Kære Gud,
Da du jo har meget at holde styr på, har jeg lige skrevet en lille note til dig til fremtidig brug.
På Dommens Dag bedes du venligst som aftalt betænke de følgende – som alle stemte imod homo-vielser i Danmark i dag – med adgang til Heaven Air’s business-lounge samt en opgradering med ekstra benplads på den lange tur til Himlen.
Fra Venstre:
Anni Matthiesen, Jane Heitmann, Hans Andersen, Birthe Rønn Hornbech [hæhæ], Troels Lund Poulsen, Ulla Tørnæs, Lars Christian Lilleholt, Peter Juel Jensen, Anne-Mette Winther Christiansen
Fra De Konservative:
Lene Espersen, Tom Behnke
Fra Dansk Folkeparti:
Hele gruppen
Se, jeg ved jo godt, kære Gud, at Du garanteret HAR styr på det, men alligevel har jeg også tilladt mig at lave en anden lille liste. Den omhandler de synder, som i dag blev begået af alle dem der stemte for forslaget.
Listen er baseret på kloge præsters, biskoppers, skriftkloges og mine egne udsagn i Kristeligt Dagblad, og jeg tænkte, om Du måske gad stikke den i hånden på ham Peter, når disse ugudelige danskere når frem og skal have deres enkeltbillet til Helvede.
Disse ukristelige udyr, disse liderlige, bæskubbende dræbersnegle har:
Trampet på kernedanske værdier
Splittet Folkekirken
Overtrådt Grundloven
Påbegyndt tømningen af de danske kirker
Opløst betydningen af heteroseksuelle ægteskaber
Gjort op med en tusindårig tradition
Gravet Folkekirkens grav
Givet en blodtud til Indre Mission
Gjort kirken til en slagmark
Sikret sig den ultimative straf på Dommedag
Krænket Gud
Lagt grunden til opløsningen af hele det danske samfund som vi kender det
Meget godt gået på en torsdag i juni vil Du måske sige, men det var heller ikke lykkedes for disse sjæleligt invalide terrorister, hvis ikke de havde været en del af et verdensomspændende netværk af bøsse-terrorister som alle til hobe kun har to formål i tilværelsen: at gøre baghyleri til normen og at afskaffe børnechecken og erstatte den med et øget tilskud til glidecreme.
Kære Gud; ja, det har været en turbulent dag og ikke rar for os – dine trofaste højresnoede stalkers. Men nu jeg har dig, må jeg hellere betro dig, at jeg har gået og ruget over noget i lang tid. Noget som gør mig urolig.
Jeg tænker: KAN man forestille sig, at vi tager fejl? Har vi misforstået noget?
Grunden til at jeg har anfægtelser er, at jeg kom til at tænke på svenskerne, Dig bevare dem. Der indførte man homovielser i kirken i 2009, og det samme skete jo også i Canada for syv år siden. Begge steder råbte og skreg mine meningsfæller op, og de mest hardcore Gud-fans truede endda med, at jorden ville gå under, når bagbordsindianerne fik statens og kirkens accept til at gifte sig.
Men intet skete.
Så hvad gik der galt, Gud? Jeg var selv ret sikker på, at jeg ville vågne til lugten af svovl og brændte skåninge, drivende ind fra Østersøen morgenen efter den svenske afstemning, men den eneste lugt som nåede ind i mit soveværelse var hørmen fra noget af det gylle, jeg selv har lukket ud på det sidste.
Og så var det, at jeg begyndte at tænke på, om vi måske tager fejl – Krarup og Langballe og Kjærsgaard og Pind og mig? Kunne det tænkes, at du faktisk ser med milde øjne på al kærlighed, og at du ligefrem har en vis forståelse for, at dine egne perverse skabninger godt vil smedes sammen?
Men så slog jeg tanken fra mig.
Enhver er jo salig i sin tro, og min skal ingen rokke ved. Den forbliver, som den er – uforanderlig og upåvirket af realiteter og al det blødsødne, socialistiske pladder om næstekærlighed.
I mit parti har vi nemlig altid gjort en dyd af at sende en klar og utvetydig fuckfinger til dem, vi ikke kan lide, og vi gør det i visheden om, at Du er helt på linje med os.
Du er nemlig en kammerat. Det ved Gud!
Nå, du, jeg kan jo ikke sidde her og skrible hele dagen. Jeg er blevet bedt om at stille op til en konkurrence om, hvem der længst kan holde kæft, mens man ligner en bulldog, og jeg skal også lige have sendt noget Imodium til Søren Krarup. De siger, at han er begyndt at skide grønne grise af angst for at verdens undergang begynder i morgen i Seem. En meget smertefuld tilstand, må man gå ud fra. Altså det med grisene.
Kære Gud. Du må hilse omkring dig. Tak fordi du gad lytte til en trofast fan. Pas nu på dig selv, ikke.
Kærlig hilsen og Ah-mænd! fra
Din Birthe
