Treatment as Prevention - en strategi som holder

START-studiets resultater viser, at jo før en hiv-positiv person sættes i behandling, jo bedre klarer vedkommende sig.

Nærmest som en eftertanke i den sammenhæng fastslog ledende forskere i Vancouver i går, at de mange hiv-positive som vælger at gå i behandling af hensyn til deres ikke-smittede partner, også af hensyn til deres eget helbred har truffet et godt valg.

Det er allerede velkendt, at risikoen for at en hiv-positiv person i behandling smitter er ekstremt lille. Samtidig har der dog været en frygt for, at langtidsbivirkninger ved medicinen måske kunne skade den hiv-positive. START-studiets resultater viser ingen tegn på sådanne skadevirkninger.

Samtidig kunne forsker-teamet bag HPTN 052 gøre regnebrættet op efter ti års opfølgning på 1.171 heteroseksuelle par, hvor den ene har hiv og den anden er hiv-negativ:

Der har ikke været et eneste tilfælde af hiv-smitte fra de hiv-positive som konsekvent har taget deres daglige medicin og som har haft en såkaldt umålelig mængde hiv-virus i blodet.

Der er hermed nu også videnskabeligt belæg for strategien som kaldes "Treatment as Prevention". Det ER en særdeles farbar vej i nedbringelse af nye tilfælde af hiv-smittede. OG det skader ikke de allerede smittede.

De socio-økonomiske implikationer af START-studiet og HTPN 052 er enorme. Det koster mange penge at sætte alle med hiv i behandling. Penge som mange af verdens lande ikke umiddelbart råder over. Men spørgsmålet er, om man har råd til at lade være med at lade være?

....af anden etisk oprindelse end dansk.

Da det er blevet moderne at bruge ordene "vi er mange" som et selvstændigt argument i samfunds-debatten, tillader jeg mig hermed at springe ud som en hamrende intolerant, ja, ligefrem hadefuld person. 

Jeg føler nemlig, at mange tænker som mig, og at det må være på tide med et opgør og et oprør mod de svin, som er godt i gang med at stjæle vores land for næsen af os.

Jeg taler om en voksende gruppe af folk, hvis holdninger står i diamentral modsætning til de sande danske værdier, som langt de fleste af os er vokset op med:

Demokratiet; tanken om at alle mennesker er lige meget værd; at man ikke skal gøre forskel på folk - den slags, som de fleste af os fik ind med modermælken. 

Alle vi, der hylder disse værdier er under voldsomt pres i disse år fra en samling underfrankerede, men højtråbende, primitive grobrianer, som forsøger at gøre deres normer til vores, mens de - iført dansk tøj og camoufleret som pæne danskere - æder sig ind på selve vores folkesjæl.

Jeg kalder dem "Personer af anden etisk oprindelse end dansk".

Lad mig komme med et eksempel: Søren Espersen.

Vi taler om en mand, der giver fanden i Menneskerettighederne - det internationale regel-system, som siden 2. Verdenskrig har udgjort selve definitionen på et civiliseret, demokratisk samfund. Vi taler om en person, som forarges, når FN højt og larmende siger fra overfor hans partis tanker om diskrimination mod udlændinge. En mand, som i et ekko af nynazisternes benægtelse af holocaust påstod, at massemordet på 100.000 muslimer i ex-Jugoslavien aldrig fandt sted, og som kæmpede indædt imod at manden bag massakren, Radovan Karadzic, skulle udleveres til Haag til retsforfølgelse. 

Søren Espersen vil forbyde moskeer i Danmark, fordi muslimer "kun har til formål at komme vores tro og levevis til livs". 

Hans navn figurerede i årevis i nazist-partiets medlemskartotek, fordi han "interesserede sig" for dem. 

Søren Espersen har et problem med det han kalder muslimers "voldelige opdragelse" af deres børn, men han går fuldt ind for danske forældres ret til at pande deres unger en på bærret, hvis de ikke makker ret. De kalder det "revselsret" i hans kredse. 

Han mener, at "dansk blod i årerne bør være et krav for tildeling af dansk statsborgerskab" - en holdning, som chokerede samtlige politiske partier, der han fremkom med den, fordi den er identisk med Hitlers tanker for Stortyskland. 

De samme holdninger ligger til grund for hans krav om, at Hjemmeværnet skal forbydes at optage ikke-danskere som medlemmer. 

Søren Espersen har krævet militæret sat ind mod danske statsborgere, ikke en, men to gange: først mod Ungdomshusets beboere på Nørrebro og senere mod Christiania. Sådan agerer som bekendt kun fascistiske stater. 

Det er på basis af disse og mange tilsvarende ytringer fra Søren Espersen, at jeg i dag vil tillade mig at konkludere:

Manden er slet ikke dansk! Han er et udefrakommende element af anden etisk oprindelse end dansk. Alt hvad han står for, alt hvad han siger, undergraver de grundpiller, som vores samfund hviler på. Den mand er farlig!

Søren Espersen var med til at føre Danmark ind i en ulovlig krig i Irak, og jubler i disse dage, hvor den kommission, som skulle afsløre hans meddelagtighed i denne forbrydelse er blevet nedlagt. Kan det undre, for hvilken forbryder ønsker at blive afsløret? 

Og i dag kom det så frem, at han har fået tildelt det ærefulde hverv som formand for vores Udenrigspolitiske Nævn. En post hvorfra han kan sidde og præge vores lands politik med sine syge tanker. 

Er det virkelig noget, vi som nation kan tolerere? En mand med et formørket sind og klare anti-demokratiske holdninger, som under dække af en hel særlig form for danskhed promoverer had mod mindretal i både ind- og udland?  

Hvis vi kan det, har Espersen og hans følgere vundet en sejr - men ikke det endelige slag. Der er kun én form for had, et demokratisk samfund bør tolerere: hadet mod intolerancen. Det er i den ånd, jeg i dag erklærer mit had mod Espersen og alt, hvad han og hans parti står for. Men ulig ham ynder jeg ikke voldelige metoder. Søren Espersen og DF skal bekæmpes med alle lovlige og demokratiske midler. Det gøres bedst ved at udstille hans had, hans dobbeltmoral, hans ækle og perverse menneskesyn. Og det stopper først den dag, vælgerne løber skrigende bort fra ham og hans parti af landsskadelige elementer, fordi de har indset, hvad han er: et ikke-dansk element. Eller som de siger om de typer i diverse DF-venlige fora: et røvhul. Og det er vi for resten MANGE, der mener.