Problemet er, at Ritzau's telegram om Løkkes firmabil fra i dag er næsten identisk med telegrammet fra i November. Også nu hedder det sig igen, at Løkke har "glemt" at indberette firmabilen, men NU er der rettet op på forglemmelsen.
Det korte af det lange er, at Løkke fik sin fine bil af Venstre i samme sekund, vælgerne lossede ham ud af statsministerkontoret, og at han har snydt i skat af den lige siden og endog fortsatte med det, efter at han i november på landsdækkende TV blev gjort opmærksom på "forglemmelsen" og lovede, at tingene var bragt i orden. 2½ års skattesnyd og ikke ved nogen forglemmelse, men mod bedre vidende.
For ikke længe siden blev fire professorer på Rigshospitalet grebet i et dybt forkasteligt misbrug af forskningsmidler. De havde brugt af de betroede penge til Michelin-middage og kunst og møbler til deres private hjem. Alle blev omgående suspenderet og en tjenstlig undersøgelse sat i gang. Lige siden er Rigets tusindvis af ærlige ansatte blevet pålagt enorme mængder øget administration for at sikre institutionen mod gentagelser.
Behøver jeg at minde om, at de borgerlige politikere hørte til blandt de mest forargede over skandalen på Riget?
Og er det nødvendigt at sige, at der ikke er en døjt forskel på at misbruge offentlige parti-støttemidler og forskningsmidler?
Selv arbejdsgiveren er den samme. på Lars Løkkes og de fire professorers lønsedler står der samme udbetalingskilde: Moderniseringsstyrelsen.
Løkke og de fire professorer har samme karakteristika: høj løn og adgang til, evne til samt en tilsyneladende umættelig trang til at fifle med andres penge for egen personlig vindings skyld, tilsat en underliggende kynisme som får dem til at blæse højt og flot på følgene for deres egen organisation - og i Løkkes tilfælde: følgerne for det land, han sådan brænder efter at regere igen.
Med Venstre ved magten bredte der sig gennem ti år en sygelig kontrol-kultur overfor både offentligt ansatte og de mennesker, som er afhængige af offentlig hjælp. Aldrig har så mange siddet bøjet over enorme excel-ark til selv-rapportering af forbrugt tid som under Venstre. Aldrig har så mange dødsyge måttet slæbe sig afsted til "kontrol-samtaler" på kommunale "service-kontorer", som da Venstre var ved magten. Aldrig har så mange arbejdsløse måttet finde sig i politisk mistænkeliggørelse og ringeagtsytringer, som det er sket i de senere år fra borgerlige politikeres side. Og aldrig har Danmark haft en statsminister-kandidat, som viste sig at være værre end selv det værste skræk-eksempel, de borgerlige kunne finde blandt fiflende bistandsmodtagerne, når deres hetz gik vildest for sig.
Værst af alt er dog manglen på anger i Venstre. Ikke på noget tidspunkt oplever befolkningen bare skyggen af trang til at gribe i egen barm i dette selvfede parti. Tværtimod ser man en Claus Hjort - selv kendt for diverse grelle lovbrud under sin tid på en ministertaburet - som frådende og rasende forsvarer af sin formands flossede moral.
Havde Løkke været en menig offentlig ansat eller en bistandsmodtager, havde ingen i Venstre været i tvivl om, at der kun havde været én vej for en sådan person: ud ad klappen på røv og albuer, og kassen smækket helt i for personen for at undgå gentagelsestilfælde. Men ikke for Lars Løkke. Ham tager de sygelige kontrol-freaks i forsvar.
Hvornår har du sidst hørt om en offentlig ansat som efter måneders hårdt arbejde blev præmieret med en ferierejse til Mallorca for sig selv med familie, Claus Hjort? Og hvornår blev skattesnyd og misbrug af betroede midler forbrydelser, som du sagtens kan se gennem fingre med og oven i købet indædt vil forsvare?
"Venstre ved du, hvor du har", lød partiets slogan i gamle dage. I dag kan man tilføje: ja, det gør vi: i lommen på erhvervslivet, siddende i et fly på første klasse med fuckfingeren højt hævet mod de godtroende fjolser, som stemmer på dem og mod ofrene for deres asociale politik.
Det er tid til et nyt slogan for Danmarks gamle bondeparti. Tør man foreslå "Venstre! Går den, så går den!"?
