Det er mere end otte år siden, at jeg skrev første gang, at Dansk Folkepartis anti-muslimske agenda ikke var den eneste form for had, partiet kunne mønstre.
Jeg advarede om de fascistiske undertoner i partiets udmeldinger og slog fast, at det ville være logisk at partiet - når først det havde etableret sig som de fremmedfjendskes bastion - udvidede målgruppen for deres had til andre minoriteter som fx homosexuelle.
Jeg blev mødt af en storm af protester. Selv i homokredse havde mange svært ved at se, at "kære lille Pia" og hendes venner kunne udgøre en reel trussel mod os. Mange hoppede endda på DF-propagandaen om, at når nu en del muslimer åbenbart ikke kan lide os af religiøse grunde, må vi hellere bakke op om den anti-islamiske, yderligtgående højrefløj.
Sjældent har jeg været mere ked af at sige "hvad sagde jeg".
Men i dag kan selv den mest snotdumme, politisk tonedøve, borgerlige, muslimfrygtende svans fra sjette kartoffelrække se det: homoerne er Dansk Folkepartis nye fjendebillede.
Det handler ikke længere kun om, at Dansk Folkeparti ikke synes, at vi skal have ligeret, når det gælder ægteskab, kunstig befrugtning, adoption og alle de andre goder, som resten af samfundet anser som naturlige borgerrettigheder. Nu handler det om, at børn skal skånes for at se os, høre om os, vide noget om os. For viden er jo som bekendt undergravende for alt had.
I USA kører It Gets Better kampagnen på tredje år. En stor oplysningsindsats som har til formål at forebygge den massive mobning af homoseksuelle unge som finder sted i skolerne i håb om, at det vil gøre tilværelsen mere tålelig for unge med en anderledes seksualitet. Og ikke mindst for at begrænse den selvmordsbølge blandt LGBT-unge, som USA har set i de senere år.
Kampagnen har massiv opbakning fra en meget stor del af USA's kendteste mennesker. Anført af præsident Obama har hundredvis af ledende personligheder indspillet små videofilm med det samme budskab, videregivet på deres helt egen måde: It Gets Better. Det skal nok gå. Du er god nok.
Jeg er stolt over at kunne sige, at en nær ven er en vigtig brik i It Gets Better kampagnen.
Herhjemme forholder det sig modsat: mens størstedelen af det politiske landskab i stadigt højere grad anerkender homoseksuelles menneskerettigheder (for det er det, vi taler om), træder landets trediestørste parti i karakter med en retorik som bringer mindelser om en grum fortid i midten af forrige århundrede.
Ja, jeg trækker nazikortet, for man skal være både blind og døv eller i dyb fornægtelse, hvis man ikke ser de mange paralleller mellem naziernes retorik i trediverne og den, som vi hører fra Dansk Folkeparti i dag: med dagens udmelding om, at børn skal skånes for at se og høre om homoseksuel kærlighed i skolerne, baner DF vejen for flere psykiske sammenbrud, flere skabsbøsser, mere mobning, flere overfald, flere selvmord. Flere tårer.
Det hører sig til i krisetider, at der skal findes syndebukke. Mange borgerlige har fundet deres i de arbejdsløse og andre i social nød. Hos Dansk Folkeparti går man en anden vej: den vej som deres meningsfæller i ind- og udland har anvist gennem årtier: homoerne skal umenneskeliggøres, så hadet kan få frit løb. Svinehunden logrer glad. Folkets bærme fryder sig og kigger sig omkring: hvem kaster den første sten?
Og til landsmødet findes fanerne frem. Man forsøger at give det indtryk af, at man taler på vegne af et helt folk, selv om man i virkeligheden kun er et lille usselt mindretal. Man hylder sin leder med hurraråb og fællessang. Det kribler i højre arm. Gid fanden havde dem. De andre. De anderledes. Heil Kristian, Heil Alex, Heil Marie, Heil Alex.
De kommende år blive svære år for de fleste danskere. Mange af os kæmper med følgerne af en historisk økonomisk krise. Men for andre af os kan kampen blive hårdere endnu: vi skal kæmpe for vores eksistens som homoseksuelle, for vores tilværelse, vores fremtid. Og vi har kun ét eneste våben: kærligheden.
Svære tider kalder på sammenhold. Det kan godt være, at dem som er imod os, søger sammen, men de skal vide, at det gør vi homoseksuelle også. Vi kan mere end holde fede fester. Ingen af de rettigheder, vi har vundet, er kommet af sig selv. Vi har fået dem gennem blod, sved og tårer. Og ingen af os helmer, før vores fjender og deres ækle, fjendske agenda er manet i jorden.
Kærligheden overvinder alt.
