisation, bevægelsen er blevet. Nazisme og nazistisk propaganda er forbudt i Tyskland, hvor man på den hårde måde har lært, hvad højreekstremisme kan føre til.
I Danmark, der i mod, har nyheden ikke vakt opsigt. En beskeden kvart spalte i Berlingske er, hvad det er blevet til. Herregud, vi er jo så vant til den form for retorik, ikke sandt?
Her inviterer vi nazister med til Folkemøde i ytringsfrihedens navn, og der er et uoverskueligt stort antal web-sites og Facebook-grupper, hvor højreekstreme opfordrer til eller bifalder vold mod udlændinge. Her er to eksempler ud af utallige.
Jimmy Andersen Kirkegaard var såmænd kandidat til borgmesterposten i Randers i 2013 og medlem af foreningen SIAD - Stop Islamiseringen af Danmark. Nu har han fået et politisigtelse på halsen for ovenstående ord, men hans Facebook-profil lever i bedste velgående, og ingen af dem, der støttede ham, har oplevet nogen konsekvenser - heller ikke Jane Pagh, der opfordrer til at gasse alle muslimer. Hun slår til daglig sine folder på Danskernes Parti's Facebook-side - et parti der er grundlagt af den erklærede nazist Daniel Karlsen.
Man kan med rette spørge sig selv, hvorfor det vækker så lidt opsigt i Danmark, at de højreradikale breder sig så voldsomt i disse år, men svaret ligger lige for: det er fordi, vi tillader det. Og med vi mener jeg ikke læserne af denne blog og undertegnede, men det officielle Danmark.
Siden Muhammed-karikaturerne blev tegnet er der opstået en syg konsensus i dette land om, at grænsen for det tilladelige i forhold til mindretal ligger så langt ude i horisonten, at alt i praksis er tilladt. Politikere fra samtlige partier går i flyverskjul, når de en sjælden gang konfronteres med det ekstremistiske fremmedhad, der præger kommentar-sporet på deres egne Facebook-sider. Der er ingen - absolut ingen - tegn på selvransagelse blandt dem i forhold til det monster, de selv har skabt.
Medierne har opgivet enhver form for overvågning og moderation af deres egne debattråde, og politiet og efterretningstjenesten agerer kun i forhold til enkelt-tilfælde af opfordring til vold, men evner tilsyneladende ikke at se mønstret - det store billede. Heller ikke når flygtningecentre brændes ned, eller der males swastikaer på vægge i det offentlige rum.
Og befolkningen - den danske befolkning - rystes heller ikke længere af åbenlyst nazistiske ytringer. Vi er så vant til at høre folk tale om perkere og fejlfarver, at mange af os måtte vinke farvel til familiemedlemmer eller venner, hvis vi råbte op.
En bedre grobund for nazisme er vanskelig at forestille sig.
Det kræver en etisk oprustning af dimensioner at få vores land væk fra den deroute, vi befinder os på og tilbage på et demokratisk spor med grundlæggende respekt for ethvert menneske uanset hans eller hendes oprindelse eller religion - og det starter med os selv:
Vi må holde op med at kategorisere hate-speech som "indvandrerkritik" eller et af de mange andre synonymer, de anvender på højrefløjen for fascistisk eller nazistisk retorik.
Vi skal kalde en spade en spade: racister kan pr definition hverken være forfulgte, pressede eller undertrykte lige så lidt som det er et udtryk for forfølgelse, når vi som samfund burer forbrydere inde. Der er kun ét offer, når medlemmer af mindretal forfølges, og det er aldrig forfølgeren.
Vi skal holde op med at kalde opfordringer til forfølgelse og vold udtryk for ytringsfrihed. Ytringsfriheden blev en grundlovssikret rettighed for at forhindre, at staten begik overgreb mod landets borgere og forhindrede dem i at komme til orde. Den var aldrig tænkt som en fribillet til en bestemt gruppes verbale overgreb mod andre.
Vi skal strø salt på glidebanen. Vi må være bevidste om det konstante skred, der sker i retorikken blandt de fremmedfjendske, som fører til, at vi som samfund gradvist immunes og accepterer flere og flere af deres uhyrligheder. Det er ikke ok, når politikere og debattører stigmatiserer hele grupper ud fra enkelt-begivenheder, og det er ikke ok, når sproglige ækvilibrister blandt dem pakker deres racisme ind i floromvundne vendinger med højt lix-tal, men med det samme hadefulde indhold, som man kan finde blandt deres primitive tilhængere.
Vi skal kort sagt sige fra noget oftere, og vi skal ikke være bange for at gøre det højt og larmende. En ofte citeret idiot sagde en gang: den, der trækker nazi-kortet har omgående tabt enhver diskussion. Intet kunne være mere forkert. En nazist er en nazist er en nazist - uanset hvad det fremmedfjendske svin med volds-tendenserne selv kalder sig - og de er ikke svære at genkende, hvis blot man lukker øjnene op. Og så skal kortet trækkes!
